Vejninger af mink

 

 

Farmdrift.

Vejninger af mink.

---------------------------------------------

Hvalpeperiode (hvalpevægte) - Hvalpe vejning fra dag 28 og dag 42 - 15. November

Avlsdyrperiode (vintervægte) - Vintervejning fra 15. November

-------------------------------------------------

https://web-side.dk/Website/Websites/Pelsdyravl/image/Farmcookpit PDF/anbefalede_v_gt_ndringer_fra_nov_2017_til_f_dsel_2018.pdf

------------------------------------------------

Forberedelse til sæson 2020 - FurApps

12. november 2019

Mellem staldrækkerne

Forberedelse til sæson 2020 begynder, før pelsningen er helt færdig. Dyrene deles løbende i takt med, at der aflives, således der kun går ét dyr i hvert bur. Når minkene sidder enkeltvist, reduceres foderklatten over nogle dage fra en efterårsportion foder til en såkaldt hunklat, – uanset om der sidder en han eller en hun i buret.

På den måde lettes arbejdet med at fodre, og du kan komme i gang med at huldstyre dyrene tidligt, hvilket er vigtigt i forhold til at sikre, at slankningen kan foregå så jævnt som muligt. Hannerne bør tabe sig relativt hurtigere end hunnerne, og får jo også på denne måde relativt mindre at æde.

 

Hvalpeperiode skifter snart

Bruger du FurApps, så vær opmærksom på, at vi skifter fra hvalpeperiode (hvalpevægte) til avlsdyrperiode (vintervægte) d. 15/11. Efter den dato kan du stadigvæk indtaste hvalpevægte, men den graf der vises, vil være dine vintervejninger. Har du indtastet vejninger sidste år, vil du også kunne se dem. Vi anbefaler at få etableret vejehold så hurtigt som muligt og gerne før 1/12.

Et vejehold består af 15 dyr af samme type og køn. På FarmCockpit under AVL og VEJLEDNINGER finder du mere information om vejehold, vejedatoer m.m.

Læs mere om avlsdyrenes vægtudvikling henover vinter og forår i næste nyhedsmail.

 

-----------------------------------------------------

Vejning af hvalpe - hunhvalpene kan snyde

11. juni 2019

Kopenhagen Fur Purple Bomærke 2018

Hvalpe i kuld med overvejende tæver kan snyde, da de ser lidt mere spidssnudede ud og man skal selvfølgelig tage hensyn til kuldstørrelsen ved denne vurdering.

De enkelte hvalpe vil være lidt mindre fra de store kuld, men det bør de ikke straffes for.

Hvis man derimod følger hvalpenes tilvækst med regelmæssige vejninger, har man en chance for at opdage, hvis tilvæksten er for lille. Bliver skindene for små, og man ikke har vejetal, kan man ikke vurdere, om fejlen skyldes management på gården eller noget i selve pelsningsprocessen. 

-------------------------------------------------------

Hvalpevægte dag 28 – afslutningen på vinteren, starten på sommeren

27. maj 2019

Mink Med Hvalpe

En del avlere vejer hvalpene ved dag 28, hvilket giver en super god indikation af, hvordan det går.

Der kan nemlig stadig rettes op på hvalpenes tilvækst, og perioden fra nu af er ekstremt vigtig for den endelige skindstørrelse. Samtidigt kan de dårligste mødre fravælges. 28 dages vægten kan anvendes i vurdering af avls- og driftsledelsen med henblik på justeringer i avlssæson 2020.

Den kan opfattes som afslutningen på perioden fra november til vejetidspunktet – og starten på hvalpenes vækstsæson. Er fødslen forløbet tilfredsstillende, moren startet med at æde foder dagen efter og derefter malket godt, bør der ligge pæne, ensartede hvalpe i kuldet, forudsat at der ikke er sygdom tilstede.

Næste vejning er på hvalpenes dag 42. Juni-vejningen og vurderingen af mor og afkom medvirker til at sikre en stærk dyrestamme i diegivnings- og overgangsperioden til hvalpevæksten.

Hvis du gerne vil vide mere om vejning af hvalpe og de fordele, det kan have, kan du altid kontakte Kopenhagen Fur Rådgivning & Avlerservice - husk at vi har gratis telefonrådgivning.

---------------------------------------------------

Vejning af hvalpe – dag 28 og 42

20. maj 2019

Hvalpetælling

I starten kan det godt være svært at vurdere, om hvalpene er store og livskraftige nok. Adskillige undersøgelser viser, at større hvalpe på dette tidspunkt klarer sig bedre til fravænning. Når det så er sagt, så er vi nødt til at få mere objektive mål for, hvordan hvalpene trives med henblik på at kunne vurdere, om noget skal gøres anderledes næste år.

Udtagelse af dyr til hvalpevejninger:

  1. 15 kuld pr. farvetype man ønsker at veje
  2. Kuldstørrelse 7-8, født 27-29/4
  3. Kun hvalpe fra 1. års hunner (hvalpe fra ældre hunner vil som regel være tungere på dette tidspunkt)
  4. På 28. dagen vejes hele kuldet opdelt i hanner og hunner. Gennemsnitsvægten for hanhvalpe og hunhvalpe i kuldet beregnes.
    Hvis et kuld f.eks. består af 3 hanner og 4 hunner, vejes de 3 hanner samlet, og tallet divideres med 3. Derefter vejes de 4 hunner samlet, og tallet divideres med 4.

Dette gentages med de samme kuld, når de er 42 dage gamle. Se i øvrigt video vedr. vejning af hvalpe her.

Links til vejedatoer og vejekort kan findes her.

Hvalpevejninger - vejledninger 2019 

Vejeskema sommer 2019

------------------------------------------------------

Høj vægt allerede nu stiller store krav til styring af vægtudviklingen indtil fødsel

6. marts 2019

Vægtudvikling afvigelse uge 10

FurApps er et værdifuldt styrings og guideredskab for danske avlere. Det er eksemplificeret ved denne avler, som allerede nu kan se, hvor der skal sættes ind i forhold til hunnerne på gården.

Flushingen har hos denne avler medført en vægtøgning på 250 gram, hvilket ikke i sig selv er usædvanligt. Heller ikke avlerens for høje tævevægt i forhold til vejledningen fra Kopenhagen Furs Rådgivning.

På grund af vejningen ved han det allerede, og han kan derved sikre en stram styring af vægtøgningen helt til fødsel. Sker det ikke, vil der være en øget risiko for uønskede overfede mink til fødslen med de komplikationer, som det kan medføre: Flere mistede hvalpe, dårligere start på diegivningen med mere. Der sigtes mod, at hunnernes vægt den 20. april højest er på 90 procent af november-vægten.

Det er aldrig for sent at starte med at veje. Har du en vægt ved pelsning eller deromkring, hjælper Kopenhagen Furs Rådgivnings Avl og Management konsulenter dig gerne i gang med FurApps. Derved kan du følge dine minks udvikling fra nu til fødsel og endda videre.

Avleren kan allerede nu sikre en stram styring af vægt frem til fødsel. Se grafen her.

Vægtudvikling afvigelse uge 10

--------------------------------------------------

Vægtudvikling for hunner - uge 9/2019

25. februar 2019

uge 9 - 700

Vægtudvikling - hunner

Meldingerne fra praksis er, at en for høj fødselsvægt omkring eller endda over november-vægten giver flere mistede hvalpe og kuld samt en dårligere start på diegivningen. Se den blå kurve i grafen. Vi ser, at det har givet et bedre avlsresultat samt start på diegivningen ved at højdrægtige avlshunner ikke overstiger 90 procent af deres november-vægt, den 20. april. Det opnår vi ved at opspare en ret til at give hunnerne en jævn vægtøgning fra midt i marts til fødsel. Den orange kurve:

 uge 9 - 700

  • Avlshunnerne bør være i en slank huld 2 før fodring efter ædelyst, i sidste halvdel af flushingen
  • I mildt vejr fodres kun efter ædelyst i 3 dage, i stedet for 4 dage forud for parringen. 4 dag = første parringsdag, fodres efter ædelyst, eventuelt kun selektivt, hvis nogle af dyrene stadig er lidt for urolige.
  • Nogle mener at se en positiv effekt af at fodre 2 gange dagligt, når der fodres efter ædelyst i sidste halvdel af flushingen. Dette gøres for at sikre at alle har fået nok
  • Dag 1 eller 2 når parringerne går godt, reduceres fodertildelingen til i omegnen af 200 gram pr avlshun. Udfodringsmængden afhænger af de klimatiske forhold og dyrene. Hunnerne bør være rolige
  • Nogle vejer hunner i starten af parringen f.eks. den 4-5 marts og igen f.eks. den 11. marts, dagen inden omparring starter. Derved opbygges en erfaring om vedligeholdelsesmængde, til brug i resten af marts samt til næste år
  • Nogle mener at se en positiv effekt, ved at øge fodertildeling ved omparringens start for at sikre en positiv energiforsyning. Vi foreslår derfor en svag øgning f.eks. 10 – 20 gram pr dyr.

 

-----------------------------------------------------

Vægtudvikling for hanner og hunner

19. februar 2019

grafer lille

Vægtudvikling - hunner

Meldingerne fra praksis, er at en for høj fødselsvægt, omkring eller endda over november vægten giver flere mistede hvalpe og kuld samt en dårligere start på diegivningen. Se den blå kurve i grafen forneden.

Vi ser, at det har givet et bedre avlsresultat samt start på diegivningen ved at højdrægtige avlshunner ikke overstiger 90 procent af deres november vægt, den 20. april. Det opnår vi ved at opspare en ret til give hunnerne en jævn vægtøgning fra midt i marts til fødsel. Den orange kurve:

  • To år er ikke ens. Den bidende kolde østvind op til parring sidste år er i år aflyst af nærmest april lignende vejr. Ifølge vejrudsigten skulle det fortsætte et stykke tid endnu, hvilket øger risikoen for at vore minkhunner bliver lidt federe op til flushing end tilsigtet. Dette kan medføre en lidt lavere avlsresultat
  • Avlshunnerne bør være i en slank huld 2 før fodring efter ædelyst, i sidste halvdel af flushingen. Vej dem eventuel nu og igen lige før fodring efter ædelyst. Den opnåede viden kan bruges i 2020
  • Sæt en markering på avlskortet hos de fedeste 10 – 15 procent af hunnerne, med henblik på at samle disse og fodre dem lidt svagere end de øvrige, fra flushing op til fødsel
  • I mildt vejr fodres kun efter ædelyst i 3 dage, i stedet for 4 dage forud for parringen. 4 dag = første parringsdag, fodres efter ædelyst, eventuelt kun selektivt, hvis nogle af dyrene stadig er lidt for urolige
  • Dag 1 eller 2 når parringerne går godt, reduceres fodertildelingen til i omegnen af 200 gram pr avlshun. Udfodringsmængden afhænger af de klimatiske forhold og dyrene. Hunnerne bør være rolige
  • Nogle vejer hunner i starten af parringen f.eks. den 4-5 marts og igen f.eks. den 11. marts, dagen inden omparring starter. Derved opbygges en erfaring om vedligeholdelsesmængde, til brug i resten af marts samt til næste år

Kurver til graf 1

 

Vægtudvikling - hanner

Hanner flushes ikke. Vægten øges derimod igennem februar, så de kommer i en god kondition til parring. Er man kommet bagefter kan fodermængden f.eks. øges med 50 procent fra uge 8 indtil dyrene er kommet i et huld svarende til huld 3 ved parringernes start. Vores store hanundersøgelse på 12 farme viste at dette huld gav det bedste resultat.
Næste nyhedsmail kommer i uge 9, hvor der følges op på fodring og management. Se også nyhedsmail i dag med interessant nyt vedrørende Furapps, vejning - og foderforbrug under implantation og drægtighed samt fødselsperioden.

 

--------------------------------------------------------

Vejehold – et styringsredskab

2. januar 2019

Kopenhagen Fur bomærke 2018

Årets første vejedag er den 1. januar. Hvis datoen er overskredet, så er der ingen grund til alarm. 

Når vejningerne tastes ind i FurApps, vælger man bare den dato, dyrene er vejet. Det er vigtigere at få vejet i løbet af denne uge end at mene, at løbet er kørt, bare fordi vejedatoen er overskredet. Ved at veje hannerne nu, får du et billede af, hvordan dine avlsdyr ser ud huldmæssigt sammenholdt med vægten. Det er et stærkt styringsredskab, som her og nu giver et rigtigt billede af minkenes vægtudvikling, men som også kan gøre fremtiden nemmere. Lige pludselig følges vægtudvikling og huldstyring af management rutinerne, og man får en linje i, hvordan ens egne avlsdyrs vægtudvikling skal se ud hen over vinteren.

-------------------------------------------------

Hvalpevejning – et vigtigt redskab til bedst mulig hvalpe-overlevelse

4. juli 2016

Mink Med Hvalpe

Det er vigtigt at veje dyrene på farmen fra de er hvalpe. Det er det af flere årsager, men de to vigtigste er, at jo større hvalpene er dag 28, jo lettere klarer de overgangen fra mælk til foder og vand. En overgang, som er et stigende problem for nogle avlere. Den anden vigtige grund er, at når du sælger skindene på auktion, og de ikke har den størrelse, du forventede, så er det svært at sige, hvornår skindene er blevet for små, hvis du ikke vejer løbende fra maj og indtil pelsning.

Af Maria Blæsbjerg-Obitsø, Kopenhagen Rådgivning

Dyrene kan allerede blive for små i juni, hvis de ikke har fået foder nok og dermed ikke har fået udnyttet deres vækstpotentiale. De kan også blive for små i juli og august. I september stopper længdevæksten. Herfra bliver minken ikke længere, men kun federe. Og det er vigtigt at sørge for, at hele størrelsespotentialet er udnyttet, når længdevæksten stopper. Med vejetal kan vi se, hvordan væksten har været på han- og tævehvalpene i hele perioden, både diegivningen (dag 28) og vækstfasen.

Vejning dag 28

For første gang har Kopenhagen Rådgivning i år sagt, at vi anbefaler avlerne at veje hvalpene allerede på dag 28 efter fødsel. Årsagen til at vi gerne vil kende vægten allerede der er, at hvalpene her kun har levet af tævens mælk, så vægten her er et udtryk for tævens præstation. Vi ved fra flere forskellige undersøgelser, at der er en stærk sammenhæng mellem hvalpenes vægt dag 28 og overgangen til foder og vand. Jo større de er, jo færre mister vi i overgangen. Vi ved også, at fodertildelingen til tæven i april og maj har stor betydning for hvalpenes størrelse, så derfor er det meget vigtigt, at vi bliver bedre til at fodre tæven så hun laver store hvalpe dag 28.

Vejning dag 42

Ved den næste vejning på dag 42, som indtil i år har været den første vejning, ser vi, hvor godt hvalpene har klaret overgangen fra mælk til foder og ikke mindst, om de har fundet vandventilen. Hvor hurtigt og nemt det er for hvalpene at finde ventilen afhænger til dels af farmens management; skal der forceres et bjerg af gødning, inden man kommer ud i den anden ende af buret, kan man risikere, at flere hvalpe giver op undervejs. Hvis de når ud i den anden ende, kan det være en hjælp, at de ved, hvor de skal søge efter vandet, og at trykket i slangerne sænkes i denne periode, hvis du har trykventiler (gælder ikke bideventilerne), så ventilen er nem at aktivere for hvalpene. Omvendt skal der også komme vand, når ventilen aktiveres.

Det er de to vejninger i hvalpetid. Den næste vejning er først 12. juli, efter minkene er sat ud to og to. Og så er der flere vejninger frem til pelstid for at holde øje med, om hvalpene har en god tilvækst, så vi undgår, at dyrene fodres i stå.

Mht. til hvad væksten skal ligge på, og hvad tilvæksten skal være, er det bedste at sammenligne med sig selv fra året før. Så kan du se, om du har forbedret dig. Det er selvfølgelig også interessant at se, hvordan man ligger i forhold til andre avlere, og her kan du få en fornemmelse ved at se på tabellen, hvor gennemsnittet for de indberettede vejninger er sat op fordelt på type og køn.

 

 

 

GENNEMSNIT HANNER

 

GENNEMSNIT TÆVER

 

DAG 28

DAG 42

TILVÆKST/DAG

 

DAG 28

DAG 42

TILVÆKST/DAG

Black

220

454

15,5

Black

199

382

13,1

Brown/Glow

234

501

19,1

Brown/Glow

212

434

15,8

Hvide

213

452

17,2

Hvide

192

386

13,9

Mahogany

220

507

20,6

Mahogany

199

446

17,6

Palomino

193

411

15,6

Palomino

177

362

13,3

Pearl

198

457

18,3

Pearl

181

392

14,7

Silverblue

209

455

17,6

Silverblue

187

384

14,1

I alt

208

466

18,2

I alt

190

404

15,2

 

Tabellen er opgjort i de typer, som Kopenhagen Rådgivning får indberettet online. Du kan se gennemsnitsvægten på dag 28 og dag 42 for hhv. hanner og tæver i de enkelte typer og samlet for alle mink i vejeholdene. Samtidig er tilvæksten per dag opgjort. Tallene afviger ikke meget fra 2015.

Fodring i juni, juli og august

Mht. fodring i juni og starten af juli skal hvalpene ikke have mere end et par timer, hvor der er tomt på tråden. Der skal være foder på tråden det meste af tiden – de bliver jo ikke store af luft, de bliver store af foder! Når vi kommer lidt længere hen i slut august/start september, kan du godt øge tiden med tom tråd til 4-5 timer. Men der skal stadig være godt med foder på tråden, for ellers får vi ikke udnyttet vækstpotentialet nok. Hvis hvalpene ikke har haft stor nok tilvækst, kan du se på, om der er foder nok på tråden, fodertrådens maskestørrelse, hvornår du fodrer, om hvalpene skal bruge energi på at holde varmen i stedet for på at vokse, hvordan konsistensen er på foderet (ikke for tyk, så hvalpene let kan komme til det). Så er der selvfølgelig sygdom på farmen, som kan give vægtkurven et knæk, og her kan det være lige meget, hvor meget foder du lægger på tråden. Når det er varmt, kan foderklatten desuden hurtigere tørre ind, så her er det vigtigt at være opmærksom på, hvornår du udfodrer hovedportionen og hvor ofte. Hvis du fodrer én gang kl. 11, så er der større risiko for, at foderklatten tørrer ind. Så det er med at være opmærksom på sine farmrutiner.

Kvalitetserfagruppens vejetal

Kvalitetserfagruppen besluttede på sidste møde, at de vil veje de samme typer, så de kan sammenligne med hinanden på typeniveau. Når der sammenlignes farme i mellem, skal man altid huske på, at der er forskel på dyrene og management. Gruppens vejetal ligner meget godt resten af landet. Nogle ligger lige over gennemsnittet fra tabellen, og nogle ligger lige under. På den enkelte farm er der også nogle typer, der har større tilvækst end gennemsnittet, hvor andre har lavere. Størstedelen af minkene i Kvalitetserfagruppens vejehold ligger dog lidt over gennemsnittet.

 

 Vejning Ib

Vejning Johni

Vejning Klaus

Vejning LasseVejning Niels ErikVejning Rene

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------

-----------------------------------------------------