Januar-auktionen fik et forløb, som flere nok havde forventet. Hvordan de kommende auktioner vil forløbe, ved ingen, men det er svært at forestille sig andet, end at vi i 2016 får et andet prisniveau på skind, end vi fik i 2015. Derfor bør alle avlere, inden parringssæsonen påbegyndes, få sig en afklaring af, hvor mange tæver de kan og ønsker at have i 2016.

Kurser
2013 var det første år, at Kopenhagen Rådgivning gennemførte de lovbestemte driftslederkurser. Det år var der rigtig mange avlere på kursus, og da det nu er 3 år siden, er der også rigtig mange avlere, der SKAL (lovbestemt) på kursus igen i år. Det er derfor overraskende for os, at vi på nuværende tidspunkt bliver nødt til at aflyse driftslederkurser på grund af manglende tilmeldinger. Vi er klar over, at en hel del avlere desværre har ret alvorlige ting at tænke på lige nu, men til alle jer, der ikke har testet positive: Kom ud af busken og tilmeld jer efteruddannelsen! Alternativet bliver, at der bliver nogle kurser til efteråret med så mange kursister, at man slet ikke får noget ud af kurset, hvilket vil være rigtig ærgerligt.

En uvant situation for mange
Selvom der lige nu er mange usikkerheder omkring sygdommen plasmacytose, er det vigtigt stadig at holde næsen i det faglige spor omkring det arbejde, der skal gøres på farmen. De, der ikke har plasmacytose, må ikke blive så bange for at få den, at de glemmer at køre en skarp huldstyring og gøre en ekstra indsats ved finsortering osv. Det er forståeligt, men ikke en god idé. Selvom vi tydeligvis har store udfordringer med plasmacytose, er det vigtigt, at vi stadig udvikler os fagligt. Hvis ikke vi formår det, bliver plasmacytosen endnu dyrere for os.

Næste nyhedsmail udkommer tirsdag den 9. februar 2016.

Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning

En del avlere står i en uvant situation, nemlig at de har dyr på farmen, de ikke skal have parret. Hos nogle skyldes det plasmacytose, og hos andre fordi de ønsker at skære produktionen lidt ned. Vi vil gøre opmærksom på, at det er vigtigt at lave en strategi for, hvad de ekstra dyr skal bruges til, når denne situation er opstået. Først er det selvfølgelig oplagt, at man ser på, hvorvidt de dyr, man evt. har gående, kan og må bruges til sanering. Der er brug for saneringsdyr, så begynd ikke at aflive, førend der er sikkerhed for, at de ikke kan bruges på andre farme.

Produktionsforbedring
Man kan udnytte de ekstra tæver til at kun sætte omparrede tæver i avl, og kun dem der lod sig parre tidligt uden for mange forsøg. På den måde laver man en stærk selektion for parringsvillighed, samtidig med at man har det bedste grundlag for et godt hvalperesultat. De uparrede og de tæver, der kun er parret 1 gang, fedes op og pelses sammen med hanner sidst i marts. Fordelene ved denne strategi er et forbedret hvalperesultat og derved et forbedret udvælgelsesgrundlag til november 2016.

Ændring i farvetypefordeling
Hvis man ønsker at bruge nogle mutationer til krydsningsproduktion eller reducere i nogle mutationer, er her et par brugte løsninger. Hvid x Safir, Silver, Palomino, Pearl giver brunt afkom, som vil være udkrydset med en ofte god frugtbarhed. Hvid x Brun giver brunt afkom med høj frugtbarhed og som udgangspunkt gode skindegenskaber. Dog skal man være opmærksom på, at det kan give hvide aftegninger og en mindre størrelse.

Specielt til farme, der får en ny bestand i slutningen af februar
Det anbefales, at der lægges en strategi i god tid, før de nye avlsdyr modtages. Hvad er planen med bestanden fremover? Forventes det, at saneringen skal være denne ene gang, bør det overvejes at finsortere hannerne umiddelbart efter modtagelse. Dyrene bør opdeles i egentlige avlsdyr, egnet til f.eks. omparring og produktionshanner. En strategi-diskussion i Kopenhagen Furs Kvalitetsgruppe har resulteret i en artikel herom i januar nummeret af Dansk Pelsdyravl, side 30-31. Klik her.

Vinterhuldstyring  og vejehold
På nuværende tidspunkt bør hannernes testikler være ude af kropsfedtet, hvilket svarer til, at de er i en huld 2. Nogle er ved at lægge lidt gram på hannerne med henblik på at få hannerne op i en slank huld tre i slutningen af februar, hvorefter det vil være forsvarligt at give hannerne ca. 50 % mere foder 10 – 14 dage før parringens start. Således er hannerne i huld 3 -3+ i starten af parringen, og derved minimeres en utilsigtet kraftig opfedning i forbindelse med flushing af tæverne.

Fede hanner på nuværende tidspunkt bør ikke bruges eller om nødvendigt kun anvendes i første parrings- runde. Tæverne bør nu være i huld 2 og derved på en lidt større foderportion for at undgå yderligere slankning. Derved vil de optage mere foder og komme i en god kondition til parring og drægtighed.

Vejeholdenes værdi er at sikre, at det, øjet ser, er i overensstemmelse med dyrenes vægtudvikling. Et par vejninger i februar vil være en nyttig basis til at vurdere vægtudviklingen fra slutningen af februar til fødsel. Brug for eksempel dette vejeskema for vinteren 2015/16, klik her.

Næste nyhedsmail udkommer tirsdag den 23. februar 2016.

Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning

Februar auktionen er overstået; hvilke typer skal der satses på resten af året, og hvilke typer avles ud, når det går løs om en uges tid – det er beslutninger, som alle avlere skal tage, uanset om det er egen avlsstamme, der arbejdes med, eller om det er en ny stamme, der er kommet på farmen.

Mest for saneringsfarmene
Der er travlhed nu. Dyr flyttes fra den ene farm til den anden farm, og er du én af dem, der får nye dyr ind i disse dage, som du selv skal parre, så prioritér i en travl periode at få tjekket, om der sidder to store testikler på hannerne og få dem finsorteret. På den måde sikrer du den bedst mulige begyndelse på dine nye dyr.

For alle, der skal parre mink
Selvom vi har ydre faktorer, der optager os meget, så fortsætter minkens cyklus uafhængigt af auktioner og sygdomsudbrud. Sørg derfor for, at tæverne bliver flushet bedst muligt nu, dvs. en reduktion af foderet efterfulgt af kraftig fodring. Der skal selvfølgelig tages hensyn til tævernes huld mht. antallet af dage, hvor hun oplever en reduktion af foderklatten, efterfølgende skal hun føle sig meget mæt, og der fodres til minkene, så der er ro på farmen. Så kan parringerne begynde. Hannerne skal være klar: Fyldte energidepoter, men ikke dovne, deres arbejdsperiode starter nu.

Når en tæve sættes ind til en han i forbindelse med parringen, og der ikke bliver registreret en parring, så prøv hende eventuelt igen om eftermiddagen/dagen efter – måske ved en anden han. Bliver hun stadig ikke parret, forstyrres hun ikke mere, før alle tæver har været hos ham, hvorefter hun kan prøves igen. Erfaringerne viser, at mange tæver gerne vil lade sig parre senere.

Husk, at hver gang, der er en streg på kortet for en forsøgt parring, så er tæven håndteret to gange for at komme til og fra hannen. Hvis tæver, der har mange streger på kortet fravælges til pelstid uden hensyntagen til hendes kvalitet, størrelse, familie osv., vil stammen fremover blive avlet mere parringsvillig. Husk nu også, at en parring er bedre end ingen parring, men hvis man ønsker en mere parringsvillig stamme, skal tæven OG hendes hvalpe placeres i produktionsgruppen, så en sortering ikke frister senere.

Vær opmærksom på, at minkene ikke fedes for meget op gennem parringsperioden. Selvfølgelig skal minkene parre, men vær opmærksom på de tæver, der i hånden føles lidt rundere, – kommer den følelse for ofte, skal der måske reguleres lidt på foderet, så vi i drægtigheden kan udnytte at udfodre mere til tæverne.

Næste nyhedsmail udkommer tirsdag den 8. marts 2016.

Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning

Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 10

8. marts 2016

Efterpelsning af parringshanner og overskydende tæver er nært forestående. Pelses en gangs parrede tæver, bør der startes med tæver parret lige før omparring, da de i gennemsnit har højere goldprocent.
Vi opfordrer kraftigt til, at man vasker pelsen eller skindene, for selv om det tager tid, lønner det sig godt.

Marker fede og eventuelt slanke tæver efter endt parring
En del avlere huldvurderer tæverne efter endt parring. Det anbefalede huld er 3. De mest fodereffektive af tæverne, altså de 10-15% fedeste, markeres på avlskortet og samles. Herefter fodres tæverne, så de stadig er nysgerrige ved fodring, hvilket betyder, at de skal fodres knap så hårdt som de øvrige tæver. Disse tæver må dog endelig ikke slankes, da det vil resultere i færre hvalpe.  Nogle markerer og tildeler også de slankeste tæver ekstra foder i implantationsperioden med henblik på at få flest mulige befrugtede æg fæstnet i livmoren.

Fodring i implantationsperioden
Fodringen skal sikre flest mulige levendefødte hvalpe og en problemfri diegivning.  I dag anbefales, at fodermængden øges med 50-75 g/tæve efter parring indtil senest 8. april, hvilket oftest svarer til 260-300 g/tæve. For at tilgodese alle tævers minimumsbehov og dermed minimere risikoen for reduktion i fosterantallet, må der hellere fodres for kraftigt end for svagt.

Husk tommelfingerreglen om 50-75g foder/dag ekstra til tæver i huld 3, men at tæver i huld 4 kun skal have 50-75 g foder/dag mandag, onsdag og fredag.

Vi henviser i øvrigt til vores anbefaling for fodring og huldvurdering HER

Vejehold i drægtigheden
Overblik over tævernes vægtudvikling fås bedst ved at oprette vejehold af f.eks. 15 tæver med en gennemsnitsvægt. Vælg et par typer, der huldmæssigt udvikler sig forskelligt, for eksempel brune og hvide eller Palomino.

Tæverne skal tage på hver uge. Vores bud er, at en gennemsnitstæve skal ende på november-vægten eller lige under ved fødsel. I tævens vægt lige inden fødsel indgår ca. 150-200 gram foster og fostervand for et gennemsnitskuld.

Fra parringerne er færdige og til ca. 20. april vil det medføre, at tæverne skal komme sig ca. 50-70 g/uge og lidt mere lige før fødsel, som følge af fostertilvækst og fostervand.

Rederne bør pakkes med loppepulver (Dimilin og Loppex). Døjede man med lopper sidste år, bør tæverne desuden oversprøjtes med loppemiddel (f.eks. Sebacil), når de flyttes til fødeburet - dette for at sikre, at eventuelle småkravl ikke følger med. HUSK, at Sebacil skal noteres i medicinlogbogen.Lopper

Kurser
Efteruddannelseskurser for driftsledere med nye temaer er nu udbudt, og i april har vi kurser med temaerne "Diegivning og økonomi" og "Ledelse". Der er stadig ledige pladser på begge kurser, så vi opfordrer til, at man tilmelder sig på det kursus, man har mest interesse i.

Skindudstilling
Vi glæder os til at hilse på rigtig mange avlere til Kopenhagen Fur’s Skindudstilling i Herning den 31. marts til 2. april 2016. Kom og få en faglig snak om alt lige fra avl, genetik og foder til kurser, økonomi, miljø og byggeri.

Næste nyhedsmail udkommer tirsdag den 5. april 2016.

Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning

Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 14

5. april 2016

Fodring
Fodringen gennem drægtigheden skal tilpasses tævernes huld, vægtudvikling og vejret. Det tilstræbes, at tæverne kommer i huld 4 inden fødsel. Her i drægtigheden er det nemmest at vurdere tævens huld ved at betragte hendes hals, samt fedtmængden omkring forbenene. En huld 3 tæve vil fortsat være slank her, men svagt pæreformet ned over bagerste del samtidig med, at hulrummet mellem bagbenene næsten er væk eller helt væk.

Fodringen i den næste periode er en balance mellem tilstrækkelig energi til fostervækst og yverudvikling, uden at tæverne bliver for fede. Ca. 70 % af tævens yver-kirtelvæv udvikles i de sidste tre uger, derfor må tæverne ikke komme i negativ energiforsyning. De næste 14 dage sigtes efter en tilvækst på 50-70 g/uge.  Når tæven ligger i en lun rede, reduceres hendes behov for energi til vedligehold. Derfor er det normalt at reducere fodertildelingen med ca. 10 procent.

Vejehold
Et vejehold afspejler vægtændringerne hurtigt og viser, om tæverne tager på eller taber vægt med den aktuelle fodring. De fleste vejer hver tirsdag i drægtigheden, enkelte hver 4. eller 5. dag med henblik på at opnå en endnu bedre styring. Der bør udelukkende fokuseres på egne dyrs huld, uanset hvad naboen og fodercentralen gør. Minkene bør, udenfor fodringstiden, ikke være for aktive de næste 14 dage, idet det kan tyde på, at de får for lidt foder.

Management
Der går ca. 30 dage fra æggene er sat fast, til hvalpene er klar til at blive født. De fleste tæver er nu kommet et stykke hen i den egentlige drægtighedstid, og det antages derfor, at der er begrænset risiko for, at fosterantallet kan blive reduceret hos disse tæver. Vi anbefaler dog stadig, at man som hovedregel først flytter drægtige tæver fra den 10. april.

Skal tæverne flyttes indenfor samme farm og foregår det forsigtigt, kan man dog godt flytte lidt før denne dato.

De tæver, der tabte sig henholdsvis hurtigst og langsomst i vinters, eller de, der er fedest og tyndest netop nu, alternativt de tungeste og letteste ved udvælgelsen til avlsdyr, kan med fordel placeres samlet i hver sin gruppe, når de sættes ud til fødsel. Årsagen hertil er, at de skal passes forskelligt, da deres huld og adfærd ofte er forskellig. Højest 10 – 15 procent i hver gruppe er tilstrækkelig.

Har man set lopper, er det en god idé at oversprøjte tæverne med loppemiddel netop i forbindelse med flytningen, tal eventuelt med dyrlægen. Det er vigtigt også at behandle hund og kat mod lopper.

Reden
Hvalpene kan ikke styre deres egen kropstemperatur, før de er mere end tre uger gamle. Derfor er det vigtigt at sørge for et godt miljø i redekassen med tilpas temperatur og fugtighed. En lun bund at ligge på og tilstrækkeligt med halm til at lave rede af. Er man i tvivl, om tæven mangler halm, så "spørg" hende, dvs. læg halm ind i buret. Denne halm giver hende også en nyttig motion og bidrager derfor til en god fødselskondition.

Avl
Tæver, der har været bøvlet at parre, sæt dem i haller med dyr til pelsning og pels hvalpene, også selvom tæven får mange hvalpe! Det giver lettere parringer i de kommende generationer. En gangs parrede tæver kan med fordel placeres samme sted. Herfra hentes kun hvalpe til fortsat avl, hvis de kommer fra store kuld f.eks. mindst 8 hvalpe.

Tilsætning af soyaolie til foder i diegivningsperioden 2016
Kopenhagen Forskning og Rådgivning fraråder tilsætning af soyaolie eller lignende til foderet i diegivningsperioden 2016 uden kyndig faglig rådgivning. Der er i 2015 gennemført forsøg på forsøgsfarmen i Holstebro med ekstra soyaolie i foderet for at hæve kalorieindholdet i et forsøg med fodring af tæver i diegivningsperioden (se artikel i april nummeret af Dansk Pelsdyravl). Grundet de positive resultater hæver de danske fodercentraler kalorieindholdet i maj måned 2016, hvorfor kalorieindholdet allerede er højere end i 2015, og avlerne bør derfor ikke selv tilsætte yderligere. Når der tilsættes ekstra fedt, ændres foderets nærringsstof-fordeling og energiindhold, og derfor bør man ikke gøre dette uden kyndig faglig rådgivning.

Næste nyhedsmail udkommer tirsdag den 19. april 2016.

Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning

Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 16

19. april 2016

Management og fodring op til fødsel
Når denne mail udkommer, er årets første minkhvalpe kommet til verden. Vi håber, at alle avlere har nået at give tæverne mulighed for at forberede fødslerne. Dette gøres ved i god tid før at give tæven adgang til rigeligt med strøelse, således at hun kan bygge den rede, hun ønsker.  At tæven får mulighed for at forberede sig til fødsel gør, at hun får lettere fødsler og dermed mister færre hvalpe.

Det går dog ikke altid let, og derfor er det meget vigtigt, at der bliver kigget til de førstfødte kuld indenfor det første døgn efter fødsel. Her kontrolleres, om hvalpene er livskraftige, ordentlig rengjorte, om der er for mange dødfødte hvalpe, eller om kuldstørrelsen er lavere end normalt. Samtidig skal tævens ædelyst kontrolleres. Tæven skal helst spise af foderet den dag hun føder, og skal helst spise hele foderklatten 2 dage efter fødsel.

Er der for mange dødfødte hvalpe eller for mange hvalpe, der ikke er rengjorte, tyder det på besværlige fødsler, og foderrationen skal justeres nedad til de tæver, der endnu ikke har født. Det samme skal foderrationen, hvis tæven ikke æder som ønsket.

Er kuldstørrelsen for dårlig, eller er der for mange små hvalpe i kuldene, og æder tæverne meget godt lige efter fødsel, skal foderrationen justeres op til de tæver, der endnu ikke har født.

Management og fodring efter fødsel
Når tæverne har født, skal de fodres efter ædelyst. Det vil sige, at de skal sættes op i foder, når de har tom tråd. En fodring efter ædelyst umiddelbart efter fødsel og gennem diegivningsperioden har på forsøgsfarmene (ved Holstebro og Foulum) vist sig at give tungere hvalpe og tæver med mindre vægttab.

Til gengæld er det aldrig lykkedes at bekræfte teorien om, at kraftig fodring umiddelbart efter fødsel øger risikoen for fedtede hvalpe.

Overskudshvalpe efter kuldudjævning til 8 – 9 hvalpe kan f.eks. samles hos 2. eller 3. års tæver, der har plads til det.  Mærk på avlskortet, at her er hvalpe fra store kuld samlet. Disse hvalpe bør komme i betragtning som kommende avlsdyr, hvis de ellers er pæne i juni. Også tævens egne hvalpe kan anvendes, selvom de i år kommer fra et lille kuld, da hun sidste år var frugtbar.

Vi henviser til april nummeret af Dansk Pelsdyravl. Heri ses to artikler vedrørende fodring fra fødsel til udsætning samt udvælgelse af hvalpe.

HUSK!
Tæverne er de eneste, der kan tage sig ordentligt af de nyfødte hvalpe, og minktæver er generelt meget gode mødre, men de er helt afhængig af jer, hvis de skal gøre det ordentligt. Det kræver meget arbejde. At passe mink i fødselsperioden er mere end et fuldtidsjob, hvis man vil have fuldt udbytte.

Næste nyhedsmail udkommer tirsdag den 26. april 2016.

Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning

Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 18

3. maj 2016

I stedet for at have fokus på hvor våd, kold og sneende fødselsperioden har været, så lad os i stedet fokusere på, hvor få tæver, der har født ude i buret eller opholdt sig i buret efter fødsel i stedet for at være hos hvalpene.

Management
Det er vigtigt, at tæven bliver i reden, da hvalpene endnu ikke selv kan regulere deres kropstemperatur. Vi kan hjælpe tæven med at passe hvalpene bedst muligt ved blandt andet:

- Sørge for, at tæven har adgang til halm ude i buret, så tæven kan hente det, hvis hun ønsker mere til reden. Hvalpene går i dvale, hvis deres kropstemperatur sænkes for meget, og er hvalpene ikke i stand til at malke tæven ordentligt, kan der være en øget risiko for yverbetændelse. Så en lun rede er vigtig for både hvalpe og tæve.

- Bliver det lunere i vejret, skal tæven have mulighed for at lave et ventilationshul og dermed øge ventilationen i reden.

- Hygiejnen i buret er også vigtig, så tæven ikke slæber gødning med tilbage i reden, når hun har været ude i buret. Hos hvalpe med diarré finder man meget ofte colibakterier, som netop er en gødningsbakterie.

Kuldudjævning
For mange hvalpe i et kuld kan resultere i for små hvalpe – specielt efter deres tredje leveuge. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at samle hvalpene, så kuldstørrelsen bliver mellem 4 og 9 hvalpe. For at sikre den bedst mulige kuldudjævning bør hvalpene flyttes indenfor den første uge efter fødslen. Accepterer tæven ikke de nytilkomne hvalpe relativt hurtigt, fjernes de fra hende med det samme. 2. og 3. års tæver er ofte de bedre adoptivmødre, og hvalpene skal flyttes til et kuld, hvor tævens egne hvalpe er mindre end de nytilkomne.

Hvalpe, der flyttes fra store kuld, bør samles i kuld, som overvejes til videre avl – på den måde sikres generne for frugtbarhed.

Fodring
Når fodertråden er slikket ren, efterspørger tæven mere foder, og skal derfor tildeles mere foder. Er tråden ikke slikket ren, så efterspørger hun ikke mere foder. Vær dog opmærksom på, at ¾ tommer tråd og galvaniseret tråd kan være lidt sværere for tæven at få helt ren. Mere end 4-5 timer med tom tråd bør ikke praktiseres. Husk at følge tævens stigende behov for mere foder gennem maj. Mere herom i de næste nyhedsmails.

Vejehold
Vejningerne starter allerede fra hvalpene er 28 dage gamle og igen dag 42. På nuværende tidspunkt virker det langt ude i fremtiden, men denne vægt er vigtig for at få et overblik over, hvordan hvalpene klarer sig. Indtastningen af vejetal vil fortsat foregå i Excel Online, og du melder dig til hos Bente Lyngs ([email protected]) indtil, at Farmpanels app'en kommer op og køre senere i vækstsæsonen.

Lopper og fluer
Varmere dage burde snart være en realitet, men det betyder også klækning af lopper og fluer – husk nu, at være på forkant med bekæmpelsen.

Næste nyhedsmail udkommer tirsdag den 10. maj 2016.

Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning

Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 19

10. maj 2016

Lige om lidt er det tiden, hvor de førstefødende tæver skal yde maksimalt. Ligger tæven med 8-9 hvalpe, skal hun virkelig yde en kraftpræstation for at få hvalpene godt i vej. Enhver højtydende malkeko vil blive grøn af misundelse over den mælkeydelse, en sådan tæve kan præstere. Tidligere undersøgelser har vist, at en tæve med 9 hvalpe skal producere 200 ml. mælk pr. dag, når hvalpene er 4 uger gamle. Det svarer til 10-15% af hendes egen kropsvægt, – og det vel at mærke med ca. 12% fedt og ca 9% protein i mælken. Senere i diegivningen stiger fedtprocenten yderligere til ca. 19. Undersøgelser fra 2014 og 2015 viser, at mængden af mælkekirtelvæv topper, når hvalpene er 4-5 uger gamle.

Din vigtigste opgave lige nu er at give tæven mulighed for at producere mælk nok til hvalpene. Tæven skal have den mængde foder, hun beder om, og hun skal understøttes af god hygiejne i buret og god kvalitet af drikkevand, der ikke bliver varmt i slangerne nu, hvor solen endeligt har fundet vej til os.

Fodring
Men hvordan finder du af, om tæven efterspørger mere foder? Du er nødt til at danne dig et overblik over, hvornår der er tom tråd i forhold til, hvornår du fodrer næste gang. I nyhedsmailen fra sidste uge stod der max. 4-5 timer uden foder på tråden. Læg hovedparten af foderet ud om aftenen og resten om morgenen. Det kunne f.eks. være 200 g om aftenen og 100 g om morgenen. På den måde kan man i løbet af dagen se, hvilke tæver der hurtigt æder op og skal have mere foder.

Som en tommelfingerregel stiger farmens totale foderforbrug med 4-6% pr. dag her i maj måned. Husk, at stigningen beregnes fra gårsdagens mængde og ikke fra en grundklat, der er defineret på et tidligere tidspunkt.

Fedtede hvalpe og lopper
Malurt er der desværre også i bægeret. Det er også tid for fedtede hvalpe. Det er vigtigt, at alle avlere er meget opmærksomme og sørger for at finde de første fedtede hvalpe, der er på farmen. Jo tidligere man finder dem, desto større er muligheden for en effektiv behandling.

De fleste hvalpe, der dør i forbindelse med fedtede hvalpe, dør af kulde eller sult, fordi tæven ikke vil ligge i reden hos dem. En væsentlig del af behandlingen er derfor at sørge for et godt redekassemiljø ved at skifte redematerialet så ofte som nødvendigt (kan være mere end én gang dagligt). Med hensyn til den medicinske behandling skal man have fat i sin dyrlæge. Vær meget opmærksom på ikke selv at transportere sygdommen rundt i farmen med tilsmudsede hænder, der lige har haft fat i syge hvalpe.

Lopper i kassen kan gå ud over hvalpenes trivsel og i sidste ende deres liv. Behandling bør gentages regelmæssigt i hvalpesæsonen. Vær opmærksom på, at nogle midler er mod æg og larver, andre mod voksne lopper. Derfor kan det være en god idé at bruge flere midler. Det er vigtigt at bruge den dosering, der anvises. Som beskrevet i april-nummeret af Dansk Pelsdyravl er der påvist udbredt resistens blandt lopper mod det aktive stof i Loppex. Oplever du nedsat eller ingen effekt af Loppex, er du selvfølgelig nødt til at skifte til et andet produkt. Er du i tvivl, så tal med din dyrlæge om det, eller kontakt en rådgiver.

Næste nyhedsmail udkommer tirsdag den 17. maj 2016.

Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning

Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 20

17. maj 2016

Efter en meget varm periode er vi nu gået ind i en køligere uge, hvor der også skulle komme en del nedbør og vind. Derfor skal der være fokus på at tildele halm ved behov, samt på at få rengjort eller udskiftet de hvalpenet der bliver meget beskidte.

En systematisk overvågning af hvalpene er endnu mere påkrævet i den kommende periode. Vi får en del opkald om yverbetændelser, så hav fokus på, om tæverne æder det, de skal, og hvis ikke så skal de tjekkes. Derudover skal der kigges efter de første tegn på fedtede hvalpe, som er "sorte negle" og diarré, og derpå blanke klistrerede hvalpe. Opstår der problemer, kontakt dyrlægen.

Fodring
Tilstrækkelig væske og foder er nøglepunkter for diegivende tæver og hvalpenes tilvækst. I de næste uger belastes tæven maksimalt, og man skal have fokus på den enkelte tæve. Hun skal være rolig. En urolig og tynd tæve, der ligger med et stort kuld, skal have mere foder, end de gængse foderkurver viser. Foderkurverne er kun vejledende!

Fodring både på fodertråd og på redekasselåget
Forsøg lavet på forsøgsfarmen viser, at tæverne foretrækker ufortyndet foder fremfor foder med vand iblandet. Ufortyndet foder giver også tæverne et højere kalorieindtag og tilgodeser således tævens mælkeydelse og hendes huld. Forsøget er lavet i 2015, men gentages her i 2016, hvorefter de endelige resultater publiceres. En del avlere vil dog allerede prøve denne strategi i år, og her skal man blot fortsætte med tævens foderklat oppe på fodertråden, og starte hvalpene op med en ganske lille klat foder med vand i på redekasselåget, - men mere om dette i næste nyhedsmail

Vejehold allerede på dag 28 og 42 efter fødsel
Vi har tidligere anbefalet at veje et antal hvalpe i forskellige typer på dag 42 efter fødsel for at få et udtryk for, hvor godt tæverne har fået hvalpene igennem diegivningsperioden og over på foder. Det vil vi nu godt udvide, så man både vejer hvalpene på dag 28 og på dag 42. Dette vil give en yderligere vigtig information om tævernes mælkeydelse, for på dag 28 spiser hvalpene kun meget lidt selv, men har klaret sig udelukkende på mælk. Proceduren er at udtage 15 kuld i hver farvetype man vil veje, dele dem i hanhvalpe og tævehvalpe, veje og dividere med antallet af hvalpe. I praksis kan det gøres i to spande, og det tager kun ganske kort tid. Udvælgelsen af hvalpe til vejning skal fortsat være ud af kuld født mellem d. 25. og 28. april, og fra kuldstørrelse 7 og 8.

Hvis du gerne vil være med i det anonyme vejehold og indtaste vejetal online, så henvend dig til Konsulent Bente Lyngs.

Udvælgelse af kommende avlsdyr
Se artiklen. "Fødselsperioden 2016 – udvælgelse af hvalpe til 2017" (side 46) - klik her.

Tilsyn fra Fvst
Se venligst skrivelse på FarmCockpittet vedr. tilsyn fra Fødevarestyrelsen på transport til pelserier, klik her.

Næste nyhedsmail udkommer tirsdag den 24. maj 2016.

Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning

Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 21

24. maj 2016

Meldingerne, hvad angår avlsresultatet, er som altid en blandet pose bolcher på dette tidspunkt. En del avlere melder om lidt for mange golde, mens andre beretter om forbedret avlsresultat. De mange saneringer og dermed mange første års tæver, præger også indtrykket af såvel avlsresultatet som hvalpenes generelle udseende, da andet års tæver leverer flottere hvalpe, end de gjorde som første års mødre.

Vi er inde i den periode, hvor tæverne er maksimalt belastet, og nogle af dem har svært ved at stå for presset. Samtidig har vi nogle hvalpe, der af forskellige årsager har behov for ekstra hjælp.

De hvalpe, der har behov for ekstra hjælp, kan med fordel sættes i en varmekasse, når de er 4,5 -5 uger gamle. Det er vores erfaring, at det ikke hjælper hvalpene, hvis de er yngre end det. Hvis man samler hvalpene i varmekassen, skal man ikke hele farmen rundt for at give dem den ekstra pleje, de skal have. Minkhvalpene i varmekassen skal have let adgang til noget foder (evt. tyndt) og til frisk vand. At de har let adgang til disse to ting gør, at det kan være en udfordring at holde et fornuftigt miljø i kassen, men med hyppig udskiftning af strøelse kan det lade sig gøre, og det er utroligt at se, hvor hurtigt hvalpene kan rette sig, når de får den rigtige pleje.

Fodring både på fodertråden og på redekasselåget
Som omtalt i seneste nyhedsbrev tyder undersøgelser på, at vi kan gavne såvel tæve som hvalpe ved fortsat fodring af tæve på buret, når hvalpene tildeles vandtilsat foder på reden. Tildel f.eks. først 400 gram til tæven, hvorefter hvalpene fodres med vandtilsat foder på reden. Dagen efter justeres tæveklattens størrelse, indtil det nogenlunde passer.

Får hun for lidt, kan hun jo blot hente lidt nede hos hvalpene. Se også omtalen af undersøgelsen i Dansk Pelsdyravl, april 2016: ”Fodring fra fødsel til udsætning på forsøgsfarmen 2015” side 40 - Klik her 

Fodring på redekasselåget har de tidligere år givet anledning til problemer med, at dyrene skal have permanent adgang til halm. Det er slået fast, at halm i den nuværende periode ikke skal betragtes som varmegivende materiale, men som beskæftigelsesmateriale. Det er derfor fuldt ud acceptabelt, at dyrene har adgang til halm i form af halmbriketter (jf. Branchekoden bilag 3, via dette link: http://www.kopenhagenfur.com/da/minkavl/offentlige-love-regler/branchekode). Vælges den løsning, skal man sørge for at købe de briketter, der er hårde, da de ellers forsvinder for hurtigt.

Med det vejr, vi har haft indtil nu i maj måned, er det mange steder lykkedes at holde en god hygiejne på hvalpenettene.  Det bliver nok desværre væsentligt sværere i den kommende tid. Hvis vejret ikke bliver helt umuligt, kan det anbefales, at hvalpenettet fjernes ved de kuld, hvor hvalpene er store nok til ikke at falde igennem bundtråden. Erfaringerne har vist, at hvalpene kommer hurtigere ud i nærheden af drikkeniplen, hvis de skal gå på almindelig bundtråd frem for et overbeskidt hvalpenet.

Næste nyhedsmail udkommer tirsdag den 31. maj 2016.

Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning

Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 22

31. maj 2016

De fleste hvalpe er nu så gamle, at de spiser meget foder. Det giver også en stor mængde gødning og dermed også nogle beskidte hvalpenet. Hvis det ikke er sket endnu, skal hvalpenettene ud ved de hvalpe, der er store nok til at gå på bundtråden (typisk ved 4½ til 5 uger). Skal vi for en gangs skyld tro på meteorologerne, bliver det perfekt vejr til at tage hvalpenet ud i denne uge. Det bliver varmt og relativt stille vejr.

Mange af hvalpene nærmer sig i denne uge også 6 ugers alderen, og de kommer ind i den periode, der lidt populært kan kaldes ”lømmelalderen”. Det er i den periode, hvor hvalpene godt kan være lidt hårde ved hinanden. På Forsøgsfarmen i Holstebro har de igennem flere år vist, at der er en tydelig sammenhæng mellem kuldstørrelsen og antallet af bidskader ved hvalpenes 6 – 8 ugers alder. Disse resultater er forelagt de relevante myndigheder, der har erkendt, at det er en fordel for dyrevelfærden, at de store kuld deles ved 6 ugers alderen. 

Kopenhagen Rådgivning anbefaler delvis fravænning af store kuld på 6 trivelige hvalpe eller flere dag 42, idet flere års forsøg har dokumenteret en stor reduktion i antallet af bid hos hvalpene. Når kuldene deles, kan de hvalpe, som flyttes fra tæven, med fordel anbringes i det tomme bur ved siden af tæven. Når de resterende hvalpe fravænnes, skal tæven flyttes til en anden hal væk fra hvalpene. Vi anbefaler, at du som avler markerer på tævekortet, at du har udført delvis fravænning for at kunne dokumentere, hvad du har gjort, ved efterfølgende kontrol (Dokumentation er dog ikke lovbefalet).

HUSK at delvis fravænning ikke må foretages systematisk på hele farmen, men kun for kuld på 6 trivelige hvalpe eller flere på dag 42 og ud fra en konkret vurdering af størrelsen af hvalpene i det pågældende kuld. Når der deles, skal de mindste hvalpe blive hos tæven, idet de har behov for hende, og de store hvalpe, som kan klare sig selv, anbringes i buret ved siden af. Det skal helst være ligelig fordeling af hanner og tæver, når der deles – hhv. hos tæven og 4-5 hvalpe alene. Denne procedure en godkendt af Fødevarestyrelsen. Se model for deling anvendt på Forsøgsfarmen nedenfor.

De hvalpe, der ikke er store nok til en delvis fravænning, skal man overveje at sætte i varmekasse, hvis de er alt for små, for det er tegn på, at tæven ikke hjælper dem mere. HUSK, at en sådan tæve skal ud af avl uanset, hvor mange hvalpe hun har.

Næste nyhedsmail udkommer tirsdag den 7. juni 2016.

Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning

Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 23

7. juni 2016

Så kom Grundlovsdag, – og for nogle er det en lettelse, at være ovre alle "børnesygdommene", og for andre starter udfordringen med at sikre vand til hvalpene nu.

Fodring
Uanset hvor mange gange der fodres om dagen på nuværende tidspunkt, bør der stort set ligge foder på tråden hele tiden. Tiden med tom tråd bør ikke overstige tre timer. Grundlaget for en tilfredsstillende skindstørrelse skabes nu – i juni og juli. Hvalpene kan ikke få for meget foder her i juni. Kommer de bagud i juni, er det vanskeligt at hente senere. Foderet bør være frisk, fugtigt og appetitligt. Om der skal fodres, fordeles og klemmes foder ned flere eller færre gange, afhænger af en række faktorer, så som fodertrådens beskaffenhed, maskestørrelse, temperatur og vind. Er man i tvivl, kan der blot udfodres en ekstra gang. Øges foderoptagelsen mærkbart, er svaret givet! En tør foderklat fremmer heller ikke appetitten, så få skrabt gammelt foder fra. De undersøgelser, der er lavet for at se, om flere gange fodring/dag øger størrelsen, giver dog ikke entydigt svar.

Vejning af hvalpe
Vi har i en årrække opfordret til at etablere vejehold, og som noget nyt i år, var den første vejning ved dag 28 efter fødsel. Af de avlere, der har indberettet vejetallene på tværs af typer, er gennemsnitsvægten 189 gram for tævehvalpe og 209 gram for hanhvalpe. Nogle har ikke fået vejet, fordi fokus har været brugt andre steder, men DU kan stadig nå at være med ved vejning dag 42.

Vurdering og vejning af hvalpe nu ved 42 dages alderen siger rigtigt meget om tævens evne til at opfostre et kuld hvalpe og kan fungere som et udvalgskriterie for avlsdyr til næste sæson. Kuldene vurderes med hensyn til ensartethed, længde og fylde.

Den første udvælgelse af avlsdyr
Næste års udvælgelse af avlsdyr starter nu ud fra frugtbarhed og moderegenskaber.

Anbefalinger til udvælgelseskrav for frugtbarhed, hvis typen har et hvalpegennemsnit på 5,5:

• 1. års tæver kommer til fortsat avl, hvis de har fået 7 hvalpe.
• Hvalpe fra 1. årstæver skal stamme fra minimum kuldstørrelse 7.
• 2. års tæver kommer til fortsat avl, hvis de har fået 8 hvalpe.
• Hvalpe fra 2. årstæver skal stamme fra minimum kuldstørrelse 8 (hvis muligt - ellers kuldstørrelse 7).
• Hvis en tæve kun har villet lade sig parre én gang, så skal hun have fået minimum 9 hvalpe for, at hun skal fortsætte i avlsgruppe.

Anbefalinger til udvælgelseskrav for moderegenskaber:

• Hvis vi ser bort fra dagene lige efter fødsel, må tæven miste maks. 1 hvalp i maj.
• Ved 6 ugers alderen vurderes det, om hvalpene er lange og trivelige.
• Ved fravænning kontrolleres tævens dievorter: Er de alle intakte, og hvor mange har tæven (jo flere jo bedre).

Anvendes et avlsprogram, f.eks. FurFarm, bør der indtastes en død hvalp hos tæver, der har mistet hele kuldet, eller at der er hørt hvalpe, uden at de er set. Derved opfattes tæven ikke som gold, hvorved det undgås at påvirke hannens og farmens goldprocent.

Næste nyhedsmail udkommer tirsdag den 14. juni 2016.

Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning

Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 24

14. juni 2016

En del steder åndes der nu lettet op efter en diegivningsperiode med diverse udfordringer. Samtidig har hvalpene også lettet anker og drøner derudaf med høj daglig tilvækst. Trivelige 6-7 uger gamle hanhvalpe, der får nok foder, vil typisk være vokset ca 16-20 g/dag de seneste 14 dage, og den daglige tilvækst stiger stadig. Tæverne vil tilsvarende være vokset ca. 12-15 g/dag. Hvis dette skal kunne lade sig gøre, skal der være foder på tråden stort set hele døgnet rundt. De store kuld vil efterspørge i omegnen af 1500 g foder pr dag – eller mere.

Vejetal, vi får ind fra avlere, viser en 42-dages vægt for brune hanhvalpe på 480 g og 393 g for brune tævehvalpe. Det ligger på samme niveau som i 2015.

Det er ved at være lømmelalder for hvalpene, som nogle steder begynder at lave uro i kasserne. Vær opmærksom på dette og sørg for, at hvalpene har foder og vand. Det er nu tilladt at dele de store kuld ved 42 dage - dvs kuldstørrelse 6 og opefter, - og man må gerne lægge de største af hvalpene i kassen ved siden af tæven. Vi anbefaler stadig, at man markerer på kortet, at dette er sket.

Dødelighed
Et normalt niveau af døde hvalpe her i juni er maks. 0,5 promille pr. dag. Efter at hvalpene er sat ud, bør dødeligheden ikke overstige 0,5-1 promille om ugen. Ligger man over dette niveau, bør man finde ud af, om der kan gøres noget for at nedbringe dødeligheden.

Rør i buret
Husk, at røret skal ind i buret igen, når hvalpenettet tages ud.  

Lopper
Lige om lidt holder mange dyr flyttedag på farmen.

Sørg for, at der er rent halm i kasserne – også under rusen. Det gamle halm skal helt ud af farmen.

De rene og nypakkede kasser behandles forebyggende mod lopper. Skifter man ikke halmen under rusen, beder man selv om problemer med lopper.

Korrekt avlsresultat
Når du indberetter dit avlsresultat, skal du bruge den såkaldte 3. hvalpetælling (1.-15.juli). Det vil sige, at antal hvalpe skal være det antal, du har, når hvalpene er sat ud i starten af juli. Avlsresultat skal være indberettet i FarmCockpit  senest den 8. august 2016

Hvalpeforskud
Hvalpeforskud kan rekvireres såfremt man har indgået en leveringskontrakt (hvalpekontrakt) med Kopenhagen Fur. Der udbetales hvalpeforskud på baggrund af antallet af egne avlstæver x med sidste års hvalpegennemsnit (5,55 i 2015).

Altså

1. Foder på tråden 22-23 timer i døgnet
2. Vand til de dyr, der ikke har fundet ventilen endnu
3. Del de store kuld og noter på kortet
4. Reager, hvis hvalpedødeligheden er for høj
5. Rør skal ind i burene igen

Du er altid velkommen til at kontakte en af konsulenterne i Rådgivningen for en faglig diskussion eller aftale om besøg.

Næste nyhedsmail udkommer tirsdag den 21. juni 2016.

Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning

Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 25

20. juni 2016

I forbindelse med fravænning skal tævernes præstationer og hvalpenes udvikling vurderes. Det er nu, at den første udvælgelse af næste års avlsdyr sker. Ved udvælgelsen skal der naturligvis tages hensyn til dette års avlsresultat i de forskellige typer på farmen.

Kuldindeks
Anvendes FurFarm eller Morsø avlssystem, skal der også tages hensyn til kuldindeks. Ved at gøre dette er det ikke kun det enkelte dyr, der bliver vurderet, men alle tæverne i den pågældende familie. Så ved at fravælge dyr med lave kuldindeks får man kun dyr fra reproduktionsmæssigt gode familier i avl.

Fravænning
Generel fravænning må først ske ved hvalpenes 8 ugers alder, og udsætning af hvalpene parvis må først ske, når hvalpene er 10 uger gamle. Til hjælp for at finde ud af, hvornår hvalpene er 8 og 10 uger gamle, har vi udarbejdet et skema, som ligger på FarmCockpittet, klik her. Hvalpene skal være sat ud, inden de er 11 uger.

Loppebekæmpelse
Inden længe bliver der flyttet meget rundt på dyrene på farmen, og haller, der har stået tomme meget længe, bliver taget i brug. Eftersom en del farme har haft store problemer med lopper i år, er det vigtigt, at der laves en intensiv loppebekæmpelse/forebyggelse i de haller, der har stået tomme. Ligeledes skal man være sikker på, at vandingssystemet virker i disse haller, så tjek lige drikkeniplerne og få skyllet systemet igennem inden brug, så der er frisk vand til rådighed for dyrene. En desinficering af vandsystemet inden ibrugtagning er ligeledes god praksis.

Forebyggelse af blæresten
Det er nu, der sættes ind forebyggende mod dannelsen af blæresten hos minkhvalpene. Der var generelt mange farme med dette problem sidste år, – og forebyggelse skal startes i tide for, at det har den ønskede effekt. Ammoniumklorid (NH4Cl) kan benyttes til at forsure foderet og derved sænke pH i urinen og forbygge stendannelse. Ammoniumklorid tilsættes i dens rene form (pulver) en daglig dosis på 0,2 % (2 kg pr 1000kg foder) eller hver anden dag i en dosis på 0,35 % (3,5 kg pr 1000kg foder). Det kan også købes i en opløsning på 20 % eller 25 % (Fra Vitfoss/dlg eller ProVia). Her svarer 4 eller 5 liter til 1 kg ren ammoniumklorid (se koncentration på beholderen). Herudover kan ammoniumklorid afhentes på nogle fodercentraler. Udover dette tiltag, så husk at optimere vandtildelingen ved at tjekke ventiler, blande så meget vand i foderet som mulig og udfodre flere gange dagligt. Jo mere vand der kommer igennem hvalpene – jo bedre i forhold til at undgå blærestendannelse. Derfor kan tildeling af ekstra vand være en god idé. Ud over forebyggelse af blæresten kan ekstra vand også forebygge dehydrering og mistrivsel samt bidskader på hvalpene især i hoved og nakkeregion.

Fedtede hvalpe
Der har i år været en del problemer med fedtede hvalpe i Danmark, og nogle avlere har mistet mange hvalpe, mens andre føler deres hvalpe vækstmæssigt er bagefter.  Der har været mange spekulationer om, hvorfor det ser ud til, at der er flere fedtede hvalpe i år end tidligere, men der er ikke nogle tydelige årsagssammenhænge. Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at der ikke er nogen som helst dokumentation for, at der er en sammenhæng mellem en kraftigere fodring og forekomsten af fedtede hvalpe, som det nogen steder er blevet diskuteret. Tværtimod kan en restriktiv fodring i slutningen af drægtighedsperioden og starten af diegivningsperioden resultere i flere fedtede hvalpe. Ligeledes er der rigtigt mange forskningsresultater fra de sidste 25 år, som dokumenterer at enten flere kalorier i foderet eller kraftigere fodring i slutningen af drægtighedsperioden og diegivningsperioden giver bedre udvikling af mælkekirtelvæv, større hvalpe og lavere dødelighed i diegivningsperioden. 

I sidste uges nyhedsmail er der en mindre ændring omkring indberetning af avlsresultat og hvalpeforskud, dette kan ses på farmcockpittet klik her.

Næste nyhedsmail udkommer tirsdag den 28. juni 2016.

Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning

Det er nu, der sættes ind forebyggende mod dannelsen af blæresten hos minkhvalpene. Der var generelt mange farme med dette problem sidste år, – og forebyggelse skal startes i tide for, at det har den ønskede effekt. Ammoniumklorid (NH4Cl) kan benyttes til at forsure foderet og derved sænke pH i urinen og forbygge stendannelse. Ammoniumklorid tilsættes i dens rene form (pulver) en daglig dosis på 0,2 % (2 kg pr 1000kg foder) eller hver anden dag i en dosis på 0,35 % (3,5 kg pr 1000kg foder). Det kan også købes i en opløsning på 20 % eller 25 % (Fra Vitfoss/dlg eller ProVia). Her svarer 4 eller 5 liter til 1 kg ren ammoniumklorid (se koncentration på beholderen). Herudover kan ammoniumklorid afhentes på nogle fodercentraler.

Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 26

28. juni 2016

Fodring og pasning
For at være på forkant i tilfælde af en varm sommer har en del avlere allerede påført skyggepasta på lyspladerne. Derved øges sandsynligheden for køligere haller, større ædelyst og god trivsel hos hvalpene og avlsdyr.

Frisk, lind foder, tilsat vand kan hvalpene stadig ikke få for meget af. For at sikre en god størrelsesudvikling er det vigtigt, at hvalpene hen over sommeren følges op med foder. En tomgangstid på ca. 2-3 timer her i juni og start juli er at foretrække, som eventuelt kan øges til 3-4 timer i sidste del af juli og starten af august.

Ved fravænning kontrolleres
Størrelse er den vigtigste økonomiske enkeltfaktor hos skindene. Hvalpene bør derfor, ud over at være sunde og trivelige, også være lange. Det, de er bagefter her i juni, kan vanskeligt hentes før pelsning. En tidlig udvælgelse efter størrelse sparer desuden arbejde med vejning af enkeltdyr i løbet af efteråret. Derudover bidrager det også til, at dyr med ønskværdige moregenskaber tilvælges. Hvis tæven er valgt til næste års avlsbestand, bør hun kontrolleres senest ved fravænning. Vend hende om og se, om yveret og patterne er i orden, og om hun har haft problemer bagtil. Ødelagte patter gendannes ikke, hvilket medfører, at der vil være færre patter til deling næste år. Har tæven været behandlet, så fravælges hun, og i det omfang det er muligt, fravælges hendes hvalpe også. Yverbetændelse er muligvis arvelig (det er påvist ved kvæg). Vær opmærksom på, at selvom tæven ikke har været behandlet for yverbetændelse, kan hun have haft det. Tæven skal have et blødt yvervæv ved fravænning, - tæver med hårde mælkekirtler fravælges.

Udsætning i grupper og to og to
Skal tæven have en hanhvalp med sig frem til pelsning, skal det være hendes egen hanhvalp. Sent udsatte hvalpe øger risikoen for uro senere på efteråret. Hvalpene skal derfor være sat ud, inden de er 11 uger gamle jf. de gældende regler. Til hjælp for at finde ud af, hvornår hvalpene er 8 og 10 uger gamle, har vi udarbejdet et skema, som ligger på FarmCockpittet, klik her. Vær også opmærksom på, at der er bedre erfaring med lyse typer i grupper frem for mørke typer i gruppe-indhusning. Har man mulighed for at placere foderet, så der er flere foderpladser, reducerer det antal kontroverser om foderet. Husk, at mink i grupperskal have et ekstra dagligt opsyn.

Hylder OG rør pr. 1. juli
Husk, at der skal være både hylder og rør i burene som burberigelse, så snart hvalpenettet er taget ud af burene, og der skal altid være adgang til halm.  Husk også, at der efter den 1. juli SKAL være rør og hylder i alle bure, også selvom der skulle være enkelte bure med hvalpenet.

Vaccination mod Hvalpesyge
Den veterinære orientering  den 21. juni i Farmcockpittet kan ses ved at klikke her.

Dansk Pelsdyravlerforening har ingen henstilling i år, men bemærk den øgede selvrisiko ved mangelfuld eller ingen vaccination mod hvalpesyge.

Forbedring af skindprisen
Efter juni auktionen er der solgt så store skindmængder, at en vurdering af bestandens styrker og svagheder kan foretages på et kvalificeret grundlag. "Salgsstatistikken", der viser akkumuleret juni 2016 vil være velegnet hertil. Den findes i Farmcockpittet, under fanebladet Skind og menupunkt "Statistikker/solgt", yderst til højre.

Ændring af tilmelding til minkpasserkurser
Fremover afholdes minkpasserkursus, når der er nok tilmeldinger i et bestemt område. Har du en medarbejder, som skal på minkpasserkursus, bedes du ringe til Rådgivningen i Skejby (tlf. 7213 2817) og tilmelde medarbejderen på en venteliste i dit område. Vi samler op på tilmeldingerne og udbyder et kursus, når vi har et min. på 10 minkpassere til et kursus. Du vil herefter blive orienteret om kursussted og dato.

Ved tilmeldingen sendes en bekræftelse, som kan vises til Fødevarestyrelsen ved evt. kontrol.
Områderne, du kan tilmelde til, er:
Brønderslev, Viborg, Bramming, Kolding, Sjælland og Holmsland/Ringkøbing.

Næste nyhedsmail udkommer tirsdag den 9. august 2016.

Med ønsket om en rigtig dejlig sommer,
Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning

---------------------------------------------

-------------------------------------------------

Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 32

11. august 2016

Så er sommerferien ved at være overstået for de fleste, og brugte ferier er billigt til salg. Vi er inde i en periode, hvor fodring og pasning for manges vedkommende er velkendt praksis. Vi vil derfor forsøge at veksle lidt mere i fremtiden mellem de kendte nyhedsmails, enkelte observationer og dyrlæge- relaterede temaer, som vi vurderer har relevans ude på farmene.

Influenza-case
På en farm med 3400 tæver fik ejeren sig en slem forskrækkelse, da der pludselig begyndte at dø mange hvalpe i maj måned.

Ejeren af farmen havde netop saneret sin farm på baggrund af fund af positive reagenter i februar. I marts blev farmen saneret, rengjort og desinficeret. Her forinden har farmen gennem 5 år været plasmacytosefri. Farmen kan huse 3400 tæver i hhv. en lukket hal og i to rækkende åbne haller.

Der blev indsat nye dyr på farmen medio april. Der blev indkøbt dyr fra 5 forskellige farme.

Hvad ser avleren på farmen:
Den 8. maj begynder der at dø hvalpe, især i den lukkede hal. Der er kun få tilfælde ude i de to rækkede haller. Det skal her nævnes, at hovedparten af tæverne sidder i den lukkede hal. Ejeren finder 40-50 døde hvalpe dagligt. Umiddelbart dør hvalpene uden forudgående symptomer. Tæverne virker upåvirkede. Med øget fokus på hvalpenes trivsel efter de første store tab, bemærker ejeren, at der ved nogle af hvalpene høres den karakteristiske klikkelyd fra lungerne, som man også hører ved lungeplasmacytose. Mange af hvalpene har næseflåd. Lidt henne i forløbet ses også enkelte tæver, der er påvirkede med nedsat ædelyst og påvirket almenbefindende.

Hvalp med næseflåd Foto. Mette Kragh Jensen	Tæve med næseflåd Foto: Mette Kragh Jensen

Avleren kontakter sin dyrlæge. Der bliver indsendt hvalpe til DTU Vet til undersøgelse for lungeplasmacytose. Dette bliver afkræftet af laboratoriet den efterfølgende dag.

Den 17. maj dør der stadig mange hvalpe, og der bliver påny sendt hvalpe og et par tæver til DTU Vet til undersøgelse efter laboratoriets vurdering. DTU Vet påviser Influenza A pandemisk (H1N1)v 2009 i både tæver og hvalpe.

Et klassisk influenza forløb starter med pludselig opståede luftvejsproblemer, feber, nedsat ædelyst, svækkede dyr, næseflåd, nysen/hosten, evt. næseblod og øget antal døde. Denne case følger det klassiske udbrud, dog er antallet af døde hvalpe meget højt til sammenligning med influenza udbrud hos de voksne dyr, og ligeledes sammenlignet med andre dyrearter, hvor morbiditeten er høj, mens mortaliteten er lav. 

I denne case topper antal dødsfald blandt hvalpene ca. en uge efter, de første tilfælde bemærkes, og forløbet når sin slutning ca. 14 dage efter start.

Der er ikke set lignende tilfælde hos naboer eller andre avlere i området/fra samme fodercentral, hvilket man ville have forventet, hvis det havde været en foderbåren smitte. Hvordan smitten er kommet ind på farmen, er stadig uvist.

Hvor galt gik det:
Avleren har efterfølgende talt op, at han har 350 tæver, der reelt er golde eller mistede kuld. Derudover har han 558 tæver, der ingen hvalpe har forårsaget af influenzaudbruddet, svarende til 16,5 % af tæverne. I alt har han 27 % tæver uden hvalpe.

Konklusion
Influenza kan forvolde store tab blandt hvalpene ved udbrud i diegivningsperioden. Man skal være opmærksom på, at influenza kan forveksles med lungeplasmacytose og hvalpesyge pga. næseflåd, der sætter sig som skorper på snuden. Undgå introduktion af influenza til farmen. Vær opmærksom på almindelige smittebeskyttelsesforanstaltninger.

Næste nyhedsmail udkommer tirsdag den 30. august 2016.

Med venlig hilsen
Mette Kragh Jensen
Kopenhagen Rådgivning

------------------------------------------------

-------------------------------------------------

Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 35

30. august 2016

Fodring
Igen i år kommer der mere foder gennem dyrene sammenlignet med sidste år, er tilbagemeldingerne. Det ser også ud til på mange vejehold, at dyrene kvitterer for det ekstra foderindtag. Gennem august måned har de brune hanner haft en daglig tilvækst på over 30 gram, mens tæverne ligger på ca. det halve i de vejehold, der indberettes til Rådgivningens indtastningsprogram.

Minkene skal have 3-4 timers tomgangstid på nuværende tidspunkt, så de ikke bliver fodret i stå her lige inden længdevæksten stopper for tævernes vedkommende.

Husk altid at holde en god hygiejne i fodersiloen, fodermaskinen og på fodertråden.

Udvælgelse af avlsdyr
Det er også nu, der skal kigges nærmere på farmens skindstatistik. Find farmens stærke (gule og grønne felter) og svage sider (orange og røde felter) på Trafiklyset, og gå i dybden vha. Produktionsårsstatistikkerne i Farmcockpittet. På den måde kan du få et overblik over, om der skal indkøbes nye dyr på farmen. Til hjælp for eventuelle avlsdyrindkøb kan den foreløbige Hitliste studeres, og få eventuelle avlsdyr bestilt nu.

Ved hjælp af Trafiklyset og Produktionsårs-statistikkerne kan du også få et overblik over, om det stadig er de rigtige avlsdyr, der udvælges hvert år, eller om fokus skal ændres en smule i år.

Virker det en anelse uoverskueligt, er Rådgivningen jo ikke længere end et telefonopkald væk. Hvis du vil have mest muligt ud af analysen på dine statistikker, skal du booke et besøg.

Fluebekæmpelse
Efter nogle decideret sommerdage i sidste uge kommer der fluer. Sørg for, at de fluer, der klækkes, også bliver bekæmpet med det samme! Både for din egen og omgivelsernes skyld. De fluer, der klækkes, vil kunne nå at lægge æg til overvintring, og så kommer du til at bekæmpe fluer i stedet for at forebygge, når de første varme dage kommer i maj 2017. Så læg indsatsen mod æg, larver og fluer nu.

Kurser
I løbet af efteråret 2016 eller senest foråret 2017 skal alle avlere, der endnu ikke har fået opdateret deres efteruddannelse, på kursus igen. På Farmcockpittet finder du en hel række af kurser. Tilmeld dig det emne og tidspunkt, som passer dig. Bemærk, at der i efteråret bliver udbudt to ledelseskurser (ét i september og ét i oktober). Disse kurser er tiltænkt dig, der ønsker dig nogle redskaber og input til at være en bedre leder og få mere motiverede medarbejdere.

Husk også, at næste transportkursus afholdes den 22. september 2016 i Skejby.

Temadag om aktuel minkforskning
Traditionen tro inviterer Foulum til temadag den tredje tirsdag i september. Programmet er igen i år bredt, og der vil bl.a. andet være indlæg om insekter som nye foderemner, drægtige tævers proteinbehov og konsekvenserne af over- eller underdosering af hhv. vitamin E og B. Der vil også være indlæg om gruppeindhusning, strøelse til tæver op til fødsel, og hvad bruger minken egentlig halmen til. Og så er der endda mange flere spændende indlæg efter frokosten også. Tilmelding kan ske til Aarhus Universitet via dette link:  https://auws.au.dk/forms/frm1Arrangement.aspx?value=636078009268640600&id=29683.

Næste nyhedsmail udkommer onsdag den 21. september 2016.

Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning

-------------------------------------------------------

--------------------------------------------------------

Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 38

21. september 2016

September-auktionen er slut, og heldigvis endte den med at sende et positivt signal til avlerne og omverdenen, idet vi så en generel prisstigning på 19% i forhold til juni-auktionen. I gennemsnit ligger prisen dog stadig under produktionsprisen. Prisen for et dansk skind er højere end prisen for et udenlandsk skind. Men produktionsomkostningerne ligger også højere, så de danske minkavlere skal altid være skarpe på at optimere deres produktion.

Ude på farmene går den næste produktion ind i den afsluttende fase. Hvalpene har stoppet deres længdevækst. Herefter lægges der primært fedt på kroppen. Den daglige tilvækst vil dale i den kommende tid, men det er vigtigt at bevare en positiv tilvækst hele vejen frem til pelsningstidspunktet. Det betyder noget for strækevnen af skindet. Det er en vanskelig balance for fodermesteren, dels at sikre fortsat god vækst, dels at undgå at dyrene mister appetitten og stopper med at æde i en periode. Et meget ujævnt foderoptag øger risikoen for fedtlever. Den væsentligste årsag til fedtlever er, at dyrene fodres for hårdt, eller at de kommer i en situation, hvor de ikke æder og derfor mobiliserer kropsfedt i betydeligt omfang.

Altså: let henholdende fodring, så appetitten bevares. Men vær opmærksom på, at der ikke opstår uro – specielt hvor der går mere end to i burene.

Vinterpelsen er i gang med at udvikle sig, og hormonerne begynder at rumstere hos hannerne. Det kan godt give lidt mere uro på farmen. Hvis der er meget uro, har nogle set en positiv effekt af at give mere beskæftigelsesmateriale til dyrene, – f.eks. i form af en træklods. Vær opmærksom på at holde bure og kasser rene og hav en god gennemstrømning af halm i kasserne. Det renser både kasse og pels og kan også virke som beskæftigelsesterapi for dyrene. Det betyder noget for renhedsgraden af pelsen, at den ikke er snavset og specielt i de lyse typer betyder det en del for prisen, hvis man kan undgå renhedsgrad 3 eller værre.

Ud fra de ca. 80 farme, der vejer brune hanhvalpe for fodercentralernes vejepaneler, ser det ud til, at hvalpene bliver lidt større i år sammenlignet med 2015. Vejetal fra 6. september viser en stigning på ca. 3% (2015: 3194 g mod 2016: 3300 g). 

Flue- og loppebekæmpelse
De fleste har nok bemærket det ekstremt lune septembervejr. Mange nyder den lille ekstra sommer, vi har fået, og det gælder også fluer og lopper. Sørg for, at de fluer og lopper, der klækkes i disse dage, også bliver bekæmpet med det samme! Både for din egen og omgivelsernes skyld. De fluer og lopper, der klækkes nu, vil kunne nå at lægge æg til overvintring, og så kommer du til at bekæmpe fluer og lopper i stedet for at forebygge, når de første varme dage kommer i april-maj 2017. Så læg indsatsen mod æg, larver og voksne kryb nu.

Næste nyhedsmail udkommer tirsdag den 4. oktober 2016.

Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning

Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 40

4. oktober 2016

Avlsarbejde
Potentielle avlsdyr er allerede valgt ud fra reproduktionsresultatet, så nu kommer næste valg ud fra kropsvægt og senere pelsegenskaber.

Flere vejer hvalpe nu, hvor kropslængden er færdigudviklet. Denne vægt anvendes som kriterium i avlsarbejdet. Husk, - har hvalpen gået i et stort kuld, bør man lægge ekstra gram til kropsvægten for at få minkens reelle størrelse. Kuldstørrelsen har negativ indflydelse på kropsstørrelsen helt indtil pelsning. Størrelse er stadig den vigtigste enkeltfaktor, hvad angår skindprisen. Dernæst kommer en god kvalitet og den rigtige hårlængde, og for de lyse typer er farve og renhed også vigtige parametre.

Tag en snak med din rådgiver og vurder, hvad der skal prioriteres, og hvad der skal evt. helt skiftes ud. Er man utilfreds med to af egenskaberne; frugtbarhed, kvalitet, velvet-procent, farve-renhed og størrelse, anbefales det at indkøbe både avlstæver og avlshanner. De indkøbte dyr kan bruges til at opbygge en helt ny avls-kerne i typen, og med tiden fortrænge de mink der havde for mange dårlige egenskaber. Et for lille indkøb hjælper som dråber i havet, og ydermere skal der være fokus på korrekt brug af de indkøbte dyr på farmen, således at effekten af nyindkøbet ikke udvandes ved forkert avlsstrategi. På nogle farme kan man med fordel praktisere krydsning af typer for at opnå blodfornyelse og krydsningsfrodighed, man skal blot huske at tage højde for de forskelle, der ligger hos typerne, såsom hårlængde, størrelse og kvalitet i typerne. Det er ikke altid at krydsningsfrodighed viser sig i første generation, men gemmes de krydsede tævehvalpe til næste års avl, vil man typisk opnå en lavere goldprocent, højere hvalperesultat og en mere robust mink.

Hold ædelysten god i den kommende tid
I de kommende uger er det vigtigt at fodre så restriktivt som muligt uden at opnå urolige hvalpe. Det gælder selvfølgelig kun der, hvor hvalpene går to og to. Formålet er at minimere risikoen for fedtlever og dødsfald, ved at dyrene mister ædelyst. Fodrer man dem i stå i ugerne op til aflivning, mister man elastik i skindene, og får dermed mindre skind.

Vægtudvikling
Vejetallene viser, at hvalpene igen i år har haft en god trivsel, hvilket må tages med i vurderingen af de kommende avlsdyrs minimumsvægt. Ønskes større skind, kan man med fordel øge andelen af 1. års tæver f.eks. fra 60 til 75 % samtidig med, at minimumsvægten øges hos såvel 1. som 2. års tæver. Gør man dette, skal man dog være opmærksom på, at det kan have en negativ effekt på avlsresultatet, samt give flere problemer i diegivningsperioden. Nogle indsnævrer vægtgrænserne hos tæverne, da de tungeste i gennemsnit opnår færre hvalpe. Til gengæld øges hannernes vægt lidt mere.

Derudover viser vejetallene i vore erfagrupper og anonyme vejehold, at de hvalpe, der var bagud i vægt på dag 28 og 42 efter fødsel, har svært ved at indhente de hvalpe, som var store på disse vejedage, så en tidlig indsats med hyppig fodring og optimal management er essentielt. Vi håber, at endnu flere vil veje hvalpe næste år, da vi får utroligt mange positive tilbagemeldinger på vejehold som et styringsredskab.

Huldstyring gennem vinteren
Igen i år prøver vi at samle besøgene for at nå så mange avlere som muligt. Så er man interesseret i at få sparring med huldstyringen gennem vinteren, så kontakt Lone Gertsen og giv besked om, hvornår du gerne vil have første besøg. Lone Geertsen, tlf. 72132817/[email protected].

Næste nyhedsmail udkommer tirsdag d. 18. oktober 2016.

Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning

Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 42

18. oktober 2016

Hold ædelysten god i den kommende tid
I de kommende uger er det vigtigt at fodre svagt restriktivt uden at opnå urolige hvalpe. Det gælder selvfølgelig kun der, hvor hvalpene går to og to. Formålet er at minimere risikoen for fedtlever og dødsfald, som følge af at dyrene mister ædelyst. Desuden ønskes risikoen for evt. ”våd bug” også reduceret . Fodrer man dyrene i stå midt i oktober og frem mod pelsning, er der risiko for, at man mister strækevne i skindene, og dermed få mindre skind.
 
Avlsbestand og avlsresultat 2017
Nu er tiden inde til at vurdere, om farmen har den rette typesammensætning. Mange forskellige farvetyper er mere ressourcekrævende og går måske lidt ud over avlsresultatet. Små bestande kræver oftere, helst årlige, indkøb af nye avlsdyr. Kig på Oversigt Prisindeks værdital, også kaldet trafiklyset og se farmens niveau i forhold til det danske gennemsnit i 2016 og 2015. Med andre ord: Gør det du er bedst til!

Ekstraordinær situation kan kræve ekstraordinære tiltag
Med det nuværende prisniveau på skind er der mindre tilskyndelse til indkøb af avlsdyr end normalt. Nogle er desuden ramt af såvel en plasmacytosesanering, samt mindre tilvækst hos hvalpene end normalt, hvilket resulterer i færre hvalpe i 2017-avlsbestanden. I stedet for at indsætte hvalpe i avl, som er for små og måske også for dårligere i andre egenskaber, kan der ekstraordinært hentes en del tæver og hanner fra pelsningsrækkerne. Disse holdes adskilt fra avls-kernedyr. Benyttes de bedste hanner til omparring formiddag og eftermiddag, kan overskuds-hanner parre disse produktionstæver. Man må nok regne med, at disse tæver får lidt færre hvalpe, men dette kan dog reduceres ved at tage ca. 10 procent flere tæver ud til avl end ønsket til fødsel 2017. Efterfølgende pelses uparrede, når omparringen starter samt alle én-gangsparrede, sammen med hannerne. Først pelses én-gangs parrede første års tæver, da de ligger lavest i forhold til omparrede.

Krydsningsavl                                                                                                     
Flere efterspørger viden om krydsningsavl. Her er en meget kort opsummering. Mahogany og Brown/Glow er genetisk ens. Nogle vælger at parre disse to farver sammen for fremover kun at have en brun gruppe. Mutationer kan inddeles i:

Gruppe 1: Hvide og Pastel , Gruppe 2: Pearl, Palomino, Silverblue og Safir: Gruppe 3: Mahogany, Brown/Glow.

Gruppe 1 parret med gruppe 2 giver brune hvalpe, der holdes afskilt fra de øvrige brune, da de indeholder forældres farvegener.  I 2018 parres de f.eks. med en Gruppe 3 dyr. Dette er en treparts krydsning, der ofte giver stærke brune hvalpe og et højt avlsresultat som følge af krydsningsfrodighed.

Gruppe 1 og 2 mink kan også parres med gruppe 3 og dermed få brune hvalpe. Husk at forældredyrene skal være i den store ende og korthårende Velvet 1/Velvet 2. Dette for at sikre nok størrelse og den bedst betalte hårlængde, Velvet 2, hos de brune afkom. En god størrelse kan også kompensere for en evt. lidt dårligere kvalitet hos krydsningshvalpene. I lighed med ovenfor fortsætter afkommet i avl i 2018. 

Gruppe 1 og 2 dyr kan blandt andet bestå af mutationer af god størrelse, hvor farve og renhed er uønsket og  dækhårene er til den korte side, dog uden at være velvet 3. Farve renhed har minimal økonomisk betydning hos brune og Mahogany skind.

Farvefotos til livdyrvurdering 2016
Farvefotos til årets livdyrvurdering udsendes til alle avlere midt i oktober. De gamle må ikke bruges, da vi ikke garanterer for farveægtheden. Som noget nyt vil der også være fotos af Silver Cross og Palomino Cross. Desuden vil I modtage en opdateret oversigt over, hvilke farver og renheder, der er bedst betalt. Disse oversigter anbefales også brugt, når I vurderer farvetypernes styrker og svagheder via Produktionsårsstatistikken.

Se også Dansk Pelsdyravl september nr. 2016 (klik på titlerne): ”Forbedret avlsresultat og lettere huldstyring i 2017” og ”Forbedring af 2017 – avlsbestanden”.

Næste nyhedsmail udkommer tirsdag d. 1. november 2016.

Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning

Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 44

1. november 2016

Pelstid
Pelsdyravlerne står i øjeblikket ligesom bønderne kort før høst – de kan ikke vente på at komme i gang. I iveren efter at komme i gang er der nogle bønder, der tror, at deres korn er modent, fordi naboen er begyndt at høste.

Samme fejl må pelsdyravlerne ikke lave. Ens egne mink skal pelses, når de er klar til det. Med den typesammensætning, der er på de fleste farme i dag, bliver stort set alle mink pelsmodne indenfor 14 dage, hvilket gør det stort set umuligt at få dem alle aflivet og flået lige, når de er modne. Sørg dog for, at så få som muligt bliver pelset for tidligt eller for sent. Skal nogle mink gå for længe, så tilstræb at det bliver tæver, da de taber mindre strækevne end hanner.

Når pelsningen er i gang, er der travlhed på farmen, og typisk vil al opmærksom være rettet imod de dyr, der skal pelses i dag og i morgen. Vær dog opmærksom på, at de, der skal pelses sidst, skal passes lige så godt til det sidste, som de der skal pelses først. Hold så stabil en foderrytme som muligt ved de dyr, der skal pelses sidst, og sørg for at de hele tiden har mulighed for at få rigeligt med halm igennem redekassen.

Det med rigeligt med halm er blevet endnu mere vigtigt, efter at vi har fået mange lyse mink, hvor renhedsgraden har en stor betydning for prisen. Har minken adgang til rigeligt med halm, er den i stand til at være med til at holde redekassen tør og ren, og vil dermed også få en bedre renhedsgrad. Har man mange lyse mink, bør man overveje, om halmbånd på redekasserne kan betale sig i pelssætningsperioden.

HUSK! Vi giver halm for dyrenes og vores egen skyld. God adgang til halm betaler minken for.
 
Afkøling af kroppe kan også blive en udfordring i år. Sørg derfor for, at der er rigeligt med plads, så kroppene kan ligge adskilt fra hinanden, når de skal køle.

Får man pelset ude, er det en god idé at fodre minkene, der skal aflives dagen efter, lidt svagere, så man er sikker på, at de er fodertomme. Er maven tom for foder, er der intet maveindhold, der kan gære under afkølingen. Pas på med for svag fodring, hvis der er tale om gruppeindhusning.

Inden pelsning skal dyrenes sorteres, så det kun er de bedste, der fortsætter som avlsdyr. Ved denne sortering er det vigtigt, at alle dyr med skavanker af den ene eller anden art (herunder ekstrem fedme) bliver sat ud af avl, så vi kun beholder sunde mink med en harmonisk kropsform.

Dementi
Der går i nogle kredse rygter om, at Kopenhagen Farm har fundet en diefoderplan, der kan forhindre forekomsten af fedtede hvalpe. Dette er desværre ikke rigtigt, - Kopenhagen Farm har fundet en foderplan, hvor hvalpene har større overlevelseschance, hvis de bliver fedtede.

Skulle Kopenhagen Farm på et tidspunkt finde en foderplan, der forhindrer fedtede hvalpe, kan vi garantere, at de vil være de første til at udbasunere dette, og det i en sådan grad, at ingen kan undgå at høre det.

Næste nyhedsmail udkommer tirsdag d. 15. november 2016.

Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning

Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 46

15. november 2016

Nyt fra miljøfronten

Nye regler på vej vedr. udvidelse af husdyrbrug                                                                           

Der er en ny husdyrlov i høring. Den store ændring er dels, at anlæg og arealer adskilles, samt at man går fra at regulere på antallet af årstæver til at regulere på antal burpladser.

Anlægsdelen: Kommunen vil forsat være myndighed i forhold til en godkendelse af anlægget. Med de nugældende regler meddeler Kommunen tilladelse til ”x antal årstæver”. Det nye bliver, at kommunen skal meddele godkendelse til produktionsarealet. For minkavl betyder det, at der meddeles godkendelse til ”x antal burpladser og til gødningsopbevaringsanlæg”.  Anlægget skal forsat kunne leve op til krav vedr. lugt og ammoniak, men det forventes, at en godkendelse meddelt til burpladser vil give mulighed for en større fleksibilitet i minkavlen, da burrummene vil kunne fyldes alene under hensyn til indhusningsreglerne. Udnyttelsesfristen, som i dag er på to år, foreslås ændret til 6 år.

Udbringningsarealerne: Arealerne til udbringning af husdyrgødning skal ikke længere godkendes af kommunen men bliver omfattet af en generel regulering via gødningsregnskabet. Denne regulering er ikke endelig på plads, men det forventes, at begrebet ”dyrenheder (DE)” afskaffes og i stedet indføres der et loft for, hvor meget kvælstof og fosfor, der kan udbringes pr. ha.

De nye Regler forventes at træde i kraft pr. 1. august 2017. Efter denne dato bortfalder alle krav/vilkår i eksisterende miljøgodkendelser, der vedrører arealer. De såkaldte §16 godkendelser, der er meddelt til aftalearealer, bortfalder hermed også. Ansøgninger om udvidelse, der indsendes til kommunen inden den 1. august 2017, forventes at skulle færdigbehandles efter nuværende regler, men allerede efter 1. marts 2017, skal kommunen ophøre med at godkende arealerne.

Der er endnu ikke kommet udmeldinger om, hvordan overgangen bliver for de husdyrbrug, der allerede har en godkendelse til ”årstæver”, og som gerne vil over på den nye regulering efter ”burpladser”.

Pelsning og management
Pelsningssæsonen er startet og for at gøre alle andre arbejdsopgaver lidt nemmere i denne periode, er det en god idé, at man går hallen igennem igen, efter man er færdig med aflivningen. I de bure, hvor der går to dyr sammen, bliver hannen og hunnen delt, så der kun går ét dyr i hvert bur. På den måde lettes arbejdet med at fodre, og man kan komme i gang med at huldstyre dyrene. Det er vigtigt at komme i gang med at huldstyre så tidligt som muligt, så overgangen til avlsfoder foregår skånsomt. At gå en tur efter aflivningsvognen tager ikke lang tid, men letter de andre arbejdsopgaver betydeligt.

Kvalitetssikring i pelseriet
Vi vil opfordre til, at man går ind på farmcockpittet under skind/pelsning og ser de vejledninger igennem, der ligger der. Det kunne måske være behjælpeligt at printe dem ud og vise dem til sine medarbejdere i pelseriet, - billeder er ofte nemmere at forklare ud fra. Vi vil derudover anbefale, at man printer egenkontrol-listen ud fra Kopenhagen Furs hjemmeside for at følge op på systematiske fejl i pelseriet på følgende link: Pelsningsrapport.

Vi modtager i Rådgivningen gerne tips og idéer fra dig, som kan være med til at forbedre pelsningen hos dine kolleger i erhvervet!

Pelsningen er en travl periode, men mange pelsningsfejl kan forebygges ved at have fokus på, om maskinerne i pelseriet er indstillet korrekt. For eksempel skal indstillingen om "hvor mange skind, kan du skrabe i timen" ændres til "hvor mange skind kan du skrabe optimalt i timen".

Næste nyhedsmail udkommer tirsdag den 29. november 2016.

Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning

 

Foto: Korrekt opskæring i forbindelse med flåningen

 

Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 48

29. november 2016

Pelsning
Gennemgang af skindene
Pelsningen er i fuld gang. Husk at se resultatet af årets produktion og få et indtryk af styrker og svagheder. En nem og hurtig måde at få et overblik på er at gennemgå et repræsentativt antal han- og tæveskind pr. type og sortér dem god/dårlig. Når de to bunker er tilpas store, gennemgås de efterfølgende. De dårlige grupperes efter dårligdom, pelsningsfejl, for flade, for åbne, for tykke og grovhårede osv.  Pelsningsfejl er en sag for sig, mens pelsegenskaber, såsom fylde, dækkeevne, dækhårstype og hårlængde, alle er arvelige.

Hvert år får vi spørgsmål vedr. chip, og hvad det dækker over. Chip omfatter mindre skader på skindet f.eks. kæbemærker, urindryp, hjulben, pelsgnav osv. Er hullet ved hjulben større end 1 cm, er der risiko for, at skindet frasorteres til chip. Så det er nu, du skal igennem dine skind for at se, om en eventuel høj chipprocent skyldes f.eks. urindryp eller hjulben. 

Sortering
Korte og fede: Efter grovsorteringen kan det være en idé at gå gennem de tilbageblevne mink og have fokus på dyr, der er for korte og for fede og fjerne de værste af dem. Erfaringen viser, at der kan nås 1.000 avlsdyr pr. 1½ time.

Finsortering: Det anbefales som et minimum at finsortere hannerne for at få rettet op på de fejlsorteringer, som alle laver. Finsorteres nu, kan de dårligste pelses. Finsorteres der i januar eller februar, bør de dårligste hanner placeres i reservegruppen eller f.eks. kun anvendes i første parringsrunde.

Testikeltjek: Alle hanner skal tjekkes, om de har to sten – også indkøbte og gamle hanner (størrelsen på testiklerne tjekkes i januar/februar). Tjekkes antal testikler i december, kan de hanner, der afviger, pelses.

Huldstyringen starter nu
Går minkene ikke enkeltvis i de haller, hvor der er aflivet, er det på tide at få det prioriteret nu. Når minkene sidder enkeltvis, reduceres foderklatten over nogle dage, så minkene går fra en "efterårsportion" til en ”avlsdyrportion”. På den måde lettes arbejdet med at fodre, og man kan komme i gang med at huldstyre dyrene tidligt. Det er en godt at have i baghovedet, at vi inden jul gerne vil have avlsdyr-hannerne i huld 3 for at sikre, at testiklerne er fri af kropsfedtet. Det sikrer også, at minkene er ensartet, og at der kan fodres derefter. Så jo tidligere vi kommer i gang med huldstyring jo bedre.

Management
Har farmen været plaget af lopper i år, er et godt råd at få farmen ryddet for halm og rengjort den. Når minkene flyttes i de nypakkede, rene kasser, behandles de i samme ombæring mod lopper. Så har du gjort, hvad der er muligt for at undgå eller minimere risikoen for lopper til næste sæson.

Næste nyhedsmail udkommer tirsdag den 13. december 2016. 

Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning

Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 50

13. december 2016

Transport
Husk! Store dyr skal i store flyttekasser. Vi anbefaler 3-rums kasser til de store hanner. Som sælger har du lov til at forlange, at dyrene flyttes i passende kasser.

Udvis rettidig omhu og vær på forkant med de nye miljøgodkendelsesregler!
Pr. 1. august 2017 ændres miljøgodkendelsesreglerne. Efter denne dato skal kommunen meddele godkendelse til selve produktionsarealet (burrum) og ikke længere til årstæver. Man kommer ikke automatisk over på den nye ordning, men skal søge om det.

Brænder du efter at komme i gang med en udvidelse, og kan det ikke gå hurtigt nok?
Efter 1. august 2017 kan det ikke udelukkes, at vi kommer til at opleve en vis træghed hos kommunerne, og at mange sager igen vil blive påklaget. Det er desværre en naturlig følge af, at alle skal sætte sig ind i de nye regler og it-systemer. Samtidig kan vi frygte, at miljøorganisationerne ser en mulighed for at få afprøvet de nye regler i klagenævnet, som i forvejen er lagt ned pga. udflytningen fra København til Viborg. Dette tilsammen kan forhale din godkendelse og mulighed for at komme videre.

Vil du hurtigst muligt ud over stepperne og i gang med en udvidelse, så kan det være en idé at søge om udvidelse efter de nugældende regler. Efter 1. marts bliver det tilmed lettere, da kommunen herefter ikke skal godkende udbringningsarealerne for husdyrgødning.

Kan der være en fordel ved at sætte etagebure op inden den 1. august 2017?
Vi anbefaler, at du kun opsætter ekstra etagebure inden den 1. august 2017, hvis du mangler burrum for at kunne indhuse dine dyr lovligt. Der er ikke noget vundet ved at sætte flere bure op, end du har brug for, da du kun kan udvide med flere dyr, hvis dine burrum kan godkendes efter de nye miljøgodkendelsesregler og leve op til krav vedr. lugt og ammoniak. Kan anlægget ikke det, har du smidt penge ud af vinduet.

Hvis du har brug for flere burrum og ønsker at bygge ekstra haller, kan det frem til 1. august 2017 stadig ske efter anmeldeordningen om dyrevelfærd, hvis anlægget kan leve op til visse afstandskrav. Efter 1. august falder anmeldeordningen væk, og herefter kan der kun opnås tilladelse til nye haller efter ansøgning om miljøgodkendelse, og såfremt krav til lugt- og ammoniak kan opfyldes.

Vær opmærksom på, at der maksimalt må indhuses 4,235 kg avlsdyr i et standardburrum på 30 x 90 cm. Avlshanner, der vejer mere end 4,235, kan kun indhuses lovligt i et etagebur. På nogle farme kan der derfor være behov for at opsætte etagebure til store avlshanner.

Mangler du opbevaringskapacitet?
Anmeldeordningen for møddingspladser og gyllebeholdere falder væk pr. 1. august 2017. Herefter forventer vi, at en møddingsplads eller en ny gyllebeholder udløser krav om en fuld miljøgodkendelse.  Har du ikke adgang til at oplagre dybstrøelsen på en møddingsplads med fast bund og afløb, anbefaler vi, at du kontakter os for at høre om mulighederne for at få en møddingsplads efter anmeldeordningen. Vil du vide mere, så kontakt miljøkonsulenterne Susanne Østerby tel. 7213 2812, Vibeke Conradsen tel. 7213 2805 eller Per Lousdal tel. 7213 2816.

Dybstrøelse kan ikke køres direkte fra minkhal til markstak, da dybstrøelse først kan lægges i markstak, når den er kompostlignende. Det tager i gennemsnit 3-4 mdr., før dybstrøelse opnår den status. Dette harmonerer ikke med kravet om, at halm under burene skal fjernes en gang om måneden i perioden fra 16. april til 31. oktober. Herefter mindst hver anden måned.

Næste nyhedsmail udkommer tirsdag den 10. januar 2017. Rigtig glædelig jul og godt nytår.

Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning