Fur nyheder Danmark.

 

 

Farmdrift.

Fur nyheder Danmark.

-----------------------------------------------------------

Nytårshilsen fra Jesper Lauge Christensen

30. december 2019

Kopenhagen Fur Bomærke Orange

Kære pelsdyravler og andelshaver,

 2019 blev det sjette år i den nedgangsperiode, som vores branche aktuelt befinder sig i efter den gyldne periode frem til og med 2013. En periode som har givet underskud for de fleste avlere, og vi har specielt i år måttet sige farvel til en del gode pelskolleger - både avlere og medarbejdere. 

 Vi har i årets løb gennemført en historisk stor reduktion af medarbejdere i Kopenhagen Fur. Den danske minkproduktion er reduceret med 26 pct. i år. NAFA er lukket. Mange af vores auktionskøbere lider økonomisk. Og vores produkt er udfordret både politisk og afsætningsmæssigt ude i verden. Det har i sandhed været et vanskeligt år for alle aktører i branchen - også selvom om udfordringerne i nogen grad har været kendte og forudsigelige.

 For ikke at miste humøret helt vil jeg dog nævne, at 2019 også blev året, hvor TV 2 lancerede en sjov TV-komedieserie, Minkavlerne, med Niels Hausgaard i en hovedrolle. Mange har i vores branche fået sig et godt og lidt selvironisk grin i sofaen sammen med TV-seriens otte afsnit. Og i den lidt mere alvorlige afdeling har 2019 ude i verden budt på en ny EU-kommission, Brexit-kaos, handelskrig, vækstnedgang i Kina, en ny dansk regering og - ikke mindst - Greta Thunberg.

 Der kan være meget delte meninger om Greta - men det ændrer ikke ved, at fænomenet findes og er afledt af trends og strømninger, som vi må tage bestik af og navigere efter. For 30 år siden var pels ude af modebilledet. Vores fællesnordiske designcenter i Vedbæk greb fat om nældens rod, vi fik skabt en total vending, og pels har lige siden været superhot i modebilledet - ikke mindst hos de store toneangivende modebrands. I dag er vores udfordring en helt anden. Vi har i tidsånden brug for at genopfinde en god grund til, at pels er et relevant materiale.

 Greta og klimafokus vil over tid forsvinde igen. Men efterfølgende vil der for altid være etableret et helt rimeligt krav om, at vi alle tænker på hensyn til bæredygtighed og ressourceeffektivitet i bred forstand. Det gælder os alle – uanset om vi optræder som producenter og forbrugere ellerverdensborgere i det hele taget.

 Heldigvis har lige netop pels en række egenskaber, som i den grad passer til tidens og fremtidens krav. Det er et naturprodukt. Det holder længe. Vi belaster vores omgivelser i begrænset omfang. Og jeg kunne blive ved, men I kender selv hele remsen. Problemet er, at andre end os selv kun i alt for ringe grad kender denne remse, og det skal vi have gjort noget ved i 2020. Fra dansk side vil vi i samarbejde med vores internationale brancheorganisationer gå forrest i en massiv indsats med budskabskommunikation på hovedmarkederne. Billedligt talt er målet, at Gretas spindoktorer er klar over, at hun bør lade sig fotografere i pels - og ikke plastiktøj - når hun krydser Atlanten i sejlbåd. Alvorligt talt er omgivelsernes forståelse af pels som et ansvarligt og anerkendelsesværdigt materiale helt afgørende vigtigt for både vores rammevilkår og vores afsætning i fremtiden.

 Som andelsselskab og fællesskab har Kopenhagen Fur sådan set ikke selvstændige mål eller en selvstændig berettigelse - vi er kun et værktøj i det arbejde, der skal sikre de danske pelsdyravlere så lys en fremtid som overhovedet muligt.  Vi kommer i den fælles virksomhed, Kopenhagen Fur, ud af 2019 med et - efter omstændighederne - pænt overskud på godt 25 millioner kroner. Når det er værd at nævne, er det ikke fordi jeg tror på, at vi kan spare os til succes – men fordi et velkonsolideret og effektfuldt fællesskab er fundamentet for,at vi har økonomiske muskler til at adressere nogle af de store nye udfordringer som vores branche står overfor. Vores fælles virksomhed har som brancheleder et udvidet ansvar for at udvikle branchen sammen med andre dygtige aktører – men det kræver en sund økonomi at markedsføre pelsens fortræffeligheder overfor morgendagens forbrugere og verdensborgere.

Juledag bragte Børsen en historie, hvor journalistens positive vinkling af udsigterne for 2020 nok var en tand for entydig og unuanceretI 2020 kan pelsdyravl i Danmark fejre 90 års jubilæumI den fælles virksomhed vil mine kolleger og jeg gøre alt, hvad der er menneskeligt muligt, for at vende de seneste års udvikling – så vi oplever en positiv retning i jubilæumsåretSammen har vi viljen og evnen til at gå ind i det nye årti - 20'erne - med ikke alene håb, men også med en branchekoordineret plan for hvordan en større del af verdens forbrugere får øjnene op for vores unikke produkt.

Jeg ønsker jer alle et godt nytår - og på gensyn i 2020.

Jesper Lauge Christensen

Administrerende direktør

-----------------------------------------------------------

Samarbejde mellem Dansk Pelsdyravlerforening og Topdanmark

7. oktober 2019

Kopenhagen Fur Bomærke Orange

I foråret 2019 indgik Topdanmark og Dansk Pelsdyravlerforening en aftale, som skal styrke samarbejdet mellem pelsdyravlere, foreningen og forsikringsselskabet. 

- Vi har mange års erfaring med forsikring til pelsdyravlere. Med det nye samarbejde håber vi at komme endnu tættere på avlerne og udvikle samt forbedre vores forsikringer yderligere. Blandt andet vil vi deltage ved diverse arrangementer, uddele en årlig pris (Top-Prisen, red.) og kigge på nye produkter og services til avlerne, siger Preben Rasmussen landbrugschef hos Topdanmark. 

Samarbejdet vil indebære en række fremtidige fordele for foreningens medlemmer. Topdanmark har allerede en samlet dækning målrettet pelsdyravlere, som endnu flere nu kan få glæde af.

Nogle af de fordele og forbedret dækninger er bl.a.:  

  • Nyværdi på alle bygninger og dyr samt alt løsøre til bedriften
  • Udvidet transportdækning
  • Overskudsdeling, som du får glæde af, de år der er overskud
  • Ubegrænset driftstabsperiode
  • Fast tilknyttet assurandør

Er du allerede kunde?

Er du allerede kunde i Topdanmark og ønsker de nye fordele, skal du kontakte din assurandør, som herefter vil lave en ny police – dine vilkår vil ikke ændre sig, og du vil derfor ikke modtage nye af disse.

Lars Eilertsen, bestyrelsesmedlem i Dansk Pelsdyraverforening, glæder sig over, at de nu kan tilbyde pelserhvervet et moderniseret forsikringsprodukt, som er målrettet dem.  

 - Vi er glade for, at vores medlemmer nu kan drage nytte af dette samarbejde, siger han. Preben Rasmussen er enig:

- Vores aftale med Dansk Pelsdyrforening passer godt ind i vores løfte om, at vi passer på det, der betyder mest. Med dette samarbejde kommer vi tættere på foreningens medlemmer og ser frem til at indfri vores løftet.

----------------------------------------------------------

Kilder til kapital

2. oktober 2019

Penge

Har du brug for kapital til at fortsætte driften? Har banken sagt nej? Så kan der være andre veje til kapital. Kopenhagen Fur giver her tre bud på aktører i markedet, som kan være relevante afhængig af den enkeltes situation.

Vækstfonden

Vækstfonden er statens finansieringsfond, og den arbejder på at styrke danske virksomheders adgang til risikovillig kapital, herunder landbrug. Her er flere muligheder:

Vækstkaution: Hvis man ikke har tilstrækkelig med sikkerhed, kan en vækstkaution komme på tale. Vækstkautionen er et supplement til de sikkerheder, du selv stiller, når banken skal vurdere sit engagement.

Læs mere her: https://vf.dk/finansiering-til-landbrug/vaekstkaution/

Vækstlån:  Kan ydes til en del af finansieringen til en vækstplan eller, måske mere interessant i øjeblikket, et ejerskifte. Lånet skal indgå sammen med anden finansiering, men vækstlånet ligger yderst, og det er derfor relevant, hvis andre finansieringskilder ikke kan/vil finansiere et samlet engagement.

Læs mere her: https://vf.dk/finansiering-til-landbrug/vaekstlaan/

Etableringslån: Etableringslån til landbrug er et særlig risikovilligt lån, som henvender sig til yngre landmænd med ambitioner om at overtage og udvikle en eksisterende bedrift. Lånet kan dække den yderste del af investeringen.

Læs mere her: https://vf.dk/finansiering-til-landbrug/etableringslaan/

Dansk Landbrugskapital: Ydes til effektive og veldrevne landbrug, der er hæmmede af relativt høj gæld eller lav soliditet. Lånet giver mulighed for at investere i større og endnu mere effektiv produktion.

Læs mere her: https://vf.dk/finansiering-til-landbrug/dansk-landbrugskapital/

 

Dansk Låneformidling A/S

Selskabet formidler lån fra mennesker med likvider i overskud til iværksættere og mindre etablerede virksomheder. Et behov, som bankerne med Dansk Låneformidlings ord ”tøver meget med at dække”. Sammen med lånet tilbydes rådgivning og sparring fra erfarne erhvervsfolk.

Læs mere her:  https://www.låne-formidling.dk

 

Før man tager kontakt til nogen af ovenstående, skal man lave sit hjemmearbejde, så man møder forberedt op. Man kan for eksempel tage udgangspunkt i skabelonerne fra Kopenhagen Furs Rådgivningspakke. Det er også vigtigt, at man spiller med åbne kort i forhold i forhold til den bank, man i forvejen bruger. Man skal tage banken med i overvejelserne, så man opnår en samlet løsning, hvor alle er indforståede med de dispositioner, der foretages.

Hvis du går i overvejelser om at skaffe ny kapital fra ovenstående muligheder eller måske et helt tredje sted, er du velkommen til at kontakte Kopenhagen Furs Treasury-afdeling for at drøfte mulighederne:

Tlf: 4326 1000

eller [email protected].

-------------------------------------------------------

Sammendrag fra Temadag på Foulum

2. oktober 2019

to mink

---------------------------------------------------------

Temadag om aktuel minkforskning - snart sidste chance

3. september 2019

Kopenhagen Fur Purple Bomærke 2018

Det er ved at være sidste chance for at tilmelde sig Temadag i Foulum tirsdag den 17. september.

Du har denne dag mulighed for at blive opdateret på de nyeste forskningsresultater samt få faglig sparring med kollegaer, dyrlæger og konsulenter.

Tilmelding kan ske til Aarhus Universitet via dette link, hvor du også finder programmet.

Læs også:

Fodring og vejetal - brug statistik for at undgå fedtlever

Udvælgelse af avlsdyr

Temadag om aktuel minkforskning - snart sidste chance

Loppebekæmpelse - en gang om måneden fra nu til og med november

------------------------------------------------------------

Rådgivnings-pakke til danske minkavlere

2. september 2019

Kopenhagen Fur logo 2018

2019 er et svært år for danske minkavlere. Besætningerne kører med driftsunderskud, og mange avlere er afhængige af ekstern finansiering for at kunne fortsætte. Årets sidste auktion venter lige om hjørnet, og derefter er det tid til at kigge ind i 2020 og stille spørgsmålet: Hvordan skal farmen køres videre?

(Publiceret første gang 20. august)

Kopenhagen Fur lancerer derfor en rådgivningspakke, der tilbydes alle medlemmer i samarbejde med 10 rådgivningscentre. Rådgivningspakken skal klæde den enkelte avler bedst muligt på til et budgetmøde i banken, hvor aftale om næste års finansiering kommer på plads. Ambitionen er, at alle danske avlere skal have en afklaring på deres situation inden udgangen af oktober.

- Rådgivningspakken er en hjælpende hånd. Det er naturligvis den enkelte virksomhedsejer, der skal tage ansvar for egen situation, men pakken kan give noget struktur i beslutningsprocessen, og den giver banken det bedst mulige grundlag for at træffe beslutning om at stille finansiering til rådighed. Samtidig har pakken et forløb, som skal gøre den enkelte avler mere konkurrencedygtig i fremtiden, siger bestyrelsesformand Tage Pedersen.

Rygraden i rådgivningspakken udgøres af et årshjul, som beskriver de overvejelser og konkrete tiltag, der skal sættes i værk fra efteråret og det kommende år. Tovholder på de enkelte aktiviteter bliver rådgivningscentre bakket op af Kopenhagen Fur Rådgivning. Tovholderen har ansvaret for, at der for den enkelte avler udarbejdes en virksomhedspræsentation til brug for mødet med banken. Virksomhedspræsentationen giver et kort, men overskueligt overblik over den enkelte farm med relevante økonomiske nøgletal og initiativer, som banken har brug for til behandling af kreditansøgning.

Kopenhagen Fur tilbyder avleren et udlæg på 10.000 kr. i forskuddet på salgsprovenu for sæson 2020/2021 til gennemførsel af rådgivningsforløbet. Det beløb kan ikke dække hele omkostningen, så man skal selv være parat til at investere i projektet.

For at kunne få glæde af rådgivningspakken, skal man indgå en aftale med ét af de 10 rådgivningscentre, hvor man forpligter sig til at følge årshjulet og til at udfylde virksomhedspræsentationen. Man forpligter sig også til at bruge Fur Apps til dataopsamling. Kopenhagen Fur modtager adgang til eller kopi af virksomhedspræsentation, handlingsplan samt selvfølgelig data i Fur Apps.

Rådgivningscentret forpligter sig til at klæde avleren bedst muligt på til mødet med banken, herunder at sørge for at virksomhedspræsentationen gennemgås og udfyldes. Rådgiveren skal deltage i de fastsatte bankmøder i Årshjulet og rådgiveren skal være tovholder på alle møder beskrevet i Årshjulet ligesom rådgiveren skal udføre alle aktiviteter i Årshjulet, hvor rådgiveren står som den udøvende part.

For at få del i rådgivningspakken skal du kontakte din sædvanlige rådgiver hos de deltagende rådgivningscentre. Hvis du ikke i forvejen er tilknyttet ét af rådgivningscentrene, kan du kontakte Kopenhagen Fur Avlerservice, som vil henvise til en rådgiver.

Når aftalen er underskrevet, sendes den til Kopenhagen Fur på e-mail: [email protected]

 

Du kan downloade aftale om gennemførsel af rådgivningsforløb her (Word)

Du kan downloade aftale om gennemførsel af rådgivningsforløb her (pdf) - https://web-side.dk/Website/Websites/Pelsdyravl/image/Farmcookpit PDF/Rådgivningspakke_aftale_21_08_2019.pdf

 

Du kan downloade en skabelon til virksomhedspræsentation her (Word)

Du kan downloade en skabelon til virksomhedspræsentation her (pdf) - https://web-side.dk/Website/Websites/Pelsdyravl/image/Farmcookpit PDF/Skabelon_til_virksomhedspræsentation_21_08_2019.pdf

 

Kontakt

Kopenhagen Fur Avlerservice: Tlf. 4326 1255

E-mail. [email protected]

Send aftalen til: [email protected] 

Samarbejdspartnerne er:

  • Søhøjlandets regnskabskontor
  • Vkst
  • Landbo Nord
  • Sagro
  • Agri Nord
  • Vestjysk
  • Landbo Thy
  • Landbo Syd
  • Kolding Herreds Landboforening
  • Centrovice

-----------------------------------------------------

Kinesisk interesse for investering i danske minkfarme

3. juni 2019

Fodervogn

Den kinesiske producent af pelskåber og detailist, KC, er interesseret i at investere i danske minkfarme. En investering i danske farme vil give KC et direkte engagement i hele branchens værdikæde, hvilket kinesiske forbrugere og investorer tillægger positiv værdi, ligesom KC opnår en bedre indsigt i produktionsforhold på danske minkfarme.

KC er interesseret i at investere i en minoritetsandel (10%-20% ejerandel) i en eller flere minkfarme, der leaser jord og produktionsapparat. Investeringen skal således målrettes drift af minkfarme og ikke køb af fast ejendom og materiel.  Det vil sige, at produktionen af skind er eller bliver juridisk adskilt fra den faste ejendom, f.eks. gennem et produktionsselskab.

Danske avlere, der er interesserede i en dialog med KC om en potentiel investering, og som har sådan en virksomhedsstruktur, kan henvende sig til Hans Henrik Møller, Avlerservice, på e-mail [email protected].

Interessen vil derefter blive formidlet videre til KC, som kommer til Danmark i forbindelse med Kopenhagen Furs juni-auktion, hvor der vil blive holdt møder med eventuelt interesserede avlere.

Deadline for henvendelse til Hans Henrik Møller er derfor den 15. juni.

Kopenhagen Fur formidler alene kontakten, hvorefter det bliver en sag mellem avler og KC at gennemføre en investering. Parterne bør således på egen hånd engagere revisorer og advokater.

-----------------------------------------------------------

8.094 minkskind doneret til Kopenhagen Furs Velgørenhedsforening

8. maj 2019

Namibia

På trods af at det er meget svære tider for avlerne i øjeblikket med minkpriser, der ligger under produktionspris, har Kopenhagen Furs Velgørenhedsforening i år modtaget mere end 8.000 skind fra danske og hollandske avlere.

Langt hovedparten af skindene skal sælges på Kopenhagen Furs auktion i september, så vi krydser fingre for, at priserne stiger lidt inden da.

Vi er utrolig taknemmelige for den store støtte, som avlerne viser til projektet – det er overvældende.

Set i lyset af de kommende ressourcetilpasninger i Kopenhagen Fur, har vi i år valgt ikke at gennemføre lodtrækning om en tur til Namibia. Vi håber at kunne genoptage den gode aktivitet næste år, så vi kan få flere ambassadører for projektet i Namibia blandt medarbejdere og avlere. Avlere, der har indsendt skind til Velgørenhedsforeningen i år, deltager naturligvis i lodtrækningen næste år.

Inge Østermand

--------------------------------------------------------

Galleri: Kunderne nærstuderer skind under eftersynet

2. maj 2019

Hjørnebillede -kunder

Kunderne ser frem til første salgsdag i morgen, fredag, hvor salget begynder med Silverblue hanner kl. 8. Indtil da benytter de sig af eftersynet, hvor de nærstuderer skindene.

 1

Kopenhagen Fur forventer at tage imod omtrent 450 gæster, hvoraf cirka halvdelen kommer fra Sydøstasien.

IMG_1285

Parkeringspladsen er altid forbeholdt primært kunderne under auktion. 

 

2

Silverblue og Silverblue Velvet i hanner og hunner udbydes som de første varer på fredag.

 4a

Du kan se salgsprogrammet her. (Åbner i nyt vindue)

--------------------------------------------------------

Kopenhagen Fur tilpasser virksomheden til reduceret skindmængde

29. april 2019

Kopenhagen Fur bomærke 2018

Kopenhagen Fur vil før sommer tilpasse virksomheden til den betydelige reduktion i skindmængde, som forventes i auktionshuset næste år. De senere år har der som bekendt været en markedsmæssig ubalance, hvor afsætningen på hovedmarkederne verden over fortsat har været god, men hvor en kraftig vækst på udbudssiden har betydet faldende priser – og dermed også har udløst et forventeligt fald i produktionen af skind. Der forventes således en global reduktion i minkproduktionen på ca. 30 pct. i år, og derfor vil der selvsagt komme markant færre skind til håndtering og salg i auktionshuset i 2020.

Kopenhagen Fur må skalere virksomheden ud fra denne markante ændring af skindmængden. Der vil derfor i budgettet for 2020 på tværs af hele virksomheden blive gennemført reduktioner og besparelser, som modsvarer virksomhedens forventede nedgang i indtægter for året 2020. 

Der er allerede tidligere gennemført organisationsændringer og afskedigelser, senest med ophøret af særlige afdelinger for forretningsudvikling og marketing (læs mere her).

Der er også truffet beslutning om at sætte en række projekter m.v. på pause indtil videre. Men budgetbesparelser i den nævnte størrelse vil desværre ikke kunne forventes gennemført uden yderligere personalereduktioner. Dette indebærer, at virksomheden må nedskalere personaleressourcerne på både funktionærsiden og timelønsdelen i alt svarende til ca. 130-150 fuldtidsstillinger. Det drejer sig om 50-60 funktionærstillinger og 80-90 timelønsstillinger. Samlet set vil de gennemførte tilpasninger være forholdsmæssigt størst på funktionærsiden. På grund af virksomhedens særlige sæsonstruktur vil organisationstilpasningen og afskedigelserne komme til at forløbe i flere faser i månederne maj og juni. 

Som avler og andelshaver må man både forvente og have forståelse for, at de serviceydelser, som man har været vant til, desværre ikke vil være til rådighed i helt samme omfang som hidtil. Der vil blive gjort alt, hvad der er muligt, for at servicere de danske avlere smidigt og bedst muligt også fremover, men en så omfattende nedskalering af ressourcer og aktiviteter kan selvfølgelig ikke gennemføres, uden at det kan mærkes.

De danske avleres fælles virksomhed vil dog fortsat være den i særklasse største, stærkeste og toneangivende aktør i den globale pelsbranche, og den aktuelle markedssituation kan erfaringsmæssigt endda give anledning til, at virksomhedens styrkeposition øges yderligere, idet forholdsmæssigt flere leverandører og købere i en svær tid ventes at vise tillid og søge til den klart største markedsplads i verden.

De danske pelsdyravlere står ligeledes - trods den vanskelige situation i øjeblikket - med et fornuftigt fodfæste i den internationale konkurrence og har over de senere år samlet set reduceret produktionen mindre end avlere i udlandet. Den danske minkproduktion udgør således nu omkring 40 pct. af den samlede verdensproduktion af minkskind.

Jesper Lauge

------------------------------------------------------------

Sjælland kalder Fyn (og Jylland)

16. april 2019

Kopenhagen Fur bomærke 2018

Roskilde Dyrskue tiltrak næsten 86.000 gæster i 2018. Langt de fleste kommer fra byen, og deres kendskab til landbrug og minkavl er ikke så stort. Derfor deltager de sjællandske avlere hvert år på dyrskuet. Over 3 dage bliver der tegnet og fortalt for at udbrede kendskabet og forståelsen for mink- og chinchilla-avl.

Standen er bemandet med sjællandske avlere, men det bliver sværere og sværere at få en vagtplan for de tre dage til at gå op. Derfor vil sjællænderne gerne række ud til i første omgang fynboerne, men for den sags skyld også til de jyske avlere for at bede om hjælp til at bemande standen.

 - Der er generelt skåret ned på deltagelsen i offentlige arrangementer i år, men Roskilde Dyrskue kører på samme niveau som tidligere, fordi målgruppen er så vigtig. Men vi kunne godt bruge noget hjælp til at løfte opgaven, så hvis man har lyst til at opleve dyrskuet, som er det største i Danmark, og samtidig bruge noget tid på standen, så er muligheden der nu, siger Ann-Mona Kulsø Larsen, formand for Sjællands Pelsdyravlerforening.

Der bliver sædvanligvis ikke betalt kilometerpenge eller lignende for avlere på standen, men der vil blive betalt broafgift for avlere fra andre landsdele end Sjælland. Og så er der selvfølgelig forplejning på standen.

 Roskilde Dyrskue holdes fra 31. maj til den 2. juni. Du kan læse mere om dyrskuet her: https://www.roskildedyrskue.dk/

Se video fra Danskke Minkavleres stand på Roskilde Dyrskue i 2018

Hvis du har lyst til at give en hånd med, så send en mail til Kathrine Engberg med oplysninger om hvilken dag du kan være på standen senest 1. maj.  [email protected]

-----------------------------------------------------

Fremlæggelse af regnskabet 2017/2018

3. april 2019

Årsregnskab 2017/2018

Kopenhagen Furs auktionsomsætning endte på 5,2 milliarder kr. i 2017/18, og overskuddet efter skat landede på 17 mio. kr. Både omsætning og resultat faldt i forhold til året før, og det afspejler lavere skindpriser og færre skind. Udlodning til medlemmer er opgjort til 77,2 millioner kroner.

Læs også: Foreningens overskud og fordeling af overskuddet

 

Se økonomidirektør Uffe Winthers fremlæggelse af regnskabet på generalforsamlingen

-------------------------------------------------------

Video: Generalforsamling i Dansk Pelsdyravlerforening

2. april 2019

gf lauge 305

Fredag den 29. marts blev der holdt generalforsamling i Dansk Pelsdyravlerforening / Kopenhagen Fur i MCH Messecenter Herning.

Bestyrelsesformand Tage Pedersen og adm. direktør Jesper Lauge Christensen aflagde henholdsvis årsberetning og virksomhedsberetning. Du kan ved at klikke på linkene høre beretningerne i deres fulde længde.

Se og hør årsberetningen ved formand Tage Pedersen.

 

Se og hør virksomhedsberetningen ved adm. direktør Jesper Lauge Christensen.

 

-------------------------------------------------------

Video: Vedtægtsændring vedtaget på generalforsamlingen

2. april 2019

Nyt forslag 305

Antallet af delegerede på generalforsamlingen er fremover fastlagt til at udgøre 10 procent dog minimum 150 af de aktive medlemmer af Dansk Pelsdyravlerforening. Det er resultatet af en vedtægtsændring, som blev vedtaget med stort flertal på generalforsamlingen i Herning. Forslaget til vedtægtsændringen var fremsat af Pelsdyravlerforeningerne Ålborg og Omegn, Sæby Østvendsyssel, Vestvendsyssel og Nordøst Vendsyssel. Tidligere udgjorde antallet af delegerede 250 dog maksimum 10 procent af de aktive medlemmer ifølge vedtægterne.

John Pedersen motiverede forslaget på vegne af lokalforeningerne:

- Vi havde tidligere noget over 5.000 medlemmer i vores forening. Nogle forsvandt slutfirserne og i 90’erne.  Ligeså stor medlemstilbagegang kan det ikke blive til nu, men det, at vi kommer under 150 delegerede i hele Danmark, det synes vi godt, at kan lægge en bund, sagde han,

Bestyrelsen bakkede op om forslaget, som blev vedtaget med stemmerne 135 for og 4 imod.

Se vedtagelsen af vedtægtsændringen her

-----------------------------------------------------------

Valg på generalforsamlingen

2. april 2019

tage 305

Lars Eilertsen blev genvalgt til bestyrelsen i Dansk Pelsdyravlerforening på generalforsamlingen i MCH Messecenter i Herning efter indstilling fra MP. Ligeledes blev Kent Troldtoft Pedersen genvalgt til suppleant for bestyrelsen. Til posterne som kritiske revisorer blev John Papsø og Ann-Mona Kulsø Larsen genvalgt efter indstilling fra bestyrelsen.

Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig uændret med Tage Pedersen og John Papsø som næstformand.

--------------------------------------------------------

Video: Første Top-Prismodtager kåret

2. april 2019

Peter Hindbo Top-Prisen 305

En ny pris, Top-Prisen, der hylder fælleskabet blev for første gang uddelt på Dansk Pelsdyravlerforening/Kopenhagen Furs generalforsamling. Prisens første modtager, minkavler Peter Hindbo, fik 25.000 kr. og en pelspære – et symbol for det frugtbare udbytte af fællesskab.

- Fundamentet for dansk pelsdyravl er fællesskabet. Fællesskab er nemmest, når det går godt og meget sværere, når det går knap så godt. Vi har været igennem nogle vanskelige år, og vi har fået trykprøvet sammenholdet i vores erhverv. Det holdt til testen. I dag skal vi for første gang overrække Top-Prisen, som uddeles til en person eller en organisation, som har gjort noget særligt indenfor pelsdyrerhvervet. Men fællesskabet er også afhængigt af stærke personer, der løfter på alles vegne. Sådan en person skal vi hylde i dag, sagde Lars Eilertsen, formand for prisuddelingskomitéen.

Læs hele historien her: Fællesskab hyldet på Kopenhagen Furs generalforsamling 2019

Peter Hindbo blev mildt sagt overrasket over nomineringen og kåringen. Se hans reaktion her.

---------------------------------------------------------

Foreningens overskud og fordeling af overskuddet

1. april 2019

Kopenhagen Fur bomærke 2018

Foreningen har et overskud på kr. 17,2 mio. for regnskabsåret 2017/18. Regnskabet blev godkendt af generalforsamlingen den 29. marts 2019.

Fordeling af overskuddet

Medlemmerne får hele overskuddet tilskrevet deres kapitalfondskonti, jf. Love for Dansk Pelsdyravlerforening, § 22, stk. 2 og 3. Klik her for at se Love for Dansk Pelsdyravlerforening.

Først forrentes den saldo, avleren havde på kapitalfondskontoen 31. oktober 2018 med en rentesats svarende til den gennemsnitlige diskonto i regnskabsåret. Der bliver i år ikke tilskrevet renter da diskontoen fastsat af Danmarks Nationalbank har været 0% hele regnskabsåret.
Hele årets overskud fordeles således på alle medlemmer, som har solgt deres skind gennem foreningen i regnskabsåret. Fordelingen sker i forhold til det salg, avleren har haft i forhold til den samlede medlemsomsætning.

Udbetaling i alt
Udbetalingens størrelse afhænger af, hvor meget foreningens egenkapital er større end kapitalkravet, jf. Love for Dansk Pelsdyravlerforening, § 22, stk. 4.

Ved udgangen af regnskabsåret 2017/18 har foreningen en fri egenkapital på kr.1.096 mio., og kapitalkravet er på kr. 1.019 mio., så bestyrelsen kan disponere over kr. 77 mio.

Af kr.77 mio. bliver kr. 13 mio. brugt til udbetaling til ophørte avlere, som opfylder betingelserne for udbetaling. Til alle øvrige andelshavere bliver udbetalt kr. 64 mio., svarende til 5,8% af indeståendet pr. 1. november 2018

Udbetaling pr. avler
Andelen af overskuddet er afhængig af den totale afregningspris, avleren har opnået i regnskabsåret, og hans andel af udbetalingen er afhængig af, hvor stort et beløb han har stående på sin kapitalkonto i foreningen.

Med andre ord:
Jo større omsætning – jo større andel af overskuddet sættes ind på avlerens kapitalfondskonto og
Jo større indestående på kapitalfondskontoen – jo større bliver andelen af udbetalingen.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at rette henvendelse til Kopenhagen Fur på mail:

[email protected]

eller på telefon til:

Peter Christensen:  2795 7120

Jens Groot:             3060 8060

Johnny Mathiasen:  2795 7056

Ansøgning om udbetaling af hele indeståendet på kapitalfonden indsendes til Kopenhagen Fur, Treasury. 


Udskriv skema til ansøgning om udbetaling af indestående på kapitalfond

------------------------------------------------------------

Auktionsomtale i Holstebro Dagblad

27. marts 2019

Kopenhagen Fur logo 2018

Marts-auktionens resultatet har fundet vej til forsiden af Holstebro Dagblad med overskriften "Nu stiger minkpriserne igen".

Og historien fortsætter: Fem millioner minkskind er solgt de seneste otte dage på Kopenhagen Fur - og for første gang i lang tid er der gode nyheder til minkavlere: Der er masser af udenlandske opkøbere, alle skind er solgt, og udviklingen med faldende skindpriser er vendt, så priserne nu stiger lidt igen.

Læs forsiden (pdf), venligst ikke del artiklen med andre - https://web-side.dk/Website/Websites/Pelsdyravl/image/Farmcookpit PDF/nu_stiger_minkpriserne_igen__forside_holstebro_dagblad.pdf

Læs s. 8 (pdf), venligst ikke del artklen med andre - https://web-side.dk/Website/Websites/Pelsdyravl/image/Farmcookpit PDF/Nu_stiger_priserne_på_minkskind_igen,_holstebro_dagblad_s._8.pdf

-----------------------------------------------------------

Vi skal bevare fokus på kvalitet i 2019

19. december 2018

Jesper lauge 305

Kære avler

2018 går på hæld. Det har været et vanskeligt år for pelsbranchen, og vi kommer til at sige farvel til en del danske avlere, som nu har valgt at pelse ned. Det har været et svært valg, for det at være minkavler er ikke bare et job, det er en livsstil. Andre har valgt at skære ned på antallet af avlsdyr, og har måske fundet sammen med naboavleren om hjælp med driften, så der stadig bliver lidt frihed, selvom der er skåret ned på bemandingen.

Jeg forventer, at omkring 10 procent af medlemmerne nu stopper, mens produktionen i Danmark falder 25 til 30 procent. Det er en hård opbremsning, men desværre en helt nødvendig tilpasning for at få udbud og efterspørgsel i balance. Kigger vi mod udlandet, bliver opbremsningen endnu større, fordi de udenlandske avlere er mindre konkurrencedygtige end de danske. 

Vi er mest konkurrencedygtige, fordi vi producerer de største skind i den bedste kvalitet i sygdomsfri besætninger med høj dyrevelfærd. Det skal vi holde fast i, selvom det naturligt nok kan være svært at holde begejstringen. Det er de suveræne danske minkskind, som er fundamentet for os, og derfor skal vi fortsætte den kompromisløse tilgang til kvalitet. Vores markedsandel af den globale produktion har været stigende i de senere år, og den er nu omkring 40 procent.

Jeg overtog posten som administrerende direktør den 1. december. Det er et stort ansvar at få overdraget nøglerne til Kopenhagen Fur, og jeg vil gøre mit bedste for at forvalte det ansvar til de danske avleres bedste i tråd med virksomhedens værdier. Kopenhagen Fur er en virksomhed, der bygger på fællesskab og troen på, at vi er bedst, når vi står sammen. Udgangspunktet for virksomheden er den høje kvalitet i minkproduktionen, og det skal auktionshuset afspejle. Vi skal i den kommende tid bruge kræfterne på kerneforretningen og konsolidere skindsorteringen, auktionerne og arbejdet med vores kunder.

Som det tegner nu, vil 2019 også blive et udfordrende år for pelsbranchen. Der er dog ingen tvivl om, at produktionsnedgangen nu er så stor, at der igen begynder at være balance mellem udbud og efterspørgsel, men der er fortsat skind på lager. De skal omsættes, før markedet for alvor vender. Fra Kopenhagen Furs side vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at skabe interesse for auktionen i januar, så vi får så stort et kundeopbud som muligt. Vi har derfor siden oktober lagt mange kræfter i at markedsføre de danske kvaliteter og vores sortering overfor vores asiatiske og russiske kunder. Auktionen bliver den første i 2019, og hele den internationale pelsbranche afventer auktionen med spænding, fordi vi her får den første indikation af, hvordan 2019 vil forløbe.

Men inden vi når så langt, står julen og nytåret for døren, og jeg vil gerne på hele Kopenhagen Furs vegne ønske dig og din familie en glædelig jul og et godt nytår!

Jesper Lauge Christensen

-----------------------------------------------------------

3F-rygter i omløb

14. december 2018

Kopenhagen Fur bomærke 2018

Kopenhagen Fur er blevet kontaktet af en avler, som ønsker sine indleverede skind tilbageleveret, fordi han har hørt rygter om, at skindene kan blive ramt af sympatikonflikt. Det skulle have den effekt, at Kopenhagen Fur ikke kan sælge skindene. Det er ikke korrekt.

Skind, som allerede er indleveret til Kopenhagen Fur, kan ikke blive genstand for en konflikt og kan derfor uden problemer sorteres og udbydes til salg. Man kan også roligt fortsætte indlevering af skind til Kopenhagen Fur, ligesom man kan være helt tryg ved, at Kopenhagen Fur udbyder alle indleverede skind i 2019.

3F har i en årrække ønsket overenskomster med større aktører i pelsdyrbranchen, og der er indgået en række overenskomster. Kopenhagen Fur har ikke kendskab til 3F’s overvejelser i forbindelse med krav om tegning af eventuelle nye overenskomster, men der er ikke nogen som helst risiko for, at skind, som allerede er indleveret til Kopenhagen Fur bliver usælgelige som følge af eventuelle sympatikonflikter, der måtte blive varslet, og som omfatter medarbejdere hos Kopenhagen Fur. 

-------------------------------------------------------------------

PELS-AVISEN 3 er på gaden denne weekend

29. januar 2016

Pels-Avisen

Denne weekend bringes PELS-AVISEN 3 i Politiken, Berlingske og Jyllandsposten. Denne gang handler avisen om dyretik, og indeholder nogle gode interviews, der fortæller om yderligtgående dyrerettighedstænkning, og over hele fladen placerer mink på linje med andre dyr, for eksempel dyr til kød.

Læs PELS-AVISEN 3 her.

https://web-side.dk/Website/Websites/Pelsdyravl/image/Farmcookpit PDF/s_ndag_310116_vol_03_pelsavisen_spread_266mmx365mm_isonewspaper26v4_2016_final_web.pdf

 

------------------------------------------------------------------

Medlemsinfo: Pelsavisen nr 2 er på gaden onsdag

19. januar 2016

Nyheder

I morgen, onsdag, indrykkes Pels-Avisen nr. 2 i Berlingske, JP og Politiken.

Denne udgave handler om, at pels er populært i modeverden og i butikkerne. Vi omtaler en række aktuelle tiltag og danner modvægt til andres forsøg på at omtale pels som noget, der hører fortiden til.

Læs den her.

https://web-side.dk/Website/Websites/Pelsdyravl/image/Farmcookpit PDF/vol_02_pelsavisen_opslag_266mmx365mm_isonewspaper26v4_final_web.pdf

-------------------------------------------------------------------------

Medlemsinfo: Annoncekampagnen, ”Pels-Avisen”, lanceres torsdag den 7. januar

6. januar 2016

Nyheder

Som omtalt allerede på blandt andet sæsonorienteringsmøderne har Dansk Pelsdyravlerforening / Kopenhagen Fur forberedt en ny erhvervspolitisk annoncekampagne. Vi kalder den ”Pels-Avisen”. Konceptet er indrykning af dobbeltside-annoncer i de tre store dagblade, Jyllands-Posten, Berlingske og Politiken, og med et indhold, der ligner en avis i avisen. Vi redegør i selve annoncen grundigt for, hvad baggrunden for vores kampagne og annonce er, og hvorfor vi gør det.

Vi har gennem nogen tid oplevet en ganske positiv opbygning og udvikling af vores image i det omgivende samfund, og vi kan dagligt tælle mange positive presseomtaler om pels og pelsdyravl. Vores erhverv oplever ligeledes i øjeblikket en stor og bred politisk opbakning her i Danmark. Men vi ser også fortsat - som vi alle ved - at nogle vil dyrke negative vinkler. Vi har derfor hele tiden behov for at være proaktivt synlige og til stede i det offentlige rum. Politikere, medier og andre meningsdannere skal føle, at vi bakker dem op med fakta, som de både kan stole på og være tilfredse med – og denne rygstøtte virker bedst, hvis vi eksponerer den med stor styrke i det offentlige rum. Det er den klare erfaring fra vores tidligere kampagner de seneste år. Derfor stikker vi nu næsen frem igen, denne gang med ”Pels-Avisen”. Lige som ved tidligere annoncekampagner forventer vi selvfølgelig ikke, at almindelige avislæsere vil bruge ret meget tid på vores tekst, men de særlige og vigtige erhvervspolitiske målgrupper vil helt sikkert vise betydelig interesse for vores tiltag.

Første udgave af Pels-Avisen indrykkes torsdag den 7. januar – og kan ses og læses i denne vedhæftede PDF-fil. - https://web-side.dk/Website/Websites/Pelsdyravl/image/Farmcookpit PDF/pelsavisen_spread_266mmx365mm_isonewspaper26v4_060116.pdf

Vi har planlagt yderligere to indrykninger af Pels-Avisen her i januar måned. Nr. 2 og nr. 3 vil fokusere på andre temaer inden for vores dejlige branche. Vi påregner herefter eventuelt senere at kunne bruge Pels-avisen ad hoc efter behov med et nr. 4 og nr. 5 og så videre.

Vi forventer, at det første nummer af Pels-Avisen (altså i morgen) kan give anledning til presseomtale og debat. Selve annonce-initiativet kan som sådan give en medie/kommunikations-diskussion, idet vi jo også prikker lidt til pressen og journalistikkens kvalitet i dagens Danmark. Og selve indholdet – dyrevelfærd – kan selvfølgelig vække kritisk interesse. Men vi har så at sige serven, og vi er klar.

Dansk Pelsdyravlerforening

 

-------------------------------------------------------------------

 

-------------------------------------------------

---------------------------------------------------------