Hvalpesyge.

Hvalpesyge. mink

--------------------------------------------------------------

Vaccination

----------------------------------------------------------------------

Sommervaccination 2013

Sygdomssituationen

Hvalpesygen har ikke vist sig siden september 2007, hvilket er meget glædeligt. Desværre viser erfaringerne, at når en gunstig situation med hensyn til en bestemt sygdom har varet i nogle år, begynder interessen for rationel, systematisk forebyggelse, herunder et hensigtsmæssigt vaccinationsprogram, ofte at dale. Lad det ikke ske!

Virusenteritis forekommer uden tvivl hyppigere end i de relativt få tilfælde, hvor diagnosen bliver bekræftet laboratoriemæssigt. Udbruddenes geografiske fordeling tyder på, at risikoen for at få sygdommen er nogenlunde lige stor, uanset hvor i landet man befinder sig.

For den enkelte farm er risikoen for udbrud af smitsom lungebetændelse stort set uforudsigelig. Den bakterie, som forårsager sygdommen, findes konstant i miljøet på alle pelsdyrfarme; men da alvorlige udbrud normalt kun forekommer fra sidst i september til udgangen af november, må vejrliget antages at have en vis indflydelse på sygdommens fremkomst og forløb i den enkelte besætning.

Risikoen for botulisme er stort set nul for farme, som ikke anvender foder med indhold af råt slagteaffald. Hvor stor den er for farme, som anvender ubehandlet slagteaffald, vides ikke. Derimod kan det med næsten 100 procents sikkerhed forudsiges, at skulle sygdommen vise sig, vil følgerne være katastrofale.

Hvem bør vaccinere

Valg af vaccinationsstrategi bør drøftes med den praktiserende dyrlæge. Generelt må det tilrådes, at alle minkfarme sommervaccinerer hvalpene mod virusenteritis, fordi det virus, som forårsager sygdommen, efter alt at dømme konstant er til stede i mange minkbesætninger. Men når dyrene holdes vaccineret, mærkes tilstedeværelsen i reglen ikke. I farme, som ikke har vaccineret mod virusenteritis, skal man altid have denne sygdom i tankerne ved forekomst af diarré blandt hvalpene i perioden fra juli til oktober. Selv om sygdommen ofte kun giver anledning til ringe dødelighed, kan den medføre et ikke ubetydeligt indtægtstab på grund af nedsat skindstørrelse og skindkvalitet, især hvis der kommer udbrud i sensommeren og efteråret.

Hvad hvalpesyge angår, må vaccination for de fleste farmes vedkommende på nuværende tidspunkt nærmest betragtes som en slags forsikring. Såfremt ALLE avlsdyr blev vaccineret mod hvalpesyge sidste vinter, kan vaccination mod hvalpesygen evt. undlades. Situationen kan imidlertid hurtigt ændre sig. Og dukker sygdommen op i ens område hen over sommeren, bør hvalpene naturligvis straks vaccines. I øvrigt skal den forholdsvis beskedne risiko for at få hvalpesyge, vejes op mod de alvorlige konsekvenser, som et udbrud af sygdommen kan indebære. Husk i øvrigt, at hvalpesyge stadig er en anmeldepligtig sygdom, dvs. hvis der i farmen optræder kliniske tegn, som giver anledning til mistanke om en af sygdommene, skal dyrlægen tilkaldes.

Rutinemæssig sommervaccination mod smitsom lungebetændelse er ikke udbredt i her i landet. Kun når ALLE dyr i besætningen vaccineres, dvs. både hvalpe og ældre dyr, vil beskyttelsen ifølge laboratoriets erfaringer være tilstrækkelig til at forhindre udbrud i risikoperioden, dvs. i efterårsmånederne. Her i landet er aldrig set udbrud i korrekt vaccinerede besætninger; men fra andre lande, bl.a. Holland, er rapporteret om udbrud i farme, hvor alle dyrene angiveligt var regelret vaccineret. Alt andet lige er risikoen for et alvorligt udbrud antagelig størst på farme med høj koncentration af dyr, specielt når dyrene holdes i lukkede haller og/eller i etagebure. Begge dele er mere udbredt i Holland end i Danmark. I Holland er sygdommen meget frygtet, og der vaccineres mod den i stort set alle farme.

Farme, som anvender foder indeholdende ikke-varmebehandlet slagteaffald fra fjerkræ, bør ubetinget vaccinere mod botulisme.

Hvem SKAL vaccinere

Vaccination mod hvalpesyge er lovbefalet for farme, hvor der pelses for andre farme eller modtages uskrabede skind udefra. Vaccination gælder ALLE pelsdyr på farmen og skal foretages hvert år i perioden 16-31. juli. Desuden skal alle dyr, som indsættes i sådanne farme, være vaccineret inden for det seneste år og mindst 14 dage forud.

Vaccinationstidspunkt

Laboratoriets anbefalinger fremgår af tabellen. Vaccination inden fravænning vil i reglen ikke give tilstrækkelig beskyttelse mod sygdom, fordi dyrenes immunsystem først er fuldt udviklet ved 6-7 ugers alderen. Fastsættelse af vaccinationstidspunktet for minkhvalpene afhænger desuden af tævernes vaccinationsstatus, fordi hvalpe født af tæver, der er vaccineret i den forudgående sæson, modtager antistoffer via modermælken. Antistofferne beskytter hvalpene i de første uger efter fødslen. Desværre bevirker deres tilstedeværelse også, at vaccination ikke er effektiv i denne periode. Antistofferne nedbrydes efterhånden; men indtil de når ned på et passende lavt niveau, vil de blokere for vaccinernes effekt. Uheldigvis kan dette indebære, at mængden af modermælksantistoffer hos hvalpene i en periode vil være utilstrækkelig til at beskytte dem mod sygdom, men på den anden side er for høj til at sikre acceptabel beskyttelse via vaccination.

Hvordan skal man vaccinere

Vaccine skal straks efter modtagelsen anbringes i køleskab, og skal forblive dér indtil anvendelsen. Det er klogt af og til at kontrollere temperaturen i køleskabet - den skal være mellem 2˚ - 8˚. Vacciner må under ingen omstændigheder fryses!

Læs ALTID instruktionen på indlægssedlen, som følger med vaccinen! Kombinationsvacciner består af en fast- og en flydende del, som blandes umiddelbart før brug. Sammenblandingen foretages ved at stikke den korte ende af dobbeltkanylen gennem proppen på beholderen med den flydende del. Derefter vendes beholderen på hovedet, og kanylens lange ende stikkes gennem proppen på beholderen med vaccinens faste del. I denne findes et undertryk, som er tilstrækkeligt til at suge alt - eller stort set alt - væske ind i flasken i løbet af få minutter. På grund af risikoen for forurening af vaccinen må propperne på beholderne ikke fjernes før sammenblanding. Vacciner, som ikke fra fremstillerens side er beregnet til at skulle blandes, MÅ IKKE blandes, men skal gives hver for sig.

Inden vaccination startes, skal alt tørstof være fuldstændigt opløst. For at forhindre bundfald skal beholderen under brugen omrystes let med jævne mellemrum. Det gælder specielt for vaccine mod smitsom lungebetændelse, da denne bundfælder meget hurtigt. Brugsfærdig opløsning har kort holdbarhedstid. Længden af denne periode varierer for de forskellige vacciner - læs indlægssedlen!

Dosis er 1 ml, hverken mere eller mindre! Vaccinen skal indsprøjtes lige under huden - hos mink i reglen på indersiden af låret.

Ved vaccination af mange dyr kan det ikke undgås, at en kanyle af og til bliver forurenet med bakterier, hvilket kan give anledning til infektion omkring injektionsstedet. For at nedsætte denne risiko bør der jævnligt skiftes kanyle, mindst for hvert fag. Hyppigt kanyleskift er desuden nødvendigt, fordi éngangskanyler hurtigt mister skæret, så der kræves mere kraft til at trænge gennem huden; herved øges risikoen for at indsprøjte vaccinen i muskulaturen - og hermed også risikoen for bylder. Anvendes ikke automatsprøjte, skal der bruges en separat kanyle til fyldning af sprøjten. Denne kanyle skal blive siddende i proppen af beholderen, til den er tom.

Indkøb af vaccine

Vacciner, som anvendes i Danmark, SKAL være indkøbt her i landet, dvs. enten på apotek eller på Veterinærinstituttet, København. Vacciner skal bestilles gennem den praktiserende dyrlæge. Normalt vil det være billigst at få vaccinen leveret direkte fra apotek eller Veterinærinstituttet, København, og selv afregne med leverandøren.

Vis rettidig omhu!

Erfaringerne viser, at forebyggende vaccination gennemgående er et meget effektivt middel til undgåelse af udbrud af smitsom sygdom. Men selv det mest hensigtsmæssige vaccinationsprogram vil i bedste fald kun indebære, at der ikke opstår væsentlige tab i en farm forårsaget af de smitstoffer, programmet omfatter. Regelret vaccination vil modvirke opformering af smitstoffer blandt dyrene, men kan ikke forhindre indtrængen af smitstoffer i farmen. Derfor udgør vaccinationsprogrammet for en farm kun én af bestanddelene i dens smittebeskyttende foranstaltninger. Blandt de øvrige ingredienser kan nævnes foranstaltninger til undgåelse af smittefarlige kontakter, bl.a. en fornuftig politik vedrørende besøgende og ved indkøb af avlsdyr.

Til slut: Vaccination er ikke ufejlbarlig! Husk derfor at holde øjnene åbne. Og tøv ikke med at søge dyrlægeassistance, hvis der hos noget dyr observeres tegn, der leder tanken hen på smitsom sygdom. Specielt hvalpesygen kan vise sig i mange forklædninger!

Vaccinationen skal foretages i overensstemmelse med din dyrlæge

Yderligere information vedrørende vacciner og vaccination kan fås ved henvendelse til Kopenhagen Diagnostik (tidligere Dansk Pelsdyr Laboratorium), tlf. 43 26 10 01.

-------------------------------------------------------------------------------

Vintervaccination

I hovedparten af de farme, hvor der vaccineres, sker det ved rutinemæssig vaccination af hvalpene om sommeren. Udføres vaccination mv. på korrekt vis, vil et sådant vaccinationsprogram i reglen være tilstrækkeligt. Men der findes situationer, hvor supplerende vaccination i vinterperioden vil være på sin plads.

Normalt vintervaccineres der ikke mod smitsom lungebetændelse, fordi de alvorligste udbrud i reglen forekommer i perioden september-november, og vaccination antages kun at yde fuld beskyttelse i få måneder. Derfor er kun vaccination mod hvalpesyge og - men nok i mindre grad - virusenteritis aktuel.

Anbefalinger

Har en farm konsekvent sommervaccineret mod hvalpesyge i de seneste 3-4 år, vil besætningen i reglen være tilstrækkeligt beskyttet mod denne sygdom på nuværende tidspunkt; her kan man så nøjes med at holde øjne og ører åbne. Det må dog erindres, at udbrud af hvalpesyge i drægtighedsperioden og diegivningsperioden ofte er meget kostbare. Vintervaccination mod hvalpesyge vil give en nærmest 100 procents garanti mod et sådant udbrud. HUSK hannerne!

Virusenteritis regnes for at være en "børnesygdom". At dette er korrekt afspejles tydeligt i den månedsfordelte forekomst af laboratoriebekræftede udbrud af sygdommen i det seneste årti: 90 % af udbruddene sker i perioden juli - oktober. Det vides ikke med sikkerhed, hvor smitstoffet opholder sig den øvrige del af året; men virusenteritis-virus er meget sejlivet i miljøet - det kan overleve i jorden i flere år! Helt se bort fra muligheden for kroniske smittebærere blandt de ældre dyr kan man imidlertid ikke. Derfor vil det nok som mindstemål være klogt at sikre sig, at alle avlsdyrene er vaccineret mod sygdommen på et eller andet tidspunkt forud for den kommende parringssæson. Principielt bør alle dyr i en besætning have samme vaccinationsmæssige status. Igen: HUSK hannerne!

Optimal vaccinationsmæssig dækning er specielt vigtig for farme, som indkøber avlsdyr. Jo flere farme, der modtages dyr fra, des større er risikoen for, at mindst én af leverandørerne har virusenteritis-virus på sin farm. Og selv om hvalpesygen har holdt sig pænt i ro i de seneste tre år, kan muligheden for denne heller ikke helt udelukkes. Dyr, som indsættes i sanerede farme, bør ubetinget være vaccineret mod både hvalpesyge og virusenteritis, uanset hvor dyrene stammer fra. Og senest 3 uger før indsættelsen!

Hvad selve indkøbet angår, skal man naturligvis også vise rettidig omhu. Som potentiel køber af dyr skal man gøre sig klart, at vaccination ikke nødvendigvis er ensbetydende med fravær af smitte!

På længere sigt, og under forudsætning af, at den gunstige hvalpesygesituation vedvarer, vil følgende vaccinationsstrategi være fornuftig:

* Alle avlsdyr vintervaccines efter pelsningsperioden med en ren hvalpesyge-vaccine.

* Hvis avlsdyrene på nuværende tidspunkt aldrig har været vaccineret mod virusenteritis, skal der til vintervaccination anvendes en vaccine, som beskytter mod både denne sygdom og hvalpesyge.

* Hvalpene sommervaccineres med en ren virusenteritis-vaccine.

Herved opnås effektiv beskyttelse mod hvalpesyge i den periode, hvor udbrud erfaringsmæssigt er mest alvorlige. Desuden kan hvalpene vaccineres i forbindelse med - eller umiddelbart efter - udsætningen.

Yderligere information vedrørende vacciner og vaccination kan fås ved henvendelse til Kopenhagen Diagnostik tlf. 43 26 10 01.

PS: Glem ikke de generelle smittebeskyttende foranstaltninger.

------------------------------------------------------------------

Sommervaccination mod hvalpesyge

23. juni 2015

minkfarm

Dansk Pelsdyravlerforening anbefaler, at alle ræve- og minkfarme i Danmark sommervaccineres mod hvalpesyge i 2015. Hvis du vælger ikke at følge anbefalingen, vil din selvrisiko blive forhøjet fra 2 til 10 % af både avlsdyrene og hvalpene jf. § 7 i katastrofehjælpsordningen. Avlsdyr, der ikke tidligere er vaccineret, skal vaccineres samtidig med hvalpene.

Baggrunden for anbefalingen er, at der igen i 2014 er fundet hvalpesyge i en væsentlig del af de vilde ræve og grævlinge, der er indsendt til undersøgelse hos DTU. De pågældende dyr er indsendt fra Østjylland, Djursland og Himmerland. Fundene viser, at der stadig er et smittepres fra den vilde fauna.

Af bekendtgørelse om hvalpesyge hos pelsdyr fremgår, at avlere, som i forbindelse med et pelsdyrhold driver fodercentral eller pelsningscentral på ejendommen, skal sørge for, at dyrene sommervaccineres hvert år. Ræve på disse farme skal vaccineres i perioden fra 16. august til 31. august, mens mink skal vaccineres i perioden fra 16. juli til 31. juli. For disse farme gælder ydermere, at der kun må indsættes vaccinerede pelsdyr, og at vaccinationen skal være foretaget inden for det seneste år, dog mindst 14 dage før indsættelsen. Hvis lovkravene ikke efterleves har man ikke adgang til at få katastrofehjælp.

Vaccinationstidspunktet afhænger af, om tæverne tidligere er vaccineret mod hvalpesyge eller ej samt af vaccinetype. Se tabellen nedenfor.

Generelt anbefales, at man drøfter vaccinationsstrategien for de enkelte farme med sin praktiserende dyrlæge.

Godkendte vacciner mod hvalpesyge og tilhørende vaccinationsprogram:

Vaccinenavn	Sygdom	Alder, hvalpe fra uvaccineret tæve	Alder, hvalpe fra vaccineret tæve
DISTEMINK VET	Hvalpesyge	6-8	13
ENDIVAC VET	Hvalpesyge/Virus enteritis	4-6	8-9
FEBRIVAC DE VET	Hvalpesyge/Virus enteritis	8-10	10-12
FEBRIVAC HV VET	Hvalpesyge	10	10 Ved vaccination før 10 ugers alder vaccineres to gange med 4-6 ugers interval.

----------------------------------------------------------------

Vaccination mod hvalpesyge

21. juni 2016

Mink Med Hvalpe

Tiden for vaccination nærmer sig. Derfor er det oplagt at minde om, hvordan man er stillet i forhold til katastrofehjælp, hvis man løber ind i en hvalpesygeinfektion.

Katastrofehjælpsordningen har tre niveauer af selvrisici ifm. hvalpesyge:

2 % ved korrekt hvalpesygevaccination
10 % ved manglende eller ukorrekt vaccination
Op til 100 %, hvis DP henstiller til hvalpesygevaccination i et givent område, og dette ikke er efterlevet.

Til orientering bliver der i denne sæson 2016/17 ikke lavet henstillinger fra Dansk Pelsdyravlerforening, så pkt. 3. ikke er i spil i denne sæson.

Bliver der i forbindelse med pelsdyrholdet drevet pelsningscentral, skal alle mink være vaccineret i perioden fra den 16. juli til den 31. juli.

Hvalpesygesituationen 2015:

Der var i alt 3 hvalpesygetilfælde; 2 tilfælde i Hjørring og 1 tilfælde i Viborg området.

Derudover er der fundet ganske få tilfælde af hvalpesyge i den vilde fauna. Ifølge DTU VET er der i juni 2015 fundet hvalpesyge i en grævling fra Randers området. I december 2015 er der fundet et tilfælde i en ræv fra Holstebro-området, og senest er der fundet hvalpesygevirus i marts 2016 i en kaskelothval. Så alt i alt må smittetrykket forventes at være lavt i år.

Gode råd om korrekt vaccination:

Vaccination er en ’forsikring’ af sine dyr. For at få maksimal udbytte af denne investering, kan man med fordel læse og følge nedenstående råd:

Kontroller, at det er den rigtige vaccine du står med i hånden.
Tjek den korrekte dosis på indlægssedlen.
Fuld effekt kan kun forventes ved korrekt dosis.
Bland ikke vacciner.
Opbevar vaccine på køl indtil brug. Vaccinerne tåler ikke frost, så pas på ikke at skubbe dem ud mod bagvæggen i køleskabet.
Vaccinen skal have stuetemperatur inden sammenblanding.
Efter blanding skal vaccinerne bruges indenfor 1-2 timer afhængig af vaccinen, kontroller dette på indlægssedlen.
Følg dyrlægens anvisning mht. vaccinationstidspunkt.
Vask hænder, og håndter vaccinen hygiejnisk.
Omryst vaccinen før brug.
Sprøjten skal være ren, og bør kun anvendes til den samme slags vaccine.
Skift kanyle efter hver 3. kuld (eller oftere).
Vaccinér ikke syge dyr, hvor deres almenbefindende påvirket, dvs. mink der er sløve/apatiske, mangelfuld ædelyst, ændret adfærd. Mink med mindre sår kan godt vaccineres.
Vaccinen skal indsprøjtes under huden i lysken. Undgå at stikke kanylen i musklen.
Træk ikke kanylen ud, før hele vaccinen er sprøjtet ind under huden på minken.

----------------------------------------------------------------------------

Status på hvalpesyge i september

18. september 2018

to mink

Der er i 2018 ikke blevet vaccineret så mange mink som tidligere år. Det viser statistik fra 2011 frem til august i 2018 i et brev, som Kopenhagen Fur Rådgivning har udsendt til de danske dyrlæger.

I kan læse brevet i dets fulde længde herunder.

Vaccination

På grund af den lave vaccinationsrate, er der grund til at være ekstra opmærksom på følgende symptomer på farmen, der kan skyldes hvalpesyge:

Symptomer

• Øjenflåd,-betændelse
• Næseflåd
• Hudbetændelse
• Hævede poter
• Skorpedannelse på poter, snude, omkring øjne
• Krampeanfald
• Adfærdsforandringer
• Lysfølsomhed

I nogle tilfælde ses kun mink med kramper, så det er ikke altid, at alle symptomer er at se på gården. I de tilfælde, hvor der kun ses kramper, øget lysfølsomhed eller adfærdsforandringer er der større risiko for at få mistanke til hvalpesyge senere, end der hvor symptomerne er mere klassiske med hævede poter og skorper på poter og omkring snuden. I de førstnævnte tilfælde risikerer man, at hvalpesygen først opdages efter, at virus har bredt sig til store dele af gården.

Får man mistanke om hvalpesyge, skal man straks kontakte sin dyrlæge.
Hvlpasyge samlet

Billeder: Mette Kragh Jensen

Hvalpesyge i den vilde fauna:

Naturstyrelsen sender dyr ind til DTU fra den vilde fauna. I disse indsendelser er der i 2018 til d.d. fundet en mårhund med hvalpesyge, den er fra Silkeborg området, samt 1 ræv fra Vinderup, der blev fundet i april måned.
I 2017 blev der fundet hvalpesyge i 6 dyr fra den vilde fauna. Disse dyr var indsendt fra Skive, Vemb, Vinderup, Struer/Lemvig, Them og Varde.

Hvalpesyge på farme:

2016: 0 farme med hvalpesyge
2017: 1 farm i Sønderjylland
2018: 1 farm ved Ulfborg postnr. 6990. Diagnosticeret i september måned.

Vaccination 2

Udsendt D. 17.09.18 af rådgivende veterinær Mette Kragh Jensen. Print brevet her.

-------------------------------------------------------------------

Gode råd om vaccination

6. juni 2017

Mink Med Hvalpe

Vaccination mod hvalpesyge
Tiden for vaccination nærmer sig. Derfor er det oplagt at minde om, hvordan man er stillet i forhold til katastrofehjælp, hvis man løber ind i en hvalpesygeinfektion.

Katastrofehjælpsordningen har tre niveauer af selvrisici ifm. hvalpesyge:

2 % ved korrekt hvalpesygevaccination
10 % ved manglende eller ukorrekt vaccination
Op til 100 %, hvis DP henstiller til hvalpesygevaccination i et givent område og dette ikke er efterlevet.

Hvalpesygesituationen 2016/17
Ingen registrerede tilfælde af hvalpesyge på minkfarme.

Gode råd om korrekt vaccination
Vaccination er en ’forsikring’ af sine dyr. For at få maksimal udbytte af denne investering, kan man med fordel læse og følge nedenstående råd:

Kontroller, at det er den rigtige vaccine, du står med i hånden
Tjek den korrekte dosis på indlægssedlen
Fuld effekt kan kun forventes ved korrekt dosis
Bland ikke vacciner
Opbevar vaccine på køl indtil brug. Vaccinerne tåler ikke frost, så pas på ikke at skubbe dem ud mod bagvæggen i køleskabet
Vaccinen skal have stuetemperatur inden sammenblanding
Efter blanding skal vaccinerne bruges indenfor 1-2 timer afhængig af vaccinen, kontroller dette på indlægssedlen
Følg dyrlægens anvisning mht. vaccinationstidspunkt
Vask hænder og håndter vaccinen hygiejnisk
Omryst vaccinen før brug
Sprøjten skal være ren og bør kun anvendes til den samme slags vaccine
Skift kanyle efter hver 3. kuld (eller oftere)
Vacciner ikke syge dyr, hvor deres almenbefindende er påvirket, dvs. mink der er sløve/apatiske, mangelfuld ædelyst, ændret adfærd. Mink med mindre sår kan godt vaccineres.
Vaccinen skal indsprøjtes under huden i lysken. Undgå at stikke kanylen i musklen
Træk ikke kanylen ud, før hele vaccinen er sprøjtet ind under huden på minken
Vær omhyggelig med smittebeskyttelsen, når der hyres firma ind til at stå for vaccinationen

Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning

---------------------------------------------------------------------

Vaccination mod hvalpesyge

21. juni 2016

Mink Med Hvalpe

Tiden for vaccination nærmer sig. Derfor er det oplagt at minde om, hvordan man er stillet i forhold til katastrofehjælp, hvis man løber ind i en hvalpesygeinfektion.

Katastrofehjælpsordningen har tre niveauer af selvrisici ifm. hvalpesyge:

2 % ved korrekt hvalpesygevaccination
10 % ved manglende eller ukorrekt vaccination
Op til 100 %, hvis DP henstiller til hvalpesygevaccination i et givent område, og dette ikke er efterlevet.

Til orientering bliver der i denne sæson 2016/17 ikke lavet henstillinger fra Dansk Pelsdyravlerforening, så pkt. 3. ikke er i spil i denne sæson.

Bliver der i forbindelse med pelsdyrholdet drevet pelsningscentral, skal alle mink være vaccineret i perioden fra den 16. juli til den 31. juli.

Hvalpesygesituationen 2015:

Der var i alt 3 hvalpesygetilfælde; 2 tilfælde i Hjørring og 1 tilfælde i Viborg området.

Gode råd om korrekt vaccination:

Vaccination er en ’forsikring’ af sine dyr. For at få maksimal udbytte af denne investering, kan man med fordel læse og følge nedenstående råd:

Kontroller, at det er den rigtige vaccine du står med i hånden.
Tjek den korrekte dosis på indlægssedlen.
Fuld effekt kan kun forventes ved korrekt dosis.
Bland ikke vacciner.
Opbevar vaccine på køl indtil brug. Vaccinerne tåler ikke frost, så pas på ikke at skubbe dem ud mod bagvæggen i køleskabet.
Vaccinen skal have stuetemperatur inden sammenblanding.
Efter blanding skal vaccinerne bruges indenfor 1-2 timer afhængig af vaccinen, kontroller dette på indlægssedlen.
Følg dyrlægens anvisning mht. vaccinationstidspunkt.
Vask hænder, og håndter vaccinen hygiejnisk.
Omryst vaccinen før brug.
Sprøjten skal være ren, og bør kun anvendes til den samme slags vaccine.
Skift kanyle efter hver 3. kuld (eller oftere).
Vaccinér ikke syge dyr, hvor deres almenbefindende påvirket, dvs. mink der er sløve/apatiske, mangelfuld ædelyst, ændret adfærd. Mink med mindre sår kan godt vaccineres.
Vaccinen skal indsprøjtes under huden i lysken. Undgå at stikke kanylen i musklen.
Træk ikke kanylen ud, før hele vaccinen er sprøjtet ind under huden på minken.

-------------------------------------------------------------------

Sommervaccination mod hvalpesyge

23. juni 2015

minkfarm

Vaccinationstidspunktet afhænger af, om tæverne tidligere er vaccineret mod hvalpesyge eller ej samt af vaccinetype. Se tabellen nedenfor.

Generelt anbefales, at man drøfter vaccinationsstrategien for de enkelte farme med sin praktiserende dyrlæge.

Godkendte vacciner mod hvalpesyge og tilhørende vaccinationsprogram:

Vaccinenavn	Sygdom	Alder, hvalpe fra uvaccineret tæve	Alder, hvalpe fra vaccineret tæve
DISTEMINK VET	Hvalpesyge	6-8	13
ENDIVAC VET	Hvalpesyge/Virus enteritis	4-6	8-9
FEBRIVAC DE VET	Hvalpesyge/Virus enteritis	8-10	10-12
FEBRIVAC HV VET	Hvalpesyge	10	10 Ved vaccination før 10 ugers alder vaccineres to gange med 4-6 ugers interval.

-------------------------------------------------------------------

Sæsonens første hvalpesyge

5. juni 2014

Der er d. 21.05.14 blevet konstateret hvalpesyge i en farm ved Lemvig.

Farmen havde vaccineret forebyggende mod hvalpesyge i juli 2013, og det er sandsynligvis derfor, at der kun er relativt få voksne dyr, der har symptomer på hvalpesyge og smitten glider langsomt rundt i farmen. Dette bevirker dog også, at man risikerer at have sygdommen på farmen et stykke tid, inden man opdager det.

Lige nu er avlernes fokus på hvalpenes trivsel og risikoen for fedtede hvalpe, men husk at se efter, om der er skorper på snuden og omkring øjne og fortykkede poter på voksen dyr og/eller hvalpe, for så skal man slå alarm og få mistanke til hvalpesyge. Som avler kontakter man sin praktiserende dyrlæge ved mistanke om hvalpesyge. Dyrlægen sørger for indsendelse af materiale til undersøgelse for hvalpesyge, såfremt mistanken ikke kan afkræftes ved dyrlægens besøg på farmen.

Hvalpe med hvalpesyge syner hen, ser indtørrede ud, har fortykkede poter og skorper omkring snuden og øjnene, men idet hvalpene er små skal man kigge godt efter, for det kan nemt forveksles/camoufleres med fedtede hvalpe. Bugen på hvalpene med hvalpesyge er meget rynket i forhold til fedtede hvalpe (se PDF.)
https://web-side.dk/Website/Websites/Pelsdyravl/image/Farmcookpit PDF/s_sonens_f_rste_hvalpesyge__final.pdf

Mette Kragh Jensen

------------------------------------------------------------------

Nye tilfælde af hvalpesyge

24. oktober 2012

Det har vist sig at der stadig er en nærmest daglig tilgang af nye tilfælde af hvalpesyge, og vi er nu oppe på 40 bekræftede tilfælde, desuden er store dele af landet nu impliceret. Symptomerne og forløbet i de forskellige farme er meget varierende, fra nærmest ingen symptomer til klassiske forandringer på poter og snude. Vi må derfor stærkt opfordre alle avlere og dyrlæger til at være særligt agtpågivende.

----------------------------------------------------------------

--------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------