Som varskoet i en nyhed den 20. november er en opdateret plasmacytosebekendtgørelsen trådt i kraft hen over nytåret. Bekendtgørelsen indeholder en lille samling forbedringer af overvågning af plasmacytose i Danmark. Som følge af den positive udvikling i forekomsten af plasmacytose har Dansk Pelsdyravlerforening desuden to gange i 2018 reduceret testprogrammet i vores branchekode.

Alle disse ændringer er nu blevet skrevet sammen i en opdateret version af vores branchekode for smittebeskyttelse og -bekæmpelse af plasmacytose. Se branchekoden her.

Seneste forbedring er, at efterårets Test 600, som udføres i perioden fra 15. august til udgangen af oktober, og som de seneste år er blevet udtaget af to omgange med 300 prøver hver, nu slås sammen til én samlet Test 600. Derved effektiviseres processen ved, at I kan klare udtagningen og indsendelsen af én omgang.

Til nytår træder den nye plasmacytosebekendtgørelse i kraft.

Vi har siden foråret drøftet vores ønsker til mindre forbedringer af bekendtgørelsen med Fødevarestyrelsen. Det hele er nu faldet på plads, og den godkendte bekendtgørelse kan ses her:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=203866.

Ændringerne i bekendtgørelsen er i hovedtræk følgende:

- I § 9 introduceres et krav om flytteattest ved eksport af livdyr. Efter nytår vil test- og attestkrav derfor være identiske, uanset om livdyrene skal flyttes til et pelsdyrhold i Danmark eller i udlandet.

- Kravet om udarbejdelse af handlingsplaner om smittebeskyttelse og -begrænsning for smittede besætninger strammes, så planen skal udarbejdes inden for 14 dage, efter man erhverver status som smittet (§ 8). Tidligere var tidsfristen 1 måned.

- I testprogrammet i bekendtgørelsens bilag 1 ændres note 1 om goldtævetesten for plasmacytosefrie besætninger og risikobesætninger, så det fremgår, at testen skal omfatte 10 % af avlsdyrbestanden – herunder goldtæverne. Tidligere var kravet mindst 10 % af bestanden, mens kravet nu bliver både maksimum og minimum 10 % uanset andelen af goldtæver.

- Som tidligere foreslået af Nordjyllands Pelsdyravlerforening lempes testen af risikobesætninger i perioden 1. august  - 15. oktober, så den ikke længere udgør en totaltest. Testen reduceres til at omfatte: Gamle avlsdyr, som skal fortsætte i avl, svarende til mindst 40 % af avlsdyrbestanden. Herudover skal der tages prøver af 600 pelsdyr spredt ligeligt i besætningen. Hvis de 40 % + 600 prøver overstiger avlsdyrbestanden i besætningen, så skal der dog kun udtages prøver svarende til avlsdyrbestanden. Ændringen af bekendtgørelsen medfører derfor, at testtrykket lempes for alle risikobesætninger med flere end 1.000 avlsdyr. På en gennemsnitlig farm med 2.500 avlsdyr reduceres testen fra 2.500 prøver til 1.600 prøver. Det nye testprogram for risikobesætninger ser således ud:

Dansk Pelsdyravlerforenings branchekode om smittebeskyttelse og -bekæmpelse af plasmacytose på minkfarme er nu færdig. Den træder i kraft 1. januar 2017.

Branchekoden indeholder vejledning om reglerne i den nye plasmacytosebekendtgørelse samt yderligere krav og anbefalinger fra Dansk Pelsdyravlerforening. Alt i alt er branchekoden derfor et vigtigt bidrag til udrulningen af den nye strategi for bekæmpelse af plasmacytose, som Fødevarestyrelsen og Dansk Pelsdyravlerforening blev enige om tidligere i år.

En strategi, som gerne skulle føre til en endnu lavere forekomst af plasmacytose de kommende år.

Læs branchekoden her - https://web-side.dk/Website/Websites/Pelsdyravl/image/Branchekode/branchekode_plasmacytose.pdf

Den nye bekendtgørelse for plasmacytose, som træder i kraft d. 1. januar 2017, er nu på plads og kan læses i sin fulde længe. Senere i december følger den nye branchekode.

Fødevarestyrelsen godkendte d. 1. december den nye plasmacytose-bekendtgørelse. Den er tilgængelig i sin fulde længe via et link, du finder nederst i artiklen. Dermed er et vigtigt mål nået i forbindelse med den nye strategi for bekæmpelse af plasmacytose, herunder en strategi for smittebeskyttelse.

- Først og fremmest er vi fra branchens side utroligt glade for samarbejdet med Fødevarestyrelsen. De har været gode samarbejdspartnere i forbindelse med at få bekendtgørelsen på plads på kun et halvt år, og vi har mødt stor opbakning fra deres side. Dernæst er vi rigtig glade for, at vi nu er i mål med at få bekendtgørelsen revideret. Den er et vigtigt redskab i bekæmpelsen af plasmacytose. Den kommer til at fungere sammen med den nye branchekode. Det vil give mere fleksibilitet, og på den måde lever den op til de tre nøgleord i den reviderede bekæmpelsesstrategi: smartere, klogere og billigere, siger bestyrelsesmedlem Lars Eilertsen.

En af de mest markante ændringer i bekendtgørelsen er i forhold til fastlåsning i kontrol- og bekæmpelseszonerne. Zonerne er nedlagte. I stedet vil der være risiko- og indsatsområder, og inden for disse områder vil der være langt større fleksibilitet. F.eks. må avlere inden for risikoområder gerne handle dyr imellem sig.

- Det er vigtigt, at vi har denne fleksibilitet. Det er både smartere og billigere. Om det er klogere, ved vi først senere, men så længe to af nøgleordene er til stede, er det vigtigt at have med, siger Lars Eilertsen.  

En principiel ændring i den nye bekæmpelsesstrategi er, at mange krav bliver lagt ind i erhvervets egen branchekode og derfor ikke er bekendtgørelsesstof. Det giver mere fleksibilitet. Senest d. 15. december følger denne nye branchekode, som er til gennemgang hos Fødevarestyrelsen. Den er udarbejdet i forlængelse af forhandlingerne med Fødevarestyrelsen vedrørende den nye plasmacytose-bekendtgørelse. Denne branchekode går videre end bekendtgørelsen og er Dansk Pelsdyravlerforenings vejledning om farmpraksis med hensyn til smittebeskyttelse og bekæmpelse af plasmacytose på minkfarme. Den omhandler altså både gældende lovgivning og yderligere krav og anbefalinger fra Dansk Pelsdyravlerforening.

Den nye plasmacytose-strategi er udførligt beskrevet i juni-nummeret af Dansk Pelsdyravl, hvor du bl.a. kan læse om den historiske udvikling for plasmacytose, baggrunden for strategien, hvordan der sondres mellem grønne, gule og røde farme, og hvordan screeningen af plasmacytose-fri farme kommer til at foregå. Du kan læse siderne ved at klikke på billedet:

Her kan du læse bekendtgørelsen:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=185270

Hylder og rør.

Det ligger nu klart at bundtråden i overetagen i visse tilfælde godt kan gøre det ud for at være en hylde. Den del af bundtråden i overetagen som ikke opfylder kravet til burhøjden, altså arealet under den skrå ende, er et overskydende areal som godkendes til hylde. Opmærksomheden henledes på, at det beskrevne areal skal opfylde kravet til hyldefunktionen, hvoraf det fremgår at en mink skal kunne ligge ubesværet på hylden. Når der klippes hul til overetagen skal det sikres at der resterer det krævede areal med en burhøjde på 45 cm

Der er ingen specifikation af hyldens størrelse, materiale eller placering, hvorfor tråd- eller plasthylder er en mulighed. Materialet må dog ikke være skadeligt for dyrene, og det er en forudsætning, at udformningen skal sikre dyrene en hyldefunktion, dvs. minimum en mink skal kunne ligge ubesværet på hylden.

Ophængte rør er lovlige som hylde, hvis røret skaber en hvile- og observationsplads. I så fald skal dyrene dog også have adgang til et legerør. Det ophængte rør (hylden) skal være længere end de legerør, som typisk anvendes på farmene. Det skyldes, at ophængte korte rør ikke sikrer en hvile– og observationsplads for minken. Hylden skal kunne understøtte minken – også en hanmink - fra bagben til forben. Det ophængte rørs længde vil dermed være afhængigt af rørets diameter – jo større diameter jo kortere rør og omvendt.

Kravet til rør kan opfyldes ved hjælp af såvel store som små rør. Både store rør, som minkene kan komme gennem, og tyndere rør må gerne være løstliggende eller fastgøres i toppen af buret. Ligeledes accepteres ophængte halmbriketter formet som rør (Easy-play). Hvis de fastgøres i burets loft, så må det kun være i den ene ende af røret ellers opfylder de ikke en legefunktion. Hvis der anvendes rør af forgængeligt materiale (f.eks. Easy-play) skal det sikres, at rørene fornys med passende intervaller så minkene til enhver tid har adgang til rør. Et rør af halm kan opfylde kravene om legerør og halmbeskæftigelsesmateriale på samme tid.

Medicin registrering

I tilfælde af brug af medicin – dog ikke sera, V-mærkede jern- og vitaminpræparater samt vacciner – føres læseligt notat i farmens medicinlogbog. Logbogen skal indeholde følgende:

1.                   Dato for behandlingens indledning og afslutning.

2.                   Hvilke og hvor mange dyr der er behandlet. Dette kan opfyldes ved at notere antal dyr, dyretype og farmafsnit.

3.                   Årsag til behandlingen.

4.                   Hvilket lægemiddel, der er anvendt.

5.                   Dosering af lægemidlet (mængde pr. dyr og antal behandlinger pr. dag) og hvordan midlet er indgivet.

Logbogen føres i perioder, hvor medicinen anvendes på farmen. Optegnelserne føres og opbevares samlet, overskueligt og i datoorden. 

Det tilrettede skema til logbogen kan printes fra Kopenhagen Furs hjemmeside under punktet love og regler.

D. 1. januar træder den nye plasmacytosebekendtgørelse i kraft. I den forbindelse forklarer Jørgen Østergaard, senior rådgiver hos Kopenhagen Rådgivning, om bekendtgørelsen / branchekoden og dens betydning for de danske minkavlere.

Se filmen i dens fulde længde herunder.

Filmen er delt op i små kapitler, og I kan også gå direkte til de enkelte kapitler ved at klikke på linkene forneden.

Se klippet: Hvad er ”Handlingsplaner”?

https://www.youtube.com/watch?v=7-aPnbM8o4I&t=69s

-------------

Se klippet: Hvordan opnår jeg status som plasmacytosefri gård?

https://www.youtube.com/watch?v=7-aPnbM8o4I&t=228s

--------------

Se klippet: Hvad er et ”Risiko-område”?

https://www.youtube.com/watch?v=7-aPnbM8o4I&t=317s

----------------

Se klippet: Hvordan kommer flytningen af dyr i Risikozonen til at foregå?

https://www.youtube.com/watch?v=7-aPnbM8o4I&t=385s

------------------

Se klippet: Hvordan kommer blodprøvetestningen til at foregå?

Den nye plasmacytosebekendtgørelse rulles ud lige om lidt. Det betyder, at de danske dyrlæger skal orienteres om dens indhold og dyrlægernes roller i plasmacytosebekæmpelsen.

Mette Kragh Jensen, rådgivende veterinær hos Kopenhagen Rådgivning, står i spidsen, når 15 dyrlæger mødes onsdag d. 14 december til et tværfagligt erfamøde om blandt andet bekendtgørelsen og handlingsplan vedr. smittebegrænsning i forbindelse med plasmacytosesmitte.

- Der er fuldt hus og stor interesse fra dyrlægerne, siger Mette Kragh Jensen.

- Formålet med mødet er at diskutere relevante problemstillinger og udfordringer i forbindelse med rådgivningen på minkgårde. Der vil være tid til diskussion og dialog og mødet skulle gerne udmønte sig i en strømlinet tværfaglig rådgivning og et godt samarbejde mellem henholdsvis praktiserende dyrlæger og rådgivere.

Under mødet præsenteres en smittebegrænsningsplan, som praktiserende dyrlæger skal sættes ind i.  Den plan danner grundlaget for de handlingsplaner, som dyrlægerne skal lave i samarbejde med avlere, hvis de får konstateret reagenter på gården.

Der blev ligeledes orienteret om plasmacytosebekendtgørelsen ved et dyrlægeerfamøde, som blev afholdt d. 29. november, hvor over 20 praktiserende dyrlæger blev orienteret om den nye bekendtgørelse, branchekode og dyrlægernes rolle, når der for eksempel skal laves handlingsplaner.

Under mødet d. 14. december skal dyrlægerne og Kopenhagen Rådgivning også diskutere huldstyring og vitaminer i foderet.

Læs Handlingsplan for smittebegrænsning og bekæmpelse af plasmacytose

https://web-side.dk/Website/Websites/Pelsdyravl/image/Farmcookpit PDF/paragraf_8_handlingsplan2-1.pdf

Kopenhagen Fur erfarer, at der i øjeblikket gennemføres meget grundige velfærdskontroller. Flere avlere har henvendt sig om, at alle reder er blevet grundigt kontrolleret.

Der er derfor som altid god grund til at gå sin farm kritisk igennem, så der ikke findes mink med skader, som ikke er håndteret korrekt. Proceduren for håndtering af syge og skadede mink fremgår af vores branchekode, bilag 15, som du altid kan finde på Kopenhagen Furs hjemmeside under menupunktet Minkavl.

Link til samtlige bilag i branchekoden er offentligt tilgængelige og findes her.

Hovedreglen er, at syge og skadede mink skal isoleres og sættes i behandling, store bidskader, på størrelse med en 5 kr. skal aflives. Er du i tvivl om, hvordan du skal håndtere syge og skadede mink, skal du henvende dig til din dyrlæge, eller du kan kontakte vores konsulenter for en gennemgang af reglerne.

Det er vores indtryk, at kontrollerne udføres som krydsoverensstemmelse-kontroller (EU-kontrol) af Naturerhvervsstyrelsen med en dyrlæge. Hvis I oplever, at kontrollen tolker reglerne på en anden måde, end I havde forventet, er det vigtigt, at I kontakter Kopenhagen Fur for hjælp, så vi har mulighed for at tage det op med myndighederne. Konsulent Jens Groot kan kontaktes på tlf. 3060 8060. Eller på mail her.

I forbindelse med velfærdskontrollen er det også relevant at vende reglerne for maksimalvægt i et standardbur. Når to ungdyr indhuses i et standardbur (30*90cm) må de maksimalt til sammen veje 8,47 kg., før buret skal udvides. Hanner og tæver udtaget til avlsdyr må i et standardbur (30*90cm) maksimalt veje 4,235 kg. Dette krav medfører i dag, at nogle avlshanner periodisk skal indhuses i etagebure efter pelstid. I et etagebur til 4 mink, hvor buret samlet i alt skal udgøre 4.250 cm2, er vægtgrænsen for indhusning af én hanmink 6,667 kg.

Indhusning af avlsdyr, som overstiger vægtgrænsen for et standardbur, løses med et etagebur i perioden efter pelsning efter Pelsdyrbekendtgørelsens anvisninger. Der har været enkelte tilfælde, hvor en uønsket fed minkhan har haft vanskeligt ved komme igennem redekassehullet. Den situation skal naturligvis håndteres enten ved at gøre hullet større eller aflive den pågældende mink.

Bilag nummer 3, 15 og 17 er opdateret i Branchekoden. Du bør derfor printe de nye bilag, læse dem, og opbevare dem sammen med resten af Branchekoden.

Du finder Branchekoden her: www.kopenhagenfur.com/branchekode

Diagnostisk Sekretariat gør opmærksom på, at hanner anvendt til parring ikke må omsættes i perioden 10. marts til 15. april 2014. Skal hannerne flyttes efter d. 15. april, skal de testes på ny.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 4326 1001 eller på mail [email protected].


Med venlig hilsen

Diagnostisk Sekretariat.