Ny vejledning er udarbejdet af Avl og Managementgruppen hos Kopenhagen Furs Rådgivning & Avlerservice - på basis af forskningsresultater og praktiske undersøgelser. KLIK her for at se vejledningen: 
NYT! April 2019 Vejledning vedr. udfodring på besætningsniveau 20. april til medio juni 2019

Det anbefales at afkrydse dagens gennemsnitlige udfodringsmængde pr. parret avlshun inklusiv golde.

Nyt! I Furapps, via ”Besætning” og ”Foderforbrug”: Her ses nu daglig og ugentligt foderforbrug i forhold til vejledningen. Der skal blot indtastes foderforbrug og energiindhold samt holde besætningsstørrelsen opdateret.

Fodring i denne tid er en balancegang. Skal minken tildeles foder efter ædelyst eller skal der fodres mindre kraftigt? Anbefalingen ud fra resultaterne på hhv. forsøgsfarmen og tre private farme er:

Sørg for at minkene er interesserede uden at være for urolige, når man går forbi før fodermaskinen høres. En konstant jævn fodring, så ædelysten bevares uden at dyrene fodres i stå tilrådes.  Se eller gense også videoen hvor Rådgivningen besøger Eskild Dam Nielsen for at høre om hans foderrytme fra nu af til pelsning. Den findes på Farmcockpittet, Avl og Vejledninger.

På forsøgsfarmen blev der i efteråret 2018 sammenlignet fodring efter ædelyst med fodring reduceret med 10% og 20% ud fra niveauet medio september. Fodermængden i de reducerede hold blev holdt konstant. En fodring som resulterede i en reduktion total set på 3,7% og 15,8%% over perioden. Årsagen til at reduktionen totalt set var mindre skyldes foderrytmen. Holdene med reduceret foder fortsatte med samme konstante fodermængde og optog mere foder pr dag end ædelystholdet inden pelsning, medens ædelystholdet gik i stå i begyndelsen af oktober og igen sidst i oktober.

Resultaterne fra forsøgsfarmen viste, at der ikke var forskel mellem skindlængden hos hanner, der har fået foder tildelt efter ædelyst og skindlængden hos hanner, der havde fået 3,7% mindre foder. Medens hanner, der har fået 15,8% mindre end ædelystholdet havde fået tydeligt mindre skind. I grupperne, hvor der blev fodret mindre end i ædelystholdet var der mindre våd bug, færre med fedt lever og året efter er der født flere hvalpe i de to grupper.

Undersøgelser fra farme viser:

I rådgivningen lavede man også sidste efterår undersøgelser på 3 private farme. Man undersøgte, om der var forskelle mellem fodring efter ædelyst og en foderreduktion på 10%.  Totalt set var der en forskel på 4% til 11% reduktion i samlet fodertildeling mellem forsøgsholdene på farmene. Også her påvirkes foderrytmen. Dyr fodret efter ædelyst havde en varieret foderrytme, Resultaterne viste, at hanner fodret efter ædelyst havde længere skind (1 til 1,8 cm) end hanner fodret 4-11% mindre. Dødeligheden var generelt lav og fordelt jævnt mellem grupperne. Sygdomsdata mangler at blive analyseret.

Så selvom de to undersøgelser måske peger lidt i hver sin retning, så kunne en forsigtig anbefaling være, at vi udfodrer lidt under det, som dyrene efterspørger, således at de holdes i gang i hele perioden. Måske er 10 % under ad libitum på farmniveau for stor en reduktion, men 5% under er til gengæld ikke farlig. Det svarer nok nogenlunde til 3-4 timers tomgang, sådan som de tidligere anbefalinger har været.

Undersøgelsen på forsøgsfarmen planlægges gentaget, så vi har resultater fra forskellige år. Læs mere om undersøgelsen og forsøgsresultaterne i kommende nummer af dansk pelsdyravl.

Har man mink i grupper, så anbefales det, at der fodres efter ædelyst, så minken holdes rolig.

Det er her efter efterårsjævndøgn d. 23. september, at hormonerne begynder at påvirke dyrene, så der kan opstå uro. Giv evt. beskæftigelse i form af ekstra halm eller evt. legetøj, helst lidt ad gangen, så nyhedens interesse bevares.

Minkene er vokset meget igennem sommermånederne, og foderkurven stabiliseres, og der skal ikke lægges yderligere gram på hver dag, da tilvæksten udelukkende vil være fedt.

Vi skal gerne have lange slanke dyr og ikke de fede mink. Bliver dyrene for fede, øges risikoen for fedtlever og øget dødsfald.4-5 timer med tom tråd er anbefalelsesværdig. Dyrene må ikke fodres i stå – dvs. minkene skal ikke presfodres, men skal have en interesse i foderet hver eneste gang, fodermaskinen kommer forbi. Stopper minkene helt med at æde i nogle dage, får de et ujævnt foderoptag, som øger risikoen for fedtlever. Den væsentligste årsag til fedtlever er, at dyrene fodres for hårdt, eller at de kommer i en situation, hvor de ikke æder og derfor mobiliserer kropsfedt i et betydeligt omfang.

Det bedste, man kan gøre, er at bruge vejetallene: Har dyrene en positiv tilvækst (også selvom tilvæksten måske er lidt lavere end andre avleres, så er det ikke nødvendigt at øge foderportionen til dyrene, så længe der er ro på gården). Konkrete vejetal er den sikreste måde, hvorpå du kan kontrollere dyrenes tilvækst – det kan ikke ses med det blotte øje.

Appen FurApps giver dig en nem måde at indtaste og gemme dine vejetal på – så har du dem også til næste år og kan sammenligne nemt lave en sammenligning.

Fodring af dyr i gruppeindhusning er lidt anderledes, da man skal være opmærksom på uro i disse grupper. Det betyder ofte, at der skal være foder på tråden næsten hele tiden. Hvis der alligevel observeres uro, kan man med fordel give dem noget beskæftigelsesmateriale i buret – udover den halm der altid skal være tilgængelig på redekassen.

Hunnens længdevækst afsluttes i starten af september, medens hannerne fortsætter længdevæksten indtil midt i september.

Vækstpotentialet udnyttes bedst muligt, hvis hvalpene kun har få timer uden foder pr. dag – der anbefales ca. 2-3 timers tom tråd i døgnet.

Fodermængden vurderes ved at sammenholde antal foderrester pr. bursektion på et fast tidspunkt på dagen med hvalpenes størrelse og trivsel. En god tommelfingerregel er, at der skal være foder på tråden på 4 ud 6 bure, inden der fordeles, ellers fodres der efter om morgenen.

I løbet af denne uge bør alle hvalpe kunne fodres ovenpå buret, også hvalpe i bure med plast skillerum. Dermed har alle halm på redekasselåget, som påkrævet.

Husk selvfølgelig altid holde en god hygiejne i fodersiloen, fodermaskinen og på fodertråden.

For metoder til reduktion af foderspild – se juni-udgaven af pelsdyrbladet side 38. Klik her (åbner i nyt vindue)

Frisk, lindt foder, tilsat lidt vand kan hvalpene stadig ikke få for meget af. For at sikre en god størrelsesudvikling er det vigtigt, at hvalpene hen over sommeren følges godt op med foder. En tomgangstid på maksimalt 2-3 timer anbefales, så de kun lige når at rydde op en gang i døgnet.

Det er ved at være lømmelalder for hvalpene, som nogle steder kan være urolige i kasserne. Vær opmærksom på dette og sørg for, at hvalpene har foder og vand.

Ingen tomgangstid - hvalpene skal have alt det foder de efterspørger. Er tråden mere eller mindre slikket, skal der tildeles mere foder.

De store kuld vil efterspørge i omegnen af 1500 g foder pr. dag – eller mere.

Fodring efter ædelyst – dvs. der skal ligge foder på tråden 21 timer i døgnet med max 3 timers tom tråd. Hvalpene kan ikke få for meget foder her i juni, da grundlaget for en tilfredsstillende skindstørrelse skabes nu – i juni og juli.

Få fjernet det tørre foder, da det kan snyde og se ud som om, der er foder på tråden, men klatten er udhulet nedefra, og hvalpene har reelt ikke adgang til foder, fordi de ikke kan få fat i det, medmindre det trykkes ned.

Væsketil hvalpene er vigtig for deres trivsel. Hos nogle er den ekstra vandtildeling i foderet tilstrækkeligt; men det afhænger af kuldets størrelse, moderens mælkeproduktion og vejret. Snart kan hvalpene selv finde ud til vandniplen, så letter det store "vandingsarbejde". 

Ammoniumkloridskal tilsættes nu for at forebygge blæresten. Jf. sidste uges nyhedsmail (Klik her for at læse om forebyggelse af blæresten)

Husk: Hvalpenet ud – rør ind.

Hvalpene er ved at nå den alder, hvor de selv spiser foder, og ved en alder på 30-32 dage kan de fodres nede. Tendenser har vist, at hvalpe fra sent fødte kuld skal fodres nede lidt før end de tidligt fødte kuld. Sørg for, at adgangen til foder er så let som muligt, og at foderet indeholder så meget vand som muligt.

Ved overgangen fra mælk til foder/vand kan hvalpene komme til at mangle vand. Dette ses typisk ved, at de slås, mistrives eller slikker hinanden eller moderen i mundvigen. En kaninvander eller anden vandanordning kan hjælpe dem meget, og især de store kuld kan have stor gavn af en vandflaske. 

Forebyggelse af blæresten skal startes i tide, for at det har den ønskede effekt. Ammoniumklorid (NH4Cl) kan benyttes til at forsure foderet og derved sænke pH i urinen og forbygge stendannelse. Ammoniumklorid kan tilsættes i dens rene form (pulver) en daglig dosis på 0,2 % (2 kg pr. 1000 kg foder) eller alternativt hver anden dag i en dosis på 0,35 % (3,5 kg pr. 1000 kg foder). Det kan også købes i en opløsning på 20 %. Her svarer 5 liter til 1 kg rent ammoniumklorid. Alternativt en 25%'s opløsning.

Herudover kan det afhentes på nogle fodercentraler. Husk også at optimere vand-tildelingen. Jo mere vand, der kommer igennem hvalpene, – jo bedre i forhold til at undgå blærestendannelse.

Man skal først begynde at fodre på redekasselåget, når hvalpene er klar til at udnytte foderet. Hvalpene kan begynde at nippe til foderet ved ca. 3½ uge, men udnytter det først, når de kan optage næringen gennem tarmen, hvilket sker omkring de 4 uger. Tildeles lidt foder til højre for redekassehullet, er der ingen grund til at fodre nede på reden, før hvalpene er ca. 32 dage gamle.

Når man begynder at fodre på redekasselåget, fjernes noget af hvalpenes halmdyne. Er der udsigt til kolde dage, skal man være varsom med at åbne op for reden. Man kan med fordel fjerne kun en lille del af halmen fra redekasselåget, så stadig en del af reden er lukket den første uges tid.

Vurder om hvalpe i store kuld skal have foder lidt tidligere.

Nogle har god erfaring med at tildele foder flere gange om dagen, så både hunnen og hvalpene har adgang til frisk foder flere gange om dagen. Der er også nogle, der har god erfaring med at fortsætte fodring af hunnen på fodertråden uden eller med ganske lidt iblanding af vand, mens hvalpene får foder på redekasselåget iblandet mere vand. Hvis dette praktiseres, så husk at hunnen altid skal fodres først, og klatten skal ikke være større end, at hun æder op før næste fodring.

Hunnerne bør fodres efter tilnærmet ædelyst straks efter fødsel og igennem hele diegivningen for at sikre store, trivelige hvalpe, der kan klare sig selv når tæven golder sig. Dog bør stigningen på besætningsniveau ikke svinge op og ned, men stige systematisk.

Anvendes Furapps, Besætning og Udfodring, bemærk da, at udfodringskurverne er beregnet på besætningniveau inklusiv golde hunner, selvom der står mængde pr dyr pr dag.

Vi anbefaler en daglig tomgangstid på maksimalt 4 -5 timer i diegivningsperioden, hvilket betyder, at der skal tildeles ekstra foder til hunnerne, når fodertråden er helt slikket. Anvendes ¾ X 1 tomme fodertråd må en lille restfodermængde accepteres forud for en foderstigning:

Læs også Kopenhagen Furs vejledning vedr. udfodring:

April 2019 Vejledning vedr. udfodring på besætningsniveau 20. april til medio juni 2019

 På kuldniveau, synes følgende stigning at være et passende niveau fra fødsel til midt i maj, hvis der benyttes individuel fodring:

• 3 procent hos huld op til og med 5 hvalpe
• 4 procent hos kuld 6 – 8
• 5 procent hos kuld fra 9 hvalpe

Kuld med overvejende hanhvalpe kræver et stykke ind i maj noget mere end kuld med fortrinsvis hunhvalpe, men det vil tomgangtiden afsløre.

Nogle vælger i stedet for individuel fodring at fodre 2 eller tre gange dagligt i diegivningsperioden. Klik herunder for at tilgå Kopenhagen Fur Rådgivnings vejledninger:

2 gange fodring dagligt i diegivningen

3 gange fodring dagligt i diegivningen

Husk på, at pæne, tunge hvalpe ved 28 dages alderen har mindre dødelighed i den efterfølgende periode. Desuden kan hvalpene der er bagefter ved 6 – 8 ugers alderen, normalt ikke indhente det fortabte inden udvælgelsen af avlsdyr om efteråret.

Husk, I kan altid finde vores samlede vejledninger her

https://farmcockpit.kopenhagenfur.com/avler/avl/vejledninger/farmdrift/

Det er nu, at man holder igen på vægtøgningen, så der er plads til, at hunnerne kommer sig helt til de føder, til gavn for yvervævet og diegivningen. Få gram tilvækst i gennemsnit antages at være nok, f.eks. 7 gram/dag her midt i april. Er der plads til det, må dyrene gerne komme sig mere de sidste 10 dage op til fødslen, idet meget af tilvæksten er fostre og fostervand, ikke morens egenvægt.

Dyrene bør være rolige, men nysgerrige og aktive forud for fodringen. Adfærden vurderes umiddelbart før, de hører fodermaskinen. Husk at komme rundt på hele matriklen, idet der kan være stor forskel, selvom hallerne er ens. Vejr og vindforhold og bestandene, selv indenfor samme farvetype, kan gøre en forskel.

Det anbefales at mærke de fedeste hunner med henblik på, at kunne tildele dem mindre foder end gennemsnittet f.eks. 20 – 30 gram mindre. Mærk f.eks. cirka 10 procent, der er i den fede ende, hvis det er muligt. Som omtalt tidligere - foretrækker nogle at samle disse dyr, idet det gør fodringen lettere og forbedrer overblikket.

Vejetal fra databanken i FurApps viser, at en del bestande nu vejer i overkanten af den anbefalede vægt på ca. 82 procent af novembervægten, den 10. april. Er det tilfældet, kræver det en stram styring for at undgå at komme over 90 procent den 20. april. For fede hunner øger risikoen for hvalpetab og dårlig start på diegivningen. Disse tal er gennemsnitsbetragtninger. Tunge dyr i november skal i gennemsnit have en relativ lavere fødselsvægt end lette dyr, hvilket skyldes, at de tunge ofte er lidt federe. Dette ses let forud for flushingen i februar, hvor vægtforskellen mellem tunge og lette mink normalt er mindre end i november.

Vejehold viser, at hunnerne øger vægten med ca. 30 procent i de to måneder fra 20. februar til 20. april. Har de ikke været slanke nok øges risikoen for uønsket tunge dyr til fødsel, se de to grafer: Startvægten er ens, vægtøgningen fra februar til april er ens, forskellen er vægttabet i slutningen af februar.

Nogle har i flere år fravalgt overfede dyr før jul, hvilket gør, at disse bestande ikke skal have så stort vægttab som gennemsnittet. Dernæst kan de også komme tættere på deres novembervægt uden at det forårsager problemer.

Husk at vejetal er et supplement til dyrenes huld, aktivitet og adfærd.

Individuel fodring

Når dyrene er sat ud til fødsel anbefales at opstarte med individuel fodring, hvis det da ikke allerede er sket. Individuel fodring gør det let at tildele forskellig fodermængde, afhængig af f.eks. fedningsgrad, fødselstidspunkt og kuldstørrelse.

Nogle diskuterer om individuel fodring i diegivningen og tidlig hvalpetilvækst sikrer tilstrækkelig hvalpevækst. Vi har ingen dokumentation for at mor og hvalpes behov ikke sikres. Er der tvivl herom kan man vælge at fodre individuelt to gange.

Vejetal fra databanken i FurApps viser, at avlshunnerne i denne uge i gennemsnit vejer ca. 75% af start/november-vægten. Det er lige i overkanten, hvis der ikke foretages en stram styret vægtudvikling indtil fødsel. Opnår dyrene den normale 5 procents stigning pr. uge de sidste tre uger inden fødsel samt lidt mere i den kommende uge, vil de den 20. april veje ca. 95 procent i gennemsnit. Det er 5 procent over vores anbefaling på 90 procent af start/november-vægten.

Den egentlige drægtighed er 30 dage med en variation mellem 27 og 33 dage. 30 dage til den 27. marts er den 26. april. Det er således nu og i den kommende tid, at minkhunnerne skal føle, at der er nok føde i omgivelserne, så der fæstnes nok æg til et stort kuld.

Vores mink er blevet mere fodereffektive, og derfor udfodres mindre end for år tilbage. Som et sikkerhedsnet anbefaler vi mindst 240 gram i gennemsnit på farmen, eller 50 gram over niveauet under parring. De overfede hunner kan nøjes med noget mindre f.eks. omkring 200 gram, mens de tyndeste nok skal op omkring 300 gram. En uge ind i april ligger mange avlere på 210-220 gram efter en nedjustering på grundlag af vægtudviklingen ugen før. Minkene må selvfølgelig ikke være urolige nu under implantationen og under den tidlige drægtighed, idet det antages, at det kan koste hvalpe. Adfærden vurderes umiddelbart før de hører fodermaskinen.

Nogle avlere vejer i denne og næste uge hver 4. til 5. dag f.eks. mandag og fredag med henblik på at opnå et bedre overblik og styring af tilvæksten. Derefter foretages ugentlige vejninger.

Kig på grafen for Silverblue og bemærk: Vægttoppen først i marts var kunstig høj, idet dyrene med stor sandsynlighed havde foder i maven som følge af flushingen. Vejning få dage efter viste et kunstig vægttab på ca. 50 gram. Det samme kan ske nu, hvor der fodres relativt hårdt. En reel vægt skaffes ved at minken ikke har haft adgang til foder i 4 – 5 timer, idet dens tarm er tom efter dette tidsrum.

Her i december og januar er det nemt at se, hvilke dyr der er mindst fodereffektive, dvs. hvilke dyr der kræver mest foder for at holde huldet.

Hos andre husdyr har man gjort store landvindinger m.h.t. effektiv udnyttelse af foderet, og foreløbigt tyder intet på, at vi ikke kan gøre det samme med mink. En nyere undersøgelse har dog vist, at der ikke er sammenhæng mellem de voksne dyrs fodereffektivitet om vinteren og hvalpenes udnyttelse af foderet om sommeren.

Vi mangler også viden om, hvorvidt der er en sammenhæng mellem fodereffektivitet og hvalperesultat. Men der er ingen tvivl om, at management på farmen (huldstyring) om vinteren ville være væsentligt lettere, hvis dyrene var mere ensartede i deres udnyttelse af foderet.

Målet med fodringen er at få en stabil fodring frem til pelstid

Fodring lige nu er en balancegang. Undgå presfodring, der kan betyde, at minken fodres i stå - og undgå også for lidt fodring, da det kan føre til eventuel uro, bidskader og dårlig tilvækst.

Som tommelfingerregel skal der fodres så meget foder ud, at minkene er kvikke og interesserede, når fodermaskinen kommer, men der må ikke være ’ballade’ under fodringen; dvs. de må ikke stå og ’snakke’, når de opdager fodermaskinen er på vej, de må heller ikke have travlt med at snuppe foderet og gemme det, så får de også for lidt.

Ønsket er en stabil fodring med nogen tomgangstid, så zigzagfodring undgås, da man herved får øget risiko for fedtlever. Presfodring kan medføre overfede dyr, hvilket også øger risikoen for fedtlever. Ved fodring i etagebure har man ikke samme mulighed for at holde lidt igen med foderet, idet der nemmere kan blive uro ved gruppeindhusede mink, hvis foderet bliver begrænset.

Flere danske avlere har henvendt sig til Kopenhagen Fur vedrørende brugen af udenlandsk foder på danske gårde. Nogen søger at få klarhed over de lovgivningsmæssige muligheder og begrænsninger ved foderimport. Andre henvender sig for at udtrykke bekymring over, at den gode sygdomsmæssige status i Danmark bliver sat på spil.

 Enkelte avlere har allerede skiftet foderleverandør og modtager nu hollandsk foder. Foderimport kan gennemføres fuldt lovligt, hvis diverse danske og EU-regler er iagttaget hos såvel eksportøren som importøren.

 I Kopenhagen Fur har vi ikke et nært kendskab til kvalitetskrav og biosikkerhedstiltag på fodercentralerne i udlandet. Vi ved dog, at standarden i nogle tilfælde er ringere end på danske fodercentraler. Samtidig er flere udenlandske fodercentraler lokaliseret i lande og med kundegrupper, hvor plasmacytose forekommer i betydeligt omfang.

 - Vi har i en periode modtaget flere henvendelser fra medlemmer, der er bekymret over sygdomssituationen på danske minkgårde, fordi andre avlere importerer foder. Vi har derfor i bestyrelsen drøftet nogle tiltag, som skal sikre, at både importøren og dennes naboer får bedre sikkerhed for, at den gode sygdomsstatus bevares på trods af foderimporten, siger Lars Eilertsen, formand for Dansk Pelsdyravlerforenings plasmacytose-udvalg.

 Screening for plasmacytose

Bestyrelsen har besluttet at skærpe testkravene i Dansk Pelsdyravlerforenings branchekode for smittebeskyttelse og -bekæmpelse af plasmacytose, så gårde tilhørende foderimportører løbende skal screenes for plasmacytose. Det bevirker følgende:

• Foderimportører med plasmacytose-frie gårde skal hver måned udføre en Test 600.
• Kravet træder i kraft pr. 1. august 2018 og har virkning fra 1 måned efter importøren modtager det udenlandske foder.
• Den månedlige Test 600 kan undlades i måneder, hvor avleren i øvrigt udfører ordinære test jf. plasmacytose-bekendtgørelsen eller branchekoden, og testomfanget i disse tilfælde overstiger 600 blodprøver. Hvis ikke den ordinære test overstiger 600 blodprøver – f.eks. goldhuntesten (10% af avlsdyrbestanden) – så skal foderimportører supplere op, så der udtages 600 prøver.
• Som følge af plasmacytoses inkubationstid ophører det skærpede testkrav først 2 måneder efter den sidste levering af det udenlandske foder.
• Importøren skal betale 2,50 kr. pr. blodprøve for de ekstraordinære test hos Diagnostik.

- Test 600 er veterinærfagligt set et effektivt middel til at screene for nye plasmacytose-udbrud. Vi har tidligere haft stor succes med at opdage foderbårne plasmacytose-udbrud og enkeltstående udbrud via Test 600, og samtidig skal man huske på, at konstatering af plasmacytose hurtigst muligt efter infektionstidspunktet giver de bedste muligheder for at undgå smittespredning på den ramte gård og til nabogårde, siger dyrlæge Tina Struve, Kopenhagen Fur Diagnostik.

Vaccination

Man skal som foderimportør også være opmærksom på, at Dansk Pelsdyravlerforenings katastrofehjælpsordning som udgangspunkt kun omfatter udbrud af hvalpesyge, plasmacytose-lungebetændelse og smitsom lungebetændelse. Sygdomme som salmonella og botulisme, som ofte er foderbårne, er ikke omfattet.

Generelt anbefaler Kopenhagen Fur derfor vaccination mod botulisme ved import af foder, og at avlere, der påtænker at importere foder, spørger deres egen dyrlæge til råds mht. vaccinationsstrategi.

Michael Sønderup, konsulent hos Kopenhagen Fur, lagde vejen forbi minkavler Eskild D. Nielsen for at tale minkfordring i efterårsperioden. Denne film vil fremover også kunne findes under vejledninger i avl, hvor du kan finde en samlet oversigt over rådgivningsfilm der relaterer sig til farmdrift.

Se oversigten her. https://farmcockpit.kopenhagenfur.com/avler/avl/vejledninger/farmdrift/

Hvalpesæsonen er over os, så følg med når konsulent Reni Nielsen besøger driftlederen Morten hos Tinghøj Mink ApS til en snak om fodring i hvalpetiden.

Konsulent Michael Sønderup er taget på gårdbesøg ved Kolding.

Se med her, når han fortæller om fodring ved fødsel samt fødselskontrol.

https://farmcockpit.kopenhagenfur.com/media/567450/f_dselskontrol_2017_-_skema.pdf 

Konsulent Michael Sønderup er taget på gårdbesøg ved Kolding.

Se med her, når han fortæller om fodring ved fødsel samt fødselskontrol.

Fodring og pasning i sidste halvdel af drægtighedsperioden er yderst vigtigt for at opnå et højt avlsresultat.

Se med her, når konsulent Michael Sønderup tager på gårdbesøg. 

Fodring og pasning under implantationen og drægtigheden er yderst vigtig for at opnå et højt avlsresultat.

Se med herunder, når konsulent Michael Sønderup tager på gårdbesøg.

Husk, at du kan finde gode råd om farmdrift i under:

avler / avl / vejledninger / farmdrift

Denne film vil fremover være at finde her - under overskriften: Parring, drægtighed og fødsel.

Du finder de gode råd om farmdrift her.

En del avlere har de senere år meldt tilbage, at de oplever positive effekter af at forsure drikkevandet på farmen med et anlæg, der tildeler en lille mængde syre til drikkevandet. Kopenhagen Forskning har derfor gennemført forsøg for at dokumentere en eventuel effekt på urin pH og vandoptag.

Dette netop afsluttede forsøg fra Kopenhagen Farm viser, at det ikke har nogen effekt på minks urin pH at reducere pH i drikkevandet fra 8,5 til 5,4 (dvs. godt 3 pH enheder). Forsøget blev gennemført som et smagelighedsforsøg med 20 brown/glow minkhanner.

Forsøget viste også, at minken ikke har præference for drikkevand med forskellig pH, – dvs. minken kan ikke smage forskel på drikkevand med pH 8,5 eller 5,4 og drikker den samme mængde vand uafhængigt af vandets pH i forsøget.  

Derfor kan vi ikke anbefale, at der opsættes forsuringsanlæg på minkfarmen for at sænke pH med det formål at reducere urin pH. Der kan tilsættes ammoniumklorid forebyggende til foderet, hvis der tidligere har været problemer på farmen.

Hvis syretilsætning derfor har en effekt på farmen, kan det evt. skyldes en desinficerende effekt på vandsystemet.

For yderligere oplysninger kontakt venligst Peter Foged Larsen, Kopenhagen Forskning og Rådgivning på tel. 5085 2927.

(1. oktober til sortering/pelsning)

Fodring af mink i 4. kvartal kan deles i 2 perioder. Den første periode strækker sig fra 1. oktober, til dyrene er sorteret, og enten sat i avl eller pelset. Den anden periode strækker sig fra, dyrene er sat i avl og frem til nytår.

For at sikre den bedst mulige skindproduktion og den bedst mulige dyrevelfærd (mindske risikoen for fedtlever), skal fodringen fra 1. oktober og frem til pelsning praktiseres på en måde, så dyrene bibeholder deres appetit og dermed har positiv tilvækst hver dag. Fodringen i denne periode er en balancegang. Fodres der for hårdt, fodres minkene i stå, og fodres der for svagt, risikerer man, at dyrene bliver aggressive. Fodres der én gang dagligt kombineret med fordeling af foder, skal der ved fordeling af foderet ligge så meget foder, at alle de dyr, der har spist alt foderet, kan få en lille klat foder (typisk en klat på hvert 4.-6. bur). Ved fordeling af foder fjernes alt foder fra de dyr, der ikke har spist hele rationen fra dagen før.

Det er meget vigtigt, at man ved såvel fodring som ved fordeling af foder registrerer dyrenes reaktion. Er dyrene meget aggressive i forbindelse med fodring, og ligger der meget foder ude i gyllerenden umiddelbart efter fodring, skal fodertildelingen justeres opad. Justering i opadgående retning bør altid foretages med omtanke og må helst ikke blive mere end 10 gram mere pr. dyr pr. dag. Ligger der foder på mere end hvert 4.-6. bur, og er dyrene ikke interesseret i det nye foder, skal fodertildelingen reduceres, men heller ikke her må der overdrives.

Ligger der i slutningen af oktober eller begyndelsen af november pludselig MEGET foder tilbage, skal fodertildelingen reduceres kraftigt (i værste fald op til 50 %) for at få dyrenes appetit tilbage. Reduceres fodertildelingen kun lidt, vil det tage for lang tid, inden dyrene æder normalt igen.

Det skal endnu engang pointeres, at der også ved fodring i denne periode skal skelnes imellem fodring af dyr, der går parvis, og dyr, der går i grupper. Det er også vigtigt, at fodringsstrategien bibeholdes, indtil de sidste dyr er pelset. Det nytter ikke, at de dyr, der pelses sidst i perioden, bliver fodret dårligere, fordi pelsningsarbejdet tager al opmærksomhed. 

På vegne af Kopenhagen Rådgivning,
Vilhelm Weiss

Fodring af mink i anden halvdel af august og i september
Der er stadig vækstpotentiale tilbage i dyrene, så fodringen frem til slutningen af september skal fortsat være ret kraftig. Det vil sige, at der ved fodring én gang om dagen om morgenen skal ligge foder på hver 2. til 3. bur, og der skal ligge så meget foder, at alle ved fordeling kan få så meget, at de først har ren tråd 2-3 timer før næste fodring.

Fodres der 2 gange dagligt, skal der også her være en periode på 2-3 timer, hvor der er tom tråd. Begynder der at ligge for meget foder, skal fodertildelingen justeres i nedadgående retning, så tiden med tom tråd rammer de 2-3 timer. Det er dog stadig vigtigt at skelne imellem, om dyrene går parvis eller i grupper. Går de i grupper, skal der fodres noget kraftigere for at undgå slagsmål.

En tur rundt på farmen om aftenen én gang eller to om ugen vil give en meget god indikation af, om dyrene er rolige, og om der er foder nok til næste morgen. Nogle avlere praktiserer fra begyndelse af september at nedsætte fodertildelingen med 15-20 % en dag om ugen for at sikre, at dyrene bibeholder deres appetit og for at sikre, at der mindst én gang om ugen er ren tråd på farmen (igen skal der tages behørigt hensyn til indhusningsmåden).

Omkring den 20. september er længdevæksten ophørt, og den resterende tilvækst sker i form af fedtaflejring. Jo længere vi kommer hen i september, desto større bliver risikoen for at fodre minkene i stå. Fra den 20. september er anbefalingen derfor, at der er tom tråd 4-5 timer hver dag. Det er i den periode en balancegang at fodre mink, så dyrenes reaktion på fodringen skal registreres. Er dyrene alt for sultne, og slås de om foderet, skal fodertildelingen øges. Er der kamp om foderet, resulterer det ofte i, at nogle af dyrene vil forsøge at ”gemme” noget foder for burkammeraterne. De vil ofte gemme det ude i enden af buret, og foderet kan derfor genfindes i gyllerenden. Øges fodertildelingen ikke, vil man komme ind i en ond cirkel, da foderspildet bliver større og større. Der må ikke ligge foder i gyllerenden efter fodring.

Det er vigtigt at pointere, at det er dyrenes reaktion i forbindelse med fodringen, der indikerer, om der fodres for kraftigt eller for svagt.

Kopenhagen Rådgivning

Hvalpene har i juli og første halvdel af august et stort vækstpotentiale. Dette skal udnyttes 100%, da skindstørrelsen fortsat er en vigtig parameter, når skindprisen skal fastsættes. Det er derfor vigtigt, at fodringen praktiseres, så dyrene har den størst mulige foderoptagelse. Dette gøres først og fremmest ved at sikre dyrene let adgang til foderet, altså så meget vand i foderet, som det kan bære (vær opmærksom på dimensionen af fodertråden, – jo mindre maskestørrelse desto mere vand). Samtidig skal dyrene have foder på tråden stort set hele døgnet. De må have tom tråd i maksimalt 2-3 timer. Ved individuel fodring skal der laves registreringer mindst 5 dage om ugen i juli, og 5 dage om ugen i resten af perioden. Ved traditionel fodring skal der ved fordeling være så meget foder at fordele (foder på hvert 2. eller 3. bur), at alle mink får foder, så de har foder indtil kort tid før fodring.

Kommer vi ind i en periode med rigtig varmt vejr, er anbefalingen at udfodre flere gange om dagen, og lægge hovedportionen ud så sent på dagen som muligt.

I juli måned kan der opstå problemer med urinvejslidelser ved enkelte af de hurtigt voksende hanner. For at mindske problemet kan tilsætning af ammoniumchlorid til foderet være et middel (snak med din konsulent om iblandingsprocenter). Er problemet allerede på farmen, bør du også kontakte din dyrlæge, for at få iværksat en medicinsk behandling, for at få bekæmpet de betændelser, der er. I den sammenhæng skal vandforsyningen også nævnes. Vand er et af de allervigtigste næringsstoffer, og dyrene skal derfor hele tiden have adgang til friskt og rent drikkevand. Er du i tvivl, om vandet på din farm er i orden, bør du få det tjekket (kontakt Analyselaboratoriet på tlf. 9743 5611).

For at kontrollere om dyrene udvikler sig som forventet, anbefales det, at der etableres vejehold i de typer, hvor der er mange hvalpe.     

Kopenhagen Rådgivning

Fodring
Har man fulgt anbefalingerne om at lave en kraftig fodring i implantationsperioden (fra den 23. marts), skal man nu være meget opmærksom på tævernes huld. Ved langt de fleste tæver har de befrugtede æg sat sig fast, så en mere lempelig fodring fra nu af ikke vil have indflydelse på antallet af implanterede æg. Ligeledes er der heller ikke grund til at have lyset tændt længere. Har det ikke haft effekt indtil nu, vil det heller ikke have det, hvis det er tændt en uge mere.

Klargøring til fødslerne
Det er tiden at begynde at gøre klar til fødslerne. Det er vigtigt, at alle tæver kommer til at føde i ”friske” redekasser, hvilket vil sige redekasser, der er rene, tørre og forsynet med frisk halm. Vi har været igennem en lang periode, hvor der har været frost, hvorfor mange tæver har vænnet sig til at tage foder med ind i redekassen. Ikke alle tæver har spist alt foderet, så der er rester tilbage i redekassen. Disse foderrester skal fjernes, inden tæven skal føde.

Udover dette, er det meget vigtigt, at tæven får noget materiale at arbejde med, så hun kan lave sin redebygningsadfærd. At tæven får mulighed for at lave en ordentlig rede har vist sig at være meget afgørende for, hvor stort hvalpetabet bliver de første dage efter fødsel. En ordentlig rede kan tæven kun lave, hvis det materiale, hun får at arbejde med, åbner mulighed for dette. Materialet må ikke være alt for fint (snittet halm må ikke være hakkelse), og det skal kunne hænge sammen, således at den byggede rede ikke ”falder sammen”. Langt, langt de fleste minktæver er utroligt gode mødre, hvis de får mulighed for det, – og det er avlerens ansvar!

Loppebekæmpelse
I forbindelse med klargøring til fødsel er loppebekæmpelse en meget vigtig faktor. Vi får på et tidspunkt en meget varm periode, og så vil en eventuel mangelfuld loppebekæmpelse blive ganske mærkbar. Til loppebekæmpelsen skal der anvendes præparater, som lopperne endnu ikke er blevet resistente overfor. Hvilke præparater, der skal anvendes, er derfor forskellige fra farm til farm. For at sikre sig mod resistens bør alle farmere skifte middel med jævne mellemrum (eventuelt hvert andet år), også selv om det brugte middel stadig virker.

Skal der flyttes parrede tæver indenfor farmen, kan dette påbegyndes den 8. april. Skal tæverne flyttes til anden farm, anbefales det at vente til den 12.-15. april 2013.

Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning

En korrekt fodring gennem parringsperioden kan være meget vanskelig, - ja næsten umulig at praktisere. Derfor har de parrede tæver også et noget varierende huld, når de går ind i implantationsperioden. Det er stadig anbefalingen, at de parrede tæver skal fodres kraftigere i implantationsperioden, men de må ikke ende med at blive for fede. Det er derfor nødvendigt at lave en huldvurdering af de færdigparrede tæver, og ud fra den fastlægge fodertildelingen. Alt efter huld anbefaler vi, at tæverne i implantationsperioden (22/3-4/4) tildeles følgende mængde foder:

• Huld 2 skal have dobbelt foder, indtil hun er i huld 3 og derefter som disse
• Huld 3 skal have +75 gram foder pr. dag
• Huld 4 skal mandag, onsdag og fredag have +75 gram. De andre dage  ingen ekstra foder
• Kraftigere end huld 4 skal ikke have ekstra foder

Selv om implantationsperioden er kort, er der tæver, der kan nå at tage rigtig meget på i vægt. Man skal derfor hele tiden holde øje med dyrenes huldudvikling, og tilpasse fodringen efter denne. Vi må ikke ende op med for fede tæver, når implantationsperioden er slut. Hen gennem den egentlige drægtighedsperiode skal tævernes huld også vurderes, således at de ikke ender op med at være for fede. Tæverne må ikke få så lidt foder, at de taber sig, men efterhånden som foråret og de lunere dage (forhåbentlig) kommer, og man begynder at forberede fødslerne med ekstra halm i redekasserne og sluse for redekassehullet, kan tæven klare sig med mindre foder, uden at hun taber sig. Det er vigtigt, at vi har aktive – ikke urolige - tæver op til fødsel. De skal være interesseret i foderet hver dag. Om man har ramt den rigtige fodring kan kontrolleres ved de første kuld. Er de første kuld af en tilfredsstillende størrelse, er der tale om sunde og livskraftige hvalpe, og findes der ikke mange dødfødte hvalpe, er der ingen grund til at ændre på fodringen. Findes der derimod for mange små kuld og for mange dødfødte hvalpe, skal man sætte foderrationen ned til de tæver, der ikke har født endnu. En anden god indikator for, om tæverne er fodret for kraftigt, er deres ædelyst i forbindelse med fødsel. Tæven skal helst have spist af foderet den dag, hun føder, og helst have ædt hele foderklatten dagen efter fødsel. Ligger der for meget foder tilbage ved de tæver, der har født 2 dage tidligere, er der fodret for kraftigt.

På vegne af konsulenterne i Kopenhagen Rådgivning
Vilhelm Weiss