Køb og salg af mink.

 

Farmdrift.

Køb og salg af mink.

----------------------------------------------------

Udlevering af mink - https://web-side.dk/Website/Websites/Pelsdyravl/image/Farmcookpit PDF/udlevering_af_mink.pdf

Huskeseddel ved køb af mink - https://web-side.dk/Website/Websites/Pelsdyravl/image/Farmcookpit PDF/huskesedel_ved_k_b_af_mink__til_noter.pdf

 

------------------------------------------------------

Kopenhagen Fur - minkbørs

------------------------------------------------------------------

Flytning af dyr

Flytning af dyr uden-/indenfor indsatsområdet

Udenfor indsatsområdet
Levende dyr må kun flyttes, samhandles eller eksporteres, hvis de kommer fra et pelsdyrhold med plasmacytosefri status, som ikke er beliggende i en kontrolzone. Ved enhver flytning af levende dyr mellem pelsdyrhold, skal afsenderen og modtageren sørge for, at dyrene ledsages af en dateret og underskrevet flytteattest som er gyldig i 3 mdr. Før flytning af pelsdyr, skal der altid foretages blodprøveundersøgelse af de dyr der skal flyttes til anden farm, også selv om farmen ejes af samme avler. Undtaget herfra er flytning af hvalpe frem til 15. august; i disse tilfælde skal moderdyrene være undersøgt. Til brug ved udstedelse af flytteattest har Kopenhagen Diagnogstik brug for følgende oplysninger: Navn, CHR nr, farm nr, konto nr og antal dyr, for både afsender- og modtagerfarm. Oplysningerne noteres på en flytteliste, som rekvireres sammen med blodprøvematerialet, og indsendes med blodprøverne.

Indenfor indsatsområdet
Det er forbudt at flytte levende pelsdyr ud af en indsatsområder, medmindre dyrene samhandles eller eksporteres.
Levende pelsdyr må kun flyttes, samhandles eller eksporteres, hvis de kommer fra et pelsdyrhold med plasmacytosefri status. Ved samhandel eller eksport af levende pelsdyr fraindsatsområdet skal dette foregå på en måde, så smittespredningen til andre områder af landet undgås. Dyrene skal være testet fri for plasmacytose inden for de seneste 4 uger, dog 8 uger for drægtige tæver, inden de, flyttes samhandles eller eksporteres, medmindre dyrene eksporteres direkte ud af indsatsområdet uden transport gennem resten af Danmark.

Hanner anvendt til parring må ikke omsættes i perioden 10. marts til 15. april. Skal dyrene flyttes efter denne dato skal de blodprøveundersøges før flytning. Dette er gældende både inden- og udenfor bekæmpelseszonen.

Bestemmelser vedrørende ind- og udførsel af pelsdyr

Flytteliste - https://web-side.dk/Website/Websites/Pelsdyravl/image/Farmcookpit PDF/flytteliste.pdf

 

------------------------------------------------------------------------

Bestemmelser vedrørende ind- og udførsel af pelsdyr

Registrering
Personer, som vil indføre eller udføre pelsdyr, skal registreres hos den lokale Fødevareregion med hensyn til dyreart og afsendelses- eller modtagerland, inden indførsel eller udførsel kan finde sted. Man kan godt registreres som eksportør/-importør til/fra flere lande samtidig, fx til "alle lande inden for EU". Ansøgning om registrering skal være Fødevareregionen i hænde senest 5 arbejdsdage før den første indførsel eller udførsel er planlagt til at finde sted.

Sundhedskrav
De specifikke sundhedskrav til importerede pelsdyr varierer fra land til land. En EKSPORTØR bør derfor forud indhente oplysninger om de veterinære krav til importerede pelsdyr i modtagerlandet, enten hos importøren eller hos de veterinære myndigheder i modtagerlandet. Kravene sendes til den lokale Fødevareregion, som herefter fremstiller Fødevareregionen de nødvendige papirer. På samme måde bør en IMPORTØR forud indhente oplysninger om de danske veterinære krav til importerede pelsdyr hos den lokale Fødevareregion og informere den udenlandske eksportør om disse.

Procedurerne i forbindelse med selve indførslen/udførslen
Procedurerne afhænger af, om der er tale om omsætning af dyr med et andet EU-land eller med et land uden for EU.

Ved indførsel fra et andet EU-land skal importøren foretage skriftlig anmeldelse til den lokale Fødevareregion senest 1 arbejdsdag før dyrenes forventede ankomst. Anmeldelsen skal indeholde oplysning om dyrenes art og antal, afsendelsessted og bestemmelsessted, forventet ankomsttidspunkt og evt. navn og adresse på bestemmelsesstedets dyrlæge.

Det er modtagerens ansvar at kontrollere, at de indførte dyr ved ankomsten er ledsaget af de dokumenter, der forud er krævet eller godkendt af Fødevareregionen, og at dyrene opfylder betingelserne heri. Eventuelle mangler ved dokumentationen skal meddeles til Fødevareregionen, og dyrene skal holdes isoleret, indtil Fødevareregionen har truffet afgørelse i sagen. Dyrene må således ikke fjernes fra den oprindelige modtageradresse, før det er godtgjort, at al doku-mentation er i orden. Derimod skal dyrene ikke nødvendigvis undersøges af en dyrlæge efter ankomsten; men ifølge reglerne skal modtageren… "give en embedsdyrlæge fra Fødevaredirektoratet adgang til i forbindelse med udøvelse af den veterinære kontrol at undersøge dyrene."

En udførsel til et andet EU-land skal senest 4 arbejdsdage forud anmeldes skriftligt til Fødevareregionen for afsende-radressen, fordi en dyrlæge herfra skal kontrollere dyrene og udfærdige den veterinære dokumentation, før dyrene af-sendes. Dokumentationen skal ledsage dyrene under transporten.

Indførsel fra et land uden for EU: Hvis dyrene ankommer til Danmark direkte fra eksportlandet, skal de indføres over et grænsekontrolsted, som er godkendt til indførsel af levende dyr. Oplysning om hvilke grænsesteder, der er godkendt hertil, fås i den lokale fødevareregion. Dyrlægen på grænsekontrolstedet skal senest 1 arbejdsdag før dyrenes ankomst underrettes om dyreart, antal og forventede ankomsttidspunkt. Ved ankomsten til grænsekontrolstedet kontrolleres dyr og dokumenter. Ankommer dyrene derimod til Danmark via et andet EU-land, hvor de har været underkastet veterinær-kontrol og er godkendt til forsendelse herfra til Danmark, behandles de ved ankomsten på lige fod med dyr stammende fra et EU-land. Herudover skal alle indførsler af dyr fra lande uden for EU anmeldes til den lokale Fødevareregion på samme måde som det gælder for indførsel af dyr stammende fra et EU-land.

Ved udførsel fra Danmark direkte til et land uden for EU skal dyrene udføres over et godkendt grænsekontrolsted, hvis modtagerlandet kræver det. Vedr. forhåndsanmeldelse til grænsekontrolstedet gælder de samme regler som ved indførsel direkte fra et land uden for EU. Dyrene skal være ledsaget af de dokumenter, der kræves af modtagerlandet, og opfylde betingelserne heri. Som tidligere nævnt påhviler det eksportøren at fremskaffe betingelserne for udførsel til det pågældende land og fremsende dem til Fødevareregionen.

Ved udførsel til et land uden for EU via et andet EU-land skal dokumentationen altid attesteres af en dyrlæge fra Fødevareregionen. I disse tilfælde skal eksportøren underrette Fødevareregionen mindst 4 arbejdsdage forud for udførslen.

--------------------------------------------------------------------------------

Købskontrakt

Kontrakt ved køb/salg af dyr
Mange avlere har spurgt, hvordan en kontrakt ved køb og salg af dyr skal udformes. Ved at klikke på en af nedenstående link får du en word/pdf-fil med et kontraktforslag som kan benyttes. Kontrakten er ment som et forslag og kan ved alle typer køb/salg.

 

I kan finde kontraktforslag nederst på denne side (Klik her).

---------------------------------------------------------------------------------

Saneringskontrakter, finansiering og mere

Saneringskontrakter til og med d. 15. december

 

2018/2019- Til og med d.15. december - 60 kroner. 

2018/2019 - Til og med d. 15. december - 20 kroner.

 

Saneringskontrakter fra d. 15. december

 

2018/2019 - Fra d. 15. december - 60 kroner. 

2018/2019 - Fra d.15. december - 20 kroner.
 

Alle ombord

Rengøringsaftale - Alle Om Bord

60 kroner - Alle Om Bord

 

Nedpelsningshjælp 

Tilbud om hjælp til nedpelsning

 

Kompensation ved fastlåsning af saneringsdyr

Kompensation ved fastlåstning af saneringsdyr.

 

Aftaler om finansiering af saneringsdyr

Aftale om 100 Kroners finansiering af saneringsdyr

Aftale om 100 Procent finansiering af saneringsdyr

 

Kontrakt - køb af avlsdyr

Sundhedsdokument Ved handel af avlsdyr/hvalpe - doc

Sundhedsdokument Ved handel af avlsdyr/hvalpe - pdf - https://web-side.dk/Website/Websites/Pelsdyravl/image/Farmcookpit PDF/sundhedsdokument.pdf

Kontrakt Ved handel af avlsdyr/hvalpe - doc

Kontrakt Ved handel af avlsdyr/hvalpe - pdf - https://web-side.dk/Website/Websites/Pelsdyravl/image/Farmcookpit PDF/kontrakt_forslag_til_handel_med_dyr.pdf

 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Eksport af dyr

14. januar 2020

to mink

Fødevarestyrelsens krav om 1) gyldig flytteattest, 2) farmens status som plasmacytosefri og 3) at de ordinære testkrav i bekendtgørelsen skal være udført på flyttetidspunktet, skal alle tre være opfyldt ved eksport af dyr.

Plasmacytosebekendtgørelsens krav har således de seneste år været identiske, uanset om flytningen foregår mellem to farme i Danmark, eller om dyrene skal til en farm i udlandet.

Husk: Fødevarestyrelsen fører tilsyn med, om disse flyttekrav er opfyldt.

-------------------------------------------------------------------------------------------------

Projekt ”NORD HJÆLPER NORD”

19. september 2018

Mink i bur

Der vil igen i år blive brug for avlsdyr til gårde, hvis man bliver ramt af plasmacytose i det nordlige.

Hvis du har mink i en type, hvor prisindex er over 100 i en vis mængde (250 hunner + hanner), hører Nordjyllands Pelsdyravlerforening gerne fra dig.
Prisen er som udgangspunkt skindpris + kr.  70 på de 3 første auktioner, men kan aftales individuelt mellem køber og sælger.

Leveringstidspunktet bliver ca. den 20. februar 2019.

Nordjyllands Pelsdyravlerforening er interesseret i at høre fra minkgårde i hele landet, så har du dyr, du kan undvære, kontakt venligst:

Kaj Beilegaard Christensen, tlf. 40 52 77 15, mail: [email protected]

Nordjyllands Pelsdyravlerforening

 

----------------------------------------------------------------------

Eksport af levende mink

13. juni 2018

to mink

Fødevarestyrelsen har påtalt, at dokumentationen vedrørende sælgernes farme ved eksport af avlsdyr har været utilstrækkelig. Det skyldes, at plasmacytosebekendtgørelsens § 9 stiller krav om, 1) at sælgerens besætning er plasmacytosefri, 2) at test i aktuelle testperioder er afsluttet, og 3) at pelsdyrholdet ikke er under klinisk mistanke for at være smittet med plasmacytose jf. bekendtgørelsens § 2 eller 3.

Vi har derfor i samarbejde med Fødevarestyrelsen udarbejdet en erklæring, der i stil med attesten til flytninger indenlands skal bruges ved eksport af avlsdyr. Erklæringen kan rekvireres hos Kopenhagen Fur Diagnostik.

--------------------------------------------------------------------

"Nord Hjælper Nord" godt modtaget

2. november 2017

Mink med hvalpe 2

"Alle Om Bord" og også "Nord hjælper Nord", hvor nordjyske avlere har mulighed for at hjælpe hinanden med saneringsdyr, er blevet godt modtaget i NordJylland.

Minkavler Kaj Beilegaard Christensen står i spidsen for en arbejdsgruppe nedsat af Nordjyllands Pelsdyravlerforening, der har til formål at koordinere arbejdet med Nord Hjælper Nord. Han fortæller, at initiativet har fået ros blandt avlerne i Nordjylland.

- Der er kollegial opbakning til at finde dyr, og derfor er vi meget tilfredse med disse tiltag i år, siger han og tilføjer:

- Der er stor forståelse for, at vi skal hjælpe hinanden. Særligt nu, hvor pelsningen ligger lige om hjørnet.

Kaj Beilegaard Christensen henviser til, at langt de fleste avlere begynder at aflive dyr i næste uge. Her vil langt de fleste begynde med enten de brune hunner eller de lyse hunner. Og især netop brune mink er vigtige som saneringsdyr i Nordjylland.

- Derfor vil vi gerne opfordre minkavlerne her i Nordjylland til fortsat at gemme saneringsdyr til de avlere, som måtte have behov for dem. Ikke alle aftaler er på plads endnu, siger han.

Kaj Beilegaard Christensen tilføjer, at han også har megen ros til landets øvrige minkgårde, der troligt leverer dyr til sanering blandt nordjyske avlere.

Selv har han solgt lige omkring 1.000 dyr som saneringsdyr til nordjyske kolleger.

- Vi har ikke afvist nogle, hvis folk har haft et behov, så har vi forsøgt at finde dyrene. Vi skal have alle om bord, hvis vi skal kunne hjælpe hinanden og få mest muligt ud af de aktuelle ekstra tiltag i den nære fremtid, siger han.

------------------------------------------------------------------------

Saneringstilbud udvides til flere avlere

1. november 2017

to mink

Det er på grundlag af en helhedsvurdering, der især lægger vægt på veterinærfaglige forhold, besluttet også at tilbyde en saneringsaftale til alle andre nordjyske avlere i det område, hvor projekt ”Alle Ombord” nu gennemføres. Avlerne er beliggende i eller omkring det særlige område nord og vest for Frederikshavn, som er omfattet af den særlige projekt-indsats.

Der vil blive tilbudt samme saneringsaftaler, som er udarbejdet til netop den særlige ”Alle Ombord” indsats, d.v.s. at man som avler bl.a. kan få en aftale med kendte vilkår 5 år frem, samt særlige finansieringsmuligheder.

- Vi har i øjeblikket en gunstig plasmacytosesituation, også her i Vendsyssel, og det skal vi gøre alt for at udnytte bedst muligt. Det lave smitteniveau skulle vi gerne kunne fastholde, og derfor er vurderingen, at det godt kan betale sig at investere yderligere i området, hvis en række rene farme også vil sanere og derved være med til at mindske risikoen næste år – og herunder især risikoen for at finde reagenter i februar. Der er en mulighed, og så skal vi slå til. Det her er et godt udtryk for den nye og mere fleksible strategi, hvor vi beslutter bekæmpelsestiltag mere situationsbestemt end tidligere, og gerne ud fra devisen klogere, smartere, billigere. Og selv om det her initiativ umiddelbart er en ekstra investering, så kan det hurtigt vise sig at være en rettidig omhu, der er bedst og billigst, siger John Trier Rasmussen, nordjysk medlem af bestyrelsen for Dansk Pelsdyravlerforening.

De berørte avlere vil i dag modtage e-mail og vil også i dag eller de kommende dage hurtigst muligt blive personligt kontaktet af dyrlæge Mette Kragh Jensen eller seniorspecialist Jørgen Østergaard, Kopenhagen Rådgivning. 

----------------------------------------------------------------------

Test af dyr til eksport

17. maj 2017

to mink

Diagnostik har fået en del henvendelser vedrørende tests af dyr ved samhandel og eksport af dyr, om hvorvidt de skal testes. Alle dyr, der flyttes fra farmen, hvad enten det er flytning af dyr fra/til farm, eksport af dyr eller samhandel af dyr, skal testes, inden de flyttes. Samarbejdet med FVST betyder, at Kopenhagen Fur har aktindsigt i alle transporter over landegrænser. 

Se afsnit 8 i branchekoden, fraflytning og eksport af dyr: klik på linket: https://farmcockpit.kopenhagenfur.com/infobank/kopenhagen-fur/kopenhagen-diagnostik/branchekode-om-plasmacytose/ 

--------------------------------------------------------------------------

Import af levende mink

17. februar 2017

Mink på arm

Der er enighed mellem Dansk Pelsdyravlerforening, Fødevarestyrelsen og eksperter om, at den betydelige forekomst af plasmacytose i andre pelsdyrproducerende lande er en risiko for sygdommens forekomst i Danmark. Derfor indeholder Dansk Pelsdyravlerforenings branchekode et specifikt afsnit om forholdsregler, der skal følges ved import af levende mink. Se branchekodens karantænemodel nedenfor. Branchekoden i sin helhed kan findes her.

I forbindelse med karantænemodellen er det desuden besluttet, at Dansk Pelsdyravlerforening søger aktindsigt hos Fødevarestyrelsen, så vi løbende får kendskab til, hvortil mink er blevet importeret. Det giver dels Diagnostik et samlet overblik over, hvortil der bliver flyttet dyr – altså i supplement til det indenlandske system med flytteattester.  Dels får foreningen mulighed for at følge op på de danske avleres efterlevelse af karantænemodellen i branchekoden.

-  Den nye karantænemodel og samspillet med aktindsigterne giver Diagnostik et godt billede af, hvad der rører sig ude på farmene. Det giver mulighed for afklaring af, hvor et eventuelt nyt plasmacytoseudbrud er kommet fra. Uden en god karantænemodel og opfølgning risikerer man ganske enkelt, at de mange avleres store arbejde med smittebeskyttelse og -bekæmpelse på de enkelte farme spildes ved, at enkelte avlere tager chancer ved import af dyr, siger Lars Eilertsen.

Karantænemodel

”I ingen andre pelsdyrproducerende lande er der et tæt samarbejde mellem offentlig myndigheder og pelsdyrerhvervet om bekæmpelse af plasmacytose. Plasmacytose er derfor også langt mere udbredt i stort set alle andre lande, hvorfor import af levende pelsdyr udgør en væsentlig risiko for smittespredning til og i Danmark. Plasmacytosebekendtgørelsen fastsætter ingen krav til import af levende pelsdyr. For at minimere risikoen for indførsel af plasmacytose fra udenlandske farme til danske farme har Dansk Pelsdyravlerforening derfor fastsat følgende karantænemodel:

1) Forud for enhver indførsel af levende pelsdyr skal disse blodprøveundersøges for plasmacytose på et i henholdende til plasmacytosebekendtgørelsen godkendt. Hvis der påvises reagenter, må pelsdyrene ikke importeres til et dansk pelsdyrhold.

2) Ved enhver indførsel af levende pelsdyr bør samtlige indførte pelsdyr indhuses afgrænset fra andre pelsdyr.

3) De indførte pelsdyr skal straks efter ankomst til importørens farm tilses af besætningsdyrlægen.

4) De indførte pelsdyr skal efterfølgende blodprøveundersøges to gange for plasmacytose på et godkendt laboratorium. Blodprøveundersøgelserne skal foretages med mindst 2 måneders mellemrum. Den første blodprøveundersøgelse skal senest foretages 14 dage efter indførslen.

5) Indtil de indførte pelsdyr er blodprøveundersøgt jf. ovenfor må levende pelsdyr ikke flyttes fra pelsdyrholdet.

6) Hvis der ved blodprøveundersøge af de indførte pelsdyr findes 1 eller flere reagenter, får hele farmen status som plasmacytosesmittet pelsdyrhold.”

--------------------------------------------------------------------------

Smittebekæmpelse: Husk følgende, når dyrene skal udleveres

16. februar 2017

Minkfælde

Læs denne brochure og print den eventuelt ud til dine medarbejdere. Den giver dig og dine medarbejdere en god visuel forståelse af, hvorledes udlevering af dyr bør foregå samtidig med at der er fokus på smittebekæmpelse.

Brochuren kan hentes her. - https://web-side.dk/Website/Websites/Pelsdyravl/image/Farmcookpit PDF/mink_til_udlevering.pdf

 

Fremover kan den også findes nederst i venstre menu i Markedsplads under Infobank.

--------------------------------------------------------------------------

Smittebekæmpelse: Husk følgende, når dyrene skal udleveres

Læs denne brochure og print den eventuelt ud til dine medarbejdere. Den giver dig og dine medarbejdere en god visuel forståelse af, hvorledes udlevering af dyr bør foregå med smittebekæmpelse in mente.

Brochuren kan hentes her. - https://web-side.dk/Website/Websites/Pelsdyravl/image/Farmcookpit PDF/mink_til_udlevering.pdf

------------------------------------------------------------------------

Flytning af avlsdyr

6. december 2016

Mink i bur

Der er allerede godt gang i flytningen af avlsdyr mellem farme. Det kræver, at der både tænkes i dyrevelfærd og smittebeskyttelse. Her har I lidt råd.

Lovgivningen fastsætter ingen firkantede krav til størrelsen af transportkasser. Men det er hverken en fornøjelse for dyrene eller dig selv, hvis dyrene tilbageholdes i en af politiets og Fødevarestyrelsens vejkontroller, fordi der er usikkerhed om transportkasserne er store nok. Så udvis behørigt hensyn til dyrene under transporten og brug transportkasser, hvor dyrene uden problemer kan vende sig – f.eks. 3-rumskasser til avlshanner.

Et præcist afhentningstidspunkt

Husk at følge en fast procedure ved afhentning af dyrene. Proceduren aftales mellem sælger og køber inden selve afhentningen.

Aftal et præcist afhentningstidspunkt, så dyrene kan indfanges og opbevares i transportkasserne i så kort tid som muligt inden afhentningen. Afhentningstidspunkt bør være i døgnets lyse timer, så dyrene kan besigtiges af køber, og eventuelle uegnede salgsdyr straks kan afvises af køber.

Sørg for, at flytteattesten følger dyrene ved udlevering.

Lav tydelig opdeling af udleveringsstedet, så sælger og køber ikke krydser spor.

Man skal naturligvis undgå at tage fremmede fælder og transportkasser med ind på farmen.

Vask og desinfektion

Sørg for, at transportkasserne vaskes og desinficeres inden brug og mellem hver afhentning. Her er det vigtigt, at kasserne når at tørre efter desinfektion. Kan det ikke lade sig gøre pga. vejret og de fysiske forhold, så HUSK af skyl dem over med vand, så minkene ikke risikerer at slikke desinfektion i sig. Desinfektionsmidlerne er ætsende, og derfor er denne afskylning meget vigtig, så minkene ikke får skader pga. dette. Desinfektionsmidlerne har en virketid. Afskylning må derfor ikke foretages umiddelbart efter desinfektion.

---------------------------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------------------------

-------------------------------------------------------------------