Fodring
Parringen er i gang, og forhåbentlig har alle, der læste sidste nyhedsmail, husket at det også er nu, at foderrationen reduceres til normalt niveau, dvs. der er altså ikke længere behov for at presfodre dyrene, da vi ikke vil have, de bliver for fede gennem de næste 14 travle dage. Tiden med, at tom tråd skal være fire til seks timer, er en god tommelfingerregel. Man kan med fordel fodre om eftermiddagen efter endt parring og fordele det resterende foder i løbet af næste formiddag. For at mindske risikoen for uønsket opfedning fordeles der kun til tynde tæver. Dog skal man som altid være opmærksom på temperatur og vind – tjek også vejrudsigten gennem parringstiden med henblik på fodringen! Vores store farmundersøgelse sidste vinter vedrørende hanners huldudvikling i relation til goldprocent og parringsvillighed viste, at hannerne gør det bedst, hvis de er i huld 3 i starten af omparringerne. Fodringen bør derfor tilrettelægges herefter. Fede hanner er uønskede, men for tynde hanner gør det faktisk også dårligere end middelfede, huld 3 hanner.  Konsekvensen må være, at tynde hanner må antages at have godt af en lille morgenfoderklat inden dagens arbejde. Se også omtalen af undersøgelsen i oktober 2012 nummeret af Dansk Pelsdyravl.

Har man en formiddag mellem første- og anden parringerne eller efter endt parring, kan den være givet godt ud, hvis man huldvurderer sine tæver og markerer de fedeste på avlskortet. De markerede dyr kan med fordel samles, når de sættes i fødselsburene og fodres, så de stadig er nysgerrige, når fodermaskinen kommer. Det betyder, at de skal fodres knap så hårdt som de øvrige tæver. Det vil sige, at de tæver, der er blevet for fede gennem parringsperioden, skal fodres, så de holder samme huld. Det er vigtigt at huske, at fede tæver endelig ikke må slankes, da det kan gå ud over hvalperesultatet. Tæverne anbefales at være i huld 3 i marts måned.

Avl og management gennem parringen
Hos de tæver, der parres to gange, vil 85% af hvalpene stamme fra den han, der parrer anden og sidste gang. Derfor vil det være hensigtsmæssigt – som også nævnt i tidligere nyhedsmail – at lade farmens bedste hanner parre alle de tæver, de orker, hvis fokus er at forbedre skindsiden så hurtig som muligt. To parringer for en han om dagen sker der ikke noget ved, og er han i hopla, kan han også parre tre gange nogle dage. Det er uhyre vigtigt, at tæverne parres to gange for at minimere goldprocenten. Vil de gode hanner derfor ikke omparre mere end én gang om dagen, sættes tæven til en anden og mindre god han. Omparringen skal finde sted 8-9 dage efter første parring for at få flest mulige hvalpe.

Nogle forsøger at parre tæverne tre gange, 1+8+1 eller 1+9+1, da det hæver avlsresultatet en anelse. Står valget mellem at parre en ung- eller en ældre tæve tre gange, bør den unge vælges, da disse har den højeste goldprocent.

De hanner, der ikke er i gang på nuværende tidspunkt, skal snart til at skynde sig. Man kan hjælpe dem lidt på vej ved at reducere i deres foderration en dag eller to, men er han stadig ikke interesseret i tæven, skal han ikke blive ved med at få én tilbudt. En dvask, parringsbesværlig han er ikke ønskværdig i avlen og i den fremtidig avlsbestand og har ofte også et generelt dårligt avlsresultat, når han endelig kommer i gang. En god tommelfingerregel er, at kun hanner, der har parret mindst fire tæver i første parringsrunde, får mulighed for at omparre. Derved fremmes parringsvillige familier og undgås en del af de sterile hanner, da vi kan se, at de fleste sterile hanner typisk kun parrer en til tre tæver.

En tæve, der viser interesse, men ikke bliver parret, bør komme ind til en han igen om eftermiddagen eller senest først ind næste dag. Normalt vil mindst halvdelen af disse tæver nu parre. Parrer disse tæver ikke efter ganske kort tid, bør de udskiftes og erstattes med en uprøvet tæve. De afprøvede, men uparrede tæver sættes bagerst i køen og bliver først forsøgt parret, når alle andre tæver har været for. Dette for at sikre højest mulig parringsprocent inden omparring og dermed mulighed for, at flest mulige tæver bliver parret i to perioder, da det giver det bedste avlsresultat. At en tæve ikke er parret første gang, kan skyldes:
1) Parringen kan være sket, men ikke noteret. Derfor skal afprøvede, men uparrede tæver bagerst i køen, da de alligevel først vil lade sig parre tidligst syv dage efter første parring.
2) Tæven er i høj brunst, men er kommet ind til en dårlig han. Ved at tilbyde en ekstra parring med en ny han lige umiddelbart efter første forsøg kan vi udnytte frisk sæd til en eventuel ægløsning.

Har nogle af de mink, der sidder i burene nu, hygget sig med at fjerne pelsen på sig selv i årets første måneder, skal disse som udgangspunkt ikke bruges i avlen. Har man dog kun det antal dyr på farmen, som der skal bruges igennem parringssæsonen, kan disse dyr parres, men pelses sammen med afkommet efter dem i slutningen af sæsonen. Men når vi siger "pelses", så mener vi: Kom dem i aflivningsvognen uden at veje dem og uden at se på kvaliteten af pelsen først – for din egen skyld!

Har man meget mørke haller, eller ønsker man at samle fødslerne, kan der bruges lys i implantationsperioden. Det kunstige lys bør dog ikke tændes før om morgenen på den næstsidste parringsdag for ikke at forstyrre mere end højest nødvendigt på hannernes parringsvillighed. Det kunstige lys består oftest af en 60 watts pære i hvert andet fag, der forlænger dagen med fem kvarter i hver ende.

Vi vil til slut minde om, at gode avlshanner om ganske kort tid vil være til salg – få arrangeret et eventuelt indkøb af avlshanner nu, hvis det ikke allerede er gjort.

Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning

Fodring - i den sidste del af drægtigheden
Reder er pakket eller ved at blive det, bure gjort klar, og tæver er ved at komme på plads. Det er nu, vi venter på frugten af vinterens og forårets anstrengelser. Fodringen gennem parringsperioden og i drægtigheden er tilpasset tævernes huld og den lave temperatur, så tæverne gradvist kommer op i huld 4 - inden hvalpning. Fodringen i den næste periode er en hårfin balance mellem tilstrækkelig energi til fostervækst og yverudvikling, uden at tæven bliver for fed til at føde. Ca. 70 % af tævens yver-kirtelvæv udvikles i de sidste tre uger af drægtigheden, og ca. 120 g til 150 g af tævens vægt skyldes fostre og fostervæske, derfor må tæverne ikke komme i manglende energiforsyning.

Omvendt skal vi passe på, at tæverne ikke bliver fede, dvs. ikke stiger mere i vægt, end hvad der skyldes drægtighed. Tæverne må ikke have fedt ned over knæene, når de står op, og de må ikke være tykke ved forben og nakke. Når tæven ligger i en lun rede, reduceres hendes behov for energi til vedligehold. Derfor kan det være en fordel i nogle typer at reducere fodertildelingen med 10-20 procent. Der skal fortsat holdes øje med tævens huld. Det er ikke meningen, at hun skal tabe sig, blot skal den energi, som tæven sparer i vedligehold i en lun rede, kanaliseres ned til fostrene. Tæverne skal æde op uden at sulte. Det er den bedste måde at opretholde appetitten at få tæven til at motionere og være i kondition til at føde.

Som sagt er fodringen i denne tid en balance mellem for lidt og for meget. Tæver i huld 3 og tyndere bør have mere foder. Har man et vejehold, viser vægtændringerne hurtigt, om tæverne tager på eller taber vægt med den aktuelle fodring. Man skal vurdere huldet og se vægtændringer på sine egne dyr, uanset hvad naboen og fodercentralen gør. Foderbehovet er vidt forskelligt mellem farvetyper, dyrenes alder, farmens beliggenhed og indretning. Huldet er dyrets svar på den aktuelle fodring.

Selv ”fede” tæver i huld 5 og derover må ikke slankes, men kan godt tåle at få reduceret fodermængden, uden at de taber sig. Disse tæver kan med fordel samles inden fødsel, da de skal have særlig opmærksomhed inden fødsel. Man kan med fordel reducere fodermængden et par dage. Derved motionerer tæverne mere, og fødslerne kommer i gang. Disse tæver bør også holdes øje med, når fødslen går i gang.

Fodringen - omkring fødsel
Hvis fodringen er tilpasset således, at tæverne normalt æder op, er foderklatten på buret tegn på, at tæven er i gang med at føde. Tæver, der har født, skal begynde at æde igen dagen efter fødsel. Det er vigtigt, at tæverne malkes rene. Tæverne vil normalt have energi nok til mælkeproduktionen i den første uge, hvor en tæve producerer ca. 11 g mælk pr. hvalp pr. dag, svarende til 55-60 ml om dagen i et kuld på 5 hvalpe. Der anbefales en tomgangstid på 5-6 timer dagligt ved traditionel fodring og 6-7 timer ved individuel fodring, hvor styringen er mere præcis.

Reden
Det er vigtigt at sørge for et godt miljø i redekassen med tilpas temperatur og fugtighed. En lun bund at ligge på og tilstrækkeligt med halm til at lave rede af. Er man i tvivl, om tæven mangler halm, så ’spørg’ hende, dvs. læg halm ind i buret. Vindsluser og læskærme er vigtige for opretholdelse af et godt miljø i kassen, især på vindblæste farme, dog skal vi passe på, at det ikke bliver for tæt i reden. Et lille hul bagerst på redekasselåget overfor redehullet giver en god luftcirkulation i reden.

Loppepulver mod både æg og voksne lopper er vigtigt at have i reden og lægges i redekassen, når den pakkes. Loppeangreb specielt under og lige efter fødslerne kan reducere antal hvalpe i kuldene. Lopper suger blod fra minken, men hopper ned i redematerialet og ligger der. Lopper kan transporteres rundt af mennesker, hunde, katte og fugle. Derfor er det vigtigt, også at behandle hund og kat mod lopper. Lopperne er egernlopper, de kan ikke leve på mennesker. De kan godt bide en enkelt gang, men hopper over på mennesker for at komme væk fra reden.

Næste nyhedsmail udkommer tirsdag den 23. april 2013.

Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning

En travl, spændende og udfordrende tid nærmer sig – hvalpetiden. Hvis I har læst og følger rådgivningens gode råd vedrørende fodring, skal det nok gå godt.  I skal så også huske at overholde de regler, der er, og hvis I skulle have glemt dem, lister vi dem lige op her:

TÆVERNE I HVERT ANDET BUR
Husk! Nu sidder tæverne i hvert andet burrum. En stolpe mellem to fag er ikke et tomt bur.

RØR/HYLDER
Der skal være rør eller hylde i buret hele tiden. Også når hvalpene er helt små. Bruger man kun rør, må de store rør godt sættes fast i toppen af buret, og de små rør kan f.eks. hænges i et stykke ståltråd i siden af buret, så hvalpene ikke risikerer at sætte sig fast i dem, og så tæven stadig kan bevæge røret. Går tæven i et etagebur, hvor der er lukket til overetagen, og hylden er monteret i overetagen, skal der et rør eller en hylde ind i underetagen, indtil der åbnes til overetagen.

HALM
Redekassen skal regelmæssigt forsynes med rigelige mængder halm, og det skal sikres, at der er tilstrækkeligt halm, især i den periode, hvor dyrene bl.a. føder. Halmforsyningen skal dagligt kontrolleres. Når fodringen af hvalpene starter på redekassen, skal der stadig være adgang til halm. Det gøres lettest ved, at der ligger halm på den tomme redekasse, som dagligt rykkes ind over redekassen med hvalpe. Alternativt kan være, at der er en halmbriket i buret. Når hvalpene begynder at forlade redekassen, skal de også have adgang til halm.

REDEKASSEINDSATSER
Er redekassen for stor, når tæven skal føde, må der placeres f.eks. en molersten eller en redekasseindsats. Sten/indsats skal ud, når hvalpene skal sættes ud, da redekassen ellers ikke overholder de lovpligtige mål.

DØDE HVALPE
De døde hvalpe, I samler sammen, lige fra de første fødsler forekommer, opbevares i f.eks. en spand i fryseren, til DAKA kommer, og de skal registreres på dødsfaldslisten med antal.

FRAVÆNNING
Fravænning af hvalpene må tidligst ske 8 uger efter, at de er født. De må tidligst sættes ud, når de er 10 uger gamle, og de skal være sat ud senest, når de er 11 uger gamle. Til hjælp med at holde styr på de mange uger og datoer, kan du via FarmCockpit, under Driftfaglig Afd., hente en pdf-fil, hvor der er anført fødselsdatoer, og så datoerne for hvornår der må fravænnes, udsættes o.s.v. Skemaet kan også hentes som en excel-fil. Så kan du selv rette datoen for den første fødsel, alt efter hvornår på måneden det er og i hvilket år. Hvis der opstår dyrevelfærdsproblemer, inden hvalpene er 8 uger gamle, hvilket skal vurderes i hvert enkelt tilfælde, kan et kuld hvalpe fravænnes før de er 8 uger gamle. Men det kræver, at der ved hvert enkelt kuld laves et notat på tævekortet om årsag til for tidlig fravænning. Dyrlægen kan IKKE gøre det lovligt, ved blot skrive i en rapport, at det er nødvendigt at fravænne før tiden.

Endelig skal de af jer, der endnu ikke har fået rekvireret et aflivningskompetencebevis, se at få det gjort, så I slipper for at skulle på kursus i at aflive mink. Får det bragt i orden inden 1. juni 2013, så I ikke risikerer at ramme ind i en ”flaskehals” ved Fødevarestyrelsen. I FarmCockpit under Driftfaglig afd. er der et lille skriv, der kan hjælpe jer på vej. Der skal udfyldes tre skemaer for hver person, der lovligt skal kunne overvåge aflivning af mink. Har du ikke adgang til en computer, kan skemaet rekvireres ved henvendelse til Driftfaglig afd.

Med venlig hilsen
Kopenhagen Fur, Driftfaglig Afdeling

Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning, uge 18

Rederne – dine eller mine hvalpe?
En del avlere melder om slankere tæver end normalt og senere fødsler, – alt fra én dags forsinkelse og op til flere dage. Når hvalpene kommer, så lad tæven passe dem.  Lyt efter eventuelle problemer eller se efter hvalpe ude i buret fremfor at forstyrre tæven og kuldet i reden i tide og utide.

Fødslerne er på nuværende tidspunkt i fuld gang, og vi kan hjælpe tæven med arbejdet ved at sikre os, at hun har de bedste betingelser: Sørg for, at tæven hele tiden har tilstrækkeligt med halm, så hun kan bibeholde en god rede for at holde kuldet samlet. Der bliver lovet koldere nætter i denne uge, og holder det stik, skal der være rigeligt med halm til tævernes redebygning og opretholdelse.   Det er dog ikke alle tæver, hvor redebygningsadfærden falder dem helt naturligt. Vi ved, at redebygningsadfærden er arvelig, men vi ved også, at selvom en tæve laver en "åben rede", så er det ikke det samme som en dårlig rede. Tæven kan vurdere, at hun og hvalpene har den rette temperatur med den åbne rede. Derfor skal man, når man vurderer, om en rede er god eller dårlig, også huske at se på hvalpene. Er de store, trivelige og siger de "de rigtige lyde", har de det tilpas, behøves tæven ikke nødvendigvis blive markeret som en dårlig redebygger på kortet. Er tæven derimod en utilstrækkelig redebygger med små hvalpe, mistet hvalpe eller hvalpe, der tages fra hende, kan det være en idé ikke at bruge tæven eller kuldet i den fremtidige avlsbestand.

Noget, som tæven og hvalpene til gengæld skal have hjælp til, er at bekæmpe de lopper, der eventuelt har inviteret sig selv ind i den lune rede. Sker det ikke, kan de koste mange hvalpe, hvis angrebet er slemt. Så ses der lopper, bør naborederne også straks kontrolleres. Har reden været pakket med Dimilin og Pulvex fra starten af, så kan Permaforten være god til akutte angreb af lopper. Sebacil kan også anvendes, men dette skal ordineres af dyrelægen.

Fodring
Der er ikke mange ændringer omkring fodring fra sidste uges nyhedsmail: Stadig 5-7 timers tomgangstid anbefales på nuværende tidspunkt, og tæverne skal stadig være nysgerrige. Vandres der igennem hallen 2-4 timer før fodring, bør alle tæver komme op og kigge efter dig. Er dette ikke tilfældet, kan tæverne gøres mere aktive ved at give dem 80-100 gram foder i én til to dage. Dette skal selvfølgelig ikke give urolige hvalpe! Er dødeligheden i forbindelse med fødslerne for stor, kan samme procedure anbefales, samtidig med at dagens udfodring udsættes så meget som muligt. Tråden skal – alt efter tommestørrelse – være slikket ren for foder fra sidste fodring, før fodertildelingen øges. Kurve med udfodringen gennem maj var vedhæftet sidste uges nyhedsmail, og kan desuden hentes i FarmCockpittet, under fanebladet Avl → vejledninger.

Fluer og bekæmpelse – en umulighed eller almen fornuftig praksis?
Allerede på nuværende tidspunkt kan man på varme dage se fluer komme kravlende op fra jorden og sætte sig på solrige flader. Disse få fluer virker måske ikke som et stort problem, men få kan hurtigt blive til mange under de rigtige betingelser. Sørg derfor for at få samlet det gødning op, der ikke rammer gyllerenden samt få samlet det foder sammen, som ikke ligger på fodertråden. Halmen under burene skal fjernes én gang om måneden i sommerhalvåret, og renderne skal tømmes minimum én gang om ugen. Så er de fugtige steder med nærig til pupper og larver i hvert fald blevet reduceret.

Går man dog stadig og venter i spænding på, om der vil komme en synkroniseret klækning af fluer i maj (dvs. der kommer rigtig mange fluer på de første dage med varmt solskin), så kan si-metoden anvendes. Indhent 500 gram overfladesand fra under burene rundt om på farmen. Hæld sandet igennem f.eks. en køkkensi, og tæl da antallet af pupper, der ligger tilbage i sien. Op til ti pupper pr. 500 gram sand er okay, men tælles der over 30 pupper, vil farmen blive invaderet af fluer indenfor relativt kort tid, og en passende bekæmpelse skal påbegyndes straks.

Næste nyhedsmail udkommer tirsdag den 7. maj 2013.

Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning

Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning, uge 19
Fødslerne er nu stort set ovre, og det er tid til at få overblikket over årets avlsresultat, hvis hvalpene da ikke er optalt fortløbende. Vejret under flushingen - med frost i første halvdel og varme i sidste – var fordelagtig for os. Derfor må den store variation i hvalperesultatet samt senere fødsler end normalt skyldes påvirkningen fra kuldeperioden under implantationen samt først i april. Under koldere himmelstrøg end det danske føder tæverne ofte senere, trods omtrent samme parringstid. Sidste år var der skudår, og minken kender ikke kalenderen, hvilket medfører, at antal fødte f.eks. den 29. april i år skal sammenlignes med den 28. sidste år. Noteres erfaringerne fra årets fodring i marts og april og resultatet heraf, kan de indgå i næste års strategi. Sundhedskontrol Sunde hvalpe er runde, har udspændt skind, hvor hårene ikke kan ses, samt virker tungere end forventet , når kuldet tages op i hånden.  Virker hvalpene lette, eller de har "hvide hår", er der noget, som ikke er helt, som det skal være. Kuldet bør holdes under observation, eller hvalpene flyttes.  En tæves yver kan malkes op ca. 1 ½ uge efter fødsel.

En levnet foderklat er ofte tegn på, at tæven er ved at gå fra mælken, eller at hvalpene mistrives. Enkelte mener at kunne få mælkeproduktionen i gang igen med en antibiotikabehandling af tæven, men de fleste vælger at flytte hvalpene. Og her nytter det sjældent kun at flytte nogle af hvalpene. Erfaringen er, at man lige så godt kan flytte alle på én gang.

Skyldes en mindre foderstigning end forventet naturlige årsager, eller er det fedtede hvalpe eller andet, der er på vej? En måde at få klarhed over, om der er noget galt, er at tilse en del af farmen systematisk hver dag. Tilses f.eks. hver 6. rede hver dag, vil hele farmen være kontrolleret på 6 dage. Er der udbrud af fedtede hvalpe, må det forventes, at enkelte kuld bliver fundet ved denne systematiske gennemgang, hvorefter nabokuld naturligvis også efterses. Små tegn på, at noget er, som det ikke burde være, er f.eks. dårlig lugt, uro på farmen, sorte negle hos hvalpene, løs afføring og fedtede frontlåger, forårsaget af tævernes poter. En hurtig indgriben i samarbejde med dyrlægen er afgørende for at minimere tab. Redemateriale skiftes, hvis de er meget fedtede. Antibiotikabehandling af mor og afkom er det mest effektive. Ved en tilsætning til foderet skal det ikke forventes, at det hjælper hvalpene ret meget.

Vand til hvalpene - en avleridé
Der er ingen tvivl om, at tilstrækkelig vandforsyning til hvalpene er afgørende for det endelige hvalperesultat, derfor er gode idéer til at få hvalpene til at drikke nok i rette tid altid kærkomne. Nedenfor ses en avleridé, hvor man har taget en 1,5 tomme slange og skåret et stykke i burets højde. Forneden er den lukket vha. varme og spidset lidt til, så spidsen går lidt ned gennem bundtråden for at sikre, at tæven ikke skubber til vanderen. Vanderen er monteret med to strips, let og enkelt. Vandniplen er lige uden for redekassen, så tæven også kan få glæde af den og vil efterlade en dråbe vand, som hvalpene vil starte med at slikke i sig. Det anbefales, at man ikke fylder røret helt op med vand, men giver tilstrækkeligt til et døgn og derefter supplerer, så der altid er frisk vand i røret. Hermed en god idé givet videre.

Avlsarbejde
Avlsarbejdet, rettet mod næste års avlsresultat, er allerede i gang. Som udgangspunkt bør der højest mistes 1 hvalp mellem første og anden tælling. Dødsfald de første par dage tæller ikke og med anden tælling, mener man 3 – 5 uger efter fødsel. Se også Dansk Pelsdyravls april nummer, hvor der er en række artikler vedrørende fodring, pasning og avlsarbejde.

Næste nyhedsmail udkommer tirsdag den 14. maj 2013.

Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning

De fleste meldinger går på, at minkfødslerne i år er spredt over en længere periode, end vi er vant til, og der er født forholdsvis mange hvalpe i løbet af den sidste uge. De fleste farme melder om en ”forsinkelse” på 1-3 dage. Samme fænomen ses i øvrigt på mange farme i Sverige og Norge. Den store variation i fødselstidspunktet kan give anledning til praktiske udfordringer i forbindelse med fravænning og udsætning, men herom i en senere nyhedsmail.

Flere meldte om tyndere, højdrægtige tæver end normalt, og nu oplever vi opringninger om slanke, lidt urolige tæver og forholdsvis lange tomgangstider hos nogle dyr, selvom man følger vores vejledninger med hensyn til udfodringsmængder og stigningstakst. Kan det skyldes de slankere, højdrægtige tæver kombineret med omslag i vejret fra varmere til koldere? Endelig bør det huskes på, at en 3 – 4 procents daglig stigning i udfodringsmængde kun kan lade sig gøre, hvis man accepterer, at tæverne skal bede om foderet, inden der øges. Tæverne bør naturligvis fodres, så de er rolige og kan passe deres hvalpe på bedste vis. Vores udfodringsforslag er kun vejledende – derfor se på tæverne – de skal være rolige. På den ene side ved vi, at tæverne kan optage væsentligt mere foder i nogle få dage, hvis de får lov til det. På den anden side bør der ikke fodres så henholdende, at vi øger risikoen for at miste tæver af diegivningssyge først i juni. En del tæver var som følge af den langstrakte kuldeperiode, slankere ved fødsel end normalt, hvilket måske gavnede fødslerne. Disse mink har ikke lige så meget at tære af nu i diegivningstiden, så måske var det en idé at mærke dem op og give dem lidt mere foder end de øvrige tæver. De tæver, der har født først, kommer nu ind i den periode, hvor de er mest belastet. De skal give maksimal mængde mælk, og den mælk de producerer, bliver mere og mere energirig. Skal tæverne klare dette pres, skal de have optimale arbejdsbetingelser, og det er det kun avleren/passeren, der kan give dem. Sørg for, at tæven har mulighed for at bibeholde en god, tør og lun redekasse, og at hun får tilstrækkeligt med foder. I den periode, hvor tæven er mest belastet, er det de små ting, der kan være afgørende for, hvordan resultatet bliver.

Ligegyldigt hvor godt man passer på tæverne, er der nogle af dem, der ikke kan stå for presset. I de tilfælde skal man lette presset ved at flytte nogle af hvalpene fra tæven.

Fedtede hvalpe
Nogle avlere er desværre allerede i gang med at behandle fedtede hvalpe, og der venter nok flere  i kulissen. Vi ved ikke, hvor de kommer, men vi ved, at der er nogle farme, der bliver ramt. Det er meget vigtigt, at alle avlere har forberedt sig på at få de fedtede hvalpe, således at de kan gå i gang med behandling samme dag, som de ser det første fedtede kuld. Et tidligt tegn er f.eks. sorte negle hos hvalpene. Behandling består som alle andre år i at skifte redemateriale og behandle tæver og hvalpe med antibiotika. Antibiotikabehandlingen skal ske i samråd med dyrlægen, således at der er størst chance for at få det mest effektive antibiotikum til behandlingen. En meget væsentlig faktor med hensyn til behandlingssucces er at finde de fedtede hvalpe tidligt og få iværksat en behandling med det samme. Overblikket skal bevares, og begynder opgaven at virke uoverskuelig, bør der hentes ekstra hjælp til farmen f.eks. via vikarservice. Desuden kan de fedtede hvalpe med fordel inddeles i tre grupper, hvorefter der startes med behandling af gruppe 2:

1) De milde, der er ramt men stadig trivelige. Disse klarer ofte sig selv.
2) Mærkede hvalpe, ikke trivelige og rygraden ses, men der er tilsyneladende vækst. Mange vil sandsynligvis klare sig med den rette behandling.
3) De meget hårdt ramte, hvor mange sikkert ikke klarer den trods behandling.  En systematisk overvågning af hvalpene er derfor påkrævet i den kommende periode.

Status vedr. kompetencebeviser, aflivning
Der er mange, der har spurgt til, om det kan passe, at de endnu ikke har fået deres kompetencebevis, selv om de har sendt ansøgningen ind i februar måned. Vi har spurgt Fødevarestyrelsen, om de har en del ansøgninger liggende, der ikke er sagsbehandlet. Svaret fra Fødevarestyrelsen er følgende: ”Vi har en del ansøgninger, der ligger til sagsbehandling. Der kan derfor gå tid inden den enkelte modtager sit kompetencebevis. Men det beror også på, at der er mange fejl i ansøgningerne, som gør, at vi er nødt til at kontakte ansøger, eventuelt tillige dyrlægen (på grund af mangler ved dennes attestationspåtegning) hvilket som udgangspunkt også må ske via ansøger.”

Der har også været en del spørgsmål, der går på, om der kun er krav om kompetencebevis i pelsningssæsonen eller ved aflivning hele året. På dette har Fødevarestyrelsen svaret følgende: ”Der skal altid i forbindelse med aflivning af pelsdyr være en person til stede med fornødent kompetencebevis og som fører direkte tilsyn med aflivningen. Der er således ingen forskel på om det er i pelsningssæsonen eller på et andet tidspunkt i året.”  

Næste nyhedsmail udkommer tirsdag den 21. maj 2013.

Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning

Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 21

22. maj 2013

I løbet af den seneste måned har der været en del røre i medierne om miljøkravene til minkfarme – primært om fluer, lugt og afstandskrav.

Dansk Pelsdyravlerforening/Kopenhagen Fur er derfor gået i gang med at indsamle data fra samtlige kommuner, hvor der ligger minkfarme. Det sker for at skabe et overblik over problemets omfang og komme kritikken i møde, hvor den skulle vise sig berettiget. Enkeltsager fra sammenslutninger af vrede naboer til minkfarme bør i offentligheden ikke overskygge den generelle situation i branchen, hvor der med succes er stor fokus på bekæmpelse af flue- og lugtgener på farmene.

Problemer med fluer skyldes ikke lovgivningen, men derimod enkelte farme og nogle steder utilstrækkeligt kommunalt tilsyn. Kopenhagen Furs Tjek På Farmen-konsulenter vil derfor besøge farme, hvor evt. problemer findes. Flue- og lugtgener er udfordringer, der effektivt kan kommes til livs ved hjælp af rådgivning og en målrettet indsats. Alle Tjek På Farmen-besøg vil fremover også inkludere rådgivning om fluebekæmpelse samt gødningsopsamling og -opbevaring.

Dansk Pelsdyravlerforening/Kopenhagen Fur bakker fuldt ud op om kravet om effektiv fluebekæmpelse. Dette krav findes allerede i lovgivningen og opfyldes ved efterlevelse af retningslinjerne fra Statens Skadedyrslaboratorium.

Hvis du som avler vil have genopfrisket gode råd til fluebekæmpelse, så kan du med fordel læse artiklen på side 50-52 i Dansk Pelsdyravl april 2012. Den kan læses online her.

Husk, at alle personer med ansvar for en minkfarm – både avlere og driftsledere - skal efteruddanne sig én gang hvert tredje år – første gang senest 1. april 2014. Der er masser af kurser rundt om i landet – også i nærheden af dig.

Hvis du endnu ikke har været af sted, så gå ind på FarmCockpit og se, hvor og hvornår vi afholder kurser. Kurset hedder Mink Efteruddannelse. Find det, der passer dig bedst og meld dig til. Det er en god idé at få det gjort, inden den næste travle periode banker på døren.

Er du i tvivl om noget, så ring til Lone Geertsen på tlf. 7213 2817 eller til Bente Lyngs på tlf. 4186 1321. Vi kører også disse kurser på engelsk – for udenlandske avlere/driftsledere, - der er også tilmelding på FarmCockpit.

Næste nyhedsmail udkommer tirsdag den 20. august 2013.

Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning

Fodringsanbefalinger august / september

18. august 2013

Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning og Driftfaglig afdeling, uge 34

21. august 2013

Tema- farmerdag i Messecenter Herning med indlæg fra Veterinærrejseholdet

Tema- farmerdagen i Messecenter Herning foregår fredag den 23. august 2013 kl. 9.30 – 16.00 i Hal E, hvor over 35 udstillere viser det seneste til pelsdyrbranchen.

Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold vil præsentere efterårets minkkampagne på Tema- farmerdagen i Herning

Der vil være indlæg kl. 11.00 og igen kl. 13.00, og det vil tage ca. 45 min.

Det kommer til at foregå i auditoriet på 1. sal – indgang Vest.

Som oplægsholdere fra Veterinærrejseholdet kommer dyrlæge Anne-Marie Madsen og dyrlæge Gert Kobbelgaard, og leder af Driftfaglig Afdeling, Hans Henrik Møller vil agere mødeleder.

Der vil blive orienteret om kampagnens formål og omfanget af et kontrolbesøg. I år vil der være 3 typer af besøg, tidsforbruget og indholdet på det enkelte besøg vil derfor variere, alt afhængig af formålet. Fokuspunkterne for kontrollen i år er flg.:

1. Omfang af gruppeindhusning på den enkelte farm
2. Håndtering af syge og tilskadekomne dyr
3. Kontrol med anvendelsen af antibiotika i foderet

Indholdet i de tre typer af besøg vil blive fremlagt, og der vil blive vist eksempler fra tidligere års kampag-ner. Herunder vil Veterinærrejseholdet præsentere konkrete billeder/eksempler og fremlægge rejseholdets vurdering af det viste.

Kopenhagen Fur vil som tidligere år være vært ved en frokost, og frokostbilletter uddeles på selve dagen.

Vi håber at se en masse avlere til årets tema - farmerdag.

Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning og Driftfaglig afdeling

Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning, uge 36

6. september 2013

Ophængte rør kan fungere som hylde
Mange avlere har spurgt, om ophængte rør kan opfylde bekendtgørelsens krav om en hylde, og hvor stort røret i givet fald skal være.

Bekendtgørelsen indeholder ingen specifikation af materiale, form eller størrelsen af hverken en hylde eller et rør. Det er altafgørende, at objekterne tjener bekendtgørelsens bagvedliggende formål. Ophængte rør er derfor lovlige som hylde, hvis røret skaber en hvile- og observationsplads. I så fald skal dyrene også have adgang til et legerør.

Det ophængte rør (hylden) skal være længere end de legerør, som typisk anvendes i dag. Det skyldes, at ophængte korte rør ikke sikrer en hvile– og observationsplads for minken. Hylden skal kunne understøtte minken – også en hanmink - fra bagben til forben. Det ophængte rørs længde vil dermed være afhængigt af rørets diameter, – jo større diameter jo kortere rør og omvendt!

Leif Lau Jeppesen, lektor ved Biologisk Institut ved Københavns Universitet, har i Pelsdyrbladet fra april 2008 bl.a. skrevet følgende om ophængte rør: "Plastrør med en diameter på 11 cm eller netrør af samme dimension kan også ophænges under loftet i buret. Røret skal understøtte minken i hele dens længde og derfor være omkring 25 cm langt. Sådanne rør bruges primært som observationsplads."  

Mink-møddingspladsens ABC
A. Der skal være en fast støbt plads med mur på tre sider i rette højde og afløb til gylletank, til opbevaring af det halm + møg, der skrabes ud under minkburene.

B. Det, der ligger på pladsen, skal overdækkes tæt med f.eks. plastik.

C. Er du i tvivl, hvorvidt du opfylder kravene omring opbevaring, er du velkommen til at ringe til Kopenhagen Rådgivning på 7213 2800, - vi kan også hjælpe dig med at søge om etablering.

Temadag om Aktuel Minkforskning
Tirsdag den 17. september 2013 kl. 9.30-15.45 afholdes den årlige Temadag om Aktuel Minkforskning på Forskningscenter Foulum. Årets temadag har tre hovedtemaer: a) proteinreduktion, b) management, adfærd og velfærd i reproduktionsperioden og c) bidmærker. Derudover præsenteres der ny aktuel forskning om DNA-markører, og om hvorvidt minken har en sød tand. For tilmelding kontakt Tina Albertsen på 8715 7901 eller e-mail [email protected].

Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning

Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 38

17. september 2013

Sommeren er slut, og vi er alle ved at indstille os på, at vi skal gå i noget varmere tøj. Det samme er minkene. Indenfor ganske kort tid begynder vinterpelsen så småt at udvikle sig, og eventuelle skader i denne vil først blive udbedret ved næste pelsskifte.
Det skal derfor sikres, at den pels, der nu udvikles, ikke bliver beskadiget eller svinet til. I den forbindelse er redekassemiljøet en væsentlig faktor. Afgørende for, at minkene kan holde en ordentlig hygiejne i redekassen, er, at der er mulighed for at få et fornuftigt flow af halm gennem redekassen. Det er irriterende at lægge en masse halm ud, for derefter at få lov til at køre det ud, når det ligger under burene, men det er arbejdstimer, der bliver godt forrentet. Specielt i de redekasser, hvor der ikke ruse, er det vigtigt, at der er rigtig meget strøelse til at rense siderne.

Halm alene gør det dog ikke, hvis dyrene har fået for vane at lægge deres ekskrementer i redekassen. Alle redekasser bør derfor ses efter for at kontrollere, at de kun bliver brugt som sove- og hvileplads og ikke som toilet. Det er sent at begynde at vænne dyrene af med at bruge redekassen som toilet, men det skal gøres, for de klatter, der kommer i pelsen fra nu af, bliver siddende helt til pelsningstid. Derfor er det også vigtigt, at gødningsklatter i burene bliver fjernet med jævne mellemrum.
Vi nærmer os det tidspunkt, hvor dyrenes længdevækst er afsluttet, og hvor resten af tilvæksten kun er fedtaflejring. Dermed er vi også kommet til et punkt, hvor der er stigende risiko for, at dyrene fodres i stå.

Fodringen frem til pelsning bliver derfor en balancegang mellem at holde dyrene ved appetit og undgå, at de bliver aggressive overfor hinanden. Der var i 2012 mange problemer med fedtlever blandt hvalpene. Disse problemer skal vi helst undgå i 2013.

Som det fremgår af ovenstående, nærmer pelsningstiden sig med hastige skridt. Og det kommer til at gå meget stærkt lige pludselig. Der er bukkejagt, efterårsferie og andre sociale arrangementer, og lige pludselig er det pelsningstid. Belært af bitre erfaringer: Begynd allerede forberedelserne til pelsning nu!

Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning

Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 39

26. september 2013

Nu har vi passeret efterårsjævndøgn, så hormonerne begynder at rumstere, hos især hannerne. Det betyder, at vi skal være særligt opmærksomme på, om der kommer uro blandt dyrene. Ekstra beskæftigelse i form af halmbriketter eller andet materiale kan reducere unødig uro blandt dyrene.

Avlsarbejde
Potentielle avlsdyr er valgt ud fra reproduktionsresultatet, nu kommer næste valg ud fra kropsvægt og pelsegenskaber.
Flere vejer hvalpe nu, hvor kropslængden er færdigudviklet. Denne vægt anvendes som kriterium i avlsarbejdet. Husk at man bør lægge ekstra gram til kropsvægten (ca. 15g pr ekstra hvalp) for at få minkens reelle størrelse, hvis hvalpen har gået i et stort kuld. Kuldstørrelsen har negativ indflydelse på kropsstørrelsen helt indtil pelsning. Altså, vejer en han 3200 g og er født i et kuld på 10, så er hans reelle vægt ca. 150 g højere, altså 3350 g.
Vælg ca. 3 X antal nødvendige hanner og 2 X antal nødvendige tæver som tommelfingerregel, som de endelige avlsdyr vælges iblandt.
Studer trafiklyset og find styrker og svage sider hos de forskellige farvetyper. (Bemærk, at der er sket en ændring, idet man kan få slettet typer med få skind, så det er lettere at overskue de vigtige typer). Tag en snak med din rådgiver og vurder, hvad der skal prioriteres, og hvad der evt. helt skal skiftes ud. Er man utilfreds med to af egenskaberne; frugtbarhed, kvalitet, velvetprocent og størrelse, anbefales det at indkøbe både avlstæver og avlshanner. Et for lille indkøb hjælper som dråber i havet. Indkøbes derimod ca. 25% nye hanner og 10% nye tæver igennem flere år, vil det kunne ses på farmens niveau. Oversigten over prisindeks / værdital giver et godt første overblik, men Produktionsårsstatistikken og Salgsstatistikken bør også analyseres. Produktionsårsstatistikken viser farmens udvikling i forhold til den generelle udvikling de seneste tre år. Kontroller lige, om farmen måles mod Danmark. Nogle avlere, der er vant til at ligge højt i kvalitet og velvetprocent, oplever et fald i år. Dette behøver ikke at betyde, at skindene er blevet dårligere. Det faktum, at den generelle velvetprocent er steget markant, bevirker, at farmene nu ikke længere er så meget foran i velvetprocent. De merpoint, det har givet, er nu blevet reduceret, hvorved værdital i kvaliteten falder ned mod gennemsnittet på 100. Salgsstatistikken viser indeværende sæson. Her er det muligt at måle sig op mod landet, landsdelen og ikke mindst fodercentralen.

Fodring
Fodringen fra 1. oktober og frem til pelsning skal praktiseres på en måde, så dyrene bibeholder deres appetit, og dermed har positiv tilvækst hver dag. Fodringen i denne periode er en balancegang, - fodres der for hårdt, fodres minkene i stå, - og fodres der for svagt, risikerer man, at dyrene bliver aggressive.
Fodres der én gang dagligt kombineret med fordeling af foder, skal der ved fordeling af foderet ligge så meget foder, at alle de dyr, der har spist alt foderet, kan få en lille klat foder (typisk en klat på hvert 4.-6. bur). Ved fordeling af foder fjernes alt foder fra de dyr, der ikke har spist hele rationen fra dagen før.
(Se i øvrigt foderanbefaling for 4. kvartal, der sendes ud i slutningen af denne uge).

Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning

Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 41

8. oktober 2013

Fodring og Pasning
Vi går nu ind i den sidste tid før pelsning. Fodringen er nu lidt sværere, fordi det som tidligere omtalt er lidt af en balancegang. Det er nu, vi kan fodre dyrene i stå, hvilket er uheldigt af flere årsager. For det første stopper tilvæksten, hvis minkene fodres i stå, og det kan tage lang tid, inden de kommer i gang igen. Hvis de fodres i stå sidste halvdel af oktober, kan det meget vel betyde en nedsat størrelse. For det andet er det også nu, at risikoen for at minkene får fedtlever eller gul fedt, som det også kaldes, er størst. Fedtlever udvikles typisk hos store hanhvalpe. For at reducere risikoen for dødsfald forårsaget af gul fedt, og at dyrene fodres i stå, skal der fodres, så dyrene bibeholder deres appetit. De bør have en positiv tilvækst hver dag (i gennemsnit 10-15 gram på nuværende tidspunkt).  Men det er ikke så vigtigt, om tilvæksten hedder 12 eller 14 gram pr. dag, - det er langt vigtigere, at de har en positiv tilvækst. Se i øvrigt en mere udførlig beskrivelse i den udsendte fodringsanbefaling.

Avlsarbejde
Lige nu vælger vi avlsdyr til næste sæson. Det er fortsat vigtigt, at man ser på sine produktionsstatistikker og overvejer indkøb af nye avlsdyr, som det blev omtalt i sidste nyhedsmail.  Dette arbejde er hele grundlaget for en forbedret produktion; avlsresultat og skindpris og dermed den samlede indtjening.

Udvalgskriterierne er som udgangspunkt i følgende rækkefølge:
1) Sunde og robuste dyr
2) Mange hvalpe - Gode reproduktionsegenskaber
3) Størrelse
4) Velvet – Velvet 2 (alt efter type)
5) Kvalitet
6) Farve og renhed (i nogle mutationstyper, eks. Silverblue, Safir osv.) 

Farvemutanterne har haft opkøbernes interesse i de senere år. Hvorvidt det også vil forholde sig sådan i fremtiden, er svært at spå om. Men hvis man ønsker at udvide sin bestand af en given type, kan det være, at der findes muligheder på din egen farm. For eksempel er Pearl en Palomino silver. Man kan altså bruge den til at lave både Palomino og Silverblue. Palomino parret med Pearl giver 100 % Palomino hvalpe, der alle er bærere af Silverblue. Og Silverblue parret med Pearl giver 100 % Silverblue hvalpe, der er bærere af Palomino.

Hvis der er spørgsmål om disse – og andre muligheder, er man altid velkommen til at ringe til en af konsulenterne og få en lidt mere udførlig beskrivelse af det. 

Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning

Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 43

22. oktober 2013

Fodring og management
De første vejninger af dyrene er i gang, pelserierne klargøres, og vejret bliver koldere, vådere og mørkere. Selvom det er en travl periode med færre lyse timer, så er fodringen og pasningen af minkene lige så vigtig nu og resten af året, som den har været indtil nu. Minkene skal ikke fodres i stå, så bruger vi tommelfingerreglen med 4-5 timer uden foder på tråden, vil minkene stadig have en daglig tilvækst uden at gå fra foderet. Minkene SKAL være ude i buret og interesseret, når fodermaskinen kører forbi. Hav allerede nu fokus på den huldstyring af avlsdyrene, der skal igangsættes, så snart disse dyr er udvalgt. Selvom der vejes og sorteres, så er halm vigtig for minkene nu, så sørg for, at de har adgang til rigelige mængder af halm.

Fluer og lopper
Gøres der en indsats nu, så vil man kunne reducere overvintrende pupper fra lopper og fluer, så et eventuelt problem enten mindskes eller forsvinder til næste år. Men det kræves, at de voksne lopper og fluer fjernes nu, inden de når at lægge æggene.

Sortering af mink
Husk at have fokus på sorteringen af mink, der starter snart. Lad være med at koncentrere dig om, hvor mange mink, du kan sortere om dagen, men hold i stedet fokus på, at det er de rigtige dyr, der udvælges, da de dyr, der udvælges nu, vil påvirke avlsarbejdet de næste år.

Aflivning af mink
Al aflivning af mink på farmen skal foregå i tilstedeværelse af – og under direkte tilsyn af – en person med kompetencebevis i aflivning. Har man min. 3 års erfaring med mink, kan man få kompetencebeviset ved at indsende 3 blanketter til Fødevarestyrelsen. Har man mindre end 3 års erfaring med mink, skal man på et såkaldt aflivningskursus. Bygholm Landbrugsskole er p.t. den eneste udbyder af disse kurser. Vi ved dog, at kurserne er booket godt op, og at der er ventetid, så har man ikke styr på det endnu, er det på tide.

Pelsning
Er pelseriet ikke klargjort, er det ved at være tid til det: Både maskiner og redskaber skal fungere, men også arbejdsmiljøet skal være i orden.

Kvalitetskontrol til den kommende pelsning
Det er ved at være sidste udkald for tilmelding til kvalitetskontrol til den kommende pelsning. Tilmelding kan ske til Avlerservice på tel. 4326 1255.

Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning

Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 45

10. november 2013

Ny avlssæson starter nu
Forberedelserne til næste avlssæson starter nu, når pelsningen starter. Derfor er det vigtigt, at så snart der er pelset en række eller en hal, så flyt avlsdyrene ud enkeltvis og sæt dem på avlsfoder. Hannen producerer sæd allerede i december, derfor skal testiklerne være på plads og ude af fedtet. Det kan med fordel tjekkes, om begge testikler er sunket ned i første halvdel af december. Testiklerne vokser indtil marts, så tænk ikke på størrelsen i december. Både hanner og tæver anbefales at være i huld 3 i december.

Det er stadig en hårfin balance mellem at give for meget og for lidt foder. Det er også vigtigt, at fodringsstrategien bibeholdes, indtil de sidste dyr er pelset. Det nytter ikke, at de dyr, der pelses sidst i perioden, bliver fodret dårligere, fordi pelsningsarbejdet tager al opmærksomhed. 

Pelsning
Lige nu ser vi resultatet af vore anstrengelser, - vi er til eksamen, siger nogle. Pelsningsarbejdet er umådelig vigtigt. Både avlsarbejde og pasning kan hurtigt sættes over styr ved en dårlig pelsning. Der kan tabes rigtig mange penge ved, at pelsningsarbejdet ikke udføres optimalt. Sørg for, at maskinerne er indstillet korrekt og tjek de enkelte arbejdsgange. Og lav daglig tjek på pelsningen på de skind, der tages ned af tørreriet.

Kopenhagen Fur har lavet nogle vejledninger til forskellige dele af pelsningsarbejdet. Filerne består af billeder med tilhørende tale. Man skal være koblet på FarmCockpit for at finde dem. De ligger under: AVLER- SKIND-Pelsning-Pelsningsvejledning. Filerne hedder indledning, flåning, skrabning og taning. Når man vil se dem, skal man have lidt tålmodighed. Der er mange billeder, og det tager tid at få frem. De kan også downloades, hvis de skal bruges ofte. Desuden kan de printes ud til at have liggende f.eks. i kaffestuen.

       
Kurser
En ny række af lovpligtige kurser er lagt på FarmCockpit.

Alle personer med ansvar for driften af en minkfarm skal efteruddanne sig senest 1. april 2014. Kurset hedder Mink Efteruddannelse og er for minkavlere og deres driftsledere.

Medarbejdere uden den nødvendige uddannelse eller erfaring skal på et Minkpasserkursus senest 4 uger efter ansættelsen. Kopenhagen Fur afholder disse kurser på dansk og på engelsk. Kursusmaterialet fås derudover på russisk og polsk.

Fra 1. januar 2014 vil minkpasserkurset blive afsluttet med en simpel prøve for at sikre, at medarbejderen har forstået kursets indhold. Prøven skal bestås for at få et kursusbevis. Derfor hvis du sender minkpassere på kursus, så skal du som avler sørge for, at de er motiverede for at modtage undervisning, ellers kan de måske ikke bestå prøven.

Kig under KURSER på FarmCockpit og tilmeld dig selv og/eller din medarbejder, – eller ring/skriv til Lone Geertsen på tlf. 7213 2817 / [email protected]

Kurserne vil også blive annonceret med dato og sted i Dansk Pelsdyravl november 2013.

Næste nyhedsmail udkommer tirsdag den 19. november 2013.

Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning

Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 47

19. november 2013

Pelsning
Pelsningen er godt i gang rundt omkring, og al snak om den sig stærkt nærmende jul er forstummet i pelsdyravlerhjemmene. At der trods alt stadig er et stykke tid til jul, vidner temperaturerne om. Det er mildt, og det er fugtigt. Det er på mange måder dejligt, da det gør arbejdet med at fodre og passe dyrene lettere.
Det giver dog også anledning til udfordringer, da det ikke er optimalt vejr at aflive lyse mink i. Husk at sørge for, at aflivningskassen hver dag er tilstrækkelig rengjort, og der er rent materiale i bunden til at suge den værste fugt fra dyrene. Dette materiale skal skiftes efter behov gennem dagen.

Ligeledes er det en udfordring at få afkølet kroppene fra de aflivede dyr. Vi har endnu ikke hørt om varmeskader på grund af for dårlig afkøling, men vi har hørt om enkelte steder, hvor der er dukket mink op, hvor skindet er grønt på bugsiden, hvilket indikerer, at man er tæt på en varmeskade. Så sørg for, at kroppene fra de aflivede mink kommer til at ligge helt adskilt, når de skal afkøles, og hvis det er nødvendigt, skal der også sørges for god ventilation i det rum, hvor kroppene står til afkøling. En helt optimal afkøling er absolut nødvendig, hvis kroppene skal pakkes og sendes til pelseri.

Sluttelig er det milde vejr mange steder medvirkende til, at det er en udfordring at få skindene tørret optimalt. Er det helt håbløst, er der 2 muligheder. Der kan etableres ekstra affugtning i tørrerummet, eller der kan vælges at tørre færre skind pr. dag og dermed øge mængden af frosne skind. Den første løsningsmodel er naturligvis en ekstra omkostning, og den anden løsningsmodel er irriterende, da den bryder den planlagte rytme, men er der problemer med tørringen, SKAL der findes en løsning. Det duer ikke, at man tænker: ”Det går sgu nok”.  Skindene skal være korrekt tørret for, at de er så lagerstabile, at de kan holde sig, indtil køberne af dem sender dem til garveriet.

Ser vi bort fra de udfordringer vejret giver, lyder det til, at vi får en ret god produktion i år. Der er mange meldinger om store mink i år, og at den bedre størrelse ikke ser ud til at være gået ud over hårkvaliteten. Med den vækstsæson, vi har haft, er der intet overraskende i det, men det er dejligt med en sådan sæson efter det dårlige år 2012.
Vi håber, at resten af sæsonen bliver rigtig god for jer alle sammen. Skulle der opstå problemer, er telefonen altid åben.

Høring af de statslige vandplaner
Fristen for afgivelse af høringssvar om de statslige vandplaner er ved at rinde ud. Hvis du endnu ikke har undersøgt, hvilke konsekvenser planerne har for dine jorder, og om du derfor bør afgive et høringssvar, så kontakt din planteavlskonsulent hos den lokale landbrugsforening.
Høringssvar skal være modtaget hos Naturstyrelsen senest den 23. december 2013 kl. 12.00.
Du kan læse nærmere om vandplanerne via dette link: http://www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Vandplaner/Offentlig_hoering/

Næste nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning udkommer tirsdag den 3. december 2013.

Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning

Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 49

3. december 2013

Pelsning og management
Pelsningen er godt i gang. Husk at se resultatet af årets produktion og få et indtryk af styrker og svagheder. En nem og hurtig måde at få et overblik på er at gennemgå et repræsentativt antal skind pr. farvetype. De bedste smides til højre, og de dårligste til venstre. Når de to stakke med gode og dårlige skind er tilpas store, gennemgås de efterfølgende. De dårlige grupperes efter dårligdom, pelsningsfejl, for flade, for åbne, for tykke og grovhårede osv.  Pelsningsfejl er en sag for sig, medens pelsegenskaber, såsom fylde, dækhårstype og hårlængde alle har et arveligt element og derfor kan ændres ved valg- og indkøb af avlsdyr. Skriv ned, hvis noget skal ændres til næste år. Læg en plan over, hvornår hannerne skal finsorteres. En del avlere foretrækker at lade de bedste avlshanner parre både formiddag og eftermiddag under omparringen for derved at fremme skindniveauet. Andre fokuserer mere på avlsresultatet og forsøger at få tæverne parret to på hinanden følgende dage under omparringen. I alt tre gange parring.  Uanset hvilken parringsstrategi der følges, anbefales det at finsortere hannerne for at få rettet op på de fejlsorteringer, som alle laver. Finsorteres nu, kan de dårligste pelses, sker det først i januar eller februar, bør de dårligste hanner placeres i reservegruppen eller f.eks. kun anvendes i første parringsrunde.

Mærk om hannerne har testiklerne på plads. Hanner med kun én testikel må ikke bruges i avl, heller ikke hvis den er kommet ned i januar.

Fodring og huldstyring
Huldstyring handler om at få dyrene i den rigtige/naturlige kondition, så de kan reproducere bedst muligt. Bliver dyrene utilsigtet for urolige, skal fodertildelingen straks øges. Netop nu skal ungdyrene af med hvalpefedtet og glem ikke avlstæver, der har gået med en hanhvalp, da disse ofte er i god huld. Når man har fundets dyrenes vedligeholdelsesniveau, kan man så småt begynde at fodre efter det ønskede huld. Alle avlsdyr skal gradvist komme i kondition til næste avlssæson. Hvis det ikke allerede er gjort i forbindelse med pelsning, så er det på høje tid at placere avlsdyr enkeltvist og gerne efter størrelse. Så bliver huldstyringen lettere gennem vinteren.  Når minken sidder alene, aftager dens foderoptagelse normalt automatisk.  Se anbefalingen i ”Riv ud” vejledningen på midtersiderne af Dansk Pelsdyravl i november nummeret, samt den faglige artikel om huldets betydning for hvalperesultatet. 

De fleste fodercentraler begynder i december måned at levere foder 3 gange om ugen, og i nogle tilfælde kun 2 gange om ugen. Her skal avlerne være vågne overfor vejrudsigten. Det nytter ikke at stå med slanke dyr og få foder til 3 dage, uden at der er bestilt ekstra foder, hvis der samtidig varsles hård frost og blæst.

Næste nyhedsmail udkommer tirsdag den 17. december 2013.

Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning

Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 51

18. december 2013

Pelsningen er for de fleste vedkommendes ovre på nuværende tidspunkt, og de fleste er også ved at have sat dyrene på plads her til vinter. På alle måder håber vi på, at det bliver vinter på et tidspunkt, både på vores markeder men også i gerne i Danmark. Hvis vejret vedbliver med at vise sig fra den milde side, betyder det, at vi skal være ekstra opmærksomme på at få dyrene i det rette huld. For at hjælpe på denne del skal vigtigheden af at samle de mindste og de største tæver og hanner påpeges, f.eks. de 10-15% i hver gruppe, da det gør det lettere at huldstyre.

Hannerne bør nu være i huld 3 og nå huld 2 lige efter nytår. Tæverne skal ligeledes på nuværende tidspunkt være i huld 3 men behøver ikke nå huld 2 før sidste halvdel af januar. Se også sidste nummer af Dansk Pelsdyravl, hvori der er 4-sidet riv-ud-ark vedr. fodring og pasning fra pelsning til fødsel med henblik på optimalt hvalperesultat i 2014. Desuden ses i dette nummer en artikel med en række praktiske anbefalinger og redskaber, som har hjulpet til at øge hvalperesultatet hos de involverede avlere.

Skindgennemgang
Som tidligere nævnt er det også et godt tidspunkt at gå sin produktion igennem for stærke og svage sider. Og når man nu er i gang med at se sin produktion igennem, hvorfor så ikke tage de bedste skind fra og få dem udstillet til én af vores udstillinger rundt om i landet i januar måned. At gå sin produktion igennem og finde sine bedste skind har større betydning end det at vinde en ærespræmie. Så hermed en opfordring til at deltage i årets skindudstillinger.

Vi vil gerne benytte lejligheden til at sige alle danske pelsdyravlere tak for et godt samarbejde i 2013 i håbet om, at det kan fortsætte også i 2014.

Med ønsket om en rigtig glædelig jul og godt nytår,
Kopenhagen Rådgivning