Farm Rådgivning KF - 2015
2012 - 2013 - 2014 - 2015 - 2016 - 2017 - 2018 - 2019
---------------------------------------------------------------
Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 2
Efter en forhåbentligt veloverstået jul og nytår venter vi nu spændt på åbningsauktionen senere på ugen. Uanset prisniveau lægges grundlaget for en konkurrencedygtig produktion via udvælgelsen af avlsdyr, parringen af de rigtige dyr samt en optimal huldstyring igennem vinter og forår.
Markant ændrede salgsstatistikker
Skindstatistikkerne er blevet markant forandrede fra og med den kommende januar auktion. Værditallene i kvalitet, størrelse, farve og renhed vil spredes væsentligt mere end i den forgangne sæson. Desuden vil højkvaliteterne Platinum og Purple blive præmieret lidt mere, ligesom Velvet 2 vil blive fremhævet hos Brown/Glow, Mahogany og Black, mens Velvet 1 præmieres hos lysere typer. Mange avlere vil således have vanskeligt ved at sammenligne januar-statistikkerne med sæson 2013-2014. Ændringerne skyldes ønsket om endnu tydeligere at vise, hvilke skindtyper der opnår de højeste priser samt vise farmens styrker og svagheder indenfor de respektive farvetyper. Endeligt vil en større spredning i værditallene gøre det lettere at se effekten af eventuelle ændringer i farmdriften, avlsarbejdet eller pelsningsarbejdet. Ændringerne vil blive udførligt beskrevet i Dansk Pelsdyravls januar nummer. Desuden vil en omtale af ændringerne blive lagt ind under nyheder i Farmcockpittet.
Husk at deltage i skindudstillingerne
Tiden nærmer sig for årets skindudstillinger. Vi bryster os af, at vi i Danmark har Verdens bedste produktion af minkskind. Den position skal vi bibeholde ved hele tiden at holde os opdateret om, hvordan nutidens og fremtidens minkskind skal se ud. Her er udstillingerne et vigtigt sted at gå hen for at få information, bedst ved selv at deltage og måle sig op mod kollegaernes topskind.
Vinterhuldstyring
På nuværende tidspunkt bør hannernes testikler være ude af kropsfedtet, hvilket svarer til, at de er i en huld 2. Dyrene er slanke, rørformede med en markeret stribe mellem bagbenene. Er de ikke det, øges risikoen for en højere goldprocent og en dårligere parringslyst. Konsekvensen af eventuelt for fede enkelthanner på nuværende tidspunkt bør derfor være kun at anvende disse til første parring eller placere dem i reserverækken. Hanner bør holdes omkring huld 2 frem til midten af februar. Avlsdyrenes fedningsgrad er forskellig. Er der tvivl om, hvorvidt hannerne er slanke nok, kan det anbefales at mærke efter, om testiklerne er ude.
Tæverne bør nu være i huld 3, på vej mod huld 2, der ønskes opnået i slutningen af januar.
For at gennemføre en tilfredsstillende huldstyring gennem vinteren er det en nødvendighed, at alle dyrene ses og huldvurderes 1 til 2 gange om ugen, således at fodertildelingen kan tilpasses efter behov. Husk altid at tage højde for vejrlig. Kulde og blæst øger foderforbruget. Det betyder også, at der kan være stor forskel på foderbehovet for at holde samme huld ude i en to-rækket hal og inde i en lukket hal.
Se i øvrigt også vores nyhedsmail fra uge 51 2014, hvor blandt andet anbefaling vedr. huldstyring og vejehold er grundigt beskrevet, klik her.
Næste nyhedsmail udkommer tirsdag den 20. januar 2015.
Godt nytår og med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning
Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 4
Januar-auktionen
Januar-auktionen var en kæmpe nytårsgave til os alle. Midt i glæden over den meget positive overraskelse skal vi ikke glemme at se på de signaler, som auktionssalget udsender.
Januar-auktionen styrker det, der er set på de seneste auktioner. Kunderne vil give mange penge for gode skind, der er store. Samtidig må skindene ikke være for langhåret.
Den meget store prisforskel på de gode og de dårlige varer må få alle avlere til at overveje, om det er de ”rigtige” mink, man har gående på farmen. Vi kan ikke konkurrere på fremstillingsprisen, men vi kan frembringe et produkt, der er bedre betalt end vores kollegers.
Fornemmer man, at ens avlsdyrsbestand ikke er optimal, er der stadig avlsdyr at få hos nogle gode avlere, der godt kan undvære lidt. Ellers er der muligheden for se frem til næste avlssæson ved allerede nu at bestille parringshanner eller udsættertæver fra de avlere, der avler de mest lønsomme mink.
Fluer og lopper
Vi kan konstatere, at det ikke er på grund af en usædvanlig hård vinter i Danmark, at priserne på minkskind er steget. Vi har haft en meget mild – og indtil videre meget fugtig – vinter. Dette har været en stor fordel med hensyn til at få rengjort farmen efter sidste års produktion. Vi har i mange år haft fokus på flue og loppeproblemer, og det vil vi også have i år.
Det har vi, fordi vi i en meget lille andel af de klager, der er kommet på grund af flueplager, har registreret, at der er et problem.
En ordentlig rengøring af farmen her i vintermånederne er ikke en sikker måde at undgå problemer med fluer og lopper, men det er stor hjælp.
Observer jeres dyr
Ellers er der kun at sige, at I skal passe godt på jeres dyr (det er jeres forsikring for indkomst næste år). Observer dyrene hver dag, og huld-vurder dem mindst én gang om ugen. Har I mink, der ikke spiser i 2-3 dage, skal disse ikke anvendes i avl. Det er sædvanligvis her i vintermånederne, at dyrene viser deres negative sider rent adfærdsmæssigt. Det gælder også den arvelige egenskab for pelsgnav. Finder I avlsdyr, der er begyndt at gnave i deres egen pels, skal disse ud af avlen.
Mink er ét af de husdyr, der betaler allerbedst for at blive passet godt. Har jeres mink det godt her i vintermånederne, har I alle muligheder for også at have det godt næste år. Så pas nu rigtig godt på jeres dyr!
Næste nyhedsmail udkommer tirsdag den 3. februar 2015.
Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning
Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 6
Mens vi spændt venter på resultatet af næste auktion, må vi ikke glemme dyrene på farmen.
Hanners huld
Hannerne har i løbet af december og januar produceret sæd til brug i marts. Nu skal hannerne have energidepoterne fyldt op. Hannerne skal i løbet af februar stige til huld 3 inden parring. Samtidig skal de være aktive, så de er i kondi til at løbe ”Marathon” i marts.
Tævers huld
Tæverne skal holdes slanke i februar men med plads til, at de kan blive flushed, dvs. fodret moderat restriktivt i en lille uge for derefter at blive fodret efter ædelyst i 3-5 dage. Tæven anbefales at være i huld 2 i februar for ligesom hannerne at stige til huld 3 ved parring.
Huldvurder 1 gang pr. uge. Og juster fodermængden derefter. De, der har vejehold, har et godt redskab til at se, hvor meget kropsvægten ændrer sig ved den aktuelle fodring.
Er enkelte dyr utilsigtet kommet ned i huld 1, skal de straks mærkes og gives maksimal fodertildeling, gerne dobbeltration, indtil de igen er i huld 2. Om nødvendigt fodres flere gange dagligt. Sættes en sluse foran redekassehullet hos huld 1 tæver og fyldes redekassen ekstra godt med halm, vil hun hurtigere komme sig.
Foderbehov
Hold øje med vejrudsigten og bestil ekstra foder i kolde perioder. Som en tommelfingerregel øges foderbehovet med 3 – 4 gram for hver grad, luften føles koldere, som følge af temperaturfald eller øget blæst. 10 grader koldere øger således foderbehovet med skønsmæssigt 30 – 40 gram ved et energiindhold i foderet på ca. 120 Kcal/100 gram foder.
Som skrevet i sidste nyhedsmail: Dyr, der udviser uheldig/unormal/utilsigtet/negativ adfærd, bør pelses eller som minimum udelukkes fra avl.
Sørg for at minken ligger lunt, at den har halm nok og sæt evt. vindslusen i særligt kolde dele af farmen. Tjek, at der er adgang til vand.
Næste nyhedsmail udkommer tirsdag den 17. februar 2015.
Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning
Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 8
Marts måned nærmer sig igen, altid lidt før end forventet. Tiden for parring rykker derved nærmere, og vi skal have gjort de sidste ting klar nu. Har man ikke allerede en plan klar for, hvordan det skal forløbe, ja så er det nu, den skal laves. Skal de bedste hanner parre så mange som muligt om, eller skal nogle typer parres 3 gange?
For høj goldprocent
Enkelte avlere har oplevet, at testiklerne hos nogle af hannerne ikke var så udviklet som forventet umiddelbart før parring. Er der en type, hvor goldprocenten flere år i træk er for høj, vil vi foreslå en ekstra testikelkontrol nu inden parring, så hanner med dårligt udviklede testikler kan fjernes eller om nødvendigt kun bruges i første parringsrunde. Vi hører meget gerne fra jer, hvis I har lignende erfaringer.
Parringstrategier
Hvis de bedste hanner skal bruges ekstra meget i om-parringen, er det vigtigt, at de står på samme måde i alle blokke, eksempelvis de 3 første pladser i hanblokken eller altid på højre side af gangen, hvis hannerne er placeret med én i hver blok. Det vigtigste er, at medarbejdere og andre altid ved, hvilken han der er den foretrukne. Ved at lade de bedste hanner parre så mange som muligt om, løfter man sin avlsfremgang. I de tilfælde hvor det ikke er samme han, der parrer om, vælger man sidste han som faderen, hvis man bruger avlsprogram.
Har man en for høj goldprocent, er der avlere, der har haft stor glæde af at parre så mange som muligt af tæverne 3 gange, - især hos de sorte og de blå mink kan det betyde en væsentlig reduktion i goldprocenten. Hvis det går godt med parringen, kan ca. 40-50% af tæverne blive parret 3 gange. Vi vil ikke anbefale at blive ved med at prøve at få parret en tæve 3 gange. Vil hun ikke parre 3. gang, første gang hun kommer til en han, så sættes hun på plads og prøves ikke mere. Vælger man at parre mange tæver 3 gange, er det ikke realistisk kun at bruge de bedste hanner i om-parringen, her må man så gå på kompromis.
Hvem der reelt bliver far til hvalpene ved 3 parringer er ikke muligt at sige, derfor vælger mange at skrive nr. 2 han på kortet, på den måde kan kortet skrives færdigt ved 2. parring, og kommer der en 3.parring, sættes bare et kryds.
Hvad der er den bedste løsning på din farm, afhænger af hvordan man bedst får det til at fungere.
Hvilken parringstrategi, man vælger, bør i høj grad være ud fra en vurdering af ens stærke og svage sider. Vi vil dog kraftigt anbefale, at tæver der accepterer hannens tilstedeværelse i buret, men som ikke er set parre, afprøves som de første dagen efter. Normalt ses, at omtrent halvdelen da lader sig parre. Resultatet er, at flere kan om-parres på korrekt tidspunkt 8 – 9 dage efter første parring. Ved fejlagtig parring 1 + 7 er set en, om ikke høj så en acceptabel kuldstørrelse, men goldprocenten var alt for høj.
Fodring
Det er nu, vi starter flushing på tæverne. Flushing er en reduktion i foder efterfulgt af en fodring efter ædelyst. Hvis man har planlagt at starte parring d. 3 marts 2015, anbefales det at starte flushing 10-12 dage før parringens start, hvis huldet tillader det. Se også vores vejledning." Anbefaling vedrørende fodring, huldstyring og management fra pelsning 2014 til fødsel 2015. Klik her. Anbefalingen kan også findes i Farmcockpittet.
Eksempel
Tæver
Torsdag den 19. februar reduceres foderet med 20% i 8 dage (hvis huldet tillader det, - ellers startes med reduktionen lidt senere). Fredag den 27. februar fodres kraftigt (450 g/tæve). Denne fodringsmængde holdes 5-7 dage, indtil parringerne kører godt. Derefter går man ned på mere normal foderration. I praksis vil det normalt være ca. 20-30 % over det niveau, der blev udfodret midt i februar svarende til 180 – 250 gram, afhængig af vejret og farmens indretning. Først efter om-parringen øges fodermængden igen med 50-75 g/tæve afhængig af vejret. Fodring i drægtigheden vil blive omtalt i kommende nyhedsmail.
Hanner
Allerede nu er der mange, der fodrer hannerne relativt kraftigt for at sørge for, at de er rolige og har masser af energi til den kommende parringssæson. Er hannerne i det rette huld, kan de med fordel tildeles ekstra foder fra det tidspunkt, hvor tæven trækkes lidt i foder. Som tommelfingerregel kan hannerne æde det ekstra, tæverne bliver trukket.
Næste nyhedsmail udkommer tirsdag den 3. marts 2015.
Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning
Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 10
Så er det allerede marts igen, og aktivitetsniveauet på farmen stiger for dyr og mennesker.
Fodring
Foderrationen skal være tilbage på normalt niveau. Det er ikke ønskeligt, at tæver kommer sig for meget gennem de næste uger. Vi ved, at det påvirker hvalperesultatet positivt, hvis vi kan fodre til tæverne igen i implantationsperioden, og det kan vi kun, hvis de ikke er blevet for fede gennem parringsperioden.
Man kan med fordel fodre om eftermiddagen efter endt parring. Nogle bruger med succes tommelfingerreglen, at der skal være tom tråd 4-6 timer.
Det kan være en god investering at huldvurdere tæverne imellem første og anden parring eller efter endt parring. Alternativt kan man markere de tæver, der er fede, når man har fat i dem i omparringen. De fedeste (det anbefalede huld er 3) markeres på avlskortet og samles, når de flyttes i fødeburene. Herefter fodres de, så de stadig er nysgerrige ved fodring, hvilket betyder, at de nok skal fodres knap så hårdt som de øvrige tæver, så de dermed holder den huld, de har fået opbygget gennem parringsperioden. Disse tæver må endelig ikke slankes, da det vil resultere i færre hvalpe.
Avl og management gennem parringen
Er prioriteten at forbedre skindkvaliteten, skal farmens bedste hanner parre så mange tæver, som de orker. Det forventes, at 85% af hvalpene stammer fra den han, der er brugt i omparringen, så få brugt de bedste hanner mest muligt i omparringen.
Alle tæver skal omparres 8-9 dage efter første parring for at minimere goldprocenten. Vil den planlagte han ikke omparre mere end én gang om dagen, skal tæven ind til en anden han, – også selvom han måske kun er 2. prioriteten. Det er vigtigere, at tæven bliver parret med den næstbedste han, end at hun ikke bliver parret.
Nogle avlere vil gerne parre nogle typer tre gange (1+8+1 eller 1+9+1), og dette kan også reducere goldprocenten. Som førsteprioritet bør ungtæverne parres tre gange, hvis det er noget, man vil prøve, da det er disse, der har den højeste goldprocent.
Vil nogle af hannerne ikke rigtig i gang med årets arbejde, kan de hjælpes lidt på vej ved at reducere i deres foderration en dag eller to. Vil han stadig ikke rigtig parre, skal han ikke blive ved med at få tæver tilbudt. En doven og parringsbesværlig han skal ikke have sine gener videre i farmens kommende generationer. En sådan han har som regel også et dårligere reproduktionsresultat, hvis han endelig kommer i gang.
En god tommelfingerregel er, at kun hanner, der har parret mindst fire tæver i første parringsrunde, får mulighed for at omparre. Derved fremmes parringsvillige familier, og der undgås en del af de sterile hanner, da vi kan se, at de fleste sterile hanner typisk kun parrer en til tre tæver.
En tæve, der viser interesse, men ikke bliver parret, bør komme ind til en han igen om eftermiddagen eller senest næste dag. Normalt vil mindst halvdelen af disse tæver nu parre. Parrer disse tæver ikke efter ganske kort tid, bør de udskiftes og erstattes med en uprøvet tæve. De afprøvede, men uparrede tæver sættes bagerst i køen og bliver først forsøgt parret, når alle andre tæver har været for. Dette for at sikre højest mulig parringsprocent inden omparring og dermed mulighed for, at flest mulige tæver bliver parret i to perioder, da det giver det bedste avlsresultat.
At en tæve ikke er parret første gang, kan skyldes:
1) Parringen kan være sket, men ikke noteret. Hvis hun er parret, vil hun parre dagen efter, alternativt er hun ikke i brunst og kan komme bagerst i køen.
2) Tæven er i høj brunst, men er kommet ind til en dårlig han. Ved at tilbyde en ekstra parring med en ny han lige umiddelbart efter første forsøg kan vi udnytte frisk sæd til en eventuel ægløsning.
Vi vil til slut igen i år minde om, at gode avlshanner om ganske kort tid vil være til salg, – få arrangeret et eventuelt indkøb af avlshanner nu, hvis det ikke allerede er gjort.
Næste nyhedsmail udkommer tirsdag den 17. marts 2015.
Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning
Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 12
Parringsperioden er ved at være ovre. Nogle lader tæver, der kun er parret en gang, få en sidste chance, uanset første parringsdato. Flere avlere oplever, at 20-40 % af tæverne accepterer omparring.
Efterpelsning af parringshanner og overskydende tæver er nært forestående. Pelses en gangs parrede tæver, bør der startes med tæver parret lige før omparring, da de i gennemsnit har højere goldprocent.
Det tager tid at rengøre pelsen eller skindene, men det lønner sig godt.
Indkøb af avlshanner
Gode avlshanner fra topavleres kernebesætninger vil om ganske kort tid være til salg. Få arrangeret et eventuelt indkøb af avlshanner nu, hvis det ikke allerede er gjort. Hitlisten viser, hvor de gode bestande findes. Desuden har en række avlere indrykket annoncer om salg af dyr, under FarmCockpittets faneblad Infobank, Køb og Salg.
Marker fede og eventuelt slanke tæver efter endt parring
En del avlere huldvurderer tæverne efter endt parring. Det anbefalede huld er 3. De mest fodereffektive af tæverne, altså de 10-15% fedeste, markeres på avlskortet og samles, når de flyttes ud til fødsel. Herefter fodres tæverne, så de stadig er nysgerrige ved fodring, hvilket betyder, at de skal fodres knap så hårdt som de øvrige tæver. Disse tæver må endelig ikke slankes, da det vil resultere i færre hvalpe. Nogle markerer og tildeler også de slankeste tæver ekstra foder i implantationsperioden med henblik på at få flest mulige befrugtede æg fæstnet i livmoren.
Fodring i implantationsperioden
Fodringen skal sikre flest mulige levendefødte hvalpe og en problemfri diegivning. I dag anbefales, at fodermængden øges med 50-75 g/tæve efter parring indtil senest 8. april, hvilket oftest normalt svarer til 260-300 g/tæve For at tilgodese alle tævers minimumsbehov og dermed minimere risikoen for reduktion i fosterantallet, må der hellere fodres for kraftigt end for svagt.
Husk tommelfingerreglen om 50-75g foder/dag ekstra til tæver i huld 3,men at tæver i huld 4 kun skal have 50-75 g foder/dag mandag, onsdag og fredag.
Vejehold i drægtigheden
Overblik over tævernes vægtudvikling fås bedst ved at oprette vejehold af f.eks. 10 tæver med en gennemsnitsvægt. Vælg et par typer, der huldmæssigt udvikler sig forskelligt, for eksempel brune og hvide eller Palomino. Tæverne skal tage på hver uge. Vores bud er, at en gennemsnitstæve skal ende på november-vægten eller lige under ved fødsel. I tævens vægt lige inden fødsel indgår ca. 150-200 gram foster og fostervand for et gennemsnitskuld.
Fra parringerne er færdige og til ca. 20. april vil det medføre, at tæverne skal komme sig ca. 50-70 g/uge og lidt mere lige før fødsel, som følge af fostertilvækst og fostervand.
Lopper
Rederne bør pakkes med loppepulver (f.eks. Dimilin og evt. Loppex). Døjede man med lopper sidste år, bør tæverne desuden oversprøjtes med loppemiddel (f.eks. Sebacil), når de flyttes til fødeburet - dette for at sikre, at eventuelle småkravl ikke følger med. HUSK, at Sebacil skal noteres i medicinlogbogen.
Vi glæder os til at hilse på rigtig mange avlere til Kopenhagen Fur’s Skindudstilling i Herning den 26.-28. marts 2015. Kom og få en faglig snak om alt lige fra avl, genetik og foder til kurser, miljø og byggeri.
Næste nyhedsmail udkommer tirsdag den 31. marts 2015.
Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning
Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 14
De befrugtede æg er så småt ved at være implanteret. Fra et æg implanteres og frem til fødsel går der ca. 30 dage, så alle æg til aprilkuldene er i hvert fald implanteret. Når man snakker med pelsdyravlere, er det for de flestes vedkommende meget få kuld, de får født efter den 2. / 3. maj.
At implantationen af de befrugtede æg er ved at være overstået betyder, at man godt kan begynde at slække lidt på fodertildelingen samtidig med, at man kan slukke lyset, hvis man har brugt dette til de parrede tæver. Har man på farmen enkelte typer, der normalt har mange sent fødte hvalpe, kan man give dem lys lidt længere, og hvis huldet tillader det også fodre dem kraftigt lidt længere.
Rent fodringsmæssigt er der intet nyt. Tæverne skal fodres, så de ikke taber sig, og på en sådan måde, at vi forhåbentlig ender op med tæver i huld 4, og med et aktivitetsniveau, så det ikke er nødvendigt med en meget lav fodertildeling i dagene op til fødsel.
Vi får mange spørgsmål omkring flytning og test af parrede tæver. Vores anbefaling er fortsat, at vi helst vil have parrede tæver flyttet umiddelbart efter, de er færdigparret eller efter den 10. april. Skal tæverne kun flyttes inde på farmen, og foregår flytningen forsigtigt, er det dog muligt at fravige fra disse datoer.
Med hensyn til testning af parrede tæver er vores erfaringer meget mindre, men der er enkelte avlere, der har prøvet at teste parrede tæver i slutningen af marts og i begyndelsen af april, og disse avlere har ikke meldt, at der er problemer i forbindelse med dette. Vi vil dog fortsat anbefale, at eventuelle test bliver gennemført i de perioder, hvor vi også anbefaler flytning af parrede tæver.
Tilbage er blot at ønske de danske pelsdyravlere et stort tillykke med en meget flot Landsskindudstilling og en rigtig god påske.
Næste nyhedsmail udkommer tirsdag den 7. april 2015.
Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning
Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 15
Fodring
Fodringen gennem drægtigheden skal tilpasses tævernes huld og vejret, så tæverne gradvist kommer i huld 4 - inden fødsel. Fodringen i den næste periode er en hårfin balance mellem tilstrækkelig energi til fostervækst og yverudvikling, uden at tæverne bliver for fede. Ca. 70 % af tævens yver-kirtelvæv udvikles i de sidste tre uger af drægtigheden, og ca. 150-200 g af tævens vægt skyldes fostre og fostervæske, derfor må tæverne ikke komme i negativ energiforsyning.
Når tæven ligger i en lun rede, reduceres hendes behov for energi til vedligehold. Derfor er det normalt at reducere fodertildelingen med ca. 10 procent. Det er ikke meningen, at hun skal tabe sig, blot skal den energi, som tæven sparer i vedligehold i en lun rede, kanaliseres ned til fostrene.
Vejehold
Et vejehold afspejler vægtændringerne hurtigt og viser, om tæverne tager på eller taber vægt med den aktuelle fodring. Man skal vurdere huldet og se vægtændringer på sine egne dyr, uanset hvad naboen og fodercentralen gør. Foderbehovet er vidt forskelligt mellem farvetyper, dyrenes alder, farmens beliggenhed og indretning. Huldet er minkens svar på den aktuelle fodring.
Management
Det går ca. 30 dage fra æggene er sat fast, til hvalpene er klar til at blive født. De fleste tæver er nu kommet et stykke hen i den egentlige drægtighedstid, og det antages derfor, at der er begrænset risiko for, at fosterantallet kan blive reduceret hos disse tæver. Giv evt. en tot halm ude i buret til tæverne. At tæven selv kan samle materiale til reden kan hjælpe til, at den hurtigere bliver klar til fødsel. Vær opmærksom på lopper. Har man set lopper, er det en god idé at oversprøjte tæverne med loppemiddel netop i forbindelse med flytningen, tal eventuelt med dyrlægen.
Lopper bør man tage alvorligt, da de kan tynde ud i kuldstørrelsen, hvis man bliver udsat for et større angreb lige i fødselsperioden.
Reden
Det er vigtigt at sørge for et godt miljø i redekassen med tilpas temperatur og fugtighed. En lun bund at ligge på og tilstrækkeligt med halm til at lave rede af. Er man i tvivl, om tæven mangler halm, så "spørg" hende, dvs. læg halm ind i buret. Har man en kold hal, eller er der enkelte kolde områder på farmen, er der til orientering enkelte avlere, der har givet tæven en tot fåreuld til at lave rede af. Forskningen har vist, at man kan få flere hvalpe til at overleve ved at give tæven en tot kartet uld (ca. 10 g), hvilket omtrent svarer til en lille håndfuld. Vindsluser og læskærme er vigtige for opretholdelse af et godt miljø i kassen, især på vindblæste farme. Loppepulver mod både æg og voksne lopper er vigtigt at have i reden, og lægges i redekassen, når den pakkes. Det er vigtigt også at behandle hund og kat mod lopper.
Avl
Tæver, der har været bøvlet at parre, sæt dem i haller med dyr til pelsning og pels hvalpene, også selvom tæven får mange hvalpe! Det giver lettere parringer i de kommende generationer. En gangs parrede tæver kan med fordel placeres samme sted. Herfra hentes kun hvalpe til fortsat avl, hvis de kommer fra store kuld f.eks. mindst 8 hvalpe.
Husk! Det er altid en god idé at være i god tid med at lave aftaler om avlsdyr, det være sig hvalpe eller voksne dyr.
Den næste nyhedsmail udkommer tirsdag den 14. april 2015.
Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning
Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 16
Fodring - i den sidste del af drægtigheden
Reder er pakket eller ved at blive det, bure gjort klar, og de fleste er ved at flytte tæverne på plads nu, hvis de ikke allerede er på plads.
Som skrevet i sidste nyhedsmail, er fodringen i denne tid en balance mellem for lidt og for meget. Har man et vejehold, viser vægtændringerne hurtigt, om tæverne tager på eller taber vægt med den aktuelle fodring.
Og husk at det er nu, den største udvikling i mælkekirtelvævet sker. Forsøg sidste år på forsøgsfarmen og Foulum tyder på, at restriktiv fodring i sidste del af drægtigheden, kan betyde dårlig udvikling af mælkekirtelvævet, og at tæven derved går fra mælken lidt for tidligt, inden hvalpene har lært at drikke.
Selv ”fede” tæver i huld 5 og derover må ikke slankes, men kan godt tåle at få reduceret fodermængden, uden at de taber sig. Disse tæver kan med fordel samles inden fødsel, da de skal have særlig opmærksomhed. Man kan med fordel reducere fodermængden et par dage ved fede tæver, der virker meget inaktive. Derved motionerer tæverne mere, og fødslerne kommer muligvis nemmere i gang. Kombiner evt. med en vurdering af tævens adfærd. Går man på fodergangen 20 - 22 timer efter sidste fodring og kigger på tæver i faget foran samt de, man lige har passeret, vurderer vi, at en væsentlig del af tæverne bør komme ud og være nysgerrige. Dette gælder kun i den sidste del af drægtigheden. Disse anbefalinger er vi på andet år i gang med at teste og vil selvfølgelig melde mere ud, når vi har færdiggjort dette års undersøgelser.
Reden
Det er vigtigt at understrege, at rederne er vigtige, og det derfor er vigtigt at sørge for et godt miljø i redekassen med tilpas temperatur og fugtighed.
En lun bund at ligge på og tilstrækkeligt med halm til at lave rede af. Er man i tvivl, om tæven mangler halm, så ’spørg’ hende, dvs. læg halm ind i buret. Vindsluser og læskærme er vigtige for opretholdelse af et godt miljø i kassen, især på vindblæste farme, dog skal vi passe på, at det ikke bliver for tæt i reden.
Lopper
Som det blev omtalt i sidste uge, så er det meget vigtig at have fokus på loppebekæmpelse, så husk loppepulver mod både æg og voksne lopper. Fokus på lopper bør der altid være, men er især vigtigt lige nu. Så vær ekstra meget opmærksom de næste 4 uger.
Miljøteknologi
Kopenhagen Rådgivning har fået nogle henvendelser ang. tilskud til automatisk tømning af gødningsrenderne. I 2015 er der ikke mulighed for at søge om tilskud. Der er til gengæld opstået en anden mulighed for alligevel at få del i tilskudskronerne. Hvis man har opnået tilskud i 2013, men ikke ønsker at opsætte automatikken alligevel, så kan tilsagnet, og dermed tilskudskronerne, overdrages til en anden. Det er dog et krav, at den nye ansøger selvstændigt skal have kunnet opnå tilsagnet, hvis han/hun havde søgt om det.
For yderligere information om en projektoverdragelse i din situation kunne være relevant, kontakt miljørådgiver Vibeke Hagelskær Conradsen på 7213 2805 eller [email protected].
Næste nyhedsmail udkommer tirsdag den 21. april 2015.
Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning
Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 17
Så begynder der for alvor at blive lyttet til redekasserne på farmene. De første kuld har meldt deres ankomst, - bare rolig - de skal nok komme, hvis ikke de er kommet endnu.
Fodring
Tæver, der endnu ikke har født, skal være nysgerrige op til fodring. Den dag, de føder, skal de have ædt noget af foderklatten, og der skal være mange, rene og rolige hvalpe i reden. Dagen efter fødsel skal tæven igen have ædt lidt af foderklatten. Hvis tæven stort set ikke rører foderklatten, skal der ses til hende, om der kan have været nogle komplikationer i forbindelse med fødslen. Virker det til, at fødslerne har været langstrakte pga. for fede/dovne tæver, skal fodermængden reduceres i et par dage til de tæver, der endnu ikke har født.
Rederne
Den bedste måde hvorpå tæverne kan hjælpes på nuværende tidspunkt, er ved at give dem mulighed for at lave en rede, de er tilfreds med. Så sørg altid for at have noget halm "lige ved hånden", f.eks. i det tomme bur mellem fødeburene, når du alligevel går op og ned gennem hallerne for at tjekke reder.
Lad vær med at gøre dig til dommer over tævens evner som redebygger. Får hun store, trivelige hvalpe, har hun lavet den rede, der var nødvendig. Mister hun i stedet mange hvalpe, eller virker de små og utrivelige, så kan det være, at hendes rede ikke fungerer. Hvis du vurderer, at sådan en tæve har bygget en for åben rede eller virker reden bare helt håbløs, så sæt hende og hendes afkom i produktionsgruppen, da redebygnings-adfærden er arvelig.
Brug dine sanser
Der findes mange holdninger til, hvornår man skal gå i reden. Men husk, at det i størstedelen af alle tilfælde er tæven, der er bedst til passe sine hvalpe. Brug i stedet din hørelse i denne periode: Høje, klare, kraftige piv fra redekassen er gode tegn, og det er derfor ikke nødvendigt at gå i reden. Er hvalpenes lyde i stedet jamrende og ynkelige, og/eller ligger der døde hvalpe og/eller blod i buret, så er det en kasse, du skal kigge i med det samme, da det er her problemerne er.
Når du går i kassen for at tælle hvalpene, så lad vær med at jage med tæven, men skab dig et overblik over kuldstørrelsen, hvis tæven vil beskytte sine hvalpe. Lad vær med at stresse hende unødigt, – uanset hvornår du ønsker hvalpene talt.
Husk stadig loppe- og fluebekæmpelsen
Selvom det er en travl og spændende periode, så sørg for at vedligeholde bekæmpelsen af lopper og fluer. Lopper kan koste hvalpe, og fluer kan koste det gode naboskab.
Den næste nyhedsmail udkommer tirsdag den 28. april 2015.
Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning
Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 18
De helt store fødselsdage er over os. For minkavlere er vejrudsigten vigtigere end Nyhederne på TV lige nu. Som altid skifter aprilvejret mellem varme og kulde, vindstille og det modsatte.
Først når hvalpene er ca. 3 uger gamle, kan de regulere og holde deres egen kropstemperatur. Indtil da er det tævens opgave at sørge for den rette temperatur i reden, og det er avlerens opgave at give tæven mulighed for at gøre det.
Adgang til halm og lun rede, der passer til temperaturen, er vigtig. Læg evt. en tot halm uden for redekassehullet. Så kan tæven hente det, der er behov for. På nuværende tidspunkt går hvalpene i dvale, hvis deres kropstemperatur kommer for langt ned. Dette vil påvirke både hvalpene og moderen negativt. Hvalpene vil ikke være i stand til at malke tæven ren, hvilket medfører en øget risiko for yverbetændelse. Bliver det varmt, skal tæven have mulighed for at lave et ventilationshul og få lidt mere luft ned i reden.
Sørg også for en god hygiejne i buret. Mange steder har hvalpenettet ligget i burene i 10-14 dage nu, og nogle steder vil rengøring snart være på sin plads. Tæven skal jo ud i den anden ende af buret for at drikke og besørge. Hvis der er dårlig hygiejne og meget gødning i buret, er der stor risiko for, at hun slæber noget af det med ind i reden til hvalpene. Hos hvalpe med diarré finder man meget ofte colibakterier, som netop er gødningsbakterier.
Kuldudjævning – beskyt de mest frugtbare familier
Hvalpe, der ligger mindre end 4 sammen, bliver for små. Det samme gør sig gældende for dem, der ligger for mange sammen, specielt efter deres 3. leveuge. Derfor er det hensigtsmæssigt at samle hvalpene, så der ligger 4 til 8 højest 9 hvalpe i hvert kuld. Flytning af hvalpe bør for en sikkerhedsskyld ske indenfor den første uge efter fødslen, selvom den nye mor kan tilpasse sin mælkeproduktion (malkes op) et pænt stykke hen i diegivningen.
Hold godt øje med de nye adoptivmødre. Accepterer de ikke de ekstra hvalpe, vil de ret hurtigt smide dem ud i buret, hvor de fryser ihjel, hvis de ikke indsamles hurtigt og prøves hos en anden tæve. 2. og 3. års mødre er ofte de bedste adoptivmødre, da de kun er på farmen, fordi de gjorde det godt sidste år. Hvalpe bør flyttes til kuld, hvor hvalpene er mindre end dem selv. Nogle avlere mener at have større succes med hvalpeflytning, når de, der flyttes, er de stærkeste hvalpe i de kuld, de kommer fra.
Hvalpe, der flyttes fra store kuld (kuldudjævning), bør samles hos kuld, der har mulighed for at komme videre i avl – f.eks. hos gode ældre mødre, der har fået for få hvalpe, eller droppes her og der i kuld, der ligger over minimum kuldstørrelsen. Derved bevares gener for frugtbarhed, som ellers ville være tabt.
Fodring i maj
NB: undgå underforsyning og mulig reduktion af hvalpevægt samt dårligere malkeevne til slut!
Tæverne tildeles først mere foder, når tråden er slikket ren. Husk at galvaniseret tråd og ¾ tomme tråd er sværere at slikke ren.
Tæverne bør have ca. 4-5 timer med tom tråd før næste fodring.
Farmens gennemsnitlige stigning i foder skal normalt ligge på ca. 4% pr. dag - ud fra den foregående dags mængde. Stigningen kan være større, hvis farmen har et meget højt hvalpegennemsnit. Her vil en stigningstakt på ca. 5 % pr. dag nok være mere passende. Se også udfodringskurver afhængig af kuldstørrelsen. Klik her eller gå ind på Farmcockpit, under fanebladet Avl, menupunkt Vejledninger. Her vælges Udfodringskurve – diegivningen 2015. Mere om udfodringsmængde i næste uges nyhedsmail.
Husk at tjekke om Individuel fodringssystem regner den procentuelle stigning ud fra basismængden eller den foregående dags mængde. Det giver nemlig helt forskellige resultater i løbet af nogle få uger. Se også artiklen vedrørende blandt andet fødselsperioden i april nummeret af Dansk Pelsdyravl.
Husk altid at bekæmpe lopper og fluer.
Fedtede hvalpe
Vedr. fedtede hvalpe starter dyrlæge Julie Melsted et projekt, hvortil hun søger kontakt til farme med hhv. små og store problemer med fedtede hvalpe (se seneste nr. af Dansk Pelsdyravl). Hermed en opfordring til at melde tilbage til Julie, hvis man befinder sig i en af disse kategorier af farme og gerne vil være med i Julies undersøgelse.
Hvalpetilvækst
Hermed også en opfordring til at følge hvalpenes tilvækst fra 42 dage til pelsning ved at veje et mindre antal dyr. Sammenholdt med foderforbrug giver det vigtig information om forløbet af vækstperioden, og man kan sammenligne med tidligere år. Har du lyst til at modtage en e-mail med link til et program, hvor du kan indtaste dine vejetal og få vækstkurver, så send en e-mail med oplysning om fodercentral, og hvilke typer du gerne vil veje til Bente Lyngs, [email protected].
Næste nyhedsmail udkommer tirsdag den 5. maj 2015.
Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning
Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 19
Nu er vi ved at være derhenne, hvor fødslerne er ved at være overstået, og for langt de fleste avleres vedkommende lyder det til at have været en positiv periode. Vejret har været med os, klart, tørt og ikke for varmt.
Kuldudjævning
Hvalpe, der ligger færre end 4 sammen, bliver i nogle tilfælde for små. De samme gør sig gældende for de, der ligger for mange sammen, specielt efter deres 3. leveuge. Det er derfor en god idé at samle hvalpene, så der ligger 4 til 8 eller 9 hvalpe i hvert kuld. Kuldudjævningen forløber bedst i de første dage efter fødslen, men det kan fint nås i løbet af denne uge. Ved kuldudjævning holdes der styr på, hvilke kuld der skal videre i avl, og hvilke der skal pelses.
Fodring og pasning
Som beskrevet tidligere er hvalpenes første leveuger altafgørende for, hvordan de udvikler sig senere. Vi er stadig i en periode, hvor hvalpene er helt afhængige af deres moder. Samtidig er tæven helt afhængig af, at I giver hende de optimale forhold at producere under. Sørg for, at hun hele tiden har redemateriale nok til at vedligeholde en god rede til hendes hvalpe, og sørg for, at hun hele tiden får foder nok til at kunne producere den nødvendige mængde mælk. Tænk hele tiden på, at tæven i denne periode, skal præstere rigtig meget – så pas ekstra godt på hende. Tæver, der pludseligt mister ædelyst, bør tilses, da det ofte er et tegn på problemer i kuldet. Tag eventuelt kontakt med din dyrlæge og husk at notere behandlingen i medicinlogbogen, hvis medicinbehandling er påkrævet.
Udvælgelse af avlsdyr til næste sæson
Vi kan allerede på nuværende tidspunkt begynde at se, hvilke tæver der er gode mødre. Når vi skal vurdere tævernes evne til at passe hvalpe, bliver vi nødt til at se bort fra eventuelle påvirkninger fra fedtede hvalpe. Derfor kan det være en fordel at vurdere, hvor mange hvalpe tæven har i forhold til, hvad hun havde ved første tælling, og hvordan de har udviklet sig, her ser vi bort fra eventuelle tilfælde af fedtede hvalpe. Uanset om tæverne har produceret tilfredsstillende eller ej, og uanset om avlsresultatet er tilfredsstillende, er det vigtigt, at alle avlere får maksimalt ud af de hvalpe, de nu engang har på farmen. Det kan ikke understreges nok, hvor godt mink betaler for god pasning.
Elastikmink
Billedet har vi fået fra en avler, og vi mener, at det er mink som disse, der bliver til de i daglig tale elastikmink, som vi stærkt vil fraråde at bruge i avl. Så man bør være opmærksom på dem og få dem opmærket med det samme. Vi vil rigtig gerne have tilbagemeldinger på disse mink, således at vi kan blive endnu klogere på dette fænomen og derved endnu tidligere have mulighed for at udelukke dem fra videre avl.
Næste nyhedsmail udkommer tirsdag den 12. maj 2015.
Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning
Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 20
Fodring
Vi nærmer os nu den periode, hvor tæverne skal yde maksimalt. Det er derfor nødvendigt, at tæverne får tilført den fornødne mængde energi via foderet. Ikke nok med at tæverne skal producere mere og mere mælk, men mælken bliver også mere fedtholdig gennem dieperioden, således at den indeholder mere energi. Tæverne skal derfor have alt det foder, de ønsker. Har man indtil nu fodret restriktivt, skal man ikke lige pludselig ændre strategi, men stille og roligt øge fodermængden, således at man når tævernes efterspørgsel.
At tæverne bliver mere og mere presset betyder også, at der er nogle tæver, der ikke kan stå for presset. Nogle tæver viser det ved, at deres hvalpe bliver passet godt nok, men ikke har den fornødne tilvækst (disse tæver er vanskelige at finde). Andre tæver viser det ved at smide nogle hvalpe ud i buret. Finder man hvalpe ude i buret, skal man lægge dem tilbage til tæven, og holde øje med den pågældende tæve. Hvis hvalpene ligger ude i buret igen efter kort tid, skal de flyttes til en anden tæve. Nogle tæver kan ikke passe 8 hvalpe, men de kan godt passe 6 hvalpe.
Fedtede hvalpe
De første fedtede hvalpe er registreret, og flere vil følge. Der bliver farme, der får problemer med fedtede hvalpe, men vi ved ikke hvilke. Det er derfor vigtigt, at alle avlere er meget opmærksomme på dette problem og sørger for at finde de første fedtede hvalpe, der er på farmen. Jo tidligere man finder de fedtede hvalpe, desto større er muligheden for en effektiv behandling.
De fleste hvalpe, der dør i forbindelse med fedtede hvalpe, dør af kulde eller sult, fordi tæven ikke vil ligge inde ved dem. En meget væsentlig del af behandlingen er derfor at sørge for et rimeligt redekassemiljø ved at skifte redematerialet så ofte som nødvendigt (kan være mere end én gang dagligt). Med hensyn til den medicinske behandling skal man runde den praktiserende dyrlæge.
Lopper
Igen i år har lopper været et stort problem på nogle farme. Vi kan kun anbefale, at der iværksættes en behandling, hvis der observeres lopper på farmen. Ikke blot i redekasserne men også på jorden. Desværre registrerer vi i mange tilfælde dårlig effekt af de anvendte midler, men vi bliver nødt til at prøve alle midler, der er til rådighed. Får lopperne lov til at blive mange, vil det gå ud over hvalpenes trivsel.
Næste nyhedsmail udkommer tirsdag den 19. maj 2015.
Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning
Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 21
Vi går nu fra en periode, hvor hvalpene ser runde og velnærede ud, og hvor pelsen er glat, til de har knapt så pænt et udseende. Skindet bliver ligesom for stort, og pelsen ser derfor lidt "bølget" ud. Denne forandring er ganske normal, når hvalpene går fra mælk hos tæven over til at æde foder. Efter denne korte overgang, tager hvalpene rigtig fat i at æde foder selv og kommer til at se godt ud igen.
En systematisk overvågning af hvalpene er endnu mere påkrævet i den kommende periode. De første tegn på fedtede hvalpe er "sorte negle" og diarré, og derpå blanke klistrerede hvalpe. Opstår der problemer, kontakt dyrlægen.
Fodring
Tilstrækkelig væske og foder er nøglepunkter for diegivende tæver og hvalpenes tilvækst. I de næste uger belastes tæven maksimalt, og man skal have fokus på den enkelte tæve. Hun skal være rolig. En urolig og tynd tæve, der ligger med et stort kuld, skal have mere foder, end de gængse foderkurver viser. Foderkurverne er kun vejledende!
Fodring på redekasselåget
Det næste kritiske punkt er, hvornår vi skal begynde at fodre på redekassen og dermed "åbne op til reden". Tildeles lidt foder til højre for redekassehullet, er der ingen grund til at fodre nede på reden, før hvalpene er ca. 32 dage gamle. Hvalpene kan begynde at nippe til foderet ved ca. 3½ uge men udnytter det først, når de kan optage næringen gennem tarmen. Og det sker omkring de 4 uger.
Management
Vindsluse og hvalpenet
Når vi begynder at fodre på redekasselåget, fjerner vi noget af hvalpenes halmdyne. Er der udsigt til kolde dage, skal man være varsom med at åbne op for reden. Det er en fordel kun at fjerne en del af halmen fra redekasselåget, således stadig en del af reden er lukket de første 4-7 dage.
Følg vejrudsigten og tjek temperaturen i hallen. Skulle vejrudsigten ændre sig, og det bliver mere varmt end forventet, - så vurder, om der skal åbnes for ekstra ventilation. Fjern eller drej vindsluserne hos de tidligt fødte, så hvalpene kan komme ud og få luft.
Andre aktuelle spørgsmål er, hvornår vindsluse og hvalpenet kan fjernes. Det korte svar er hertil: "Ikke på én gang". Afhængigt af hvor vindblæst farmen ligger, kan vindslusen drejes eller fjernes, når hvalpene er 26-28 dage, og hvad angår hvalpenet, er der stor variation. Nogle foretrækker at fjerne det umiddelbart efter, slusen er væk, mens andre venter til hvalpene er mindst 35 dage.
Udvælgelse af kommende avlsdyr
Se artiklen. "Fødselsperioden 2015 – udvælgelse af hvalpe til 2016", som findes i Dansk Pelsdyravl, april 2015 side 38. Se også Tjeklisten side 44, bagerst i artiklen.
Næste nyhedsmail udkommer tirsdag den 27. maj 2015.
Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning
Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 22
For nogle har pinsen været en dejlig tid, og for andre har den været træls at komme igennem. Uanset hvordan det er gået på farmen indtil nu, skal vi sørge for at få det bedst mulige ud af de hvalpe, der er på farmen. Vi er inde i den periode, hvor tæverne er maksimalt belastet, og nogle af dem har svært ved at stå for presset. Samtidig har vi nogle hvalpe, der af forskellige årsager har behov for ekstra hjælp.
De hvalpe, der har behov for ekstra hjælp, kan med fordel sættes i en varmekasse når de er 4,5 -5 uger gamle. Det er vores erfaring, at det ikke hjælper hvalpene, hvis de er yngre end det. Hvis vi samler hvalpene i varmekassen, skal man ikke hele farmen rundt for at give dem den ekstra pleje, de skal have. Minkhvalpene i varmekassen skal have let adgang til noget meget tyndt foder og til frisk vand. At de har let adgang til disse to ting gør, at det kan være en udfordring at holde et fornuftigt miljø i kassen, men med hyppig udskiftning af strøelse kan det lade sig gøre, og det er utroligt at se, hvor hurtigt hvalpene kan rette sig, når de får den rigtige pleje.
Ude på farmen er mange af hvalpene blevet så store, at de er i gang med at spise minkfoder. For at sikre den bedst mulige foderoptagelse skal adgangen til foderet være så let som muligt. Det indebærer, at der skal mest muligt vand i foderet. Her skal man være opmærksom på, om man har den samme type tråd på redekasselåget i alle burene. Har man redekasser, hvor redekasselåget har 1x3/4 tomme tråd, skal man være opmærksom på, at foderet til disse kasser skal iblandes mere vand end foderet til den traditionelle 1x1 tomme tråd.
Fodring på redekasselåget har de tidligere år givet anledning til problemer med, at dyrene skal have permanent adgang til halm. Det er slået fast, at halm i den nuværende periode ikke skal betragtes som varmegivende materiale, men som beskæftigelsesmateriale. Det er derfor fuldt ud acceptabelt, at dyrene har adgang til halm i form af halmbriketter (jf. Branchekoden bilag 3, via dette link: http://www.kopenhagenfur.com/da/minkavl/offentlige-love-regler/branchekode). Vælges den løsning, skal man sørge for at købe de briketter, der er hårde, da de ellers forsvinder for hurtigt.
Med det vejr vi har haft indtil nu i maj måned, er det mange steder lykkedes at holde en god hygiejne på hvalpenettene. Det bliver nok desværre væsentligt sværere i den kommende tid at holde en ordentlig hygiejne på hvalpenettet. Hvis vejret ikke bliver helt umuligt, kan det anbefales, at hvalpenettet fjernes ved de kuld, hvor hvalpene er store nok til ikke at falde igennem bundtråden. Erfaringerne har vist, at hvalpene kommer hurtigere ud i nærheden af drikkeniplen, hvis de skal gå på almindelig bundtråd frem for et overbeskidt hvalpenet.
Næste nyhedsmail udkommer tirsdag den 2. juni 2015.
Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning
Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 23
Nu kan Grundlovsdag endelig skimtes i det fjerne, og dermed kan næste etape i hvalpetid påbegyndes: Fravænning og forberedelse af udvælgelse af avlsdyr.
Fravænning
Igen i år vil fravænningen strække sig over en lang periode. Der kan være lang tid mellem det førstefødte kuld og det sidstfødte kuld på farmen. Husk, at tæven ikke må tages fra hvalpene, før kuldet er otte uger. Omvendt skal du huske, at du har pligt til at fjerne hende, hvis der opstår velfærdsmæssige problemer. Husk at skrive det på kortet, hvis tæven er fjernet fra kuldet før de otte uger.
Deling af de store kuld (6 hvalpe eller mere) ved 42 dage har gennem forsøg vist at gavne både tæven og hvalpene, se nærmere beskrivelse på farmcockpittet.
Den første udvælgelse af avlsdyr
Næste års udvælgelse af avlsdyr starter nu ud fra frugtbarhed og moderegenskaber.
Anbefalinger til udvælgelseskrav for frugtbarhed, hvis typen har et hvalpegennemsnit på 5,5:
- 1. års tæver kommer til fortsat avl, hvis de har fået 7 hvalpe.
- Hvalpe fra 1. årstæver minimum kuldstørrelse 7
- 2. års tæver kommer til fortsat avl, hvis de har fået 8 hvalpe.
- Hvalpe fra 2. årstæver minimum kuldstørrelse 8 (hvis muligt - ellers kuldstørrelse 7)
- Hvis en tæve kun har villet lade sig parre én gang, så skal hun have fået minimum 9 hvalpe for, at hun skal fortsætte i avlsgruppe.
Anbefalinger til udvælgelseskrav for moderegenskaber:
- Hvis vi ser bort fra dagene lige efter fødsel, må tæven miste maks. 1 hvalp i maj.
- Ved 6 ugers alderen vurderes det, om hvalpene er lange og trivelige.
- Ved fravænning kontrolleres tævens dievorter: Er de alle intakte, og hvor mange har tæven (jo flere jo bedre)
Anvendes et avlsprogram, f.eks. FurFarm, bør der indtastes en død hvalp hos tæver, der har mistet hele kuldet, eller at der er hørt hvalpe, uden at de er set. Derved opfattes tæven ikke som gold, hvorved det undgås at påvirke hannens og farmens goldprocent.
Fodring
Væske er stadig vigtigt, så brug den tid, det kræves, for at få så meget vand rørt i foderet som muligt. Uanset hvor mange gange der fodres om dagen på nuværende tidspunkt, bør der stort set ligge foder på tråden hele tiden. Tiden med tom tråd bør ikke overstige tre timer.
Nogle avlere oplever, når der fodres meget ud på redekasselåget, at kulden fra det kolde foder slår ned i reden. Fodr derfor altid i den side, hvor redekassehullet er, så reden kan holdes varm og tør i den anden ende - så vidt det er muligt.
Næste nyhedsmail udkommer tirsdag den 9. juni 2015.
Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning
Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 24
Grundlaget for en tilfredsstillende skindstørrelse skabes nu – i juni og juli. Hvalpene kan ikke få for meget foder her i juni. Er de bagefter, når de kommer ud af juni måned, er det vanskeligt at hente senere. Nogle avlere er mestre i at få alle hvalpe til at trives godt, men det kræver omhyggelighed. Foderet bør være frisk, fugtigt og appetitligt, tilsat mest muligt vand. Lægges det ud på et større areal, kan det indeholde mere vand, end når det pumpes ud i en tung top på redekasselåget. Om der skal fodres, fordeles og klemmes foder ned flere eller færre gange, afhænger af en række faktorer, så som fodertrådens beskaffenhed, maskestørrelse, temperatur og vind. Er man i tvivl, kan der blot udfordres en ekstra gang. Øges foderoptagelsen mærkbart, er svaret givet! En tør foderklat fremmer heller ikke appetitten. Tjek lige, om hvalpene overhovedet kan æde af det ved at linde på redekasselåget og kigge på foderklatten nedefra. Ligner den en katedral med buede hvælvinger nedefra, har hvalpene vanskeligt ved at nå det, og det bør klemmes ned.
Vand
Det har været usædvanligt koldt i år. Det har betydet, at hvalpene stort set er blevet i redekasserne og derfor har været længere tid om at finde vandet yderst i buret. Det er vores indtryk, at udfordringerne med vand i overgangsperioden til fast foder har været større i år på grund af kulden.
Vejning af hvalpe
Vurdering og vejning af hvalpe nu ved 42 dages alderen siger rigtigt meget om tævens evne til at opfostre et kuld hvalpe og kan fungere som et udvalgskriterie for avlsdyr til næste sæson. Kuldene vurderes med hensyn til ensartethed, længde og fylde.
Gode hvalpe vejer mere i hånden end forventet. Vær opmærksom på, at hvalpe i kuld med overvejende tæver kan snyde, da de ser lidt mere spidssnudede ud. Selvfølgelig skal man tage hensyn til kuldstørrelsen ved denne vurdering. De enkelte hvalpe vil alt andet lige være lidt mindre fra de store kuld, men det bør de ikke straffes for.
Hvis man efterfølgende følger hvalpenes tilvækst med regelmæssige vejninger, har man en chance for at opdage, hvis tilvæksten er for lille. Bliver skindene for små, og man ikke har vejetal, kan man ikke vurdere, om fejlen skyldes management på farmen eller noget i selve pelsningsprocessen. Næste nyhedsmail vil indeholde eksempler på aktuelle hvalpevægte, som man kan sammenligne sig med.
Næste nyhedsmail udkommer tirsdag den 16. juni 2015.
Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning
Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 25
I forbindelse med fravænning skal tævernes præstationer og hvalpenes udvikling vurderes. Det er nu, at den første udvælgelse af næste års avlsdyr sker. Ved udvælgelsen skal der naturligvis tages hensyn til dette års avlsresultat i de forskellige typer på farmen.
Kuldindeks
Anvendes FurFarm eller Morsø avlssystem, skal der også tages hensyn til kuldindeks. Ved at gøre dette er det ikke kun det enkelte dyr, der bliver vurderet, men alle de hunlige dyr i den pågældende familie. Så ved at fravælge dyr med lave kuldindeks får man kun dyr fra reproduktionsmæssigt gode familier i avl.
Nedgang i mælkeydelse
De forløbne uger har været præget af mange meldinger om tæver, der er gået meget ned i mælkeydelse. Et problem, vi havde håbet på at undgå i år. Vi har også set problemet de sidste par år, men troede, at det var det kulden og den kraftige blæst umiddelbart efter, at sluserne var taget væk, og hvalpenettene taget ud, der var den største skurk. At tæverne ikke malker ordentligt igennem og dermed afleverer deres hvalpe for dårligt, ser ud til at være et stigende problem.
En tæve, der går kraftigt ned i mælkeydelse, er ofte til mere skade end gavn for hvalpene. Man bør derfor fjerne hvalpene og sætte dem i varmekassen, hvor de kan få den fornødne varme, væske og næring. Ved at samle disse hvalpe i varmekasser har man dem samlet på ét sted og har derved lettere ved at give dem den fornødne hjælp.
Trinvis fravænning
I de kuld der trives normalt, er der meldinger fra nogle farme om lidt knurren i de kasser, hvor der er mange hvalpe. En trinvis fravænning af hvalpe fra de store kuld kan i mange tilfælde løse problemet. Ved trinvis fravænning forstås, at der fra kuld over 6 hvalpe fravænnes 4 hvalpe, og fra kuld over 8 hvalpe fravænnes 5 hvalpe. Er en trinvis fravænning ikke nok, skal tæven helt væk fra hvalpene (Husk at notere på kortet).
Almindelig fravænning
Almindelig fravænning må først ske ved hvalpenes 8 ugers alder, og udsætning af hvalpene parvis må først ske, når hvalpene er 10 uger gamle. Til hjælp for at finde ud af, hvornår hvalpene er 8 og 10 uger gamle, har vi udarbejdet et skema, som ligger på FarmCockpittet under Vejledninger, Fravænning – Udsætning.
Hvalpene skal være sat ud, inden de er 11 uger .
Loppebekæmpelse
Inden længe bliver der flyttet meget rundt på dyrene på farmen, og haller, der har stået tomme meget længe, bliver taget i brug. Eftersom en del farme har haft store problemer med lopper i år, er det vigtigt, at der laves en intensiv loppebekæmpelse/forebyggelse i de haller, der har stået tomme.
Ligeledes skal man være sikker på, at vandingssystemet virker i disse haller, så tjek lige drikkeniplerne.
Hvalpevejning
Vi opfordrer alle avlere til at veje nogle hvalpe og gerne dele disse resultater med andre farme via vejehold. På det landsdækkende vejehold er farmene anonymiseret, så man kan godt se vægten på de andres hvalpe, men man ved ikke, hvilke farme der er tale om. Når man vejer, kan man bedre følge hvalpenes udvikling i tilvækst, og om alt går som det skal. Her vil vi gerne igen opfordre til at få vejet hvalpene på dag 42 (eller så hurtigt som muligt derefter, nu er vi jo ved at være forbi denne dag for en stor del af hvalpenes vedkommende), idet man så kan afgøre om ens hvalpe er store nok, eller om der skal gøres tiltag for en højere tilvækst. I øjeblikket er der en del farme, der døjer med for små og utrivelige hvalpe, som ikke er kommet godt igennem overgangsperioden fra mælk til vand og foder, og her er det ligeledes vigtigt med en konkret vægt af hvalpene at tale ud fra, og se en udvikling på.
Konsulent Bente Lyngs Støvring tager imod tilmeldinger til landsdækkende vejehold for hvalpe, skriv til hende på [email protected] eller ring på tlf. 41861321.
Vejledning til hvalpevejning findes på FarmCockpittet under Avl og vejledninger.
Næste nyhedsmail udkommer onsdag den 24. juni 2015.
Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning
Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 26
Fodring og pasning
For at være på forkant i tilfælde af en varm sommer har en del avlere allerede påført skyggepasta på lyspladerne. Derved øges sandsynligheden for køligere haller, større ædelyst og god trivsel hos hvalpene og avlsdyr.
Frisk, lind foder, tilsat vand kan hvalpene stadig ikke få for meget af. For at sikre en god størrelsesudvikling er det vigtigt, at hvalpene hen over sommeren følges op med foder. En tomgangstid på ca. 2-3 timer her i juni og start juli er at foretrække, som eventuelt kan øges til 3-4 timer i sidste del af juli og starten af august.
Ved fravænning kontrolleres
Størrelse er den vigtigste økonomiske enkeltfaktor hos skindene. Hvalpene bør derfor, ud over at være sunde og trivelige, også være lange. Det, de er bagefter her i juni, kan ikke hentes før pelsning. En tidlig udvælgelse efter størrelse sparer desuden arbejde med vejning af enkeltdyr i løbet af efteråret. I tillæg bidrages også til at dyr med ønskværdige moregenskaber tilvælges. Hvis tæven er valgt til næste års avlsbestand, bør hun kontrolleres senest ved fravænning. Vend hende om og se, om yveret og patterne er i orden, og om hun har haft problemer bagtil. Ødelagte patter gendannes ikke, hvilket medfører, at der vil være færre patter til deling næste år. Har tæven været behandlet, så fravælges hun, og i det omfang det er muligt, fravælges hendes hvalpe også. Yverbetændelse er muligvis arvelig (det er påvist ved kvæg). Vær opmærksom på, at selvom tæven ikke har været behandlet for yverbetændelse, kan hun have haft det. Tæven skal have et blødt yvervæv ved fravænning, - tæver med hårde mælkekirtler fravælges.
Opdeling af kuld
Når tæven tages fra kuldet, må hun ikke indhuses i nærheden af hvalpene, det vil sige, hun må ikke blive sat i det tomme bur ved siden af sit eget kuld. Skal tæven have en hanhvalp med sig frem til pelsning, skal det være hendes egen hanhvalp. Det er set, at tæver med en hvalp i starten kan flytte rundt med den og derved øge risikoen for sår på halsen.
Mange har god erfaring med at lade en tæve få to hanhvalpe og en tævehvalp med sig, når kuldet skal opdeles. Ved den endelige fravænning tages et han- tævehvalpepar fra kuldet. Sår kan opstå utroligt hurtigt, men det er vigtigt at få fjernet tæver fra kuld med sår, også hvis hvalpene er yngre end 8 uger. Det skal blot noteres på kortene, at hvalpene er fravænnet pga. bid og sår.
Udsætning i grupper og to og to
Sent udsatte hvalpe øger risikoen for uro senere på efteråret. Hvalpene bør derfor udsættes hurtigst muligt indenfor de gældende regler. Se skemaet, der ligger på FarmCockpittet under Vejledninger, Fravænning – Udsætning. Hvalpene skal være sat ud, når de er 11 uger. Der er bedre erfaring med lyse typer i grupper frem for mørke typer. Har man mulighed for at placere foderet, så der er flere foderpladser, reducerer det antal kontroverser om foderet. Husk, at mink i grupper skal have et ekstra dagligt opsyn.
Hylder OG rør pr. 1. juli
Husk, at der skal være både hylder og rør i burene som burberigelse, så snart hvalpenettet er taget ud af burene, og der skal altid være adgang til halm. Skulle der være avlere, der beholder hvalpenettet inde senere end 1. juli, så skal rør og hylder ind, selvom hvalpenettet ligger i buret.
Forbedring af skindprisen
Efter juni auktionen er der solgt så store skindmængder, at en vurdering af bestanden styrker og svagheder kan foretages på et kvalificeret grundlag. "Salgsstatistikken", der viser akkumuleret juni 2015 vil være velegnet hertil. Den findes i Farmcockpittet, under fanebladet skind og "Statistikker/solgt".
Næste nyhedsmail udkommer tirsdag den 4. august 2015.
Med ønsket om en rigtig dejlig sommer,
Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning
--------------------------------------------------------------
---------------------------------------------------------------
Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 28
Varmen
Vi har haft de første meget varme dage, og der kommer sandsynligvis flere. I den forbindelse skal man være ekstra opmærksom på de mørke mink. Falder de i søvn i solen, kan det få fatale konsekvenser. De fleste farme, der har haft sådanne problemer, har meldt, at dødsfaldende i de 2 rækkede haller hovedsageligt kommer i forbindelse med den lavtstående aftensol, men store lukkede haller med mange lysplader kan også få problemerne. I forbindelse med meget kraftig varme kan det hjælpe dyrene, at de bliver overbruset med vand.
I de meget varme perioder af døgnet skal man heller ikke stresse dyrene unødigt. Man skal med andre ord ikke flytte, vaccinere m.m., når det er allervarmest (begynd meget tidlig morgen og stop midt/sidst på formiddagen).
Redekassehygiejne
Hvalpene er nu så store, at de kan komme til foderet, når det ligger ovenpå buret, – også selvom der er fast skillerum. Inden der lægges halm på redekasserne, skal de redekasser, hvor der er fodret nede på redekasselåget, kigges efter for at se, om der er behov for ekstra rengøring. Se specielt efter, hvilke dyr der lægger deres afføring i kassen. Jo tidligere de findes, desto nemmere er det at vænne dem af med det.
Når kasserne er rene, kan der lægges halm på dem. HUSK! Der lægges ikke halm på redekasserne for at tilfredsstille myndighederne, men for at gavne dyrene og avlerens pengepung.
Fodring
Dyrene har stadig et stort vækstpotentiale. Derfor skal der fortsat fodres kraftigt. Dyrene skal maksimalt have 2-3 timers tom tråd, og foderet skal ved hver udfodring have en konsistens, så hvalpene let kan komme til det (vær her opmærksom på farme, hvor der er forskellige dimensioner på fodertråden). Ved individuel fodring skal der registreres 7 dage om ugen, og ved traditionel fodring skal man være opmærksom på ovenstående anbefaling til max antal timer med tom tråd. I forbindelse med meget varmt vejr anbefales det, at der fodres flere gange om dagen, og sidste gang gerne meget sent på dagen. Den kraftige fodring fortsættes hele juli måned og første halvdel af august. Dog kan man ved individuel fodring gå ned til 5 dages registrering i slutningen af juli.
Sundhedssituationen
Udover de meget ubehagelige tilfælde af plasmacytose, der er kommet udenfor bekæmpelseszonen, er der indtil videre ret stille med hensyn til smitsomme sygdomme. Det er ikke en naturlov, at det bliver ved med at være sådan, og derfor anbefales det alle at følge anvisningerne fra Dansk Pelsdyravlerforening om at vaccinere dyrene. Tag en snak med din dyrlæge, og læg en vaccinationsstrategi i samråd med denne. Bemærk den øgede selvrisiko i tilfælde af, at der ikke er vaccineret.
Blandt de foderrelaterede sygdomme er der kommet meldinger om urinvejslidelser hos enkelte af hvalpene. Ikke så overraskende, da minkhvalpene har haft en god appetit i år. En stor foderoptagelse og høj tilvækst vil give større risiko. Som sædvanlig er problemer ikke lige store på alle farme, hvorfor problemet skal håndteres forskelligt fra farm til farm. På de fleste fodercentraler kan avlerne få ammoniumchlorid til iblanding i foderet (ellers ved fodercentralen, hvor det kan skaffes). Ammoniumchlorid sænker pH i dyrenes urin og mindsker derved risikoen for infektion og stendannelse. Aftal med din dyrlæge, om der også skal foretages antibiotisk behandling for at slå eventuelle infektioner ned.
Næste nyhedsmail udkommer tirsdag den 4. august 2015.
Med ønsket om en rigtig dejlig sommer,
Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning
---------------------------------------------------------------
Nyhedsmail uge 32
Fodring, pasning og sundhed
Minkens vækstpotentiale er meget stort i juni, juli og august. I skrivende stund bør vægtudviklingen for hanner ligge på ca. 25-30 gram/dag og tæver ca. 10-15 gram/dag. Tævens længdevækst afsluttes i starten af september, medens hannerne fortsætter længdevæksten indtil midt i september. Vækstpotentialet udnyttes bedst muligt, hvis hvalpene kun har få timer uden foder pr. dag. Fodermængden vurderes ved at sammenholde antal foderrester pr. bursektion på et fast tidspunkt på dagen med hvalpenes størrelse og trivsel. En god tommelfingeregel er, at der skal være foder på tråden på 4 ud 6 bure, inden der fordeles, ellers fodres der efter om morgenen. I løbet af denne uge bør alle hvalpe kunne fodres ovenpå buret, også hvalpe i bure med plast skillerum. Dermed har alle halm på redekasselåget.
Er der et øget hvalpedødsfald som følge af urinsten, kan det ofte reduceres ved en daglig tilsætning af 0,20 procent ammoniumchlorid (1 kg/500 kg foder) eller 0,35 procent hver anden dag. Undgå overdosering, da det kan reducere ædelysten og dermed trivslen og størrelsen. Men husk hvis der er tegn på sygdomsmæssige problemer, skal du kontakte din dyrlæge.
Kopenhagen Fur vil gerne være behjælpelig med vejehold
Igen i år vil vi anbefale, at man laver vejehold for farmens hovedtyper. Vejeholdet viser minkens tilvækst med den aktuelle fodring. Vejeholdet er et vigtigt redskab til at vurdere, om dyrene trives ordentligt på den fodermængde, der udfodres, og derved kvitterer med god tilvækst. Desuden kan man følge vægtforøgelsen i forhold til tidligere år. Mange har prøvet at stå midt i pelstid eller efter de første auktioner i april og set, at minkene har været for små. Når det først opdages så sent, ja så er der ikke noget at gøre.
Men endnu værre er det ikke at vide, hvornår den manglende tilvækst har været. Her er et vejehold utrolig værdifuldt. Et vejehold består af minimum 12 hanner og/ eller 12 tæver, men gerne 20, der repræsenterer farvetypen bedst muligt.
Tag f.eks. den 3. i hver blok, så vejeholdet ikke består af kuldsøskende. Dyrene vejes hver anden uge. Skriv dato og dyrets vægt.
Hvis du ønsker det, kan du være med i et mere landsdækkende vejehold, som Kopenhagen Fur har ansvaret for. Her er alle avlere anonyme, og man får dyrenes tilvækst udregnet med det samme. Samtidig har man herved mulighed for at følge ens egne dyr mod et gennemsnit i Danmark, så man hele tiden kan vurdere, om man er med. Samtidig gemmer vi data fra år til år, således at man også kan sammenligne sig selv fra det ene år til det andet. Hvis dette lyder interessant, så kontakt: Bente Lyngs Støvring på [email protected] / mobiltel.: 4186 1321.
Husk fluebekæmpelse
For at undgå store flueproblemer senere på efteråret, er det meget vigtigt stadig at have et klar fokus på fluebekæmpelse lige nu. Ofte er flueproblemerne ikke så synlige lige nu, da de høje varmegrader (der hvor de trods alt har været) kan have slået nogle af de voksne fluer ihjel. Men oftest er dette en stakket frist, for larver og pubber ligger klar i sandet under burene. Her sidst på sommeren med lidt mere fugt og knap så høje temperaturer, kan fluemængden eskalere på nogle farme. Det mest sikre middel til bekæmpelse er stadig at holde sandet under burene tørt og fri for gødningsrester samt at sprøjte med et larvebekæmpelsesmiddel (Neporex eller dimilin) og ophænge fluesnore med ædegifte eller limsnore. Husk, at selvom man ikke synes, at problemet er så stort nu, skal man stadig være omhyggelig med sin fluebekæmpelse.
-----------------------------------------------------------------
Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 36
Fodring
Mange melder om højere foderforbrug i år sammenlignet med sidste år. Uanset hvor mange gange der køres med fodermaskinen så husk stadigvæk at opretholde en god hygiejne på fodertråden, så det nye foder ikke lægges ovenpå en gammel klat – eller resterne fra gamle klatter. Rengør fodertråden for gamle klatter.
Selvom der kan køres meget foder gennem dyrene nu, så vær samtidig opmærksom på f.eks. blæresten. Dyrene skal stadigvæk have nogle timers tomgangstid, selvom vi vil have dem så lange som muligt på nuværende tidspunkt.
Er du nervøs for, om dyrene ikke har en tilvækst, når de ikke længere fodres så hårdt, så etabler vejehold. Det er den sikreste måde, hvorpå du kan kontrollere dyrenes tilvækst – det kan ikke ses med det blotte øje.
Udvælgelse af avlsdyr
Det er også nu, der skal kigges nærmere på farmens skindstatistik. Find farmens stærke (gule og grønne felter) og svage sider (orange og røde felter) på Trafiklyset, og gå i dybden vha. Produktionsårsstatistikkerne i Farmcockpittet. På den måde kan du få et overblik over, om der skal indkøbes nye dyr på farmen. Til hjælp for eventuelle avlsdyrindkøb kan den foreløbige Hitliste studeres, og få eventuelle avlsdyr bestilt nu.
Ved hjælp af Trafiklyset og Produktionsårsstatistikkerne kan du også få et overblik over, om det stadig er de rigtige avlsdyr, der udvælges hvert år, eller om fokus skal ændres en smule i år.
Vær opmærksom på, at Trafiklyset ikke kan sammenlignes med tidligere år, da pointtildelingerne for kvalitet, størrelse, farve og renhed er ændret. Brug derfor Produktionsårsstatistikkerne til at sammenligne farmens niveau i år med tidligere år.
Flue- og loppebekæmpelse
Sørg for, at de fluer, der bliver klækket i disse dage, også bliver bekæmpet med det samme! Både for din egen og omgivelsernes skyld. De fluer, der klækkes, vil kunne nå at lægge æg til overvintring, og så kommer du til at bekæmpe fluer i stedet for at forebygge, når de første varme dage kommer i maj 2016. Så læg indsatsen mod æg, larver og fluer nu.
Husk også at have fokus på lopperne. I juni måneds Pelsdyrblad opfordrede Kim Søholt til, at der indsendes redemateriale med lopper i, hvis man har mistanke om resistens. Så vil han undersøge lopperne og give en tilbagemelding.
Temadag om aktuel minkforskning
Den tredje tirsdag i september afholdes der traditionen tro den årlige Temadag om Aktuel Minkforskning på Forskningscenter Foulum. Du har denne dag mulighed for at blive opdateret på de nyeste forskningsresultater samt få faglig sparring med kollegaer, dyrlæger og konsulenter. For tilmelding til temadagen d. 15. september 2015 kl. 9:30-15:45 kontakt Tina Albertsen på 8715 7901 eller e-mail [email protected].
Næste nyhedsmail udkommer tirsdag den 15. september 2015.
Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning
Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 38
Snart begynder hormonerne at rumstere - især hos hannerne. I den forbindelse kan der forekomme lidt mere uro blandt dyrene. Vær opmærksom på det og sørg evt. for ekstra stimuli i form af halmbriket, ekstra rør eller lign. Vinterpelsen begynder så småt at udvikle sig, og det er vigtigt for den kommende skindpris, at pelsen er ren og uden klatter mm.
Både bur- og redekassemiljø har stor betydning for udseendet af det færdige skind.
Alle redekasser skal ses efter for at kontrollere, om de bliver brugt som toilet. Ligger der gødning i redekasse eller i buret, skal det renses ud med jævne mellemrum. I redekassen skal man desuden sikre et relativt stort flow af halm. Det kan i første omgang se ud som spildt arbejde, at halmen, som blev givet et par dage før, nu ligger på jorden og skal køres ud derfra. Men det er givet godt ud, hvis halmen har været igennem redekassen, – det renser nemlig både redekasse og dyrenes pels og bidrager dermed til, at skindet opnår en bedre renhed i skindsorteringen i Glostrup. Især i de lyse typer er der mange penge at hente i en god renhedsgrad.
Tæverne har afsluttet deres længdevækst for nogen tid siden. Hannerne gør det inden for den nærmeste fremtid. Det betyder, at den daglige tilvækst daler, for herefter lægges der kun fedt på kroppen.
Det betyder også, at der er øget risiko for at fodre dyrene i stå, og det må ikke ske. Det er en vanskelig balance for fodermesteren, dels at sikre fortsat god vækst, dels at undgå at dyrene mister appetitten og stopper med at æde i en periode. Et meget ujævnt foderoptag øger risikoen for fedtlever. Den væsentligste årsag til fedtlever er, at dyrene fodres for hårdt, eller at de kommer i en situation, hvor de ikke æder og derfor mobiliserer kropsfedt i betydeligt omfang. Så anbefalingen må være, at det er bedre at holde en let henholdende fodring fremfor at fodre for hårdt.
Det er ikke for sent at komme i gang med at veje nogle dyr. Man kan ikke ændre på det vækstforløb, dyrene har haft indtil nu, men kommer man i gang nu, så har man i det mindste noget at sammenligne næste års vækstkurver med. Derudover vil en septembervægt fortælle meget om dyrets kropslængde, idet dyrene er federe (men ikke længere) i oktober/november, end de er på nuværende tidspunkt. Lange dyr foretrækkes i avlen frem for korte dyr med stor bredde.
På basis af ca 80 farme, der har indberettet vægte på brune hanner, fremgår det, at gennemsnitsvægten er højere, således at dyrene er tungere i år.
Flue- og loppebekæmpelse
Sørg for, at de fluer, der bliver klækket i disse dage, også bliver bekæmpet med det samme! Både for din egen og omgivelsernes skyld. De fluer, der klækkes, vil kunne nå at lægge æg til overvintring, og så kommer du til at bekæmpe fluer i stedet for at forebygge, når de første varme dage kommer i maj 2016. Så læg indsatsen mod æg, larver og fluer nu.
Kurser
De fleste avlere skal på det lovpligtige efteruddannelseskursus igen i 2016, da det er 3 år siden sidst. Lige nu kører disse efteruddannelseskurser med hovedemnerne:
Avl og Genetik (avl med forskellige farvetyper) og
Tjener du penge – nok? (økonomi).
Kig ind på FarmCockpittet og tilmeld dig et af kurserne.
Næste nyhedsmail udkommer tirsdag den 29. september 2015.
Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning
Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 40
Minkens længdevækst er nu ved at være afsluttet, og fra nu af lægges der stille og roligt fedt på sidebenene. Erfaringer fra sidste års vejehold viser, at tilvæksten nu er nede på 10-15 gram dagligt for hanner, og blot 3-6 gram dagligt for tæver.
Fedtlever
Det er her i efteråret, at vi desværre kan risikere at se store, flotte mink ligge døde i burene som følge af fedtlever. Det er rigtig frustrerende, samtidig med at det ikke er god dyrevelfærd, og derfor bør man forebygge så godt, man kan. Som avler er der to hovedområder, man bør have fokus på i forebyggelsen af fedtlever, og det er en jævn fodring og så fravælgelse af ekstremt fede dyr til avl. Den jævne fodring er vigtig, fordi fedtlever opstår, når leverens kapacitet til at omsætte fedt overskrides, og fedtet dermed ophobes i leveren. Leveren er kroppens vigtigste stofskifteorgan og omsætter bl.a. fedt fra foderet til kropsfedt, men kan også omsætte fedt den modsatte vej, altså når dyret taber sig, og fedtet mobiliseres fra kroppen. Derfor kan fedtlever opstå både, når det fede dyr hurtigt skal lagre endnu mere fedt, men også når det fede dyr taber sig igen, – og det er lige netop disse situationer, man fremprovokerer ved en ujævn fodring. Til at sikre en jævn fodring, og dermed en roligt stigende vægtkurve på minkene, kan vejehold være et godt redskab. Det andet fokusområde i forebyggelsen af fedtlever er fravælgelsen af de ekstremt fede dyr, da disse er disponeret for fedtlever og ikke bør tages med i avlen næste år.
Avlsarbejde
Potentielle avlsdyr er allerede valgt ud fra reproduktionsresultatet, så nu kommer næste valg ud fra kropsvægt og senere pelsegenskaber.
Flere vejer hvalpe nu, hvor kropslængden er færdigudviklet. Denne vægt anvendes som kriterium i avlsarbejdet. Husk, - har hvalpen gået i et stort kuld, bør man lægge ekstra gram til kropsvægten for at få minkens reelle størrelse. Kuldstørrelsen har negativ indflydelse på kropsstørrelsen helt indtil pelsning.
Tag en snak med din rådgiver og vurder, hvad der skal prioriteres, og hvad der skal evt. helt skiftes ud. Er man utilfreds med to af egenskaberne; frugtbarhed, kvalitet, velvet-procent, farve-renhed og størrelse, anbefales det at indkøbe både avlstæver og avlshanner. Et for lille indkøb hjælper som dråber i havet, og ydermere skal der være fokus på korrekt brug af de indkøbte dyr på farmen, således at effekten af nyindkøbet ikke udvandes ved forkert avlsstrategi.
Huldstyring gennem vinteren
Igen i år prøver vi at samle besøgene for at nå så mange avlere som muligt. Så er man interesseret i at få sparring med huldstyringen gennem vinteren, så kontakt Lone Gertsen og giv besked om, hvornår du gerne vil have første besøg. Lone Geertsen, tlf. 72132817 / [email protected]
Smitsom lungebetændelse
Det er højsæson for lungebetændelse - klik her vedr. tilfælde af smitsom lungebetændelse og sygdomssymptomer.
Næste nyhedsmail udkommer tirsdag d. 13. oktober 2015.
Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning
Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 42
Ønskværdig lav tilvækst helt til pelsning
Der ønskes en stabil og moderat daglig tilvækst fra fødsel til, at hvalpenes skelet er udvokset i sidste halvdel af september. Fortsættes fodring efter høj daglig tilvækst ind i oktober, vil nogle af hvalpene opnå deres højeste vægt allerede midt i måneden for derefter at reducere kropsvægten op til udvælgelse og eventuel pelsning. Ædelysten begynder at svinge op og ned, hvilket øger risikoen for fedtlever, dødsfald og uro på farmen. Nogle oplever, at skindene i år mangler den sædvanlige elasticitet, hvilket måske kan skyldes den nævnte foderstrategi. Vi er af den opfattelse, at en lav stabil tilvækst hen over oktober, og helt indtil hvalpene pelses, medvirker til en god sundhed, øger skindenes elasticitet samt sikrer bedst mulig pelssætning. Udfodringsstrategien medfører, at der er en meget begrænset fodermængde på tråden om morgenen, hvilket er i orden, hvis der er ro på farmen såvel hen under aften samt om morgenen. Nogle avlere benytter ugentlige vejninger i oktober helt indtil pelsning som hjælp til at sikre en lav, men stabil tilvækst.
Forbedring af skindprisen
Størrelse er den vigtigste enkeltfaktor, hvad angår skindprisen. Dernæst ses, at den korrekte hårlængde hos mutationerne, Velvet 1, har fået markant øget betydning, især hos tæverne. Endelig har mellem en fjerdedel og en trediedel af mutationerne/de mink, der er lysere end Brown/Glow, en dækhårsfarve eller en renhed , der medfører et tab på over 50 kr. pr skind, regnet ud fra skind priserne til og med juni auktionen. Mange avlere vil således opnå en væsentlig forbedring af skindprisen ved at gå efter en forbedring af de egenskaber, hvor man er svagest. Den mest effektive måde at opnå en forbedring på er at gå efter en eller to egenskaber og indkøbe dyr, der understøtter de valgte egenskaber. Er man utilfreds med to eller flere egenskaber, tilråder vi, at der købes såvel tæver som hanner f.eks. ca. 25 procent hanner samt 10 procent tæver. Oversigt over prisindeks/værdital - også kaldet trafiklyset samt produktionsårsstatistikken anvendes til at kortlægge styrker og svagheder.
Alle avlerne vil modtage et nyudviklet redskab i form af en række fotos til hjælp i forbindelse med udvælgelse af mink med de ønskværdige farver og renheder. Desuden vises, hvordan ønskværdige Black Cross ser ud. Endelig ses, hvordan den nye opsortering, "Open" ser ud. Skind klassificeret som åbne opnår et væsentligt pristab. Hjælperedskaberne udsendes sammen med sæsonorienteringsmaterialet.
Vægtudvikling
Vejetallene viser, at hvalpene har haft en god trivsel i år, hvilket må tages med i vurderingen af de kommende avlsdyrs minimumsvægt. Ønskes større skind, kan man med fordel øge andelen af 1. års tæver f.eks. fra 60 til 75 % samtidig med, at minimumsvægten øges hos såvel 1. som 2. års tæver. Nogle indsnævrer vægtgrænserne hos tæverne, da de tungeste i gennemsnit opnår færre hvalpe. Til gengæld øges hannernes vægt lidt mere. Desuden kan andelen af hvalpe til livdyrsortering efter vejning reduceres fra normalt 3 til 2 x det antal hanner, der ønskes i avl. Hos tæverne reduceres fra dobbelt så mange tæver til sortering til 1,5 x det antal, der ønskes i avl i 2016.
Næste nyhedsmail udkommer tirsdag d. 27. oktober 2015.
Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning
Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 44
Ude på farmene er mange avlere godt i gang med at veje mink. Denne håndtering af dyrene påvirker deres ædelyst negativt, så sørg for, at dyrene bliver fodret, så de stadig er interesseret i foderet, når der udfodres. Det kan i nogle tilfælde betyde en kraftig reduktion af fodertildelingen til de dyr, der lige er blevet vejet.
At håndtere dyrene kan også gå ud over halmlaget på redekassen. Sørg for, at alle mink har let adgang til halm, så de selv kan være med til at holde redekassen tør og ren. HUSK! Vi tildeler ikke halm for at tilfredsstille lovgiverne, men for at tilfredsstille dyrene og derved vores pengepung.
Pelseriet
Hvis det ikke allerede er sket, er det tid til at få pelseriet gjort klar. Mange avlere bruger pelsningslokalerne til opbevaring af mange forskellige ting hen over sommeren. Det kan være en udfordring at få skaffet plads til alle disse ting. Samtidig skal alle avlere, der pelser selv, have deres maskiner gennemgået for at sikre, at de er funktionsdygtige til den komne pelsningssæson.
Saneringsdyr
Det ser desværre ud til, at behovet for saneringsdyr bliver ekstra stort i år, da en del farme i det vestlige Jylland er blevet ramt af plasmacytose, og det frygtes, at der kommer flere til. Også ved test af avlshanner efter pelsning. Vi håber, at avlerne i de plasmacytosefrie områder vil tage ekstra avlsdyr fra, så de kan hjælpe de avlere, der bliver ramt af plasmacytose. Der er ikke overblik over situationen i det vestjyske, men der bliver brug for mange saneringsdyr.
Præcisering / fotos til livdyrsortering
I sidste nyhedsmail stod der, at alle avlere ville modtage et nyudviklet redskab til hjælp i forbindelse med udvælgelse af mink med de ønskværdige farver og renheder. Materialet udsendes KUN til danske avlere. Vi beklager den upræcise udmelding.
Næste nyhedsmail udkommer tirsdag d. 10. november 2015.
Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning
Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 46
Pelsning og management
Nu er pelsningssæsonen startet, og det er sidste chance for at sikre sig, at man har de rigtige farvetyper til den kommende sæsons produktion. Andelen af lyse mink typer er stadig stigende på de danske farme, og det betyder, at der nu er mange måder at krydse dyr på og derved lave andre farvetyper. De mest almindelige kryds og afkom kan ses i skemaet nedenfor – også de kryds, som man skal passe lidt på med. F.eks. at to lyse mink, som Pearl og Hvid, giver brune afkom. Husk at det ikke har nogen betydning, hvilken farvetype der er han, og hvilken farvetype der er tæve, når du krydser farvetyper.
|
Han eller tæve x |
Han eller tæve |
Afkom |
|
Pearl |
Palomino |
Palomino |
|
Pearl |
Silver |
Silver |
|
Hvid |
Pearl |
Brun |
|
Hvid |
Silver |
brun |
|
Hvid, Pearl, Silver, Palomino |
Brun |
Brun |
Krydsning med Cross kan som overvejende huskeregel tænkes som, at farven på krydset (Cross) er minkens type nedenunder – se artikel om Cross mink i oktober nummeret 2015 af Dansk Pelsdyravl.
Huldstyring starter nu
Det er en god idé, at man går hallen igennem, efter man er færdig med aflivningen. I de bure, hvor der går to dyr sammen, bliver hannen og tæven delt, så der kun går ét dyr i hvert bur. Når minkene sidder enkeltvis, reduceres foderklatten over nogle dage, så minkene går fra en "efterårsportion foder" til en tæveklat. På den måde lettes arbejdet med at fodre, og man kan komme i gang med at huldstyre dyrene tidligt – hvilket er vigtigt, så overgangen til avlsfoder foregår skånsomt. Det er en god tanke at have i baghovedet, at vi inden nytår gerne vil have avlsdyrene i huld 3, så jo tidligere vi kommer i gang med huldstyring jo bedre.
Kvalitetssikring i pelseriet
Hvis du pelser selv, vil vi opfordre til, at du printer egenkontrol listen ud fra Kopenhagen Furs hjemmeside for at følge op på systematiske fejl i pelseriet på følgende link: Pelsningsrapport. Derudover vil vi i løbet af pelsningssæsonen lægge nye observationer/tips og idéer til "Råd om pelsning" på Kopenhagen Furs hjemmeside på: Råd om pelsning. Derudover modtager vi gerne tips og idéer fra dig, som kan være med til at forbedre pelsningen hos dine kolleger i erhvervet.
Pelsningen er en travl periode, men mange pelsningsfejl kan forebygges ved at have fokus på, om maskinerne i pelseriet er indstillet korrekt, service er udført, og egenkontrollen fungerer optimalt.
Saneringsdyr til kommende sæson
Der er i år stort behov for mange saneringsdyr til avlerne i Nordjylland og i Holstebro området. Har du ekstra dyr, så tilmeld dem Kopenhagen Furs "Puljedyr" ved at kontakte Birgitte på Laboratoriet på tel. 4326 1017. Har du brug for at høre mere omkring reglerne for tilmelding af dyr til puljen, kan du ringe til Jens Groot på tel. 3060 8060.
Kompetencebevis i aflivning
Som minkavler skal du have et såkaldt kompetencebevis i aflivning. Hvis du har minimum 3 års erfaring med mink kan du få "aflivningsbeviset" ved at indsende 3 blanketter til Fødevarestyrelsen. Blanketterne findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside og Farmcockpittet. Sidste frist for at få "aflivningsbeviset" på denne måde er 7. december 2015. Herefter skal man på et 1-dags kursus for at få beviset. Medarbejdere skal også have beviset, hvis du ikke er i umiddelbar nærhed, når de afliver mink på farmen.
Næste nyhedsmail udkommer tirsdag d. 24. november 2015.
Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning
Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 48
Pelsning
Gennemgang af skindene
Høsten er i fuld gang, og husk at se resultatet af årets produktion og få et indtryk af styrker og svagheder. En nem og hurtig måde at få et overblik på er at gennemgå et repræsentativt antal han- og tæveskind pr. type og sortér dem god/dårlig. Når de to bunker er tilpas store, gennemgås de efterfølgende. De dårlige grupperes efter dårligdom, pelsningsfejl, for flade, for åbne, for tykke og grovhårede osv. Pelsningsfejl er en sag for sig, mens pelsegenskaber, såsom fylde, dækkeevne, dækhårstype og hårlængde, alle er arvelige.
Tørring af skind
Også i år skal man være opmærksom på, om det relativt milde vejr påvirker tørreevnen i pelseriet. Hold derfor fokus på, om skindene bliver ordentlig tørre, eller om det kræver yderlige tiltag i tørreriet for at undgå, at auktionshuset modtager våde skind.
Sortering
Efter grovsorteringen kan det være en idé at gå gennem de tilbageblevne mink og nu have fokus på de dyr, der er for korte og for fede, og få fjernet de værste af dem. Derved vil bunden blive fjernet og dermed også de korteste skind. Erfaringen indtil videre viser, at der kan nås 1.000 avlsdyr pr. 1½ time.Det anbefales som et minimum at finsortere hannerne for at få rettet op på de fejlsorteringer, som alle laver. Finsorteres nu, kan de dårligste pelses. Finsorteres der i januar eller februar, bør de dårligste hanner placeres i reservegruppen eller f.eks. kun anvendes i første parringsrunde.
Fodring – Huldstyring
Huldstyring handler om at få dyrene i den kondition, så de reproducerer sig bedst muligt. Alle skal gradvist komme i kondition til næste avlssæson. Hvis ikke det er gjort, så er det på høje tid at placere avlsdyr enkeltvist og gerne efter størrelse. Så bliver huldstyringen lettere gennem vinteren. Følg vejrudsigten dagligt, så temperaturudsving ikke kommer som en overraskelse.
Vi vil meget gerne have såvel hanner som tæver i huld 3 inden jul (se billedet). Ved at hannerne når dette huld inden jul, sikrer man, at testiklerne på dette tidspunkt kommer fri af kropsfedtet, hvilket giver en bedre sædproduktion. Man sikrer også, at dyrene er ensartet og kan fodres derefter. I starten af vinterperioden ses der ikke altid en effekt på huldet, selvom minkene er kommet på vinterration. Dette er nok en medvirkende årsag til, at et øget antal avlere har set værdien af systematiske vejninger i løbet af vinteren. Vi anbefaler første vejning d. 8. december: https://farmcockpit.kopenhagenfur.com/media/334089/vejeskema_fc.pdf
Management
Har farmen været plaget af lopper i år, kan et godt råd være, at få ryddet farmen for halm og rengjort den. Når minkene flyttes i de nypakkede, rene kasser, behandles de i samme ombæring mod lopper. Så har du gjort, hvad der er muligt for at undgå eller minimere risikoen for lopper til næste sæson.
Næste nyhedsmail udkommer tirsdag den 15. december 2015.
Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning
-----------------------------------------------------
----------------------------------------------------------
Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 51
De fleste er færdige med at pelse nu, men det er endnu ikke tid at holde juleferie. Dyrene sidder forhåbentligt enkeltvist nu og rigtigt gerne efter størrelse. Det er meget lettere at huldstyre – altså at fodre hensigtsmæssigt – hen over vinteren, når dyrene er placeret således.
Huldstyringen har været i gang et stykke tid nu. Mange dyr har været på reduceret foderklat i flere uger, og nogle har allerede tabt sig en del. Pas på – skindet kan bedrage. Det kan være rigtigt svært at se, om de store hanner taber sig. Det er uundgåeligt, at der vil være noget løst skind, når kropsfedtet gradvist forsvinder, og det kan i første omgang se ud som om, dyrene stadig er fede. Hvis du er i tvivl om, det er fedt eller løst skind, der hænger på ham, så tag ham ud og tjek, om testiklerne er fri af kropsfedt. Er de det, kan du tage det roligt, så mangler du kun den sidste trimning og kan koncentrere dig om at få dine dyr gjort ensartede i huld. Jo mere ensartede de er, desto lettere er det at fodre.
I sidste nyhedsmail opfordrede vi til at veje nogle få dyr. Dette for at give dig et styringsredskab, og for at du kan få et klart overblik over, hvor hurtigt dine dyr taber sig. Vejning skal altid suppleres med en huldvurdering af hvert enkelt dyr. Dyrene har jo ikke behov for den samme mængde foder, men dit mål er, at dyrene skal være i passende huld og ensartede. Så huldvurder mindst 1 gang om ugen – og 2 gange, hvis det bliver koldt.
Huskeliste ved huldvurdering:
- Brug samme metode til at vurdere dyrene hver gang – enten fra fodergangen eller fra gyllerenden
- Det er ofte nemmest at vurdere huld lige før fodring. Her er dyrene som regel mest aktive
- Se flere steder på minken – hals, ryg og hofter
- Skindet kan snyde – især hanner kan have meget bugskind
- Mærk eventuelt huldet med hånden som kontrol af det, dit øje har set
- Har man rigtigt mange dyr, kan man dele farmen op, så nogle haller vurderes mandag, andre haller vurderes tirsdag, osv.
- Fortsæt med samme vurderingsmønster vinteren igennem
Dyr til saneringspuljen
P.g.a. den helt ekstraordinære situation vedr. plasmacytose opfordres alle avlere, der ikke er begrænset af kontrolzoner, til at tilmelde dyr til saneringspuljen. Pels ikke de dyr, der kasseres i finsorteringen. De kan sandsynligvis bruges i saneringsjpuljen. Se her: Gem-dyr-til-saneringspuljen
Efteruddannelse og transportkursus
2016 er det år, hvor de fleste minkavlere skal have opdateret deres efteruddannelsesbevis – ja, det er allerede ved at være 3 år siden sidst. På FarmCockpit er forårets kurser lagt ind. Der er et par forskellige emner at vælge mellem, og vi starter kursusrækken allerede først i det nye år. Hvis du ikke allerede har et opdateret kursusbevis, så smut forbi FarmCockpit og tilmeld dig det kursus, der interesserer dig mest.
P.g.a. plasmacytosesituationen vil ekstraordinært mange dyr blive flyttet i starten af 2016. Sørg i god tid for at dit transportkursusbevis og din autorisation er i orden, før du begiver dig ud på landevejen med dyr. Der er ingen udløbsdato på dit kursusbevis, men en autorisation gælder kun i 5 år, og man skal selv sørge for at få den fornyet hos myndighederne. Der afholdes transportkursus i januar.
Næste nyhedsmail udkommer tirsdag den 12. januar 2016.
Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning
--------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------