Avlsarbejde.

 

Farmdrift.

Avlsarbejde.

-------------------------------------------------------

---------------------------------------------------------------

Management i den kommende tid

31. oktober 2019

Mink på arm

Husk, at de mink, der skal pelses sidst, skal passes lige så godt, som dem der skal pelses først. Hold foderrytmen så stabilt som muligt ved de dyr, der skal pelses sidst, og sørg for at de hele tiden har mulighed for at få rigeligt med halm igennem redekassen.

Og netop rigeligt med halm er en vigtig pointe - især ved de lyse mink, hvor renhedsgraden har en stor betydning for prisen. Har minken adgang til rigeligt med halm, er den i stand til at være med til at holde redekassen tør og ren, og vil dermed også få en bedre renhedsgrad. Har man mange lyse mink, bør man overveje, om halmbånd på redekasserne kan betale sig i pelssætningsperioden.

Ved afkøling af kroppe, skal man som altid sørge for, at der er rigeligt med plads, så kroppene kan ligge adskilt fra hinanden, når de skal køle.

Får man pelset ude, er det en god idé at fodre minkene, der skal aflives dagen efter lidt svagere, så man er sikker på, at de er fodertomme. Er maven tom for foder, er der intet maveindhold, der kan gære under afkølingen. Pas på med for svag fodring, hvis der er tale om gruppeindhusning.

Inden pelsning skal dyrenes sorteres, så det kun er de bedste, der fortsætter som avlsdyr. Ved denne sortering er det vigtigt, at alle dyr med skavanker af den ene eller anden art (herunder ekstrem fedme) bliver sat ud af avl, så vi kun beholder sunde mink. Avlsmålene er stadig i nævnte rækkefølge:

Sunde robuste mink med mange hvalpe, der har gode skindegenskaber. Når avlsdyrene er valgt, så sæt dem enkeltvis, så forberedelse af dyrene til næste års reproduktionsperiode kan komme i gang så hurtigt som muligt.

 

----------------------------------------------------------

Hvalpeforskud sæsonen 2020/21

29. oktober 2019

Kopenhagen Fur Purple Bomærke 2018

Bestyrelsen har netop vedtaget hvalpeforskudssatserne for sæsonen 2020/21 for danske minkavlere i Danmark.

Hvalpeforskudssaterne fastholdes i forhold til denne sæson med maksimalsatser på:

- DKK 140 for hanner

- DKK 100 for tæver

Begge satser er excl. moms.

Vi offentliggør satserne nu til hjælp for budgetlægningen.

--------------------------------------------------------------------

Forhøjet skindforskud

29. oktober 2019

Kopenhagen Fur Bomærke Orange

Bestyrelsen har besluttet at der igen i år vil være mulighed for at søge om forhøjet skindforskud for økonomisk trængte avlere. Der kan maksimalt søges om forhøjet skindforskud på DKK 20 excl. moms pr. skind.

Bevillingen af forhøjet skindforskud sker ud fra en individuel vurdering af den enkelte avler. Alle forhøjede skindforskud skal bevilges af kreditkomiteen.

Hvis du vil ansøge om forhøjet skindforskud skal du skrive til:

[email protected]

i mailen skal angives en ønsket dato og sats eller et beløb, samt årsagsforklaring.

Herefter vil du muligvis blive kontaktet af en medarbejder, hvis der er brug for yderligere oplysninger.

Det forhøjede forskud forfalder ved hver auktion. Hvis der efter auktionen stadig er behov for forhøjet skindforskud på tilbageværende skind, er det avlers ansvar at ansøge igen.

---------------------------------------------------------------

Forskud på usolgte skind

25. september 2019

Kopenhagen Fur Bomærke Orange

Det er nu muligt at søge skindforskud på de usolgte skind efter 2019, det såkaldte sæsonforskydningsforskud. Den maksimale skindforskudssats for disse skind er følgende:

  • Hanner 190 kr. plus moms
  • Hunner 110 kr. plus moms
  • Gennemsnit 150 kr. plus moms

Der kan være avlere, som har en lavere sats end ovenstående.
 

Ansøgning og udbetaling af sæsonforskydningsforskud
Send en mail til følgende adresse [email protected]

I mailen skriver du dit kontonummer, og at du ønsker sæsonforskydningsforskud som enten beløbsbestemt, eller om du søger om maksimalt forskud.

Sæsonforskydningsforskuddet kan efter udbetalingen ses som et overtræk på din konto. Det vil sige, at der kommer et negativt ”disponibelt beløb” på din oversigt i Farmcockpittet. Udbetalinger sker uændret om onsdagen. Ansøgningerne behandles i den rækkefølge, de indkommer. Forskuddet ændres til et almindeligt skindforskud medio november.

----------------------------------------------------------------

Udvælgelse af 2020 avlsbestanden – baseret på NJF skindprisanalyser 2019

23. oktober 2019

Penge

------------------------------------------------------------

NJF Skindprisanalyser

Udvælgelse af 2020 avlsbestanden – baseret på NJF skindprisanalyser 2019 - https://web-side.dk/Website/Websites/Pelsdyravl/image/Farmcookpit PDF/udv_lgelse_af_2020_avlsbestanden_-_baseret_p__njf_skindprisanalyser_for_2019_salgss_sonen_.pdf

Læsevejledning NJF Skindpris analyse 2018 - https://web-side.dk/Website/Websites/Pelsdyravl/image/Farmcookpit PDF/Læsevejledning_-_l_sevejledning_-_njf_skindpris_analyse_juli_2018.pdf

Udvælgelse af 2019-avlsbestanden herunder skindprisanalyser - https://web-side.dk/Website/Websites/Pelsdyravl/image/Farmcookpit PDF/udv_lgelse_af_2019-avlsbestanden_herunder_skindpris_analyser.pdf

VIGTIGT se først læsevejledning ovenfor

NJF Skindprisanalyse juli 2018  - https://web-side.dk/Website/Websites/Pelsdyravl/image/Farmcookpit PDF/l_sevejledning_-_njf_skindpris_analyse_juli_2018.pdf

NJF Skindprisanalyse 2019 - https://web-side.dk/Website/Websites/Pelsdyravl/image/Farmcookpit PDF/njf_analyse_2019.pdf

 

-----------------------------------------------------------

Ønskværdig lav tilvækst helt til pelsning

15. oktober 2019

Mink og foder 260

Der ønskes en stabil og høj daglig tilvækst fra fødsel til hvalpenes skelet er udvokset i midt i september. Herefter ønskes en moderat daglig tilvækst.

Det er for at undgå, at ædelysten begynder at svinge op og ned, hvilket øger risikoen for fedtlever, dødsfald og uro på farmen. Hos Kopenhagen Fur Rådgivning er vi er af den opfattelse, at en lav stabil tilvækst hen over oktober, og helt indtil hvalpene pelses, medvirker til en god sundhed, øger skindenes elasticitet samt sikrer bedst mulig pelssætning.

Udfodringsstrategien medfører, at der er en meget begrænset fodermængde på tråden om morgenen, hvilket er i orden, hvis der er ro på farmen. Ugentlige vejninger i oktober indtil pelsning anbefales, da man på denne måde kan sikre en lav, men stabil tilvækst.

-------------------------------------------------------------

Sår og skader i den kommende tid

1. oktober 2019

Mink på arm

Det er ekstra vigtigt i den næste tid at bruge tid på at tilse minkene for bidskader og sår; få de sårede mink behandlet straks, i nogle tilfælde kan aflivning komme på tale med det samme. Aflivning straks gælder sår, der inddrager øjet eller knogle, og større sår, der som tommelfingerregel har en omkreds på over 5 kroner. Sår på hals/skulder, der ikke vil hele, kan skyldes FENP. Har du mistanke om dette, tag da en snak med din dyrlæge, da disse sår kræver en anden indsats. Ekstra beskæftigelsesmateriale er fortsat vigtig.

Læs også:

Sår og skader i den kommende tid

Hvalpesyge, smitsom lungebetændelse og influenza

Fedtlever

Avlsarbejde

-------------------------------------------------------

Hvalpesyge, smitsom lungebetændelse og influenza

1. oktober 2019

Mellem staldrækkerne

Hold godt øje med de første symptomer på hvalpesyge - nysen og nedsat ædelyst, samt ’briller’ omkring øjnene og begyndende skorpedannelse omkring snuden og på poter. Ved mistanke kontakt straks din dyrlæge.

Smitsom lungebetændelse. Her ser man sjældent symptomer, før det er for sent. Typisk finder man en til flere mink døde ude i burene med blodtilblandet skum ud af næse og mund. Igen er det vigtigt at få kontaktet sin dyrlæge, så man hurtigst muligt kan få igangsat en behandling og vaccination. Det er SÅ vigtigt at være hurtig ude ved de første tegn på smitsom lungebetændelse for at begrænse tabet.

Influenza giver ofte nysen rundt om på gården og nedsat ædelyst, - den kan forveksles med det tidlige stadie af hvalpesyge. Det anbefales, at alle der arbejder på gården er vaccineret, da influenza kan smitte fra mennesker til dyr og omvendt.

Læs også:

Sår og skader i den kommende tid

Hvalpesyge, smitsom lungebetændelse og influenza

Fedtlever

Avlsarbejde

----------------------------------------------------------

Fedtlever

1. oktober 2019

Mink i kasse

Det er nu tiden, hvor vi kan risikere at se store, flotte mink ligge døde i burene som følge af fedtlever. Dette trigges af intensiv fodring efterfulgt af en periode, hvor dyrene mister appetitten og derfor kun æder lidt eller ingenting. Det er ikke god dyrevelfærd, og derfor bør man forebygge så godt, man kan. Fokus bør ligge på jævn fodring og så fravælgelse af ekstremt fede dyr til avl. Vejehold kan være et godt redskab til at sikre en jævn fodring, og dermed en svagt stigende vægtkurve på minkene. Det andet fokusområde i forebyggelsen af fedtlever er fravælgelsen af ekstremt fede dyr, da disse er disponeret for fedtlever. 

 

Læs også:

Sår og skader i den kommende tid

Hvalpesyge, smitsom lungebetændelse og influenza

Fedtlever

Avlsarbejde

--------------------------------------------------------------

Avlsarbejde

1. oktober 2019

Mink med hvalpe 2

Potentielle avlsdyr er allerede valgt ud fra reproduktionsresultatet, så nu kommer næste valg ud fra kropsvægt og senere pelsegenskaber.

Flere vejer hvalpe nu, hvor kropslængden er færdigudviklet. Denne vægt anvendes som kriterium i avlsarbejdet. Husk, - har hvalpen gået i et stort kuld, bør man lægge ekstra gram til kropsvægten for at få minkens reelle størrelse. Kuldstørrelsen har negativ indflydelse på kropsstørrelsen helt indtil pelsning. På nogle gårde kan man med fordel praktisere krydsning af typer for at opnå blodfornyelse og krydsningsfrodighed, man skal blot huske at tage højde for de forskelle, der ligger hos typerne, såsom hårlængde, størrelse og kvalitet i typerne. Krydsningsfrodighed ses i form af øget livskraft hos hvalpene og gemmes de krydsede hunhvalpe til næste års avl, vil man typisk opnå en lavere goldprocent, højere hvalperesultat og en mere robust mink. Tag en snak med din rådgiver og vurder, hvad der skal prioriteres.

Bruger du FurFarm avlsprogram er det vigtigt at få alle vejningerne registreret, hos både de tunge og de mindre tunge mink. Det er med til, at vi i fremtiden kan tage højde for den ugunstige sammenhæng, der er mellem kropsvægt og kuldstørrelse.

 

Læs også:

Sår og skader i den kommende tid

Hvalpesyge, smitsom lungebetændelse og influenza

Fedtlever

Avlsarbejde

--------------------------------------------------------------

Udvælgelse af avlsdyr

3. september 2019

Mink med hvalpe 2

Det er ved at være tiden til at kigge nærmere på gårdens skindstatistik. Find gårdens stærke (gule og grønne felter) og svage sider (orange og røde felter) på Trafiklyset, og gå i dybden ved hjælp af Produktionsårsstatistikkerne i Farmcockpittet.

På den måde kan du få et overblik over, om der skal indkøbes nye dyr på gården, eller om du evt. kan få glæde af noget krydsningsfrodighed med egne dyr.

Til hjælp for eventuelle avlsdyrindkøb kan den foreløbige Hitliste studeres, og eventuelle avlsdyr kan bestilles nu. Planlægger du i stedet at krydse dyr internt på gården, er du velkommen til at få en snak med Rådgivningen om, hvordan du bedst gør det. 

Den foreløbige hitliste, produktionsårsstatistikken og trafiklyset er baseret på frisk-indleverede skind til sæson 2019 og kan derfor afvige lidt fra salgsstatistikkerne fra hver auktion, da salgsstatistikkerne også indeholder usolgte skind fra sidste år.

--------------------------------------------------------------------------

Indtastning af avlsresultat

25. juni 2019

Hvalp i hånd

Det er snart tid til indtastning og registrering af avlsresultatet. Vi vil meget gerne have dine tal hurtigst muligt.

Når du indberetter dit avlsresultat, skal du bruge den såkaldte 3. hvalpetælling (1.-15.juli). Det vil sige, at antallet af hvalpe skal være det antal, du har, når hvalpene er sat ud i starten af juli.

Husk, at for at kunne få 4. rate af hvalpetilskuddet, samt være omfattet af katastrofehjælpsordningen, skal resultatet være indtastet senest 7. august. Indtastning kan ske her.

----------------------------------------------------------

Sådan behandler du hvalpe med sår

25. juni 2019

Hvalpekuld

Det er især nu, du skal være opmærksom på hvalpe med sår. Nogle af sårene er belagt med tykke skorper, og det vanskeliggør helingen, og gør det svært at vurdere, hvor stort såret i virkeligheden er. 

Disse sår bør vaskes i et bad med lunkent vand, som man lader hvalpene svømme rundt i, det gælder om at få skorperne blødt op og såret renset. Det er et stort arbejde, men det betaler sig.

Det hjælper ikke noget at spraye vand med blå biotex på sårene, de skal i bad for at få skorperne blødt op. Efterfølgende sætter man hvalpene tilbage med rigelig halm, hvor de vil tørre sig. Herefter de behandles med sårspray.

Efter vasken vil nogle sår vise sig at være betydeligt mindre end forventet og næsten helede. Andre kan vise sig at være større end beregnet og strække sig ind under den omkringliggende hud. Hvalpe med sår over en 5 kroners størrelse skal aflives – er du i tvivl, skal du rådføre dig med din dyrlæge.

---------------------------------------------------------

Udvælgelse af avlsdyr

25. juni 2019

to mink

Hvalpene bør ud over at være sunde og trivelige også være lange. Det, som hvalpene mangler i størrelse nu i juni, har dyrene  vanskeligt ved at indhente før pelsning. Hvis en hun er valgt til næste års avlsbestand, bør hun kontrolleres senest ved fravænning.

Vend hende om, og se om yveret og patterne er i orden, og om hun har haft problemer bagtil. Ødelagte patter gendannes ikke, hvilket medfører, at der vil være færre patter til deling næste år.

Har hunnen været behandlet, så fravælges hun, og i det omfang det er muligt, fravælges hendes hvalpe også. Yverbetændelse er muligvis arvelig. Vær opmærksom på, at selvom hunnen ikke har været behandlet for yverbetændelse, kan hun have haft det. Hunnen skal have et blødt yvervæv ved fravænning, - hunner med hårde mælkekirtler fravælges.

--------------------------------------------------------

Udsætning i grupper og to og to

25. juni 2019

Kopenhagen Fur logo 2018

Skal hunnen have en hanhvalp med sig frem til pelsning, skal det være hendes egen hanhvalp.

Sent udsatte hvalpe øger risikoen for uro senere på efteråret. Hvalpene skal derfor være sat ud, inden de er 12 uger gamle. Til hjælp for at finde ud af, hvornår hvalpene er 8 og 10 uger gamle, har Kopenhagen Fur Rådgivning og Avlerservice udarbejdet et skema, som ligger på Farmcockpittet, klik her. - https://web-side.dk/Website/Websites/Pelsdyravl/image/Farmcookpit PDF/frav_nning-uds_tning_2017.pdf

Vær også opmærksom på, at der er bedre erfaring med lyse typer i grupper frem for mørke typer i gruppe-indhusning. Husk, at mink i grupper skal have et ekstra dagligt opsyn.

--------------------------------------------------------------

Praksis ved fravænning - 6 uger og 8 uger

19. juni 2019

Hvalpekuld

Hvalpen skal være 8 uger, men det er også tilladt – jf. tidligere nyhedsmail - at lave delvis fravænning fra 6 ugers alderen hos store kuld. Man må bare ikke gøre det konsekvent og det skal noteres på kortet. De største hvalpe flyttes over i naboburet, og hunnen bliver gående med de 3-4 mindste hvalpe - det aflaster hunnen.

Har man plads, kan man med fordel sætte hunner til fortsat avl i et bur. Så undgår man at få hende for langt op i huld inden hun skal ned i huld igen efter pelstid. Dette har i tidligere forsøg vist at give et højere hvalperesultat året efter.

Udsætning af hvalpene parvis må først ske, når hvalpene er 10 uger gamle. Til hjælp for at finde ud af, hvornår hvalpene er 8 og 10 uger gamle, har vi udarbejdet et skema, som ligger på Farmcockpittet under /avler/avl/vejledninger/farmdrift/.

Hvalpene skal være sat ud, inden de er 12 uger.

------------------------------------------------------------

Vand til hvalpene gør en forskel

19. juni 2019

hvalpe vand redekasse

Forsøg viser også positiv effekt i forhold til hvalpenes tilvækst, færre bid og ikke mindst tidligere start på at drikke vand; derudover ser man mindre vægttab hos hunnerne. Vandet aflaster hunnen, idet hvalpene kan få slukket deres tørst med vand og stillet deres sult ved mælk. MEN opsætning af vand til de enkelte redekasser er et stort arbejde. Man kan med fordel prioritere de store kuld og de sent fødte.

Hvalpene vokser, og behovet for foder stiger en del lige nu. Er tråden tom, øges portionen. Vær opmærksom på, at det kan være sværere at slikke tråden, hvis der er brugt ¾" tråd på redekasselåget sammenlignet med 1" tråd. Til gengæld kan der som regel blandes lidt mere vand i foderet, hvis det skal fodres ud på ¾" tråd. Som beskrevet i tidligere nyhedsmail kan man iblande ammoniumklorid for at forebygge blæresten.

------------------------------------------------------------

Store hvalpe bliver også store i efteråret

19. juni 2019

Hvalp i hånd

Store hvalpe i juni bliver også store i efteråret, så det er med at komme godt fra start og følge tilvæksten blandt hvalpene.  Rådgivningen vil opfordre til at få vejet hvalpene på dag 42 (eller så hurtigt som muligt derefter, nu er vi jo ved at være forbi denne dag for en stor del af hvalpenes vedkommende).

Man skal være opmærksom på, at hvalpe fra unge hunner generelt er lidt mindre efter diegivningen end hvalpe fra ældre hunner. Men undersøgelser fra forsøgsfarmen viser, at den forskel udlignes senere i vækstperioden, således at slutvægt hos hvalpe fra unge mødre er fuldt på højde med de andre. Så når du vejer, skal du altså være opmærksom på, om hvalpene er fra en 1. års hun eller en ældre hun. Vejningen af hvalpene skal tage udgangspunkt i den normalvægt, man kan forvente på vejetidspunktet.

-----------------------------------------------------------

Vejning af hvalpe ved 42 dage

4. juni 2019

Kopenhagen Fur bomærke 2018

Vejning af hvalpe ved dag 42 siger meget om hunnens moderegenskaber. Vejningen og vurderingen af mor og afkom medvirker til at sikre en stærk dyrestamme i diegivningsperioden og overgangen til foder.

Man kan måske let miste overblikket i den travle periode. Her giver et vejehold et klart billede af, hvordan det overordnet ser ud.

Vejeskemaer findes på FarmCockpit, klik her.

Hvis du gerne vil vide mere om vejning af hvalpe og de fordele, det kan have, kan du altid kontakte Kopenhagen Fur Rådgivning – husk, at vi har gratis telefonrådgivning.

---------------------------------------------------------------

Delvis fravænning ved dag 42 – samt vurdering af moderen

11. juni 2019

Kopenhagen Fur bomærke 2018

Anbefalingen er som nævnt i sidste uges nyhedsmail, at de største hvalpe i kuldet fravænnes ved dag 42. Det skal være de største hvalpe, der fravænnes og placeres i buret ved siden af, da disse er store nok til at klare sig selv. 

Kuldstørrelse

Antal hvalpe taget fra dag 42

Antal hvalpe, der blev ved hunnen

1 - 5

-

1 - 5

6 - 7

4

2 – 3

8 - 10

5

3 - 4 - 5

Det er samtidigt ved at være sidste chance for at fravælge de mødre og deres kuld, der er dårligere end de øvrige. Om få uger har hvalpenes tilvækst kompenseret for disse uønskede egenskaber, hvilket øger risikoen for at tilvælge disse familier til fortsat avl.

Vær stadig opmærksom på om hvalpene får nok vand at drikke – har de alle mon fundet vej til drikkeventilen?

--------------------------------------------------------------

Deling af store hvalpekuld

4. juni 2019

Kopenhagen Fur Purple Bomærke 2018

Husk, at delvis fravænning ikke må foretages systematisk på hele gården. Kuldene skal være trivelige med 6 hvalpe eller flere på dag 42, og I skal vurdere hvert kuld.

Det anbefales at dele de store kuld på dag 42. Det er netop ved denne alder, at de kan være hårde ved hinanden, og det er tidligere vist, at der er sammenhæng mellem kuldstørrelse og bidskader netop ved 6-8 ugers alderen.

Når kuldene deles, så kan de hvalpe, som flyttes fra hunnen, anbringes i det tomme bur ved siden af hunnen. De mindste hvalpe bliver hos hunnen. Når de resterende hvalpe fravænnes, skal hunnen flyttes til en anden hal væk fra hvalpene. Marker på mor-kortet, at du har udført delvis fravænning som dokumentation ved efterfølgende kontrol.

Undersøgelser har vist en tendens til, at hunner, der har gået alene fra fravænning, får flere hvalpe næste sæson.

-----------------------------------------------------------

Den første udvælgelse af avlsdyr

4. juni 2019

Parring

Udvælgelse af næste års avlsdyr baseret på frugtbarhed og moderegenskaber begynder nu.

Kopenhagen Fur Rådgivnings anbefalinger til udvælgelseskrav for næste sæsons avlsdyr (Baseret på typer, der har et hvalpegennemsnit på 5,5):

  • 1. års hunner kommer til fortsat avl, hvis de har fået 7 hvalpe.
  • Hvalpe fra 1. års hunner skal stamme fra minimum kuldstørrelse 7.
  • 2. års hunner kommer til fortsat avl, hvis de har fået 8 hvalpe.
  • Hvalpe fra 2. års hunner skal stamme fra minimum kuldstørrelse 8 (hvis muligt - ellers kuldstørrelse 7).
  • Hvis en hun kun har villet lade sig parre én gang, så skal hun have fået minimum 9 hvalpe, hvis hun skal fortsætte i avlsgruppe.

Anbefalinger til udvælgelseskrav for moderegenskaber:

  • Hvis vi ser bort fra dagene lige efter fødsel, må moderen miste maks. 1 hvalp i maj.
  • Ved 4 og ved 6 ugers alderen vurderes det, om hvalpene er lange og trivelige.
  • Ved fravænning kontrolleres moderens dievorter: Er de alle intakte, og hvor mange har den (jo flere jo bedre).

Anvendes et avlsprogram, f.eks. FurFarm, bør der indtastes en død hvalp hos hunner, der har mistet hele kuldet, eller at der er hørt hvalpe, uden at de er set. Derved opfattes hunnen ikke som gold, hvorved det undgås at påvirke hannens og gårdens goldprocent.

--------------------------------------------------------

Hygiejne i redekasser og bure

27. maj 2019

Fodervogn

Det er en travl tid på gårdene rundt omkring, og det er netop vigtigt nu, at man stadig giver sig tid til at opretholde en god hygiejne på gården.

Dette gælder både i redekasser, i bure og omkring. Der er krav om, at gødning ikke må ligge på hvalpenettet i mere end 4 uger, hvilket er ret fornuftigt, da bunker af gødning kun giver anledning til problemer.

Ved ophobning af gødning bliver det besværligt for de små hvalpe at finde vej ud til drikkeniplen, og samtidig forringer det hygiejnen.

Og husk, at selv små klatter gødning kan give store mængder fluer.

-----------------------------------------------------------

Varmekasse - ekstra pleje til hvalpe

20. maj 2019

Mink med hvalpe 2

Uanset hvor godt året tegner sig, og hvordan vejret arter sig, er der hvalpe, der trænger til ekstra pleje. Derfor skal man allerede nu finde kasser med varmelamper frem, så de er klar til at huse hvalpe, som ikke trives i kuldet og ikke kan flyttes til anden redekasse. Hvalpene skal være ca. 4 uger, før de kan klare sig i en varmekasse.  Foderet skal selvfølgelig være lindt, men det skal ikke være vælling. Der skal være let adgang til foder og vand. 

Varmekasserne kræver høj hygiejne og øget tilsyn, så det vil være en god idé at placere dem, hvor man ofte går forbi. Skift vand, foder og strøelse hyppigt! Til gengæld kvitteres arbejdet med mange overlevende hvalpe.

-----------------------------------------------------------

Fremtidige avlsdyr og yurdering af moderegenskaber

20. maj 2019

Mink Med Hvalpe

Indtil hvalpene kan klare sig selv på foder og vand, er det vigtigt, at hunnen stadig leverer mælk. Gør hun det, vil hvalpene være lange, fyldige og livskraftige. Allerede nu kan man derfor vurdere, om hunnen potentielt skal videre til avl. Det kan være en god idé at finde et passende system til markering af de dyr, man vil beholde til avl, produktion eller pelsning. Husk at markere rigeligt til videre avl, så der er ”råd” til at fjerne nogle, når kuldene vurderes igen ved ca. 6 uger.

Størstedelen af de hvalpe, der mistes, dør i løbet af de 3 første levedøgn eller i forbindelse med overgangen fra mælk til foder. Det er her, I vil finde én eller flere lidt slatne hvalpe eller hvalpe, der slikker hinanden eller moren i mundvigene i forsøg på at få noget væske. Vær parat med hvalpevand og husk at notere på kortet, at hunnen ikke har kunnet fuldføre hvalpeprojektet uden hjælp.

Den næste vurdering af moregenskaber er, når hvalpene er ca. 6 uger gamle, idet mødrene her viser deres evne til at kunne give mælk længe og deres evne til at bringe hvalpene over på foder og vand. 

----------------------------------------------------------------

Fedtede hvalpe og hygiejne

13. maj 2019

Mink Med Hvalpe

Det understreges igen, at det er meget vigtigt at være opmærksom og reagere hurtigt, hvis man finder fedtede hvalpe. Hold redekassen tør og skift redematerialet så ofte som nødvendigt (kan være mere end én gang dagligt).

Der kan drysses udtørrende pulver ned i redekassen f.eks. kartoffelmel, og hvis medicin bliver nødvendigt, kontakt dyrlægen. Hygiejnen er ikke kun vigtig i forebyggelse af fedtede hvalpe, det er også nødvendigt at få renset/skiftet hvalpenettet for at undgå, at hunnen slæber sit yver over en bunke gødning med risiko for coli-yverbetændelse.

----------------------------------------------------------

Vejehold/moder-egenskaber og udvælgelse af avlsdyr

13. maj 2019

Mink med hvalpe 2

Vejehold/moderegenskaber

Ved vejning af hvalpe på dag 28 og 42 kan man få et indtryk af, hvor godt hunnerne har fået hvalpene igennem diegivningsperioden og over på foder.

Vi anbefaler at veje et udsnit af hvalpene dag 28. Det kan foreksempel være 15 kuld per farvetype. På dag 28 spiser hvalpene kun lidt selv, da hovedparten af indtaget har været mælk, og dette vil give en indikation på hunnens mælkeydelse og moderegenskaber. Samtidig er det en afslutning på det arbejde, man har haft med dyrene siden november 2018 og dermed starten på det næste halve års arbejde. 

På dag 42 får man et billede af hunnens arbejde med at få hvalpene over på foder og vand, samtidig med at hun stadig giver en smule mælk.

Se eventuelt vores film om moderegenskaber hos mink her. Tekst fortsætter under film.

 

Læs også: Vejledningen til hvalpevejninger 2019

Læs også: Vejeskema sommer

 

Udvælgelse af avlsdyr til næste sæson

Sørg for at få frasorteret de hunner og hvalpe, som ikke er store nok – dvs. hun har ikke malket optimalt. Det kan give store arbejdsbesparelser i 2020 - I kraft af en nemmere diegivningsperiode og større hvalpe.

Se eventuelt vores film om moderegenskaber hos mink her. Tekst fortsætter under film.

Husk, at når hvalpene er ca. tre uger gamle, så er hunnen fuldt optaget af mælkeproduktionen.

Giv hende mulighed for at bibeholde en dejlig lun og tør redekasse og giv tilstrækkeligt med foder, for at minimere hendes belastning.

Tegn på at hunnen er stresset, kan bl.a. være, når hun begynder at lægge hvalpene ud i buret. Sker dette, kan man flytte nogle af hendes hvalpe til en plejemor, der som regel gerne vil tage imod dem, når de ikke er ældre end de tre uger.

Hvalpe, som ikke trives, kan med fordel flyttes til en kasse med varmelamper. Mælkeerstatning kan tilbydes – kontakt evt. din dyrlæge.

----------------------------------------------------------

Vand og foder til hvalpene

13. maj 2019

Mink og foder 260

Hvalpe, der slikker hunnen i mundvigen, mangler væske, og de behøver ekstra vand. Forsøg fra Kopenhagen Fur Farm har vist en forskel på hvalpetilvækst dag 28-42 ved de hvalpe, der har fået tildelt vand ved redekassen.

Hvis man er usikker på nødvendigheden af tildeling af vand til hvalpe, er det en god idé at være på den sikre side og derfor tilbyde dem ekstra vand.

 

Fodring

Når hvalpene er 4-5 uger, kan man vælge at fodre på redekasselåget. Foderet skal være så tyndt som muligt uden at falde igennem. Hvalpene får hermed ekstra væske, og det er nemt for hvalpene at slikke det i sig.

Er foderet for tyndt, drypper det ned i redekassen, som bliver beskidt.

Er foderet for fast, vil hvalpene udhule klatten, og man kan ved første øjekast tro, at der er foder nok til hvalpene, men i virkeligheden har de taget det, de kan få fat i. I det tilfælde må man rundt en gang og trykke foderet ned.

Se eventuelt vores film om fodring i hvalpetid. Tekst fortsætter under filmen.

Forsøg har vist tendens til større hvalpe og mindre vægttab hos hunnerne, hvis man udover fodring på redekasselåget fortsætter med at give hunnen ufortyndet foder på toppen af buret.

Vælger man at gøre dette, behøver man heller ikke give så stor fodermængde på redekasselåget, og derved mindskes risikoen for tilsmudsning af redekassen. Man skal fodre hunnen først og derefter hvalpene.


Erfaringer ved at tildele hunnen sin egen foderportion:

  • Hunnen skal selv gøre fodertråden ren, dvs. der skal ikke fordeles foder derfra, f.eks. udfodres der 150 gram foder
  • Hunnen fodres før hvalpene
  • Når der fodres efter på redekasselåget, skal der også fodres efter på fodertråden
  • Følg hunnens nedgang i foderoptag
  • Giver mere ro på gården
  • Nemmere at spotte en evt. yverbetændelse

------------------------------------------------------

Fokus på hvalpenet holder fluer på afstand

13. maj 2019

Mink på arm

Der er små hvalpe i redekasserne nu og hvalpenet i burene. Hygiejnen på hvalpenettet er sjældent et problem de første uger af diegivningen, men hvis maj bliver fugtig og med slagregn kan hvalpenettet hurtigt blive uhygiejnisk. Udfordringen stiger i løbet af digegivningen, når tæverne omsætter meget foder, og hvalpene også begynder at æde fast foder og afsætte gødning ude i buret.

Fluer lægger æg i fugtig gødning og æggene klækkes efter 2-3 dage, hvorefter den lille fluelave gennemlever 3 larvestadier over 1,5-2 uger i fugtig gødning, før larven søger til et mere tørt miljø for at forpuppe sig.

Indenfor 4 uger

Da hvalpenettene giver grobund for opformering af fluer er der krav i husdyrgødningsbekendtgørelsen om, at der ikke må være gødning i burene eller på hvalpenet, der er indlagt i burene, der er mere end 4 uger gammelt.

Dette krav kan for eksempel overholdes ved enten at skifte hvalpenettet eller skrabe gødningen af nettet indenfor 4 uger.

Hvis hvalpenettene skiftes, er der samtidig krav om, at de brugte hvalpenet straks skal vaskes. Alternativt overdækkes med tætsluttende og vandtæt materiale og placeres på fast bund, hvorfra gødning kan opsamles, eller nedsænkes i vand.

-----------------------------------------------------------

Fokus på fodring og pasning

7. maj 2019

Fodervogn 2

Det varer ikke længe, før de først fødende hunner skal yde maksimalt, og det er vigtigt, de får det foder, de beder om, da mælkeproduktionen kræver meget energi – så vær opmærksom på trådnettet og hunnernes ædelyst og. Sørg også for, at hun hele tiden har redemateriale nok til at vedligeholde en god rede til hvalpene. 

Fodring omkring frokosttid giver mulighed for at tjekke, hvorvidt kursen er rigtig mht. fodringen. Fodrer man om morgenen, kan det svært at vide, hvor lang tid dyrene har gået uden foder. Fodertildelingen og stigningen afhænger af kuldstørrelse og hunnernes foderudnyttelse, og derfor er det svært at sammenligne med naboen, - man bliver nødt til at vurdere det på egne dyr.

Det anbefales at anvende Rådgivningens nye anbefaling vedrørende udfodringsmængde fra 20. april til midt i juni. Bemærk, at vejledningen er vejledende og er baseret på gennemsnitstal for bestanden, hvilket vil sige antal kilo leveret eller udfodringen, hvis man kender dette tal, delt med ALLE avlshunner (fødende og golde og hunner med mistede kuld ).

Den høje ende af anbefalingen

Det skal dog nævnes, at flere avlere melder, at hunnerne har et højt foderforbrug i år, hvorfor man muligvis skal ligge i den høje ende af anbefalingen. Ligger man henholdsvis over og under et avlsresultat på ca. 5,5 hvalpe pr. parret avlshun, bør man også ligge lidt over eller under kurven. Undgå endelig en underforsyning, da det øger sandsynligheden for svagere/lettere hvalpe dag 28 og efterfølgende øget risiko for flere døde hvalpe, viser undersøgelser. Bemærk, at grafen stiger noget mere fra 1. til 12. maj for derefter at gå ned i en lavere stigningstakt, indtil hvalpene overstiger moderens foderforbrug.

----------------------------------------------------------

Vær opmærksom: Fedtede hvalpe og lopper

7. maj 2019

Mink med hvalpe 2

Det er blevet tiden, hvor der er risiko for at finde mange fedtede hvalpe, så vær meget opmærksom på ikke selv at transportere sygdommen rundt på gården med tilsmudsede hænder, der lige har haft fat i syge hvalpe.

Det er meget vigtigt at være opmærksom og reagere hurtigt. Jo tidligere man finder dem, desto større er muligheden for en effektiv behandling. En væsentlig del af behandlingen er derfor at sørge for et godt redekassemiljø ved at skifte redematerialet så ofte som nødvendigt (kan være mere end én gang dagligt). Med hensyn til den medicinske behandling skal man have fat i sin dyrlæge.

Se eventuelt også vores to film om fedtede hvalpe.


Lopper i kassen kan gå ud over hvalpenes trivsel og i sidste ende deres liv. Behandling bør gentages regelmæssigt og systematisk i hvalpesæsonen. Er du i tvivl om den bedste behandling på nuværende tidspunkt, så tal med din dyrlæge om det eller kontakt en rådgiver.

-----------------------------------------------------------

Demonstrations-flyvning af forsvarets nye F-35 fly

26. april 2019

F35

På generalforsamlingen i FSP blev støjgener mv. fra Forsvarets nye F-35 fly drøftet. Forsvaret har nu arrangeret en demonstrationsflyvning den 22. maj og et offentligt orienteringsmøde den 8. maj.

Interesserede kan læse nærmere detajler via: https://www.f-35iluften.dk/.

Forsvaret skriver, at: "Du kan tilmelde dig til orienteringsmødet den 8. maj 2019 kl. 19:00 ved at sende en e-mail til:

[email protected].

Frist for tilmelding er den 1. maj 2019".

------------------------------------------------------------

Tjek på Farmen 2019

25. april 2019

Tjek på farmen logo

Hovedbestyrelsen har besluttet, at i år skal 500 gårde have et TPF-besøg. TPF-besøget er obligatorisk for medlemmer af Dansk Pelsdyravlerforening.

Fra sæsonen 2019 er det kun rådgivere fra Rådgivningen, der udfører TPF-besøg. Det betyder, at den konsulent, som besøger dig på gården, har faglige kompetencer inden for enten avl og management eller miljø og byggeri. Du er velkommen til at trække på konsulentens viden under besøget.

Vi forventer, at den lovpligtige efteruddannelse for driftsledere fremadrettet kan opfyldes gennem forskellige moduler, som hver giver et antal point. Et TPF-besøg udgør et af disse moduler.  Ved et TPF-besøg optjener driftslederen derfor point til den lovpligtige efteruddannelse. Det er en forudsætning, at driftslederen er tilstede ved besøget.

TPF- besøget er et besøg, hvor vi ser efter om forskellige lovregler efterleves (indhusning, miljø, sundhed, registreringer mv), men det er også et besøg, hvor vi informerer om nye tiltag i branchen.  

I år vil der være fokus på antibiotikahandlingsplanen, Furapps, hegningsreglerne og hvad vi tilbyder i Rådgivningen.

Besøget skal ses som en hjælp til dig, da mange af de forhold vi har med i TPF-programmet er forhold, som enten er omfattet af krydsoverensstemmelse, det kommunale miljøtilsyn eller Fødevarestyrelsens velfærdskontroller. Da branchen samlet set er afhængig af at have et godt ry, er det også en del af konceptet, at konsulenten følger op på de områder, hvor der kan være udfordringer på minkgården.

Tag godt imod konsulenterne, når de kontakter dig telefonisk for at planlægge et besøg og efterfølgende kommer på din minkgård.

--------------------------------------------------------------

Fokus på hvalpetrivsel den første uge efter fødsel

25. april 2019

Mink med hvalpe 2

Undersøgelser bekræfter, at hvalpenes trivsel den første uge efter fødsel er meget vigtig. Kan hvalpene ikke følge med, bør de flyttes til en plejemor. Her er andet og tredieårs mødre ofte at foretrække som plejemødre, idet de tidligere har vist, at de har været gode mødre, ellers ville de ikke fortsat være i besætningen. Desuden giver de mere mælk, end de gjorde som første års mødre. Undersøgelser viser desuden, at det er bedre at flytte hvalpe, når de er to dage gamle i forhold til 5-6 dage. Flyt gerne de store, da de har større sandsynlighed for at overleve. 

------------------------------------------------------------

Fødselskontrol - især hos de tidligst fødende mødre

25. april 2019

Mink Med Hvalpe

Sandsynligheden for et tilfredsstillende avlsresultat øges også ved at udføre en systematisk fødselskontrol, især hos de tidligst fødte kuld, da der derved kan nås at gribe ind og rette op, hvis dødeligheden og kuldstørrelsen gør det nødvendigt:

  1. Observer foderklattens størrelse hos mødre, samme dag og dagen efter, de har født
  2. Optælling af hvalpe indenfor første levedøgn, levende og døde hos de tidligt fødte kuld

Der bør foretages en fødselskontrol dagen efter fødsel, i det mindste hos en lille gruppe hunner pr. farvetype, selvom man eventuelt ikke generelt går så tidligt ned i redekassen.

Vi anbefaler, at man dertil anvender Kopenhagen Rådgivnings fødselskontrolskema. Skemaet kan hentes i farmcockpittet under fanebladet Avl og menuen Vejledninger:

 

Teksten fortsætter under film og billede

 

 Hjælp til fødselskontrol

 

Den gennemsnitlige kuldstørrelse falder hen over fødselssæsonen. Tidligt fødende hunner har altså i gennemsnit de største kuld.  Er kuldstørrelsen for lille, dødeligheden for stor eller er hvalpene for svage, er det ofte tegn på, at der er noget galt. For eksempel leverer tidligt fødende Brown, Mahogany og Silverblue mink ofte noget over 7 hvalpe og de øvrige lyse mutationer samt sorte mellem 6,5 og 7,0. Er kuldstørrelsen i gennemsnit lavere, bør der reageres. Nogle avlere mener at have set en effekt af en foderreduktion i en dag eller to, især hvis nogle af hunnerne er blevet lidt for fede, eller vægtøgningen utilsigtet er blevet lidt for stor umiddelbart før fødsel. Hunnerne taber sig ikke ret meget derved, men motionerer lidt mere, hvilket måske kan være medvirkende til at gavne fødslerne. Resultatet er nogle gange, at kuldstørrelsen efterfølgende stiger, i stedet for at falde. Er dagens udfodring sket, kan det prøves at udskyde fodertidspunktet dagen efter og desuden udfodre mindre end dagen før.

Er der for mange hunner, der stort set ikke rører foderklatten, bør der reageres på samme måde, altså en foderreduktion i en eller to dage. Mangel på ædelyst kan måske skyldes en langstrakt fødsel og dermed øget risiko for hvalpetab og dårligere start på diegivningen. Foderreduktionen bør dog ikke ske, hvis hunnerne er for urolige umiddelbart før fodring. Årsagen hertil er, at noget tyder på, at vi ved at holde for meget igen med udfodringsmængden i drægtigheden kan øge risikoen for, at hunnerne malker for dårligt i slutningen af diegivningsperioden, hvorved det kan gå ud over hvalpenes trivsel og i værste fald medføre øget dødelighed. Nye undersøgelser peger på, at der er en øget risiko for hvalpediarré ved meget lav fodertildeling i længere tid under fødslerne. Er fodertråden hos mange helt slikket, så man ikke kan se, at hunnerne har født, tilrådes en lidt større fodertildeling med henblik på at undgå en underforsyning.

-------------------------------------------------------

Avlsresultatet er afhængigt af vægtægning fra før omparring til 4.-5. april

12. marts 2019

Uge 11 - 4-5 April

Parringerne går mange steder godt. Holder indtrykket vil flere blive parret i to perioder, hvilket alt andet end lige optimerer avlsresultatet.

 

Furapps – Vejning

Er du en af de over 200 avlere, der allerede anvender vores Furapps til at styre vægtudviklingen hos dine mink, så fortsæt endelig med at veje indtil fødsel. Du kan veje, når det passer dig. Nogle gør det hver uge, andre hver 5. dag fra 20. marts til lige efter 1. april. Det sidste for at undgå en for kraftig opfedning lige efter parring. Ligger du en del over vores anbefaling, vil vi foreslå det sidste.

 

Avlsresultat- kæden – nu mangler vi kun implantationen, drægtigheden og fødslerne

  • Nogle avlere fodrer for kraftigt under parring og op igennem drægtigheden, hvilket ser ud til at resultere i en uønsket høj fødselsvægt, med øget risiko for flere mistede hvalpe og kuld samt en dårligere start af diegivningen. Se figur 1 allernederst i teksten.
  • Andre avlere fodrer for lidt ud i gennemsnit under implantationen, lige efter omparring og ind i starten af april, hvilket ser ud til at have medvirket til at forringe avlsresultatet. Mistanken går mod en underforsyning af en del af de drægtige avlshunner med reduceret kuldstørrelse til følge

Uge 11 - 4-5 April

 

Marker fede og eventuelt slanke hunner efter endt parring

Huldstyringen stopper ikke ved endt parring. Det anbefalede huld efter parringsperioden er 2-plus til 3-minus. De mest fodereffektive af hunnerne, altså de 10-15 % fedeste, markeres på avlskortet så de senere kan samles og fodres lidt mere restriktivt op til fødslen. Efter endt parring fodres disse hunner, så de stadig er nysgerrige ved fodring, hvilket betyder, at de skal tildeles mindre foder end de øvrige. Minkene må dog stadig ikke slankes, da det øger risikoen for færre hvalpe.  Nogle markerer og tildeler også de slankeste hunner dobbelt foder i implantations-perioden, indtil de er i ønsket huld 3. Dette gøres med henblik på at få flest mulige befrugtede æg fæstnet i livmoderen. Udover huldvurdering er vejehold fortsat et rigtigt godt værktøj. Her kan man skele til, at hunnerne efter den viden vi har nu, skal ramme en vægt lige omkring 90 % af deres november-vægt ca. 20 april. Hellere lidt under end over er vores antagelse.

 

Fodring i implantationsperioden

Fodringen skal sikre flest mulige levendefødte hvalpe.  Det anbefales, at fodermængden øges i implantationsperioden fra jævndøgn den 20. marts indtil senest 6-8. april, på følgende måde;

  • Huld 2 skal have dobbelt foder, indtil hun er i huld 3 og derefter som disse
  • Huld 3 skal have 50-75 gram ekstra foder pr. dag
  • Huld 4 skal mandag, onsdag og fredag have 50-75 gram ekstra foder. De andre dage normal ration ekstra foder
  • Kraftigere end huld 4 skal ikke have ekstra foder

 

Figur 1.Første års avlshunner:

Uge 11 Fodring I Implantationsperioden

 

 Ved spørgsmål om FurApps

  • Michael Sønderup: 2033 4263
     
  • Reni Nielsen: 4186 1334
     
  • Bente Lyngs Støvring: 4186 1321
     
  • Maria Blæsbjerg-Obitsø: 4186 1304

-------------------------------------------------------

Anbefalet parringsstrategi

25. februar 2019

Mink med hvalpe 2

I Dansk Pelsdyravl, februar 2018 var der en artikel vedr. anbefalet parringsstrategi. (Læs den eventuelt her - klik for at åbne Ipaper i nyt faneblad)

Den korte udgave er, at der ved analyse af data fra FurFarm Web fra 2,7 mio. parrede hunner viste sig, at det er bedst at parre 1+9, dvs. f.eks. første parring 5. marts, 2. parring 14. marts. Det ser ud til at give et lidt bedre avlsresultat primært pga. en lavere goldprocent, især hos unge hunner. Andelen af 1+9 registrerede parringer i FurFarm steg fra 33 procent i 2017 til 76 procent i 2018. Derfor anbefales igen i år 1+9 parringer. Det blev sidste år anbefalet 1+9+1, når der forsøges parret 3 gange, hvilket vi gør igen. Forskellen på 1+8+1 og 1+9+1 må dog antages at være meget lille, da mange hunner, uanset valg vil blive parret på niende dagen.

Parringen skal vare mindst 10 min., for at den registreres som en parring. Mange sikrer dette ved at skulle have set en parring mindst to gange. Der bør ikke gå for lang tid ud over godt 10 minutter mellem de to observationer. Vær meget opmærksom på at tjekke, om det er en egentlig parring, dvs. at hannen har en typisk vinkelret bøjning af ryggen og et knæk ved haleroden. Husk at instruere alle, der hjælper med parringerne om dette.

Hunner får typisk 2 parringsforsøg – f.eks. hos to forskellige hanner samme dag eller igen et kort besøg dagen efter. Dette er vigtigt, idet der kan komme en ægløsning, men ingen succesfuld drægtighed ud af et besøg hos hannen. Denne ægløsning foregår ca. 42 timer efter parring med udsving fra 33 til 72 timer før æggene frigøres – og her skal der være sæd klar til befrugtning. Sker der ikke noget ombyttes hun med en ny avlshun, idet den gamle ikke må spærre for en nyparring.  Den uparrede kommer bag i køen og får et forsøg mere, når alle er prøvet første gang. Er hun stadig ikke parret, bliver hun sat til side og forsøgt parret 1+1 til sidst i parringsperioden. Disse hunner og deres hvalpe sættes i pelsningsgruppen.

De fleste hvalpe kommer fra omparringen, ca. 85 procent, så brug så vidt muligt de bedste hanner til det, hvis flest mulige hanner ikke skal parre om. De bedste hanner er individuelle fra gård til gård. Det afhænger af målsætningen for gården, er det kvalitet herunder hårlængde og dækevne, farve/renhed eller er det størrelse, der er fokus på? Gamle undersøgelser viste at der med fordel kun anvendes hanner til omparring, der har parret mindst fire hunner i første parringsrunde. De der parrede færre hunner havde en lidt højere goldprocent og en dårligere parringsvillighed efterfølgende.

--------------------------------------------------------------

Finjustering i februar og forberedelse af optimalt avlsresultat

6. februar 2019

Mink og foder 260

I februar skal avlshunnerne være slanke og harmoniske og i huld 2 forud for flushing. 

Hannerne skal stlle og roligt bygges op, så de er i huld 3 / 3+. (bemærk tekst rettet).

Kopenhagen Fur Rådgivnings erfaringer fra vejehold viser, at hanner ofte skal have mere lidt at æde, end hvad man umiddelbart forventer i februar.

 

Testikler skal være fri af fedtet

Det er også nu, at avlerne bør undersøge om testiklerne på fede hanner er fri for fedt. Hvis det ikke er tilfældet, skal avleren overveje, om han muligvis kun bør anvende hannen i første parringsrunde eller, hvis det er muligt, helt at fravælge hannen i parring.

 

Mærk de fede hunner

Hvad hunner angår, så skal avlerne være opmærksomme på, at det nu, at det vil lære en god ide at markere de tæver, som er lidt for fede, på kortet.

De markerede tæver samles forud for fødsel og tildeles en lidt mindre fodermængde i forhold til gårdens gennemsnitlige hunner.

 

Hvilke forhold forringer avlsresultat?

Som nævnt i november-nummeret af Dansk Pelsdyravl har analyser af en lang række vejehold sammenholdt med tilmeldinger fra praksis givet os en større indsigt i forhold, der kan resultere i en forringelse af avlsresultatet, opgjort mindst 10 dage efter fødsel. Denne viden er omsat i en vejledning vedrørende oprettelse af vejehold samt vægtudvikling af avlsdyrene fra november til fødsel.

Vejledningen hedder ”Oprettelse af vejehold samt anbefalede vægtændringer fra nov. 2018 til fødsel 2019”

Og den kan hentes i FarmCockpit via fanebladet Avl og menuen Vejledninger, hvor du kan følge årets gang på en minkgård.

Se også Dansk Pelsdyravl januar 2019 side 32 – 33. (Åbner den digitale version af Dansk Pelsdyravl).

 

Avlsresultat- kæden

omparring 700

Avlsresultat er afhængig af vægtøgning fra før omparring til 4-5 april.

 

Figur 1. Første års avlshunner

Figur -1-700

Nogle avlere fodrer for kraftigt under parring, hvilket ser ud til at resultere i en uønsket høj fødselsvægt.

 

Figur 2. Første års avlshunner

 Figur -2-700

Mange avlere slanker hunnerne for langsomt og desuden lidt for lidt før flushing.

 

Figur 3. Første års avlshanner

 Figur -3-700

Mange slanker hannerne for langsomt – og får ikke deres vægt til at stige i første halvdel af februar trods øget foderforbrug. Foderøgningen har været for lille.

-------------------------------------------------------------

Justering i avlsbestanden

30. januar 2019

Hvalpetælling

Kopenhagen Furs Avl og Managementgruppe hjælper for tiden flere med at styrke avlsbestanden i forbindelse med en reduktion i antal avlsdyr.

Herunder ses en række forslag til fravælgelser:

  • Dyr, der ikke har en fejlfri pels på hals, krop og hale.
  • De fedeste hanner og hunner, der trods forsøg herpå, ikke er nede i en huld 2, hvilket vil sige med parallelle sider, en synlig hulning mellem bagbenene, svagt markerede hofteben samt en vuggende gang i buret.
  • Uparrede avlshunner ved start af omparringen.
  • Avlshunner parret en gang. Der fravælges først unghunner, da der her er den største forskel i goldprocent.
  • De ca. 5 procent tungeste unghunner, idet de ofte har markant lavere avlsresultat.
  • De mindste kuldstørrelser.
  • Reducer andelen af unghunner fra normalt ca. 65 procent til for eksempel 40 procent. En markant lavere andel vil medføre høj andel unge i 2020, forudsat uændret bestand.
  • 3 års avlshunner.
  • Finsortering i februar. Se eller gense den nye video vedrørende finsortering hos Peter Hedegaard. Klik her - eller ved at gå ind Farmcockpittet under, faneblad Avl, menupunkt Vejledninger .

Opgørelser viser at hanner, der ikke har tabt sig nok, parrer dårligere og har højere goldprocent. Hos hunnerne ses i gennemsnit en lavere kuldstørrelse, flere mistede kuld samt flere, der ikke malker tilfredsstillende. Alene golde, mistede kuld og dårlige malkere hos ovennævnte avlshunner udgør ofte 20 – 30 procent af den nævnt gruppe, men andelen hos de øvrige avlshunner normalt ligger under 10 procent.

Nogle forsøger at fede avlsdyrene lidt op forud for pelsningen her først på året, eventuelt ved tilsætning af nogle få procent soyaolie for derved at øge energiindholdet.

---------------------------------------------------------

Vejning fra november til fødsel og FurApps

30. januar 2019

Furapps uge 5

Som supplement til huldvurderingen, kan vi henvise til Rådgivningens vægtudviklingskurver fra november til fødsel. I FurApps ses de under ”ref.(vejl.). Kurverne viser vægtudviklingsforløbet hos en gruppe avlere med et højt avlsresultat og en lav goldprocent.

Hvor ligger dine avlshanner og avlshunner i forhold til Rådgivningens kurver? Vejledningen er beregnet til at printe ud og hænge op i frokostrummet. Plot dine vejetal ind på kurven. Tag stikprøvevejninger, når du har lyst og sammenlign dig med de, der lå højt i 2016 og 2017. Vægtudviklingskurverne finder du i Farmcockpittet, faneblad Avl, menupunkt vejledninger. Her står Anbefalede vægtændringer fra nov. 2018 til fødsel 2019 - du kan også klikke her

Udbredelsen af FurApps er kommet rigtigt godt fra start. 170 avlere med 236 farme anvender i dag furApps og flere er ved at starte op. Vi oplever, at det giver nogle gode diskussioner og dialoger med kollegaer og os i Rådgivningen.

Det er muligt at sammenligne dig selv, de røde og blå kurver, med Rådgivningens kurve, eventuel din erfaguppe og din fodercentral.

Du kommer i gang, og kan få hjælp ved at kontakte en af os i Kopenhagen Furs Avl og Managementgruppe: Reni Hvam Nielsen, Maria Blæsbjerg-Obitsø, Bente Lyngs eller Michael Sønderup. Desuden er Jesper Lundfold i Hotline altid behjælpelig på Tlf.: 4326 1100

FurApps: Eksempler på skærmbilleder, der kan ses på mobil telefon, tablet og PC.

 Furapps uge 5

-------------------------------------------------------------

 

 

----------------------------------------------------------

 

 

---------------------------------------------------------------

Fire væsentlige forhold har indflydelse på avlsresultatet

28. november 2018

faglig tekst uge 48 - 2

  1. Dyrenes genetiske potentiale
  2. Sundhedsstatus
  3. Foderkvalitet samt
  4. Management herunder huldstyring og fødselskondition

Avlsbestanden 2019 er nu stort set udvalgt, dog er det ikke for sent at fjerne de uønskede overfede dyr eller markere disse med henblik på en placering i produktionsgruppen og dermed væk fra avlskernen.

De overfede har alt andet lige en dårligere sundhedsstatus og er desuden vanskeligere at huldstyre henover vinter og forår.

Herunder ses en opgørelse over vægtudviklingen hos 37 han-vejehold, ligelig fordelt mellem høje, middel og lavede goldprocenter hos de bestande de repræsenterer. Forskellen er ikke statistisk sikker, men viser det vi ofte ser i praksis, at de der opnår en lav goldprocent reducerer avlshannernes naturlige fedtlag hurtigere end gennemsnittet. Vores praktiske undersøgelser på minkgårde viser det også.

faglig tekst uge 48 - 1

 

Et par nyttige tips fra Kopenhagen fur Rådgivning

Nyttigt hjælperedskab, specielt hos mørke mink eller når det er mørkt i hallerne:

Lys med en centreret LED lygte mellem minkens bagben. Det gør det let at om dyrene er nede i det ønskværdige huld.

Tommelfingerregel – kig eller lys med en lygte mellem minkens bagben:

Dyrene bør ikke være slankere over hofterne end det der svarer til brystkassens bredde. Desuden bør de have en rolig adfærd.

faglig tekst uge 48 - 2

 Hanner: Når der ses en tydelig stribe/hulrum mellem bagbenene – og testiklerne er fri af korpsfedtet, bør de ikke være slankere. Se foto 

 

De anbefalede huldkarakterer:

 

December

(Til jul)

Januar

Februar

Marts

April

(Til fødsel)

Hanner

3

2 (start)

2 start, 3 slut

3

 

Hunner

3+

3

2

3

3+/4-

 

Sådan er det ønskværdige udseende hos en huld 2 avlshun

 

faglig tekst uge 48 - 3Slank hals, let rundet rg og slank bagpart. Hofterne kan kun lige anes. Parrallele sider. Opretstående opfattes minkens bagben som lange. Minken virker hamonisk slank. Hunner: Når der ses en tydelig stribe/hulrum mellem bagbenene er de også i tilfredsstillende huld 2. 

 

Vejeholdet sladrer

Vi har før oplevet i vores vejehold, at vi meget specifikt kan se, hvornår der har været lovet kolde dage gennem vinteren. Vi kan nemlig se at rigtig mange avlere har taget til sig, at dyrene skal have ekstra foder, hvis temperaturen daler, – dog så vi på vejekurverne, at der måske blev kigget mere på vejrudsigten og ens egne kolde ører og fingre end på minkene, for rigtigt mange hunner tog på i slutningen af januar, fordi der var varslet 14 dage med frost. Så husk altid at se på minkene som det første. Først derefter ses på vejetal, fodermængde og vejrudsigten.

Vægtudviklingen kan sammenlignes med vejledningen hos Kopenhagen Furs Rådgivning via:

  • FurApps – tilmelding hos Hotline 43261100 eller hos en af konsulenterne i Avl og Management
  • Vægtudviklingskurver, der findes i FarmCockpittet under Avl og Vejledninger:

Klik her: Oprettelse af vejehold samt anbefalede vægtændringer nov. 2018 til fødsel 2019

 

Husk at oprette vejehold af ungdyr nu – Har du ikke en startvægt fra slutningen af oktober eller tidligere i november, så bør de vejes straks for at have en startvægt

 

Links til vejekort:


Vejekort Vinter 2018-2019 - HANNER

Vejekort Vinter 2018-2019 - HUNNER

 

Hanner – avlssæson 2019 – samt finsortering

Hannerne bør finsorteres i december, så de dårligste kan pelses. Husk at vælge de overfede dyr fra, - vi går efter lange, slanke dyr. Der skal også foretages kontrol af, at hannerne har to testikler på plads i pungen. Hanner med kun én testikel fravælges, idet der er risiko for, at sæden ikke er god nok fra disse hanner, idet den kan tage skade af at være lagret oppe i den varme bughule på hannen. For at have nok hanner at vælge imellem, bør der tages 10 % ekstra fra til avl. Tjek også lige om bagpoterne er i orden, når I alligevel har fat i dyrene.

Kniber det med tid kan det også nås at finsortere i februar og derved sikre at de dårligste hanner bruges mindst muligt.


Nyhedsmailen på ENGELSK

--------------------------------------------------------------

Avlsdyr – prioritering af egenskaber

30. oktober 2018

to mink

Nu lægges der sidste hånd på udvælgelsen af den kommende sæsons avlsdyr. Hvordan skal man nu prioritere de forskellige egenskaber?

Avlsmålet er klart. Man skal i nævnte rækkefølge have:

  1. Sunde, harmoniske mink med ønskværdig adfærd
     
  2. Gode reproduktionsegenskaber og gode moderegenskaber, dvs. en langstrakt mælkeproduktionskurve og mange livskraftige hvalpe ved fravænning
     
  3. Lønsomme skindegenskaber. Prioritering af skindegenskaber blev omtalt i nyhedsmail uge 42, så gå evt. tilbage og kig der, og ellers er det selvfølgelig noget med at studere dit trafiklys og produktionsårsstatistik for at finde ud af lige præcist hvilke egenskaber, du gerne vil have mere af.

Med de nuværende skindpriser gælder det om at minimere udgifterne til produktionen samtidig med at produktionen forbedres eller i det mindste ikke forringes. Det er helt individuelt fra gård til gård, hvor der bedst kan spares. I Rådgivningen ser vi ofte, at der bliver sparet på personaleudgifterne og på indkøb af avlsdyr. Derfor er det vigtigt, at man i avlsarbejdet arbejder henimod dyr, der er sunde og robuste og ikke kræver meget håndtering - heller ikke i parringsperioden. Og det er faktisk lige nu, at du skal starte med at gøre marts lidt lettere. Tag omkring 15% flere hunner fra til avl nu end du regner med at have i april. Fjern de allerfedeste, resten fjernes i og efter parringssæsonen. Det er de hunner, som du håndterer mange gange, før de endeligt lader sig parre.

Hvis du bruger FurFarm, så husk at få alle registreringer ind i FurFarm, både de gode og de mindre gode, så indekset forbliver så godt som muligt. Man kan udmærket udvælge avlsdyr efter indeks også selvom alle dyr ikke er blevet vejet eller livdyrvurderet. Ud over indeks for kuldstørrelse kan der beregnes indeks for kropsvægt og pelsegenskaberne kvalitet, farve og renhed.

Udvælgelse efter højt indeks betyder, at man vælger familier med de ønskede egenskaber fremfor kun enkeltdyr. Et dyr med et højt indeks viser, at dette dyr giver de ønskede egenskaber videre til sine hvalpe. Dette gælder både med den nuværende model og med den fremtidige model, som vi satser på fra næste sæson.

--------------------------------------------------------

Nyt blod til avlsbesætningen

30. oktober 2018

Mink i kasse

En del minkavlere reducerer produktionen nu. Det betyder, at en del gode avlsdyr kommer i aflivningskassen, hvis der ikke laves aftaler om køb. Hvis du har mulighed for det – og trænger til lidt nyt blod i besætningen – så prøv at forhøre dig hos avlere med gode avlsdyr.

Man kan også lave ”nyt blod” indenfor egen besætning ved at krydse mellem typer. Tænker du på at benytte denne type af fornyelse, anbefales at tage en snak med en konsulent fra Rådgivningen om fordele og ulemper ved denne metode. Under alle omstændigheder skal man tjekke størrelse, hårstruktur, hårlængde m.m. så man ikke ender med at få f.eks. en brun mink med for lange/grove dækhår

---------------------------------------------------------

Minkenes tilvækst

16. oktober 2018

to mink

Overordnet ser vi en meget større variation på dyrene i år, når vi kommer rundt på farmene.

Der er meget langt fra de mindste hunner på farmen og op til de største hanner. Mange har også udfordringer med fodringen, når størrelsesforskellen er så stor – nogle bure får lagt en betydelig større portion ud end andre.

Fokus på positiv tilvækst

Men hav fokus på, at minkene uanset størrelse, skal have en positiv tilvækst – der er ingen grund til at jagte en høj tilvækst nu.

Værdital tilvækst

Statistik 

Udtræk fra FurApps viser, at tilvæksterne, afhængigt af farvetype, nu ligger på 14-15 gram for hannerne og 5-7 gram for hunnerne.

 

Læs også: Er du klar til sortering og pelstid?

 

Kontakt os

 

 

 

------------------------------------------------------------

Hvor sidder dine avlsdyr om vinteren?

9. oktober 2018

Mink på arm

Du er formodentlig allerede godt i gang med at planlægge den kommende sæson. Har du mink på flere adresser, kan det være fristende at samle avlsdyrene på en enkelt adresse om vinteren og så flytte enten parrede tæver i april eller vente til 1. juli med at flytte hvalpe til de øvrige minkgårde.

Hvis du overvejer den strategi, skal du for det første være opmærksom på, at der er en risiko for at blive låst for flytning af dyr, hvis du selv eller naboen får plasmacytose.

Men du skal også være opmærksom på, at du ikke kommer til at overskride produktionstilladelsen på den minkgård hvor du samler dine avlsdyr for vinteren.

14 % af gødningsproduktionen falder i perioden fra 1. december til 15. april. Så hvis du f.eks. parre 100 tæver mere end din produktionstilladelse giver mulighed for på ”vinterfarmen”, skal du huske at der skal flyttes 126 hvalpe pr. 1. juli for at gøre det ud for de ekstra parrede tæver. Hvis du venter til 1. juli med at flytte dyr til dine øvrige minkgårde, skal der flyttes 8,98 hvalp for hver ekstra tæve du har parret, dvs. 898 hvalpe for hver 100 ekstra tæver, der er parret.

Du kan slippe helt for at holde styr på regnskabet i forhold til overholdelse af produktionstilladelsen, hvis du får konverteret produktionstilladelsen (til årstæver) til en godkendelse til produktionsareal (burareal). Med en tilladelse til produktionsareal må du nemlig indhuse de dyr som indhusningsreglerne til enhver tid giver dig mulighed for. Det vil give dig en stor fleksibilitet i forhold til hvordan du ønsker at indhuse dine alvsdyr om vinteren. Det vil også give dig mulighed for at sælge saneringsdyr uden at det går ud over din egen produktion.

Du skal selvfølgelig fortsat have styr på hvor mange årstæver du har produceret på de enkelte minkgårde i relation til dit gødningsregnskab !

Konvertering af din produktionstilladelse sker kun hvis du aktivt søger om det. I denne proces skal en række krav vedr. lugt og ammoniak kunne opfyldes. Kontakt Miljørådgivningen hvis du ønsker, at vi skal se på dine muligheder for dette.

--------------------------------------------------------------

Hold øje med sygdomme på gården

2. oktober 2018

Fodervogn

Som I muligvis har læst, er der diagnosticeret et tilfælde af hvalpesyge ved Ulfborg

Det er vigtigt at holde godt øje med de første symptomer på hvalpesyge, ikke mindst fordi der er færre avlere end tidligere år, der har vaccineret mod hvalpesyge i år. De typiske første spæde tegn på hvalpesyge er nysen og nedsat ædelyst, så ser man ’briller’ omkring øjnene og begyndende skorpedannelse omkring snuden og på poter.

Ved mistanke kontakt straks din dyrlæge.

 

Lungebetændelse

Det er også tid for smitsom lungebetændelse. Her ser man sjældent symptomer, før det er for sent. Typisk finder man en til flere mink døde ude i burene med blodtilblandet skum ud af næse og mund. Igen er det vigtigt at få kontaktet sin dyrlæge, så man hurtigst muligt kan få igangsat en behandling og vaccination. Det er SÅ vigtig at være hurtig ude ved de første tegn på smitsom lungebetændelse for at begrænse tabet.

 

Influenza på gården

Influenza er også en af de sygdomme, man bør være opmærksom på. Influenza giver ofte nysen rundt om på farmen og nedsat ædelyst, - den kan forveksles med det tidlige stadie af hvalpesyge. Det anbefales at få medarbejder og driftsleder vaccineret, da influenza kan smitte fra mennesker til dyr og omvendt.

-----------------------------------------------------------

Vær opmærksom på sår og skader

2. oktober 2018

to mink

Vi er nu nået til et tidspunkt, hvor minkene har en alder, hvor de eventuelt kan finde på at bide fra sig

Det er derfor ekstra vigtigt i den næste tid at afsætte tilstrækkelig tid til at tilse minkene for eventuelle bidskader og sår; få skadede mink isoleret og behandlet, i nogle tilfælde kan aflivning komme på tale med det samme.

Aflivning straks gælder sår, der inddrager øjet eller knogle, og større sår, der som tommelfingerregel har en omkreds på over 5 kroner.

Sår på hals/skulder, der ikke vil hele, kan skyldes FENP, som er en lidelse forårsaget af Streptococcer og Arcanobakterier. Har man mistanke om FENP på minkgården, er det en god idé at få det undersøgt, idet disse sår kræver en anden indsats end ’almindelige’ sår.

Tag en snak med din dyrlæge, hvis du har mistanke om FENP.

---------------------------------------------------------

Nu bliver det rigtig varmt

24. juli 2018

Kopenhagen Fur bomærke 2018

Indtil videre har vi haft en rigtig varm sommer, og nu bliver det endnu varmere, da der varsles hedebølge i de næste mange dage. I den forbindelse skal man være opmærksom på, at dyrene ikke falder i søvn i direkte sollys. Har man store lukkede haller med mange lysplader, kan det være et problem, ligesom de 2-rækkede haller, der ligger nord-syd, kan være et problem sidst på eftermiddagen.

På de meget varme dage skal man vække dyrene nogle gange om dagen, og hvis det er muligt, er det godt at bruse lidt vand på dyrene. Temperaturen i hallerne kan også sænkes, hvis hallerne overbruses med vand.

Husk: Jo mørkere dyrene er, desto mere udsatte er de.

------------------------------------------------------------------

Hvad fungerer bedst - 1 + 8 eller 1 + 9?

5. marts 2018

Mink med hvalpe 2

NB. Denne artikel blev bragt første gang i Dansk Pelsdyravl - Februar 2018

Vi finder en forskel i avlsresultat.

Inden for minkavl er en af de vigtigste egenskaber kuldstørrelsen. Desværre har kuldstørrelse både en meget lav arvbarhed og en stor variation. Det betyder, at vi i Danmark faktisk ikke har nogle gårde, der er store nok til på videnskabelig vis at teste, om en given forsøgsbehandling er bedre end en kontrol. Hvis vi derfor skal have ny viden på dette område, må vi gøre det, vi er bedst til i Danmark – nemlig samarbejde og udnytte data, som alligevel bliver registreret.

I stedet for blot at kigge på resultatet fra en enkelt eller nogle få gårde, så har vi i denne undersøgelse kigget på alle parrings- fødselsoplysninger fra FurFarm Web for de seneste seks år. Resultaterne i denne artikel bygger derfor på oplysninger fra mere end 2,7 millioner parrede hunner.

Ved at analysere på alle data i FurFarm Web på tværs af gårde får vi lige pludselig en unik mulighed for at finde nogle mønstre, som du ikke kan se, når du kun kigger på en enkelt eller nogle få gårde.

Vi ved godt, at registreringer fra FurFarm Web ikke er videnskabelige data. Der er nogle fejl og mangler, som vi lige skal huske på, inden vi konkluderer noget. Det er ikke nødvendigvis alle goldhunner, der er tastet ind. Der er også håndterminaler, der ikke kan håndtere en eventuelt tredje parring. Så nogle avlere kan have indtastet tredje parring som parringen på niendedagen. MEN mængden af registreringer og det entydige resultat gør dog, at vi mener, at det er vigtigt at komme med denne artikel.

Minkens biologi

Minken har en speciel reproduktionsbiologi. Hvor de fleste hundyr hos andre dyrearter har en fast brunstcyklus med spontan ægløsning, så er det hos minken dagslængden, der styrer brunsthormonerne, og selve parringen, der udløser en ægløsning. I tidlige undersøgelser fra 1940’erne, 1950’erne og 1960’erne har man fundet ud af, at en omparring 7-10 dage efter første parring kan udløse en ny ægløsning. Ved at parre forskellige farvetyper har man også konstateret, at der fødes hvalpe fra begge parringer, og ca. 85 procent af hvalpene stammer fra anden parring foretaget minimum syv dage efter første parring.

Parringssystemer

Gennem årene er der udviklet forskellige parringssystemer og forskellige teorier om, hvor mange gange minken skal parres. Selvom det er det samme dyr, så kan der være forskel i forskellige lande på, hvad man mener er det optimale. Herhjemme anvender vi oftest to parringer og helst med mindst syv dages mellemrum. Hunner, der ikke lader sig parre i første runde, vil dog ofte blive parret 1+1.

Hunner parret 1+7 er der heldigvis ikke ret mange af, så spørgsmålet er primært, om man skal parre 1+8 eller 1+9? 

Figur 1 parring

Figur 1.

Gennemsnitligt avlsresultat ved anden tælling for 2,7 mio. hunner gennem de seneste 6 år opdelt efter parringssystem.

 

Figur 2 Parring

Figur 2.

Gennemsnitlig goldprocent for 2,7 mio. hunner gennem de seneste 6 år opdelt efter parringssystem.

 

Konklusion

Man kan opdele resultaterne på år eller hunnernes alder på tværs af eller inden for farvetype, men uanset opgørelsesmetode, så er resultatet det samme: parringssystemet 1+9 vinder hver gang. Det er primært goldprocenten, der bliver lavere og dermed resulterer i flere hvalpe. Dog er der også en lille forbedring i avlsresultat, hvis du blot kigger på de fødende hunner.

Forsæt derfor endelig med at bruge FurFarm Web – ikke blot for at få beregnet avlsværdier og udskrevet burkort, men også for at styrke viden og sammenhold i Dansk Pelsdyravl.

--------------------------------------------------------

VIDEO: Delvis fravænning

1. juni 2017

Mink med hvalpe 2

Følg med, når vi tager på besøg på Kopenhagen Farm, hvor Tove og Ernst snart skal igang med delvis fravænning af hvalpene.

 

-------------------------------------------------------------

Video: Moderegenskaber

19. maj 2017

Mink med hvalpe 2

Se med, når konsulet Bente Krogh tager på gårdbesøg, og sammen med Jens kigger på moderegenskaber.

------------------------------------------------------------

Video: Vejning af hvalpe

19. maj 2017

Mink Med Hvalpe

Følg med konsulent Bente Lyngs, som er taget på gårdbesøg hos Rene for at snakke om vejning af hvalpe.

Se også dette vejekort, som kan hentes her.

------------------------------------------------------------

Video: Sæt din minkparring i system

8. marts 2017

Mink Med Hvalpe

Mink-parringen er i fuld gang på de danske minkgårde. I den forbindelse kan det være nyttigt at få gode tips til, hvordan man eventuelt kan sætte sin mink-parring i system. Se og hør, hvordan Eskild Nielsen arbejder med mink-parringssystemer.

--------------------------------------------------------------

Tid for fødsler

23. april 2013

Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning, uge 17

Nu er der kommet hvalpe, - endelig - kan man fristes til at sige. Som vejret er lige nu i skrivende stund, er det næsten optimalt for minkfødsler. Køligt, uden at være rigtig koldt. Det betyder, at langt de fleste tæver føder i reden og kan på den måde nemmere sørge for, at hvalpene holdes samlet og varme. Bliver de ikke det, går det ud over størrelsen, idet  hvalpene ikke kan holde deres kropstemperatur, før de er over tre uger gamle. Hvalpene er således meget afhængige af morens omsorg. Vi hjælper hende ved at sørge for, at hun har let adgang til redebygningsmateriale i form af halm. Så det er en god idé altid at have halm ved hånden, når man kontrollerer reder i øjeblikket. Mange bruger det tomme bur ved siden af til opbevaring af strøelse. På den måde undgår man at skulle have halmvognen med rundt hele tiden.

Hvornår skal hvalpene tælles
Der er meget diskussion om, hvornår man bør tælle hvalpene i kuldet. Der er nok ikke kun et rigtigt svar, men flere måder at gøre det på. Det er generelt en god idé at huske på, at vi skal hjælpe tæven, således at hun kan passe hvalpene på den bedst mulige måde. Det betyder generelt, at man skal give hende ro til at passe hvalpene. Det gavner ikke at pille og rode alt for meget i reden. Det stresser bare tæven. Desuden risikerer man at miste overblikket over farmen, hvis alle kuld absolut skal optælles. Mon ikke de fleste problemer findes ved at bruge sine sanser. Mange høje, klare, kraftige piv fra redekassen fortæller, "at vi er mange, får den mælk, vi skal have og har det godt". Hvorfor så forstyrre tæven og hvalpene? Et jamrende, vibrerende piv, få piv, døde hvalpe eller blod i buret fortæller derimod, at denne rede skal der kigges til.

Så en måde kunne være at se ned i reden, dagen efter hun har født, og hvis alt ser godt ud, lukker man bare til igen uden at gøre mere. Nogle dage senere på 3-5. dagen kan man så tælle hvalpene for at se, om nogle skal flyttes osv. Hvis ikke tæven vil ud af sig selv, bør man ikke presse hende ud.

Fodring og fødselskontrol
Vi besøger en del farme netop nu for at medvirke til, at tæverne er i den rette tilstand til fødslerne. Glem tævernes huld og antal gram udfodret. Lige nu kører hver farvetype og hver tæve i sit eget spor. Sporet er afhængigt af fodringen og pasningen i den forløbne periode samt deres fodereffektivitet. Nogle kan klare sig på 130 gram, mens andre kræver måske 190 gram. Nu drejer det sig udelukkende om at have tæverne i en god fødselskondition. Tæverne bør komme op og kigge i blokken foran, når man går en tur i hallen, og de kan høre en. Vender man sig om, bør de helst alle stå rolige og kigge efter en ved fodertråden, som om de spørger, om det nu ikke snart er fodertid. På grund af tævernes forskellighed er det meget vanskeligt at bringe alle i samme gode fødselskondition. For langt de fleste farme vil det derfor være en fordel at gå ned på ca. 80 – 100 gram i 1 til 2 dage, netop nu lige før de store fødselsdage. Hvis man synes, at tæverne er meget urolige efter en dag nede, kører man bare tilbage til udgangspunktet. Fodringen i resten af diegivningen afhænger af flere ting, blandt andet hvalperesultatet. Langt størstedelen af de danske minkfarme ligger med et hvalperesultat, der betyder, at der set henover diegivningsperioden bør være en 3-4% stigning dagligt. Dette kan gøres på mange forskellige måder. Ved individuel fodring kan man eksempelvis lade foderklatten stige med 3- 4 % hver dag, for derudover at klikke de tæver op med 10 gram. Der bør først øges, når fodertråden er helt rent. Tæverne skal så at sige bede om mere foder. Øges fodermængden for hurtigt, kan det se ud til, at det øger risikoen for yverbetændelse. Det er vores opfattelse, at tæven skal fodres, således at hun har ca. 5-7 timers tomgang hver dag. Nogle af de, der ikke fodrer med individuelt fodring, fodrer to gange om dagen i stedet for. Dette kan praktiseres ved, at man fodrer en minimumsklat ud om morgenen til de tæver, der har ædt helt op (og kun dem). Derved bør alle have ædt op om aftenen, hvor hovedmængden lægges ud. Et eksempel på 2 gange daglig fodring er vist nedenfor, mens udfodringskurven for 3-4 % er lagt under avler, nyhedsmail, uge 17. For en yderlig beskrivelse af fodringen her i diegivningen henvises til artikel i april nummeret af Pelsdyrbladet side 58.

Se i øvrigt Dansk Pelsdyravls april nummer. Heri er en række artikler om fodring, pasning og avlsarbejde omkring fødsel og i diegivningsperioden.

Dato    Morgen Aften max
01-maj 60         150    210
02-maj 60         150    210
03-maj 60         150    210
04-maj 60         150    210
05-maj 80         150    230
06-maj 80          150   230
07-maj 100        150   250
08-maj 100        150   250
09-maj 100        160   260
10-maj 100        160   260
11-maj 100        160   260
12-maj 100        170   270
13-maj 100        180   280
14-maj 100        180   280
15-maj 100        200   300
16-maj 120        210   330
17-maj 120        220   340
18-maj 120        220   340
19-maj 120        230   350
20-maj 120        250   370
21-maj 120        260   380
22-maj 120        260   380
23-maj 150        280   430
24-maj 150        280   430
25-maj 150        300   450
26-maj 150        300   450
27-maj 180        300   480
28-maj 180        350   530
29-maj 180        350   530
30-maj 200        350   550

Næste nyhedsmail udkommer tirsdag den 30. april 2013.

Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning

---------------------------------------------------------

Kopenhagen Rådgivning: Se frem mod avlsarbejdet

23. oktober 2012

Pelsningen står for døren, og der er mange tanker, man som minkavler skal gøre sig. Kopenhagen Rådgivning kommer i denne uge med inspiration og indspil til de tanker, man bør gøre sig i forhold til fodring og pasning op til pelsning, men også til det fremtidige avlsarbejde og huldstyring.

Fodring og Pasning
Så er årets høsttidspunkt ved at være over os, og rigtig mange er i gang med at veje dyrene nu. De første meldinger vi får ind er, at det generelt ser fornuftigt ud rundt omkring. Nogle melder om en markant størrelsesfremgang, hvorimod andre melder, at der en lidt længere hale af små mink, end der plejer.

Men selvom der nu starter en travl periode, er det vigtigt at have stor fokus på pasning af dyrene. Fodringen og pasning nu og hele vejen gennem pelstid er vigtig. Pas på med ikke at fodre for hårdt, så minkene går i stå, men vi skal stadig sørge for, at vi fodrer dem nok til, at de til stadighed har en daglig tilvækst. En tommelfingerregel er, 4-5 timer uden foder på tråden, også i den kommende tid. Halm på redekassen er også særdeles vigtig nu. Minkene skal altid have adgang til rigelig mængder halm.

Avlsarbejde
Lige nu vælger vi avlsdyr til næste sæson. Det er fortsat vigtigt, at man ser på sine produktionsstatistikker og overvejer indkøb af nye avlsdyr.  Dette arbejde er hele grundlaget for en forbedret produktion; avlsresultat og skindpris og dermed den samlede indtjening.

For en sikkerheds skyld, kommer her lige udvalgsrækkefølgen endnu engang. Det er vigtigt, at man har gennemtænkt, hvordan man selv ønsker at lave sin udvælgelse, inden man går i gang.

1) Sunde og robuste dyr

2) Mange hvalpe - Gode reproduktionsegenskaber

3) Størrelse

4) Velvet - Velvet 2 (alt efter type)

5) Kvalitet

6) Farve og renhed (i nogle mutationstyper, eks. Silverblue, Safir osv.)

Er man i tvivl om prioritering på sin farm, kan man altid kontakte en konsulent.

Nogle gør det, at de kun sorterer i en hvis mængde dyr, andre sorterer det hele og bruger avlsprogrammet til at vælge næste års avlsmateriale, og en meget stor gruppe gør noget midt imellem. Som eksempel kan det nævnes, at man kun ser på 3 x gange så mange hanner, som man skal bruge, udvalgt efter størrelse. Skal der bruges 100 hanner i en type, udvælges de 300 største til sortering, resten pelses. På tævesiden er dette tal ca. det dobbelte antal af det, man skal bruge. Har man derimod væsentlig mindre dyr end gennemsnittet i landet, kan man overveje kun at nøjes med at se på 2 x hanner og 1,5 gange tæver. Denne vægtning laves efter granskning af sine statistikker.

Tidlig huldstyring
Da vi fra forårets undersøgelse omkring hanners hulds ved, at hannerne gerne skal være i et huld 3 i december, er det vigtigt, at man skiller dyrene ad, så de går enkeltvis, så hurtigt som muligt. Det betyder, at så snart der er ledige bure, sættes dyrene ud enkeltvis og fodres som avlsdyr. Det vil dog være en god idé lige at lave en overgang i fodringmængden, således at man går ned i to step. Samtidig vil det lette huldstyringen, hvis man går efter lange mink i stedet for fede mink.

---------------------------------------------------------

-----------------------------------------------------------