Pelsningstiden er over os, og derfor kan avlere med rette bruge fem – ti minutter inde farmcockpittet, hvor de kan læse Tips om pelsning og få genopfrisket en række gode råd,.

Derinde finder man vigtige erfaringer og billedillustrationer, som viser, hvad man skal undgå og forklaringer på, hvordan man får de bedste pelsningsresultater.

- Det er et rigtig godt arbejdsredskab, siger Lone Lyhne Andersen, Technical Quality Maneger i Kopenhagen Fur og tilføjer:

- Derudover er det nødvendigt at påpege vigtigheden af at få kroppene kølet ordentligt ned. Specielt i denne tid, hvor vinteren endnu ikke er slået ordentligt igennem, og hvor det stadigt er lunt.

- Dyrene skal køles hurtigt ned efter aflivning. Det er meget vigtigt, at man er opmærksom på, hvor meget varme kroppene afgiver, specielt hvis man ligger kroppene i små rum, hvor der ikke er luftcirkulation. 
Man skal også være sikker på, at dyrene er kolde, inden de bliver transporteret i for eksempel lukkede containere, hvor de ikke kan komme af med varmen, slutter Lone Lyhne Andersen.

Læs Tips om pelsning her.

Pelsningen er godt i gang, og alle har meget travlt i denne tid. Det må dog ikke betyde, at der bliver gået på kompromis med kvaliteten. En god pelsning har meget stor betydning for den pris, som skindet opnår, når det skal sælges, og det er specielt i de lidt sløje tider, at der skal optimeres på skindprisen, og ikke kun på omkostningerne. Det tager ikke længere tid at pelse korrekt end at pelse forkert. Hav også fokus på, om maskinerne i pelseriet er indstillet korrekt, service er udført, og egenkontrollen fungerer optimalt.

En undersøgelse har vist, at det med hensyn til skindlængden er en fordel at aflive begge dyr i buret på samme tid. I undersøgelsen opnåede hanner, der havde siddet alene i nogle dage en kortere skindlængde end hanner, der blev aflivet sammen med hunnen i buret.  

Se dine skind, inden du sender dem til auktion. Ved at se en del af skindene inden afsendelse, vil du få et ganske godt indtryk af, hvorfor procenten af skind i chip er, som den er. Det er sidste chance - i auktionshuset specificeres chip ikke ud. Det vil sige, at det af sorteringsoplysningerne ikke fremgår, hvorfor et skind er havnet i chip. Kun ca. 20% af de fejl, der sender skindet i kategorien chip, skyldes fejl i pelseriet.

Sæsonorientering og indleveringsfrister 2017/2018 kan ses her. 

De bliver sendt i slutningen af oktober. 

Sæsonorientering - https://web-side.dk/Website/Websites/Pelsdyravl/image/Farmcookpit PDF/2018_Kalender_DANSK_WEB.pdf

Indleveringsfrister

Kontakter

Sidste år blevet det besluttet at halvere frysepriser, og den beslutning står fortsat ved magt. Priserne er derfor som følger:

Leje pr. påbegyndt måned pr. skind: 0,125 DKK for mink og 0,75 DKK for ræv

Håndteringsafgiften er ikke nedsat, men i sæsonorienteringen er der desværre også blevet halveret i håndteringsafgifterne. De korrekte håndteringsafgifter er:

Håndteringsafgift pr. skind: 1,25 DKK for mink og 7,50 DKK for ræv.

Der er i den trykte sæsonorientering oplyst forkerte priser. Vi beklager fejlen.

Kopenhagen Fur har indtil nu fået indleveret 2,7 millioner minkskind til nedfrysning i denne sæson med henblik på senere salg. Der er fuld gang i nedpakningen af skindene, men nedpakningen har i en periode været nedprioriteret for at kunne nå sorteringsopgaven op til auktionerne. Før skindene bliver sat på frys opbevares de i nedkølede og temperaturstyrede lagre i lighed med de skind, som venter på opsortering og efterfølgende salg.

Som avler kan man ikke se fryseskindene i Kopenhagen Furs systemer fra de er indleveret på centralen, til de er nedfrosset og registreret som skind på frys. Det har fået nogle avlere til at undre sig over, hvor skindene er, og hvorfor de ikke med det samme bliver sendt til frys.

Når skind indleveres til frys, bliver kasserne åbnet, skindene tælles og der måles for fugtighed og tjekkes for mug på indleveringscentralerne.

Så sendes skindene videre til lager, indtil Kopenhagen Fur færdigpakker skindene til frys. Her åbnes alle kasser igen, og der laves stikprøver for fugt og mug i skindene.

Så lukkes kasserne endeligt, og de mærkes og registreres enkeltvis.

Registreringen er omfattende og sikrer, at man som avler kan bede om at få kasser med bestemte skindtyper frigivet og sendt på auktion, når man ønsker. Det kræver nogle hænder, og disse hænder har altså i løbet af foråret været brugt på sorteringen af skind, som udbydes i denne sæson. Der er nogle terminer, som skal overholdes, for at auktionerne kan køre planmæssigt, og derfor må andre opgaver vige. Samtidig er der som bekendt skåret i medarbejderstaben, og det påvirker naturligvis også prioriteringen og udførslen af opgaverne i produktionen.

Men der bliver altså passet på skindene, som bliver opbevaret under fuldt forsvarlige forhold, så skindenes værdi ikke forringes. Produktionsledelsen forventer at være færdig med at håndtere skind til frys omkring midten af juli.  Der er dog ikke faste indleveringsterminer for skind til frys, så der kan fortsat komme skind ind.

Skindkøb

Der har været forespørgsler fra avlere om køb af skind på juni-auktionen. Betingelserne for køb af skind til senere brug/genudbud fremgår nedenfor.

Vilkår for opkøb af skind

Vi tilbyder nedenstående vilkår for auktionshusets kunder og avlere, som ønsker at opkøbe skind på juni-auktionen 2019.

Skindene skal være fuldt betalt senest på prompt-dag for juni-auktionen, d.v.s. mandag den 22. juli.

Gratis lagerleje i 2019

Skind købt i indeværende sæson kan ligge gratis på vores lagre indtil 31. december 2019.

Den sædvanlige prompt-dag for betaling af skind og de almindelige vilkår gælder stadig.

Det skal bemærkes, at varerne skal være betalt i 2019 for at opnå gratis lagerleje.

Fryseordning

Kopenhagen Fur har modtaget forespørgsler fra avlere, som ønsker at lægge skind på frys til senere brug eller til gensalg. Dette skal ske inden 31.12.2019, og skindene skal være fuldt betalt. Derefter og senest 31.12.2019 kan skindene flyttes til Kopenhagen Furs fryseordning med henblik på senere gensalg.

Betingelserne for anvendelse af fryseordningen er følgende:

Overflytning til/fra frys:
Engangsbetaling for transport                   kr.   1,25

Årlig fryseleje pr. måned for mink            kr.     0,25    (i alt kr. 3,00 pr. skind pr. år)

Satserne gælder pr. skind pr. hver påbegyndt sæson.

Den første frysefaktura opkræves den 31. oktober, herefter opkræves fryselejen 1 år forud hver den 1. november. Når skindene tages ud af frys, udstedes der en kreditnota på tilbagebetaling af den afgift for antal hele måneder, hvor ordningen ikke blev brugt.

Udtagning af skind på frys kan kun ske for hele fakturaer. Bemærk, at det skal meddeles mindst 2 uger forud, når du ønsker at tage skind ud af frys.

Vilkår for frys kan ændres af Kopenhagen Fur med én måneds varsel.

Kundeafdelingen skal kontaktes, hvis det ønskes at gøre brug af fryseordningen.

Auktionsafgifter

Der opkræves følgende auktionsafgifter:

Konto til opkøb af skind i auktionssalen

Ønsker du at købe skind, direkte eller gennem en kommissionær, skal du i forvejen have oprettet en konto til dette formål. Du bedes derfor i god tid inden auktionen henvende dig til Kundeafdelingen på tel. +45-4326 1444 eller mail [email protected], som vil bede dig om diverse oplysninger for at kunne oprette den.

Køb gennem kommissionær

Køb af skind kan ske gennem en kommissionær. Listen over Kopenhagen Furs kommissionærer kan findes via dette link https://www.kopenhagenfur.com/auction/buying-skins/services-at-kopenhagen-fur/commission-agents/. Der opkræves en kommissionsafgift, som du selv forhandler med den valgte kommissionær. Denne opkræves på skindfakturaen sammen med de øvrige auktionsafgifter.

Køberoprettelse

Hvis du selv ønsker at agere som køber, bedes du henvende dig til Kundeafdelingen i god tid inden auktionen for at blive oprettet og registreret med eget købernr. (tel. +45-4326 1444 eller mail [email protected]).

Ved evt. spørgsmål er du velkommen til at kontakte Kundeafdelingen.

Den kommende hvalpesæson er på trapperne, det betyder også, at der snart skal til at tegnes nye hvalpekontrakter.

Kopenhagen Fur har fastlagt rammerne for det kommende års hvalpekontrakter.

Vi har valgt at fastholde satserne fra sidste sæson. For danske avlere betyder det, at satserne er 140 kr. for hanner og 100 kr. for hunner, i gennemsnit 120 kr. plus moms.

En væsentlig ændring i forhold til sidste sæson er, at udbetalingen er delt op i 5 rater mod sidste sæsons 4 rater.

Standardudbetalingerne fordeler sig således:

-          1. rate - Udbetaling af 20% tirsdag den 4. juni 2019

-          2. rate - Udbetaling af 20% onsdag den 10. juli 2019

-          3. rate - Udbetaling af 20% onsdag den 7. august 2019

-          4. rate - Udbetaling af 20% onsdag den 4. september 2019

-          5. rate - Udbetaling af 20% onsdag den 9. oktober 2019

Overstående er maksimalrater, forstået på den måde, at 4. juni kan man maksimalt få udbetalt 20% af kontrakten, 10. juli kan man maksimalt få udbetalt i alt 40% af kontrakten osv.

En anden væsentlig ændring i forhold til sidste sæson er, at udbetalinger kun foretages om onsdagen.

Herudover vil det igen i år være muligt at få pelsningsudlæg. Der vil i den kommende sæson være 2 muligheder.

1. Hvis man får pelset hos et KF kvalitetssikret pelseri, kan man få pelsningsudlæg på op til 25 kr. per indleveret skind. Pelseriet skal her anvende en helt ny indberetningsløsning, der lanceres senere i år. Udbetaling vil kunne ske, når skindet er registreret i KFs skindbeholdning med håndpant i skindene.
    
2. Hvis man pelser selv, kan man få udbetalt DKK 15 per indleveret skind direkte til egen bankkonto.

Der åbnes for Farmcockpit bestilling af hvalpeforskud ultimo maj.

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Der er foretaget enkelte små justeringer i faktorerne til beregning af Værdital og Værdisum.

De faktorer, som i den kommende sæson vil blive brugt til værdisums- og værditalsberegning i Skindstatistikkerne, er klar. Det giver samtidig oversigt over hvilke farver og renhedsgrader, som kunderne betaler mest for.

I oversigterne er ønskværdige og bedst betalte farver og renhedsgrader markeret med grønt, mens de dårligst betalte er markeret med rødt. Dem i midten er markeret med gult.

Link til oversigten over renhed (Åbner i nyt faneblad) - https://web-side.dk/Website/Websites/Pelsdyravl/image/Farmcookpit PDF/Avlsmålsoversigt_Renhed_2020.pdf

Link til oversigten over farve (Åbner i nyt faneblad) - https://web-side.dk/Website/Websites/Pelsdyravl/image/Farmcookpit PDF/Avlsmålsoversigt_Farve_2020.pdf

Pelsningen er i fuld gang, og det er vigtigt løbende at gennemgå nogle skind, så man kan få et indtryk af årets produktion og dens styrker og svagheder.

En nem og hurtig måde at få et overblik på er at gennemgå et repræsentativt antal han- og hunskind pr. type og f.eks. sortere dem i god/dårlig. Når de to bunker er tilpas store, gennemgås de efterfølgende. De dårlige grupperes efter dårligdom, pelsningsfejl, for flade, for åbne, for tykke og grovhårede osv.  Pelsningsfejl er én ting, mens pelsegenskaber, såsom fylde, dækkeevne, dækhårstype og hårlængde, alle er arvelige.

Chip

Ved gennemgangen af skindene, vil du også få et ganske godt indtryk af, hvorfor procenten af skind i chip er, som den er. Det er sidste chance, - i auktionshuset specificeres chip ikke ud. Det vil sige, at det af sorteringsoplysningerne ikke fremgår, hvorfor et skind er havnet i chip.

Tørring af skind

Hold fokus på, om skindene bliver ordentligt tørre, eller om det kræver yderlige tiltag i tørreriet for at undgå, at Indleveringscentralen modtager våde skind. Dette kan ellers blive en bekostelig affære.

I indleveringscentralen i Herning strømmer skindene ind fra de danske avlere. Vi har lagt vejen forbi medarbejderne i centralen for at høre om deres travle hverdag og arbejdet med de mange skind.

----------------------------------------------------

De første skind er modtaget på Kopenhagen Furs nye indleveringscentral i Herning.  Nogle af de avlere, som har leveret skind til indleveringscentralen, er Simon Garsdal og hans far, Flemming.  Simon tog imod chaufføren i mandags i sidste uge, som hentede 4000 skind, og begge er fint tilfredse med løsningen.

- Lastbilen kom om formiddagen, og chaufføren var meget høflig. Det forløb fint, og skindene kom godt af sted. Jeg har også haft en fin kontakt til centralen, som har været meget hjælpsomme med kasser og paller, siger Simon Garsdal, som i disse dage hjælper til med pelsning.

Skindene kommer drypvis 

Jimmi Vincents, driftschef på indleveringscentralen og Rebecca Bruun, Logistics Manager, har styret skindenes vej ind i centralen, og ifølge dem begge er det gået tilfredsstillende.

- Det hele er gået meget fint. Vi modtog de første skind i sidste uge, og de er kommet drypvis igennem de seneste dage. Det har været en meget god start, at vi kan tage ting løbende. Alt i alt er det hele gået meget gnidningsfrit, siger Rebecca Bruun.

I indleveringscentralen tilføjer de, at man forventer det store indryk af skind i næste uge.

I indleveringscentralen begyndte medarbejderne at tage imod skind i sidste uge.

I indleveringscentralen gør Rebecca Bruun, Logistics Manager, og hendes kollegaer klar til det store indryk af skind, som kommer i næste uge.

36 sæsonansatte lagermedarbejdere er i fuld gang med at blive uddannet, så de er klar til at tage imod skindene, når de begynder at rulle ind på den nye indleveringscentral fra november. Og erfarne kræfter er klar til at styre slagets gang.

Siden 1. juli har Jimmi Vincents haft nok at se til med at få alt til at klappe, når den samlede indleveringscentral i Herning åbner dørene til november. Jimmi Vincents er hentet direkte fra Kopenhagen Furs indlevering i Glostrup. Han har arbejdet i virksomheden i 12 år, og de seneste 6 af dem har været som leder i netop indleveringen. Men nu har han rykket teltpælene op fra Københavns vestegn. Han er flyttet med sin kone og to børn til Snejbjerg vest for Herning for at stå i spidsen for den nye indleveringscentral som Driftschef.

- Da jeg blev tilbudt stillingen, var jeg ikke i tvivl om, at det kunne være en rigtig fed faglig udfordring. Heldigvis blev jeg bakket op på hjemmefronten. Vi er kommet godt på plads herovre, og det samme kan jeg sige om indleveringscentralen, siger Jimmi Vincents.

De fysiske rammer er ved at være klar, og så har han netop budt velkommen til 36 nye lagermedarbejdere, som er i gang med at blive lært op. Det foregår på samme måde, som oplæringen har kørt de sidste fem år i Glostrup, og som de ifølge Jimmi har gode erfaringer med.

Artiklen fortsætter under billedet

- Vi har fundet en god blanding at folk, både hvad angår alder og baggrund. De er alle entusiastiske og klar til at gå i krig med opgaven. Iblandt dem er også fire medarbejdere, som allerede har masser af erfaring med skind, fordi de har en baggrund som minkavler eller har arbejdet på en minkfarm, siger han.

Til at bistå Jimmi er Lars Hede ansat som driftsleder. Han har tidligere drevet sin egen minkgård og har stor erfaring med både branchen og indlevering. Logistikken omkring skindindlevering bliver ledt af Logistik Manager Rebecca Bruun. Hun har en solid erfaring med sig fra sine 6 år som daglig leder på indleveringscentralen C16 i Skive.

Sammen med Rebecca vil to logistikkoordinatorer, Carina Erika Kristensen og Lene Helbo, sikre en smidig transport af skind. De skal være avlerne behjælpelig med transportbookinger til indleveringcentralen og planlægge transport af skind fra indleveringscentralen til auktionshuset i Glostrup.

- Det bliver rigtig godt! Det er jeg slet ikke i tvivl om med den energi, der bliver lagt for dagen herude, siger Jimmi Vincents.

Kopenhagen Fur har samlet indlevering af skind i Danmark i én indleveringscentral i Herning. Det betyder, at fra sæsonen 2019/20 skal alle minkskind indleveres samme sted, inden de kommer videre til sorteringen i auktionshuset i Glostrup.

I praksis vil et vognmandsfirma hente skindene hos avlerne og på pelserierne. Ændringen er gennemført for at strømline indleveringen med en væsentlig besparelse til følge, men under den forudsætning, at avlerne skal opleve et tilfredsstillende serviceniveau.

Der opstår helt naturligt spørgsmål, når noget bliver lavet om. Derfor har vi udarbejdet denne oversigt, som giver svar på de spørgsmål, som er opstået i forlængelse af den nye struktur.

Læs Indlevering fra A til Å lige her (opdateret d. 23. oktober 2019)

Der går nogle måneder, inden pelstiden begynder, men der er allerede nu spørgsmål til, hvordan afhentning af skind kommer til at foregå med den nye indleveringscentral i Herning.

Transporten varetages af K. Hansen Transport, som er et velkendt transportfirma med base i Vejen. Inden sæsonen begynder, vil alle skindleverandører blive kontaktet af K. Hansen Transport, som vil spørge ind til forholdene på de enkelte afhentningsadresser.

Det har betydning for hvilken type lastbil, der bliver sendt til adressen. Som avler skal man sørge for, at lastbilen, der henter skindene, skal kunne parkere på et fast underlag, som for eksempel beton, fliser eller lignende.

Indleverer man i kasser, skal de placeres på paller, så chaufføren kan anvende en palleløfter. Paller og minkvogne skal stå et tilgængeligt sted.

Tidspunkt for afhentning aftales med indleveringscentralen, som så booker transporten hos K. Hansen Transport. Som en helt ny service ringer chaufføren i god tid, inden han/hun nærmer sig adressen, så afhentningen bliver så smidig som mulig. Avleren eller en anden ansvarlig person skal være tilstede ved afhentning, fordi der skal kvitteres for forsendelsen. 

Kvitteringen overdrager formelt ansvaret for skindene fra avler til Kopenhagen Fur.

Alle chauffører taler dansk, og det bliver den samme chauffør, man vil møde fra gang til gang.

Når tidspunktet for indlevering nærmer sig, vil vi informere så meget som muligt, så overgangen til én samlet central kommer til at forløbe så smertefrit som muligt. Det nye personale vil også være klar til at svare på spørgsmål, når det igen er tid til at indlevere skind. Kopenhagen Fur vil i det hele taget bestræbe sig på at yde et højt serviceniveau på den nye indleveringscentral.

Den nye indleveringscentral er ved at tage form. Lokalerne i Herning er fundet, og de første ansættelser er foretaget. Den nye indleveringscentral afløser de 9 eksisterende indleveringscentraler, så der kan skabes en mere strømlinet tilgang af skind fra centralen til skindsorteringen i Glostrup. Det giver en samlet besparelse i millionklassen.

- Det har været vores mål at sikre en besparelse samtidig med, at vi fastholder samme høje service som tidligere, siger Christian Huitfeldt Sander, Kopenhagen Furs logistikchef.

Det koster årligt 70 millioner kr. at få samtlige skind fra Danmark og udlandet til Kopenhagen Fur fra skindene forlader farme og pelserier til det punkt, hvor sorteringen begynder. Omkostningen omfatter transport, husleje til indlevering og lager, løn- og administrationsomkostninger, og pakkematerialer, inklusiv forsendelse. Alle de dele er blevet gået igennem for at finde besparelser. Det er lykkes at finde en årlig besparelse på indleveringen i Danmark på 7,6 millioner kr. De fordeler sig med 4,1 millioner kr. på transport, 0,7 millioner kr. på husleje og 2,8 millioner kr. på håndtering og administration. Det omfatter også Norge og Sverige, hvor henholdsvis en indleveringscentral og et depot lukkes.

- Skindmængden falder næste år, og det vil alt andet lige betyde, at besparelsen bliver mindre, men der vil stadig være en væsentlig besparelse i størrelsesordenen 5 millioner kr. Det er under den forudsætning, at vi ikke justerer på andre parametre, siger Christian Huitfeldt Sander.

Skind fra resten af Europa håndteres i en indleveringscentral i Polen. Derudover driver Kopenhagen Fur en indleveringscentral i Holland, som er under afvikling.

Læs også faktaboksen under billederne

Figur 1 viser samtlige omkostninger til skindindlevering i 2016/17. Klik på billedet for se det i stort format.

Figur 2 viser, hvor besparelserne opnås også med udgangspunkt i 2016/17 og den daværende skindmængde. Klik på billedet for se det i stort format.

Læs også inverview med Knud Vest: Sidste tur med skind til Glostrup

Det tager 22 minutter fra Knud Vest har startet sin Toyota Land Cruiser på farmen ud til Roskilde Fjord, til han har bakket ind ved port 3 hos Kopenhagen Fur for at indlevere sine skind. Det har han gjort i 55 år, men kort før påske var det sidste gang, han tog turen med nypelsede forårshanner - i hvert fald for at indlevere skind. Fra næste sæson skal skindene fra Knud Vest - og næste generation Kim Christensen - en tur omkring indleveringscentralen i Herning, inden de kommer til Glostrup.

- Det kan umiddelbart virke dumt, men sådan er det nu engang. Der sker en strukturudvikling i erhvervet, som er helt uundgåelig, og det siger næsten sig selv, at 9 indleveringscentraler er alt for mange. Der bliver færre minkfarme, og flere og flere får pelset på fællespelserier. Den udvikling skal afspejles i indleveringen. Alt andet ville være uansvarligt, siger Knud Vest.

Han har som formand for SP igennem en årrække været med i første linje for at skabe den nødvendige udvikling, der har sikret danske pelsdyravlere høj konkurrencedygtighed. Det har han gjort i auktionshuset, men også hjemme på Vigen Mink.

- Jeg kan huske et år, hvor jeg var til erfamøde med en gruppe store avlere på Fyn, hvor vi så nye pelsningsmaskiner. Der kunne jeg se, at jeg mistede en halv million kr. om året, fordi mine skind ikke kom op i den rigtige størrelse, så jeg fik hurtigt nye pelsningsmaskiner, fortæller han.

I dag er fællespelserier blevet normen, og Knud Vest er ikke sikker på, at Vigen Mink selv skal pelse, næste gang pelsningsmaskinerne skal fornyes. Det er øvrigt også en beslutning, som næste generation må træffe.

- Det må Kim beslutte, men det er en kæmpeinvestering, og det kan også være problematisk at skaffe arbejdskraft. Det er en strukturudvikling, som man kan begræde, men som er nødvendig, hvis vi også i fremtiden skal være konkurrencedygtige, siger Knud Vest inden Toyotaen igen vender næsen mod Jyllingevej.

Hjemme på gården skal Kim og Knud nu finde ud om de vil bruge kasser til at pakke skind i eller om minkvogne måske er en mulighed. Det kommer lidt an på, om dørene til pelseriet er brede nok.

Læs også: Centralen i Herning tager form

Jobopslag: Del endeligt med jeres netværk

Kunne du tænke dig at blive en del af Kopenhagen Furs nye og topmoderne indleveringscentral for skind i Herning? Og trives du med fysisk lagerarbejde i et tæt samarbejde med dine kollegaer? Så er du måske én af vores 30 nye sæsonansatte lagerekspedienter.

Link til jobopslag (Klik her)

Med formålet om at effektivisere indlevering af skind, lukker vi vores 9 indleveringscentraler fordelt i Danmark, for i stedet at etablere én ny supercentral i Hammerum ved Herning. Indleveringscentralen står klar i efteråret 2019 og bliver knudepunktet, hvor alle danske minkavlere fremover skal indsamle deres skind inden de sendes til sortering og salg i vores auktionshus i Glostrup. Der er således tale om en ny afdeling i Kopenhagen Fur, som du får mulighed for at sætte dit præg på.

Vi søger 30 lagerekspedienter fordelt på to teams

Vi søger 30 lagerekspedienter fordelt på to teams til sæsonarbejde i perioden november til maj, hvor vi får de fleste skind indleveret. Vi forventer at modtage 12 mio. danske skind i den kommende sæson og på grund af minkbranchens høje sæsonudsving, skal du forvente overarbejde.

Alle stillinger ønskes besat med start d. 1. oktober, og vi tilbyder to typer sæsonjobs. Den ene sæsonansættelse varer ca. 6 måneder, og den anden varer ca. 4 måneder. Når du sender din ansøgning, vil du blive bedt om at sætte kryds ved hvilken ansættelseslængde, du ønsker. Du kan sætte kryds ved begge sæsonansættelser.

Dine primære opgaver

• Udpakning, optælling og registrering af skind
• Opdeling af skind i forskellige typer
• Transport af skind mellem forskellige afdelinger og funktioner
• Nedpakning af skind
• Indlagring og udlagring af skind – både systemmæssigt og fysisk
• Læsning og losning af lastbiler

Dine faglige og personlige kompetencer

• Vi forventer, at du har fysik til manuelt arbejde inklusiv tungere løft (max 20 kg.)
• Du behersker som minimum engelsk og kan begå dig på dansk. Andre sprog er en fordel.
• Kendskab til minkbranchen og truckcertifikat er fordele, men ikke krav
• Du er god til at samarbejde med andre mennesker og tager initiativ til at få opgaverne løst
• Du trives i et produktionsmiljø med højt tempo og har en positiv tilgang til dit arbejde

Ansættelsesvilkår

Du vil blive ansat under varierende ugentlig arbejdstid (VUA) med en gennemsnitlig arbejdsuge på 37 timer. Det betyder, at du i visse uger vil arbejde op til 60 timer og i andre uger færre timer. Du får udbetalt løn for 37 timer om ugen også kaldet lønudjævning. Du vil blive ansat i henhold til Industriens Overenskomst.

Vi ønsker at skabe en attraktiv arbejdsplads

Kopenhagen Fur er allerede en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel, og det samme skal kendetegne vores nye indleveringscentral. Som ny medarbejder vil du få en grundig onboarding og introduktion til dit job og Kopenhagen Fur. Du vil få oplæring indenfor områderne indlevering, nedpakning samt ind- og udlagring. Vi træner ud fra TWI-metoden (Training Within Industry), som vi også bruger med succes i vores sortering i Glostrup.

Mød din nye arbejdsplads til åbent hus d. 17. august

Vi vil gerne vise vores nye indleveringscentral frem og du inviteres derfor til åbent husd. 17. august kl. 10-12 på adressen Hi-Park, Bygning 441c, 7400 Herning. På dagen kan du møde Driftschef Jimmi Vincents og se indleveringscentralen. Der vil være forskellige aktiviteter for både børn og voksne, og du er mere end velkommen til at invitere familie og venner. Hold øje i Herning Folkeblad og/eller vores hjemmeside på www.kopenhagenfur.com i starten af august for mere information.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning

Forventet ansættelsesstart er d. 1. oktober, så send os dit CV og ansøgning hurtigst muligt via søg-linket. Kun ansøgninger sendt herigennem vil blive behandlet. Har du spørgsmål til stillingen eller indleveringscentralen, er du velkommen til at kontakte Driftschef Jimmi Vincents på tlf. nr.: 22 68 09 97. Vi inviterer løbende til samtaler og ser frem til at høre fra dig.

Mød dine nye kollegaer

I disse korte film kan du møde vores driftschef Jimmi og Logistik Manager, Rebecca, og se indleveringscentralen i disse videoer:

Jimmi Vincents

Rebecca Bruun

Med udsigten til en årlig millionbesparelse har Kopenhagen Fur besluttet at effektivisere indleveringen af skind, så de 8 danske indleveringscentraler bliver til én samlet central i Herning. På samme vis samles indleveringen af udenlandske skind på to centraler, én i Polen og én i Holland.

Ændringen af indleveringen følger strukturudviklingen i erhvervet, og stadig flere får pelset på fællespelserier. Det betyder, at skindene hentes på færre lokationer. I Danmark hentes der i dag skind på godt 400 pelserier, og til den opgave er én fælles central tilstrækkelig til at yde samme serviceniveau, som de 8 indleveringscentraler i dag yder.

- Vi opnår en væsentlig årlig besparelse på knap 8 millioner kr. gennem lavere omkostninger til transport, husleje og løn, forklarer logistikchef Christian Huitfeldt Sander.

I dag er indleveringscentralerne selvstændige virksomheder, som arbejder på kontrakt for Kopenhagen Fur, men fremover bliver indleveringscentralen i Herning en del af Kopenhagen Fur. Der arbejdes på en model, hvor Kopenhagen Fur lejer sig ind i en bygning.

- Indleveringscentralerne har været kendte for at levere en god service, og det vil blive fastholdt på vores nye indlevering i Herning, og nøglepersonale fra eksisterende indleveringscentraler vil blive tilbudt beskæftigelse i den nye indleveringsstruktur. Som avler vil man derfor ikke umiddelbart opleve nogen forskel ved indlevering af skind, siger Christian Huitfeldt Sander.

Foruden centralerne i Danmark lukkes en indleveringscentral i Norge, og på længere sigt vil centralen i Holland blive udfaset i takt med at det hollandske produktionsforbud indføres i 2024.

Ændringerne træder i kraft for indleveringssæsonen 2019/20.

Avlere som pelser selv:

Danske avlere, som pelser selv, kan få udbetalt et pelsningsudlæg på 15 kr. plus moms pr. skind, som de skal indlevere til Kopenhagen Fur. Pelsudlægget er en mulighed for, at avlere kan styrke likviditeten omhandlende pelsning.

På Farmcockpittet under fanebladet økonomi – menupunktet Pelsningsudlæg – kan du finde yderligere information. Der vil også være et link til selve udlægsaftalen som skal udfyldes og fremsendes til Kopenhagen Fur.

Avlere som får pelset på pelseri

Som noget nyt skal avlere, som får pelset på pelseri, fra i år forny udlægsaftalen hvert år forud for opstart af pelsningssæsonen

Ændringen har til formål at sikre en ensartet administration af ordningen og i praksis vil den enkelte avler næppe opleve den store forskel.

Avlere kan læse mere på Farmcockpittet under fanebladet økonomi – pelsningsudlæg, og pelserier kan finde et link på forsiden under fanebladet pelserier.

Som omtalt på Farmcockpit den 16. januar, er Fødevarestyrelsens kontrolgebyr og omfang faldet mange pelseriejere for brystet. Kopenhagen Fur indbragte sagen for ledelsen i Fødevarestyrelsen, og det har givet pote.

Fødevarestyrelsens hidtidige planlægning har indeholdt besøg på halvdelen af pelserierne årligt, altså en 50 pct. kontrol. Med et gennemsnitligt kontrolgebyr på små 3.000 kr. pr. pelseri, giver dette en samlet årlig gebyrbelastning til vores erhverv på ca. 600.000 kr.

Fødevarestyrelsens ledelse har anerkendt vores henvendelse og kritik. Styrelsen har derfor nu besluttet, at pelserikontrollen allerede med virkning fra i år (2019) reduceres til ca. 5 % af pelserierne. Det giver altså en årlig samlet besparelse til erhvervet på godt 500.000 kr. årligt. Samtidig har styrelsen iværksat en proces, hvor opbygningen og størrelsen af deres grundgebyr og timesatser revurderes.

Gebyret for Fødevarestyrelsens kontrol af pelserier er faldet mange avlere for brystet. Gebyret opleves som helt ude af trit med kontrollens omfang.

Kopenhagen Fur har derfor bedt om aktindsigt i fakturaerne for kontrollen i 2018 for at få et overblik over, hvad der faktisk bliver faktureret, og hvor stort timeforbruget er. Aktindsigten viser, at Fødevarestyrelsen opkræver urimeligt høje gebyrer.

Aktindsigten viser for eksempel:

- At tilsynsførende i 17 tilfælde har udført 4 pelseribesøg i et lokalområde på en dag. Der er i disse tilfælde pr. dag faktureret mellem 7.885 og 14.992 kr. pr. tilsynsførende. I tre tilsynsførendes tilfælde er der efter 4 pelseribesøg faktureret 7.885 kr. for samlet 7 kvarters pelseribesøg - svarende til en effektiv timesats på 4.489 kr. I et tilfælde er der faktureret 14.992 kr. for 16 kvarter aflagt ved 4 besøg - svarende til en effektiv timesats på 3.748 kr.

- At tilsynsførende i 3 tilfælde har udført 5 pelseribesøg i et lokalområde på en dag. Der er i disse tilfælde pr. dag faktureret 14.775, 15.568 og 16.361 kr. pr. tilsynsførende. De har hver især været på tilsyn i mellem 15 og 17 kvarter, hvorfor deres effektive timesats kan opgøres til henholdsvis 3.940, 3.892 og 3.850 kr.

- At tilsynsførende i 1 tilfælde har udført 6 pelseribesøg i et lokalområde på en dag. Den tilsynsførende har den pågældende dag i alt faktureret 18.523 kr. dækkende 6 grundgebyr samt 19 kvarterstakster, hvilket svarer til en samlet effektiv timesats på 3.899 kr.

Kopenhagen Fur har derfor skrevet til Fødevarestyrelsen for at gøre opmærksom på de urimelige gebyrer og bedt om, at der bliver fundet en løsning, hvor kontrollen er i harmoni med omkostningen. Fødevarestyrelsen har endnu ikke svaret på henvendelsen.

Læs henvendelsen til Fødevarestyrelsen

Med virkning fra den 1. november 2018 nedsættes lejen for indefrysning af usorterede skind fra 3 kr. pr. skind til 1,5 kr. pr. skind for et års fryseleje svarende til 12,5 øre pr. måned. Avlere, som allerede har indleveret skind til frys, er altså også omfattet af den lavere pris. Éngangsgebyret på 1,25 pr. skind for håndtering og transport fastholdes uændret.

Der er et stigende ønske om at nedfryse skind, og ved at bruge Kopenhagen Furs ordning sikres man, at skindene opbevares under optimale forhold. Det er vigtigt for at bevare skindenes kvalitet ved et fremtidigt salg.

Normalt kan skindene tages ud af frys med besked til Kopenhagen Fur 14 dage før en given indleveringsfrist. Der vil dog efter de kommende auktioner blive mulighed for at få skind med på de efterfølgende auktioner med en ekstra frist for udtag af fryseskind, så man kan disponere afhængig af markedsudviklingen på auktionerne.

Det er fortsat kun muligt at lægge skind på frys, der er betalt fuldt ud. Det vil sige, at skind, hvorpå der er udbetalt forskud (gældsbehæftede skind), ikke kan lægges på frys, med mindre forskuddet tilbagebetales.

Læs mere om skind på frys her

Daka sender løbende opdateringer, og de skriver følgende om den seneste periode:

Vi er nu kommet fornuftigt over den travleste periode med håndteringen og indsamlingen af minkkroppe, og vil derfor gerne give endnu en status. 

Alle pelserier er ved at være færdige med pelsningen, og vi har fået indsamlet en stor del af kroppene, som nu bliver forarbejdet.

Vi har på trods af, at vi har håndteret og forarbejdet større mængder end forventet, stadig et antal uafhentede containere stående hos et antal avlere/pelserier. Vi gør vores yderste for at få afhentet de resterende mængder så hurtigt som muligt.

Vi er lykkedes med at holde flowet på lagrene og produktionen godt i gang, bl.a. ved at eksportere nogle af vores andre råvarer, så der har været mere plads til minkkroppe i vores produktion.

Det har været en lidt dyr nødløsning, men det har været nødvendigt for at yde en fornuftig service overfor minkbranchen.

Vi glæder os derfor til, næste år, at kunne udvide lagerkapaciteten med en ny råvarehal på fabrikken, og dermed se frem til en hurtigere og mere fleksibel indtransport.

Vi vil gerne takke for den store velvilje og fleksibilitet, vi har mødt fra pelserier og avlere i forhold de løbende udfordringer.

Med venlig hilsen

// Jesper Visby

Transportchef - Daka Denmark

Tlf. 7928 4024

E-mail [email protected]

Vi har modtaget en midtvejsstatus fra Daka på afhentning af kroppe:

Opstarten på at aftage minkkroppe fra pelsningerne er gået rigtig godt, men vi mærker nu de sidste dage, at pelsningerne er på sit højeste. Det presser som ventet systemerne betydeligt, og vi ser ventetider foran fabrikken i Randers, og enkelte pelserier har nu også udfordringer med afhentningerne.

Vi arbejder i Daka på højtryk for at forbedre situationen. Fra denne uge har vi sendt betydelige mængder (dyrt) kategori 3 materiale til Tyskland med store tab til følge. I næste uge eksporterer vi også Kategori 1 og 2 materiale for at skabe mere plads på fabrikken. Det er dyrt, men nødvendigt.

Udfordringen er, at rigtig mange af vores mink leverandører leverer både mere og hurtigere end planlagt. Samtidig har vi flere andre mængder (ikke mink) end planlagt. Dyr, der dør og som vi SKAL hente er svære at planlægge og det har vi desværre ikke kunnet forudse.

Heldigvis kører fabrikken rigtig godt, og betydeligt hurtigere end sidste år. De millioninvesteringer vi igangsatte, da det blev klart at vi ikke ville kunne nå at bygge minkhallen har virket.

Daka har også i de seneste dage været i tæt kontakt med hele branchen, Landbrug & Fødevarer, samt fødevarestyrelsen og flere kommuner for at se om der kan findes flere løsninger, der kan håndtere den helt ekstraordinære situation. Det arbejder vi stadig med.

Yderligere forsøger vi at være i så tæt kontakt med minkavlerne som muligt, så vi hele tiden har seneste viden om hvordan det går rundt omkring, og kan planlægge transporter så godt som muligt.

Som altid er man velkommen til at kontakte os

 // Jesper Visby

Tlf. 79284024

E-mail [email protected]

Pelsningen er godt i gang, og alle har meget travlt i denne tid. At have travlt må dog ikke betyde, at man går på kompromis med kvaliteten. En god pelsning har meget stor betydning for den pris, som skindet opnår, når det skal sælges, og det er specielt i de lidt sløje tider, at der skal optimeres på skindprisen og ikke kun på omkostningerne. Og det tager ikke længere tid at pelse korrekt end at pelse forkert.

Hvis der er skind, der er synligt snavsede eller misfarvede af urin eller gødning, bør disse vaskes. De kan enten vaskes som levende dyr og kommes i en halmfyldt redekasse bagefter, eller også vaskes som skind, afhængigt af hvad man foretrækker på den enkelte gård.

Avlerne må ikke bruge klor, brintoverilte eller andre blegende midler, når man vasker skindene, da de ikke tager ens imod, hvis kunderne ønsker at farve skindene.

Husk også at se dine skind, inden du sender dem til auktion. Ved at se alle skind inden afsendelse, vil avleren få et ganske godt indtryk af, hvorfor procenten af skind i chip er, som den er. Det er sidste chance, - i auktionshuset specificeres chip ikke ud. Det vil sige, at det af sorteringsoplysningerne ikke fremgår, hvorfor et skind er havnet i chip. Vi opfordrer til, at man bruger skemaet til egenkontrol af skind løbende gennem pelsningen, det findes her

https://farmcockpit.kopenhagenfur.com/media/27672/pelsningsrapport_2015.pdf

https://web-side.dk/Website/Websites/Pelsdyravl/image/Farmcookpit PDF/pelsningsrapport_2015.pdf

Kig i øvrigt også i nedenstående link, som fører dig hen til dokumenter, der kan være vigtige for dig, hvis du pelser for andre eller selv transporterer kroppe til pelseriet.

https://farmcockpit.kopenhagenfur.com/avler/skind/pelseri/godkendelse-af-pelserier/vigtige-dokumenter-til-din-pelserimappe/

Kontakt os

Der kan være mange penge at hente ved at være opmærksom på fedtede skind i pelsningen – omkring 40 kr. per skind, hvis vi ser på sidste sæsons priser. 

- Kopenhagen Fur modtager mange skind, som mister værdi, fordi de er fedtede. Problemet er størst i skind str. 50 og 60. Specielt ved forbenene ser vi fedtudtræk. Der kan være mange penge at hente, hvis man får styr på det i pelsningen. Hvis du tager priserne fra sidste sæson, var det ca. 40 kr., disse skind tabte, siger Kvalitetschef Kim Erichsen.

Se denne korte film om fedtede skind.

Aflivede dyr ligger kun på farmen i kort tid. Derfor har Topdanmark valgt at lempe på sikringskravene for pelsdyravlere, der har deres pelsforsikring under samarbejdet mellem Topdanmark og Kopenhagen Fur.

Fra nu af må Topdanmarks kunder opbevare op til 2.000 aflivede dyr, uden at der er elektronisk overvågning koblet op til en alarmcentral. Betingelserne afhænger af, hvor tæt på boligen, man opbevarer sine aflivede dyr.

Hvis man bor mere end 50 meter fra bygningen …

Hvis man bor mere end 50 meter fra den bygning, hvor man opbevarer sine aflivede dyr, behøver Topdanmark-kunders alarm ikke længere at gå til en alarmcentral, hvis man højst har 2.000 aflivede dyr – men bare til ens mobiltelefon.
De aflivede dyr skal selvfølgelig stadig være dækket af rumovervågningen, og de nedenstående krav til aflåsning af bygning skal være overholdt.

Hvis man bor højst 50 meter fra bygningen …

Bor man tæt på bygningen med de aflivede dyr, må Topdanmarks kunder nu have op til 2.000 aflivede dyr liggende i en aflåst bygning helt uden alarmoverførsel. Stadig skal kravene til aflåsning af bygningen være overholdt.

Topdanmarks krav til aflåsning af bygning

Alle døre, porte, lemme og åbninger i bygninger skal i alle tilfælde være aflåst med lås i mindst gul klassifikation fra Forsikring & Pension. Desuden skal vinduer være lukket med indvendige lukkebeslag.

Gælder kun aflivede dyr – ikke skind

Ændringen gælder kun opbevaring af aflivede dyr. Rå, tanede og tørre skind skal stadig opbevares i henhold til sikringskravene i din police.

Lempelsen er allerede trådt i kraft 

Topdanmark fortæller, at deres kunder er orienteret om at ændringen er trådt i kraft og at de ikke får en ny police.

Der sættes desværre en del penge til i pelsningsprocessen. Det er rigtigt ærgerligt, for hver en krone tæller i øjeblikket.

Uanset om du pelser selv eller sender kroppene afsted til pelsning, burde det være en selvfølge, at man tjekker sine skind på et tidligt tidspunkt i pelsningssæsonen. Tjek for diverse tabsgivende fejl og find ud af om det er skader, der er sket på farmen (management) eller i pelseriet. Forsøg derefter at rette op på fejlen, hvis det er muligt.

En chip (lille fejl på skindet) koster i gennemsnit omkring 10% af skindprisen. En del avlere har mellem 20 og 40 % chip, og det bliver til en del tabte penge. Det er derfor vigtigt at gå egne skind igennem – ellers har man ingen mulighed for at rette op på fejl i pelsningen.

Risikoen for at der kommer svinepest i Danmark er rykket nærmere. Der er i høj grad brug for, at alle tænker sig om, inden de tager madvarer med til Danmark fra især de østeuropæiske lande. Svinepest kan smitte danske svin gennem madvarer, og det anbefales derfor, at der ikke tages kødprodukter med fra andre lande til Danmark.

Pelsningssæsonen står for døren og inden længe ankommer en række medarbejdere fra andre lande, som ansatte i pelserierne. Der opfordres til allerede nu at gøre de kommende medarbejdere opmærksomme på, at de absolut ikke skal medbringe kødvarer og helst ikke andre madvarer til opholdet i Danmark.

Du vil i løbet af kort tid kunne finde dette budskab i relevante sprogversioner her på Farmcockpit, således at du som avler eller pelseri kan være på forkant med at få denne vigtige info frem til de kommende medarbejdere, inden de rejser hjemmefra.

Opdateret 29. oktober: Link til ALLE sprogversioner 

Så er det allerede snart pelstid igen! Er du klar? Har du fået tjekket maskinerne igennem, anskaffet eventuelt ekstra personale, kontrolleret lyset i sorteringslampen og fået styr på Biproduktforordningen?

Det er, hvad vi plejer at skrive – der er lidt flere beslutninger, tanker og muligheder, som mange har gået med gennem efteråret i år.

Den overordnede konklusion på årets fem auktioner er, at opkøberne ville have kvadratcentimeter og brune skind. Lad være med at pelse alt ud, som ikke er brunt i år, men prioritér at have de typer i år, som du klarer dig bedst med.

Det vil sige: Hvis du har en Silverblue-stamme får masser af hvalpe, kan passe hvalpene selv og vokser fornuftigt hen over efteråret, uden det har været nødvendigt med antibiotika-behandlinger, så vælg at rette fokus på at have mange Silverblue på din gård. Det kan være at foretrække fremfor en Cross-produktion, hvis den produktion ikke rigtig selv kan få hvalpene frem til fravænning, og derudover er for dårlige på skindsiden.

Så pels Cross-produktionen ud (eller store dele af den), og tilvælg de Silverblue, som stadig opnår de kriterier for avlsresultat, vægt, længde, kvalitet, farve, renhed osv.

Vær obs på produktionstilladelsen

Reducerer du i antallet af dyr, så vær både opmærksom på produktionstilladelsen, som tidligere nævnt i både det ugentlige Avlernyt og på FarmCockpittet, men vær også obs på, at antallet af dyr i én stamme ikke fører til indavl indenfor de næste par år.

Så hellere have færre typer og flere mink i hver type. Hav evt. fokus på, om du skal have noget blodfornyelse ind i nogle af stammerne ved evt. at krydse nogle typer sammen.

Udvælgelsen af dyr

Når minkene er vejet, og vægtintervallet er fundet i typerne, så gå derefter en runde gennem rækkerne. Nu fravælger du de korteste – selvom de var store nok på vægten. Har du derimod også en ualmindelig lang, slank mink, som måske ikke helt nåede vægtgrænsen, så husk også lige at sortere den, bare for en sikkerheds skyld.

Der kan også være et tilvalg/fravalg af mink, som hele efteråret har efterspurgt foder. Der går altså nogle mink på farmen, som nærmest er en huld 5+, og alligevel har slikket tråden, før de andre.

Disse mink bliver ikke nødvendigvis større end de andre – de æder bare mere foder end de andre.

Skal de så være med i avlsstammen og tilføje flere mink på farmen, som æder og æder?

Kopenhagen Furs omkostninger i forbindelse med behandling af våde og mugne skind har hidtil ikke hængt sammen med de reelle udgifter. Det er derfor vedtaget, at udgifterne forbundet med behandlingen bliver viderefaktureret. Den nye prismodel træder i kraft den 1. maj 2018.

Behandlingen af mugne skind tager min. 5 timer og dette arbejde faktureres 600 kr. pr. time. Prisen inkluderer eventuelt forbrug af savsmuld. Herefter faktureres pr. påbegyndt time.

Alle sager vil som udgangspunkt blive faktureret. Kun Kvalitetsdirektør Bjarne Rasmussen kan afgøre, om en sag ikke skal faktureres.

Såfremt en fugtskade skyldes en tredjeparts indblanding, vil denne naturligvis blive faktureret og ikke den konto hvorfra skindene kommer.

I Kopenhagen Fur har vi igen i år fået henvendelser fra avlere, der er bekymrede over, at danske pelserier importerer mink fra andre lande til pelsning her i landet og risikoen for, at transporterne og pelsningen i Danmark medfører en ny spredning af plasmacytose.

Der er derfor blevet søgt aktindsigt hos Fødevarestyrelsen for at afdække, hvor mange ansøgninger og tilladelser styrelsen har behandlet med hensyn til import af døde pelsdyr til pelsning på et dansk pelseri. Aktindsigten har omfattet både den udenlandske afsender og den danske modtager af dyrene, fordi begge parter skal opfylde diverse krav i biproduktforordningen.  

Svaret fra Fødevarestyrelsen viser, at ingen udenlandske afsendere eller danske importører har anmeldt denne form for samhandel eller har ansøgt om de fornødne tilladelser. Det må derfor foreløbigt konkluderes, at minkene i givet fald enten importeres ulovligt til pelsning i Danmark eller også importeres, der slet ingen mink til pelsning her i landet.

Hvis du er bekymret over den eventuelle import af plasmacytoseramte mink, så spørg dit pelseri, om deres ageren og politik på området. Hvis det viser sig, at pelseriet faktisk importerer udenlandske mink eller har planer om det, så kan du bedre tage forholdsregler for at undgå at bringe plasmacytosen hjem til din egen farm.

Fra uge 46 foretager Fødevarestyrelsen det årlige tilsyn af alle godkendte pelserier. Husk at tjekke E-boks for varsling om besøg. Fødevarestyrelsen skal se pelseriet i drift og gennemgå egenkontrolprogrammet.

Husk, at DAKA ikke afhenter fra ikke godkendte pelserier.

Pelsningstiden ligger lige om hjørnet, og derfor vil kvalitetsafdelingen gerne opfordre til, at avlerne er opmærksomme på enkelte, generelle ting, inden pelsningen begynder.

Det er værd at tænke på, at skindene har udviklet sig igennem de seneste år. Derfor kan metoder, som virkede for fem år siden ikke altid skabe de samme resultater nu. Der er flere kvadratcentimeter på skindene nu, og det er vigtigt, at pelsningen er tilpasset denne udvikling.

Efter avleren har foretaget en korrekt aflivning og tromlet dyrene første gang, er der en række ting, som avlerne med rette bør være opmærksomme på.

Vær opmærksom på...

 1) Vær opmærksom på, at få lagt dyrekroppene på køl hurtigt efter tromling.

- Udendørs-temperaturen kan nogle gange være 10 til 15 plusgrader omkring aflivningstid, hvilket man skal være opmærksom på, når kroppene ligger på køl.

- Dyrene fylder flere kvadratcentimeter nu, så hvis du bruger ældre hylder, som nogle gange er lidt mindre, bør du være opmærksom på, at kroppene ligger med korrekt afstand.

- Minkkroppene ”flader ud” efter noget tid på hylden. Det vil sige kroppen/maven bliver lidt bredere, hvilket mindsker afstanden mellem minkkroppene på hylden. Tjek derfor kroppene et par timer efter at de er lagt på køl, for derved at sikre at afstanden imellem minkkroppene stadig er tilpas.

2) Ved opskæring: Vær opmærksom på, at snittet er lagt rigtigt. Husk, at der skal være minimum fem centimeter fra penis (Hanskind) til opskæring.

3) Vær opmærksom på, at fedtet bliver skrabet ordentligt af på lædersiden. Selvom skindet føles tilfredsstillende på læder- og hårsiden, så kan der gemme sig fedt, som begynder at sive efter nogle måneder. Det kan skabe skader, hårtab og selvsagt renheds- og kvalitetstab.

- Du bør være opmærksom på, at skrabe-maskinen er indstillet korrekt til den type mink, der skrabes.

- Fedt og sener skal fjernes.

- Vær opmærksom på, at der er skrabet tilfredsstillende omkring nakkeregionen, ørene og under forbenene.

4) Vær opmærksom på, at når skindene tromles, så skal det være i en tilpas mængde savsmuld. 

- Hvis din skindstørrelse er ændret i forhold til tidligere, skal du overveje om mængden af savsmuld er tilpas.

5) Vær opmærksom på, skindene er placeret rigtigt i tanmaskinen. 

- Kæberne fra tanmaskinen skal sidde i skindets sidste centimeter. Hvis de sættes for højt, bliver det nederste af skindet ikke strakt tilfredsstillende.

- Start eventuelt med sommerskind og brug dem til at finde ud af, om maskinen og eventuelt personalet er kalibreret godt nok.

6) Vær opmærksom på, om skindene er tørre. Skindene skal tørres tilpas hurtigt og tilfredsstillende for at undgå hårtab omkring nakke, øre og under forbenene, hvor der kan gemme sig noget fugt. Også ved halen kan der opstå hårtab, hvis ikke skindene tørres hurtigt og tilfredsstillende nok.

- Vær opmærksom på, at skindene tørres i den optimale temperatur og luftfugtighed (For at undgå mug/fugtskader).

I tilfælde af spørgsmål

Ofte skyldes fedtudtræk/fugtskader enten en utilstrækkelig skrabning, utilstrækkelig tromling/brug af savsmuld, utilstrækkelig tørring eller en kombination af flere af disse ting. Kopenhagen Fur foretager flere stikprøvekontroller af indsendte skind for at bevare en høj kvalitetskontrol af de kvalitetssikrede pelserier. Samtidigt oplever vi, at disse pelserier selv har en høj kvalitetssikring.

I tilfælde af spørgsmål om skrabning og maskinjustering, savsmuld, tromling etc, så kontakt venligst Kopenhagen Rådgivning.

MELD DIT PELSERI TIL KVALITETSKONTROL

Korrekt pelsning er et vigtigt og uundgåeligt parameter for at opnå det højest mulige hammerslag for danske minkskind.

De danske pelserier har som udgangspunkt en høj standard, men det færdige pelsningsarbejde kan stadig blive bedre.

For yderligere at optimere kvaliteten i de danske minkavleres pelsningsarbejde, udvides ordningen for kvalitetssikrede pelserier til også at omfatte et tilbud om kvalitetskontrol af de færdigpelsede skind for alle pelserier i Danmark.

HVORDAN BOOKES?

Besøget bookes i pelsningssæsonen, hvorefter Avlerservice forbeholder sig retten til at bestemme hvilken dag, der kommer besøg. Der vil naturligvis, i videst muligt omfang, tages hensyn til pelseriets planlægning.

Besøgene varetages af medarbejdere med særligt kendskab til det færdige pelsningsresultat og som inden start på pelsningssæsonen alle gennemgår en fælles kalibreringsopstart.

Efter hvert besøg udfyldes en "pelsningskontrolrapport", hvor eventuelle fejl og forbedringsforslag vil fremgå.

Tilmelding til Pelsningskontrol bookes via Avlerservice på tlf. 4326 1255 eller via mail til [email protected]. Du er også meget velkommen på vores stand i Herning.

Deadline for bookning af besøg er mandag den 2. oktober, hvorefter der lukkes for tilmelding.  

Forårspelsningen går snart i gang. Rigtig mange pelserier er allerede blevet godkendte efter biproduktforordningen. Skulle der stadig være nogle pelserier, der endnu ikke har sendt en ansøgning om godkendelse ind til Fødevarestyrelsen, så tag kontakt til Kopenhagen Rådgivning i Skejby for mere information herom.                                  

Vil man selv stå for ansøgningen til Fødevarestyrelsen, henviser Kopenhagen Rådgivning til dette link til Fødevarestyrelsens hjemmeside:

https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Godkendelse-og-registrering-af-biproduktvirksomhed.aspx

Kopenhagen Rådgivning er også behjælpelig med at lave ansøgningen og indsende den til Fødevarestyrelsen.

For yderligere information kontakt Vibeke H. Conradsen, Kopenhagen Rådgivning, på tel. 7313 2805 eller e-mail [email protected]

Alle pelserier skal godkendes efter Biproduktforordningen. Ordningen omfatter også de farme, som selv pelser og de pelserier, der kun modtager og leverer f.eks. flåede og skrabede skind. Biproduktforordningen er en EU forordning, der skal reducere risikoen for smitte gennem animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum. For minks vedkommende omfatter det de produkter, der kommer gennem pelsningsprocessen, fra dyret er aflivet, til skindene er tørret. Det vil sige håndteringen og transporten af aflivede kroppe, kadavere, fedt, savsmuld og papir.

Det er Fødevarestyrelsen, som godkender pelserierne efter "Biproduktforordningen" ved, at der indsendes en ansøgning om godkendelse. Ansøgningen er en beskrivelse af forholdene i og omkring pelseriet, og hvor der er foretaget en risikoanalyse på mulige smitteveje. Via risikoanalysen sættes en række punkter op til en egenkontrol, som skal sikre, at risikoen for smitte reduceres mest muligt. Egenkontrollen er meget enkelt stillet op med f.eks. daglige optegnelser af, om procedurerne vedrørende indlevering af minkkroppe efterleves, om kadavercontaineren er tæt, og om skindene er tørret.

Ansøgningen og godkendelsen arbejder overordnet efter en model med en hvid, grå og sort zone. Hvid zone er arealerne udenfor pelseriets arbejdsområde. I den grå zone aflæsses/afhentes kroppe, kadavere, fedt og savsmuld mv., og smittevejene brydes tilbage til farmene og miljøet i øvrigt. I sort zone sker selve pelsningen. Efter mindst 48 timer ved minimum 18 oC og max. 55 % luftfugtighed i tørrerummet, er de tørrede skind ikke længere et biprodukt.

Pelserierne godkendes ved, at Kopenhagen Fur indsender en ansøgning på vegne af pelseriet. Herefter gennemfører Fødevarestyrelsen et godkendelsesbesøg, og pelseriet får et godkendelsesnummer, der blandt andet skal bruges i forbindelse med afhentningen af kadavere og fedt.

Hvis man ønsker flere oplysninger eller en godkendelse af pelseriet efter "Biproduktforordningen", kan Hans Henrik Møller kontaktes på tel. 7213 2803 / 2532 0154. I øvrigt henvises til artikel i Dansk Pelsdyravl juni 2015.

Pelsning af dyr fra ikke-plasmacytosefrie farme

Som tidligere omtalt er smittede og mistænkte farme som følge af de offentlige tilsynsbreve og den gældende plasmacytosebekendtgørelse underlagt pelsningsrestriktioner. Farmene skal have tilladelse til fraflytning af dyrene til pelserierne.

Fødevarestyrelsen har oplyst, at de vil give tilladelse til flytning af dyr fra disse farme til pelsning på godkendte pelserier. Tilladelserne vil blive givet til de enkelte farme. Men for at smidiggøre ansøgningsprocessen er det aftalt, at Dansk Pelsdyravlerforening indsender fællesansøgninger til styrelsen på baggrund af fuldmagter fra de enkelte avlere.

Undertegnede giver hermed Dansk Pelsdyravlerforening fuldmagt til på mine vegne at ansøge Fødevarestyrelsen om tilladelse til flytning af dyr til pelsning fra min besætning med CHR.nr. ___________ jf. plasmacytosebekendtgørelsens §§ 8, 11 og 36.

Udfyld dit telefonnummer:__________

Dit farmnummer:_________

Venlig hilsen

______________________(navn)

 Fuldmagten kan kopieres ved at du markerer den. Trykker Ctrl og C. Klik på denne mail:[email protected]

Klik på Ctrl og V. Så står teksten i mailen, hvorefter du kan udfylde felterne.

Når Fødevarestyrelsens sagsbehandling er afsluttet, og de enkelte tilladelser foreligger, vil du derefter modtage en kopi pr. e-mail via din e-boks. Hvis du er i tvivl om ovenstående, så kontakt 

Fagkoordinator for Miljø & Dyrevelfærd
Agronom Jens Groot
Mobil: 3060 8060
E-mail: [email protected]

En række avlere leverer selv kroppene til pelseriet, og er derfor blevet registreret som transportør af animalske biprodukter.

Denne registrering er omfattet af Biproduktforordningen og dermed et tilsynsbesøg hvert 4. år fra Fødevarestyrelsen. En række avlere har fået varsel om et sådant tilsynsbesøg, uanset om man har transporteret kroppe til pelseriet i 2015.

Det er derfor vigtigt at få afmeldt denne registrering som transportør, hvis man ikke længere gør brug af den. Dette gøres ved at sende en mail til Fødevarestyrelsen. Fødevarestyrelsens mail er [email protected] og husk at skrive CVR nummer i mailen, og at det er afmelding af registreringen som transportør af animalske biprodukter.

Får man varslet et besøg og ikke har transporteret kroppe til pelseriet i 2014 og 2015, skal man skrive tilbage til afsenderen Fødevarestyrelsen om de faktiske forhold og samtidig afmelde registreringen.

Yderligere oplysninger fås hos Hans Henrik Møller, Kopenhagen Rådgivning, tel. 2532 0154.

Der bliver indleveret skind med mug. Det er især overlappet ved bagbenene, der giver problemer. Husk, at løsne overlappet så eventuel fugt kan tørre. Det koster ca. 100 kr. på skindprisen, hvis der opstår mug.

Se og hør Kopenhagen Furs Lone Lyhne fortælle om våde skind her.

Det skal være nemt og fleksibelt at hente sine udstillingsskind på Pelsningscentralerne (de pelserier, som er godkendt til udbetaling af tidligt forskud) og Kopenhagen Fur har derfor indført en bagatelgrænse på 200 skind, som kan udleveres uden umiddelbar skriftlig godkendelse fra Kopenhagen Fur og derfor er følgende arbejdsgang aftalt:

• Et udleveringsbilag udfyldes på Pelsningscentralen, hvor det nøjagtige antal skind der ønskes hjemtaget påføres udleveringsbilaget
• Derefter er Avler er velkommen til at tage sine skind med sig hjem – dog maks 200 skind.
• Pelsningscentralen får bekræftet vha udleveringsbilaget, at skindene ikke er gældsbehæftede
• Pelsningscentralen nedskriver lagerbeholdningen med det antal skind der hjemtages.
• Ønskes et større antal skind (flere end 200), skal dette godkendes skriftligt af Kopenhagen Fur inden udlevering

Udleveringsbilaget findes på Pelsningscentralerne og skulle der være yderligere spørgsmål så kontakt Avlerservice 43261255.

Vi har modtaget en række henvendelser fra avlere der er i tvivl om det er muligt at genbruge taloner som er printet og udsendt i forbindelse med tidligere sæsoner. Svaret er JA.

Den talon som udsendes og som påhæftes dine skind er både med hensyn til udformning og informationsniveau identisk med tidligere år og talonen kan sagtens genbruges på tværs af sæsoner.

Informationen i stregkoden indeholder dit sekscifrede kontonummer samt et løbenummer – så medmindre du ændrer kontonummer eller specifikt har et ønske om at mærke dine skind med en ubrudt løbenummerserie er det uproblematisk at genbruge talonen. 

Pelsningstiden er over os, og derfor kan avlere med rette bruge fem – ti minutter inde farmcockpittet, hvor de kan læse Tips om pelsning og få genopfrisket en række gode råd,.

Derinde finder man vigtige erfaringer og billedillustrationer, som viser, hvad man skal undgå og forklaringer på, hvordan man får de bedste pelsningsresultater.

- Det er et rigtig godt arbejdsredskab, siger Lone Lyhne Andersen, Technical Quality Maneger i Kopenhagen Fur og tilføjer:

- Derudover er det nødvendigt at påpege vigtigheden af at få kroppene kølet ordentligt ned. Specielt i denne tid, hvor vinteren endnu ikke er slået ordentligt igennem, og hvor det stadigt er lunt.

- Dyrene skal køles hurtigt ned efter aflivning. Det er meget vigtigt, at man er opmærksom på, hvor meget varme kroppene afgiver, specielt hvis man ligger kroppene i små rum, hvor der ikke er luftcirkulation. 
Man skal også være sikker på, at dyrene er kolde, inden de bliver transporteret i for eksempel lukkede containere, hvor de ikke kan komme af med varmen, slutter Lone Lyhne Andersen.

Læs Tips om pelsning her.

Med baggrund i et betragteligt antal henvendelser med et udtalt ønske om at fastholde muligheden for at få hentet kroppe i mini og islændercontainere, har Daka besluttet, også fremadrettet, at tilbyde disse løsninger. Det skal dog påpeges at mini og islænder containere er håndteringsmæssigt dyre løsninger for Daka, og at priserne på afhentning derfor er fastsat forskellig, afhængig af hvilken løsning den enkelte avler vælger.
- Vi vil meget gerne stille de løsninger til rådighed, som bliver efterspurgt, men vi er selvfølgelig også nødt til at lade vores prissætning afspejle omkostningerne ved de forskellige tønde- og container-løsninger, siger transportchef Jesper Visby.
Prisen i pelsningssæsonen 2013/2014 bliver:

Tønder: 0,73kr/kg.

Mini- og Islændercontainere: 0,93kr/kg.

Ladcontainere: fra 0,68 kr/kg til 0,51 kr/kg afhængig af mængden
.
Hvis man separerer fedtet og leverer mindst 8 tons, tilbydes, afhængigt af mængden, betaling for fedtet, som anvendes til biodiesel.

De forskellige priser afspejler transportomkostningerne, og årsagen til den lavere pris på tømning af tønder, i modsætning til mini og islænder, bunder i at Daka dagligt afhenter tønder hos alle former for landbrug. Disse ture tilrettelægges rationelt fra dag til dag og afstanden mellem de enkelte stop minimeres mest muligt. Tansport af mini- og islændercontainere kræver særligt kranudstyr, tager ofte længere tid og begrænser bilens fleksibilitet. Ladcontainere udgør store enheder, som er enkle og hurtige at håndtere, oplyser Jesper Visby.

Det sker, at Daka bliver bedt om at tømme mini og islænder containere hos enkelte avlere udenfor den egentlige pelsningssæson. Det medfører at der skal rigges en lastbil til med kran, og at den skal sendes ud på en særlig tur. Dette vil blive prissat individuelt, og den berørte avler vil blive informeret om dette ved bestilling af tømningen.
- Vi vil gerne strække os langt for at tilbyde de løsninger vores kunder ønsker, men vores omkostninger vil altid afspejles i prisen på de enkelte ydelser, siger Jesper Visby.

Daka forventer at sende prisinformation med mere om den kommende sæson ud i maj.

Afhentning og betingelser fastsættes mellem den enkelte avler og Daka, og Dansk Pelsdyravlerforening har som sådan ikke noget at gøre med de enkelte kundeforhold.

Henvendelser skal derfor rettes direkte til Daka, og det kan ske på tlf.: 87 95 92 22 vedrørende almindelige tilmeldinger, og på 79 28 40 72/51 58 42 93 att. Claus Nørskov Clausen vedrørende specielle aftaler.

Planlæg din avlsdyrudvælgelse.

Vi nærmer os en meget travl og vigtig periode i en hver pelsdyravlers årscyklus. Det er nu frugten af dette års produktion skal høstes – Vi skal have fundet næste års avlsdyr!

Der skal træffes rigtig mange beslutninger på mange forskellige niveauer. Skal jeg udvide eller skal jeg indskrænke produktionen af de forskellige farvetyper?  Skal jeg indkøbe nye avlsdyr i nogle af farvetyperne? Hvorledes skal aldersfordelingen være blandt næste års avlsdyr? Hvor mange dyr skal jeg så sortere og hvor mange dyr skal efter første gennemgang være tilbage til en eventuelt finsortering? Nogle af alle disse spørgsmål kan det være en rigtig god ide at diskutere sammen med sin konsulent.

Selvom man mener at man har nogenlunde styr på, hvorledes man vil besvare ovenstående spørgsmål  - Så er det rigtig mange tal man skal huske, for at sikre at man efter pelsning står tilbage med den ønskede avlsdyrbestand "rigtig" fordelt på farvetype og alder og i det ønskede antal.

Til at hjælpe med at skabe overblik kan du via dette link udskrive et skema, som du kan bruge til at få styr på antallet af: hanner og tæver, hvalpe og gamle samt eventuelt indkøbte avlsdyr.

Start med at udfylde de første søjler med din nuværende bestand. Herefter kan du udfylde de sidste søjler med det ønskede antal avlsdyr til næste sæson. Her efter kan du så begynde regnestykket med at få udfyldt de midterste søjler, så du sikrer dig, at du opnår den ønskede aldersfordeling blandt næste års avlsdyrbestand.