Af Michael Sønderup

Koordinator indenfor avl og Farmmanagement

Kopenhagen Rådgivning

15. april 2014

Det er velkendt, at drægtige tæver skal være aktive i den sidste del af drægtigheden og især lige før fødsel. Årsagen hertil er at det menes, at medvirke til en problemfri fødsel og flest mulige levendefødte hvalpe. Et er teori andet er praksis. Det viser sig, at der i praksis er stor forskel på hvad der opfattes som et ønskværdigt aktivitetsniveau hos drægtige tæver. Den samme forskellige i opfattelse ses hvad angår ønskværdigt vinterhuld i løbet af vinteren og foråret. Udviklingen af en 5-skala huldvurdering har gjort det nemmere at diskutere huld og huldudviklingen. Der er skabt et sprog herom. Nu er turen kommet til drægtige tævers aktivitet. Kopenhagen Rådgivning er i år ved at teste en aktivitetsskala hos 5 farme. Over 8000 tævers huld og aktivitet i drægtigheden bliver vurderet og deres efterfølgende kuldstørrelse sammenlignet hermed. Desuden besøges nu på andet år en række farme, i den sidste halvdel af drægtigheden, med henblik på en vurdering af tævernes aktivitet med henblik på at hæve avlsresultatet. Der blev opnået lovende resultater i 2013.

I forbindelse med farmbesøgene udføres og diskuteres følgende:

Fra midten af april til fødsel fokuseres udelukkende på tævers aktivitet umiddelbart før eller tidligst 3 – 4 timer før dagens udfordring. Der vurderes således ikke på udfodringsmængde og huld. Fodermaskinen bør ikke kunne høres i forbindelse med vurderingen og der bør heller ikke gives”muselyde”, da det er så kraftige stimuli, at tæverne derved udviser et aktivitetsniveau, der ikke er retvisende. Dyrene bør dog kunne høre, at man går forbi. Midt i april bør der i blokken foran en, stå mindst to ud af 3 tæver, på hver side af gangen, og kigge rolig på en. Vender man sig om bør mindst 4 ud af 6 tæver, på hver side, stadig stå og kigge efter en. Efter f.eks. den 20. april bør andelen at tæver, der står og kigger nærme sig 100 % uden at de dog er urolige i burene. Højdrægtige tæver bør ikke underforsynes, da det antages at kunne gå ud over hvalpenes livskraft og yverudviklingen. Hvilket kan gå ud over kuldstørrelsen og tævernes malkeevne.

Vurderingsmåden testes også, som en del af den omtalte farmundersøgelse.

VIDEO:

Video 1: Tæverne bør fra midten af april til fødsel, som her, være nysgerrige umiddelbart FØR fodermaskinen startes.

Video 2: Bemærk at en del tæver umiddelbart efter fodertildelingen allerede har fjernet sig fra fodertråden, måske for at æde eller måske var de ikke sultne alligevel?

Video 3: Det er meget let at fejlvurdere tævernes aktivitet i forbindelse med fodringen. Bemærk hvor rolige tæverne er umiddelbart efter udfodringen i forhold til før de tildeles foder.

Sidste del af drægtigheden

NYT! Se videos og medfølgende tekst på FarmCockpittet: farmcockpit.kopenhagenfur.com/avler/avl/vejledninger/draegtige-taevers-aktivitet/vedr. højdrægtige tævers aktivitet med henblik på at få en problemfri fødsel og flest mulige levendefødte hvalpe.

Reder er pakket, bure gjort klar og tæver er ved at komme på plads. Det er nu, vi venter på frugten af vinterens og forårets anstrengelser.

Fodring
Fodringen gennem parringsperioden og drægtigheden er tilpasset tævernes huld og vejret, så tæverne gradvist kommer i huld 4 - inden hvalpning. Fodringen i den næste periode er en hårfin balance mellem tilstrækkelig energi til fostervækst og yverudvikling, uden at tæven bliver for fed til at føde. Ca. 70 % af tævens yver-kirtelvæv udvikles i de sidste tre uger af drægtigheden, og ca. 120 g til 150 g af tævens vægt skyldes fostre og fostervæske, derfor må tæverne ikke komme i manglende energiforsyning.

Omvendt skal vi passe på, at tæverne ikke bliver fede, dvs. ikke stiger mere i vægt end hvad der skyldes drægtighed. Hold stadig øje med tævens huld, se især på hofter, ryg, skuldrer og hals. Tæverne må ikke være tykke ved forben og nakke eller have fedt ned over knæene, når de står op. Tag ikke fejl af at hvalpene begynder at udfylde pladsen mellem tævens bagben.

Når tæven ligger i en lun rede, reduceres hendes behov for energi til vedligehold. Derfor kan det være en fordel i nogle typer at reducere fodertildelingen med 10-20 procent. Det er ikke meningen, at hun skal tabe sig, blot skal den energi, som tæven sparer i vedligehold i en lun rede, kanaliseres ned til fostrene.

Har man et vejehold, viser vægtændringerne hurtigt, om tæverne tager på eller taber vægt med den aktuelle fodring. Man skal vurdere huldet og se vægtændringer på sine egne dyr, uanset hvad naboen og fodercentralen gør. Foderbehovet er vidt forskelligt mellem farvetyper, dyrenes alder, farmens beliggenhed og indretning. Huldet er minkens svar på den aktuelle fodring.

Kombiner evt. huldvurderingen med en vurdering af tævens adfærd. Går man på fodergangen ca. 20 timer efter sidste fodring og kigger over skulderen, skal hovedparten af tæverne komme ud og være nysgerrige. Tæverne må på ingen måde være urolige, ej heller bare ligge inde i reden og sove. Tæverne skal æde op uden at sulte. Det er den bedste måde at opretholde appetitten og få tæven til at motionere og være i kondition til at føde.

Management
Netop nu er de befrugtede æg vokset fast i livmoderen, og herfra tager det ca. 30 dage til, de er klar til at blive født. Derfor kan tæverne sættes op til hvalpning nu. Flyt dem så skånsomt som muligt, så de ikke bliver stressede. Giv evt. en tot halm ude i buret til tæverne. At tæven selv kan samle materiale til reden, kan hjælpe tæven til hurtigere at blive klar til hvalpning. Har man haft problemer med lopper, er det en god idé at oversprøjte tæverne med loppemiddel netop i forbindelse med flytningen, - tal med dyrlægen.

Gør klar til, at der kan komme fedtede hvalpe og få varmekassen til skrantende hvalpe sat på plads. Lav plads til en sygeafdeling allerede nu, gerne i en hal man ofte kommer forbi, så det bliver lettere at have overblikket over hvalpe med skader.
Reden

Det er vigtigt at sørge for et godt miljø i redekassen med tilpas temperatur og fugtighed. En lun bund at ligge på og tilstrækkeligt med halm til at lave rede af. Er man i tvivl, om tæven mangler halm, så ’spørg’ hende, dvs. læg halm ind i buret. Vindsluser og læskærme er vigtige for opretholdelse af et godt miljø i kassen, især på vindblæste farme. Dog skal vi passe på, at det ikke bliver for tæt i reden. Et lille hul bagerst på redekasselåget overfor redehullet giver en god luftcirkulation i reden.

Loppepulver mod både æg og voksne lopper er vigtigt at have i reden, og lægges i redekassen, når den pakkes. Loppeangreb specielt under og lige efter fødslerne kan reducere antal hvalpe i kuldene. Lopper suger blod fra minken, men hopper ned i redematerialet og ligger der. Lopper kan transporteres rundt af mennesker, hunde, katte og fugle. Derfor er det vigtigt også at behandle hund og kat mod lopper. Lopperne er egernlopper, - de kan ikke leve på mennesker. De kan godt bide en enkelt gang, men hopper over på mennesker for at komme væk fra reden.

Avl
Tæver, der har været bøvlet at parre, - sæt dem i haller med dyr til pelsning og pels hvalpene, også selvom tæven får 12 hvalpe! Det giver lettere parringer i de kommende generationer.

Husk! Det er altid en god idé at være i god tid med at lave aftaler om avlsdyr, - det være sig hvalpe eller voksne dyr.

Næste nyhedsmail udkommer tirsdag den 22. april 2014.

Rigtig god Påske fra
Kopenhagen Rådgivning

Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 17

23. april 2014

Nu er det endelig tid til, at hvalpene kommer. Derfor bør alle tæver nu være i et bur, som er klargjort til hvalpeperioden. Det er vigtigt, at vi sørger for, at tæven har rig mulighed for at bygge rede. En god rede gør det nemt for tæven at få samlet kuldet og holde reden varm. Kan hun ikke det, kan det gå ud over størrelsen, idet hvalpene ikke kan holde deres kropstemperatur, før de er over tre uger gamle. Hvalpene er således meget afhængige af tævens omsorg. Vi hjælper tæven ved at sørge for, at hun har let adgang til redebygnings-materiale. Så det er en god idé altid at have halm ved hånden, når man kontrollerer reder i øjeblikket. Mange bruger det tomme bur ved siden af til opbevaring af strøelse. På den måde undgår man at skulle have halmvognen med rundt hele tiden.

Hvornår skal hvalpene tælles
Der er meget diskussion om, hvornår man bør tælle hvalpene i kuldet. Der er nok ikke kun et rigtigt svar, men flere måder at gøre det på. Det er generelt en god idé at huske på, at vi skal hjælpe tæven, således at hun kan passe hvalpene på den bedst mulige måde. Det betyder generelt, at man skal give hende ro til at passe hvalpene. Det gavner ikke at pille og rode alt for meget i reden. Det stresser bare tæven. Desuden risikerer man at miste overblikket over farmen, hvis alle kuld absolut skal optælles. Mon ikke de fleste problemer findes ved at bruge sine sanser. Mange høje, klare, kraftige piv fra redekassen fortæller, "at vi er mange, får den mælk, vi skal have og har det godt". Hvorfor så forstyrre tæven og hvalpene? Et jamrende, vibrerende piv, få piv, døde hvalpe eller blod i buret fortæller derimod, at denne rede skal der kigges til. Så en måde kunne være at se ned i reden, dagen efter hun har født, og hvis alt ser godt ud, lukker man bare til igen uden at gøre mere. Nogle dage senere på 3-5. dagen kan man så tælle hvalpene for at se, om nogle skal flyttes osv. Hvis ikke tæven vil ud af sig selv, bør man ikke presse hende ud.

Fodring og fødselskontrol
Vi besøger en del farme netop nu for at medvirke til, at tæverne er i den rette tilstand til fødslerne. Glem tævernes huld, det kan vi alligevel ikke ændre på nu. Nu drejer det sig udelukkende om at have tæverne i en god fødselskondition. Tæverne bør komme op og kigge i blokken foran, når man går en tur i hallen, og de kan høre en. Vender man sig om, bør de helst alle stå rolige og kigge efter en ved fodertråden. Se tidligere omtalte videoer på farmcockpittet. https://farmcockpit.kopenhagenfur.com/avler/avl/vejledninger/draegtige-taevers-aktivitet/

På grund af tævernes forskellighed er det meget vanskeligt at bringe alle i samme gode fødselskondition. For langt de fleste farme vil det derfor være en fordel at gå ned på ca. 80 – 100 gram i 1 til 2 dage, netop nu lige før de store fødselsdage. Hvis man synes, at tæverne er meget urolige efter en dag nede, kører man bare tilbage til udgangspunktet. Fodringen i resten af diegivningen afhænger af flere ting, blandt andet hvalperesultatet. Langt størstedelen af de danske minkfarme ligger med et hvalperesultat, der betyder, at der set henover diegivningsperioden bør være en 3-4% stigning dagligt. Dette kan gøres på mange forskellige måder. Ved individuel fodring kan man eksempelvis lade foderklatten stige med 3- 4 % hver dag, for derudover at klikke de tæver op med 10 gram. Der bør først øges, når fodertråden er helt rent. Tæverne skal så at sige bede om mere foder. Øges fodermængden for hurtigt, kan det se ud til, at det øger risikoen for yverbetændelse. Nogle af de, der ikke fodrer med individuelt fodring, fodrer to gange om dagen i stedet for. Dette kan praktiseres ved, at man fodrer en minimumsklat ud om morgenen til de tæver, der har ædt helt op (og kun dem). Derved bør alle have ædt op om aftenen, hvor hovedmængden lægges ud. Et eksempel på 2 gange daglig fodring er vedhæftet denne nyhedsmail.

Vær desuden opmærksom på ikke utilsigtet at fede tæverne for meget op i lunt vejr, som f.eks. i forbindelse med denne varme påske, hvilket kan besværliggøre fødslerne.

Endvidere henvises til artiklerne i Pelsdyrbladets aprilnummer, som omhandler fodring og pasning omkring fødsel og i diegivningsperioden samt avlsarbejde i maj og juni.

Dato	Morgen	Aften	max
01-maj	60	150	210
02-maj	60	150	210
03-maj	60	150	210
04-maj	60	150	210
05-maj	80	150	230
06-maj	80	150	230
07-maj	100	150	250
08-maj	100	150	250
09-maj	100	160	260
10-maj	100	160	260
11-maj	100	160	260
12-maj	100	170	270
13-maj	100	180	280
14-maj	100	180	280
15-maj	100	200	300
16-maj	120	210	330
17-maj	120	220	340
18-maj	120	220	340
19-maj	120	230	350
20-maj	120	250	370
21-maj	120	260	380
22-maj	120	260	380
23-maj	150	280	430
24-maj	150	280	430
25-maj	150	300	450
26-maj	150	300	450
27-maj	180	300	480
28-maj	180	350	530
29-maj	180	350	530
30-maj	200	350	550

 

Den næste nyhedsmail udkommer tirsdag den 29. april 2014.

Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning

Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 18

29. april 2014

Fodring
De tæver, der endnu ikke har født, skal være nysgerrige op til fodring. Som nævnt i sidste uges nyhedsmail, kan man med fordel reducere mængden af foder i et par dage for at få dyrene ud af redekasserne til fodringstid.

Den dag, tæverne føder, skal de have ædt noget af foderklatten, og der skal være mange, rene og rolige hvalpe i reden. Dagen efter fødsel skal tæven igen have ædt lidt af foderklatten. Er det ikke dét syn, der møder jer på farmen, skal fodermængden reduceres i nogle dage hos de tæver, der endnu mangler at føde.

Rederne
Den bedste måde, hvorpå tæverne kan hjælpes på nuværende tidspunkt, er ved at give dem mulighed for at lave en rede, de er tilfreds med. Så sørg altid for at have noget halm "lige ved hånden", f.eks. i det tomme bur mellem tæverne, når du alligevel går op og ned gennem hallerne for at tjekke reder.

Får tæven store, trivelige hvalpe, har hun lavet den rede, der var nødvendig. Mister hun i stedet mange hvalpe, eller virker de små og utrivelige, så kan det være, at hendes rede ikke fungerer. Hvis du vurderer, at sådan en tæve har bygget en for åben rede, eller virker reden bare helt håbløs, så sæt hende og hendes afkom i produktionsgruppen, da redebygningsadfærden er arvelig.

Vejret
Det fine vejr i påsken og op til påsken har sandsynligvis betydet, at enkelte minktæver utilsigtet er blevet mindre aktive end ønsket. Enkelte har kontaktet os pga. dødfødte hvalpe i forbindelse med fødslen. Vi vil gerne i den forbindelse igen gøre opmærksom på vores vejledning, både tekst og video, vedr. tævers aktivitet umiddelbart før fødsel med henblik på at få flere levendefødte hvalpe. Vejledningen er flyttet frem til forsiden på FarmCockpittet. Se dette link: https://farmcockpit.kopenhagenfur.com/nyheder/nyheder/2014/april/draegtige-taevers-aktivitet

Vær altid opmærksom på vejrudsigten – vi går fra en varm periode til koldere vejr sidst på ugen. Adgang til halm og lun rede, der passer til temperaturen, er vigtig. Læg evt. en tot halm uden for redekassehullet, så kan tæven hente det, der er behov for. Hvalpene kan først holde deres egen kropstemperatur, når de er over 3 uger gamle. På nuværende tidspunkt vil hvalpene gå i dvale, hvis deres kropstemperatur kommer for langt ned, hvilket vil påvirke både hvalpen og moren; hvalpen vil ikke være i stand til at malke tæven ren, hvilket vil medføre en øget risiko for yverbetændelse.

Vi henviser desuden til det nyeste nummer af Pelsdyrbladet vedr. vurdering af hvalpe umiddelbart efter fødsel, flytning til plejemor og fodring m.m.

Lopper og fluer
Selvom det er en travl og spændende periode, så sørg for at vedligeholde bekæmpelsen af lopper og fluer! Lopper kan koste hvalpe, og fluer kan koste det gode naboskab.

Næste nyhedsmail udkommer tirsdag den 6. maj 2014.

Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning

Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 19

6. maj 2014

Det fascinerende ved minkproduktionen er bl.a., at det aldrig bliver ensformigt. Næppe er fødslerne ovre, før vi er inde i næste periode heriblandt udvælgelse af potentielle avlsdyr i 2015. Farmens lønsomhed forbedres via et øget avlsresultat, da arbejdsmængden afgøres af antal avlstæver, ikke antal hvalpe.

Udvælgelse
Nogle foretager anden hvalpetælling mellem den 10. og 20. maj, hvilket er en fordel, da der senere hen kan komme tab f.eks. i forbindelse med fedtede hvalpe, hvilket ikke har noget med dyrenes eller familiens evne til at få mange hvalpe. Kuldstørrelse vedrører tævens egen evne til at få hvalpe, mens kuldindekset beskriver familiens evne. Tilsammen giver de en større sikkerhed for, at de mest frugtbare dyr kommer i avl i 2015.

Fodring og pasning
Det anbefales at læse vore tre artikler i det netop udkomne april nr. af Dansk Pelsdyravl. De handler om fodring, pasning og avlsarbejde i maj og juni.

Hvalpe, der ligger færre end 4 sammen, bliver i nogle tilfælde for små. De samme gør sig gældende for de, der ligger for mange sammen, specielt efter deres 3. leveuge. Derfor er det hensigtsmæssigt at samle hvalpene, så der ligger 4 til 8 eller 9 hvalpe i hvert kuld. Kuldudjævningen, kan fint nås i løbet af denne uge og for de senest fødte hvalpe også i næste uge.

Tæver, der pludseligt mister ædelyst, bør behandles med et egnet medikament. Tal med din dyrlæge om valg heraf og husk at notere behandlingen i medicinlogbogen, hvis det er krævet.

Maj er ofte kendetegnende ved meget omskifteligt vejr. Sørg derfor for, at der tildeles rigeligt halm f.eks. ude i buret, så tæven selv har mulighed for at justere reden og derved temperaturen og fugtigheden. Bliver det meget varmt, bør det sikres, at minkene kan få luft i reden.

Læs også i april nummeret:” Nu skal fluerne bekæmpes – inden de bliver et problem for vores naboer og os selv.”  Artikler kan desuden printes ud fra Kopenhagen Furs hjemmeside.

Næste nyhedsmail udkommer tirsdag den 13. maj 2014.

Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning

Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 20

13. maj 2014

Fodring og pasning
Alle ved at hvalpenes første leveuger er altafgørende for, hvordan de udvikler sig senere. Vi er stadig i en periode, hvor hvalpene er helt afhængige af deres moder. Samtidig er tæven helt afhængig af, at I giver hende de optimale forhold at producere under. Sørg for, at hun hele tiden har redemateriale nok til at vedligeholde en god rede til hendes hvalpe, og sørg for, at hun hele tiden får foder nok til at kunne producere den nødvendige mængde mælk. Tænk hele tiden på, at det kun er i denne her korte periode, at tæven skal præstere noget – så pas ekstra godt på hende.

Udvælgelse af avlsdyr til næste sæson
Det er også i den periode, hvor vi kan se, hvilke tæver der er gode mødre. Når vi skal vurdere tævernes evne til at passe hvalpe, bliver vi nødt til at se bort fra eventuelle påvirkninger fra fedtede hvalpe. Derfor er det nu, at det skal vurderes, hvor mange hvalpe tæven har i forhold til, hvad hun havde ved første tælling, og hvordan de har udviklet sig.  Laver man anden tælling af hvalpe, inden vi kommer ind i den periode, hvor de fedtede hvalpe bliver et problem på nogle farme, har man et godt indtryk af, hvor god tæven er til at beholde de hvalpe, hun har født.

Hvis man allerede nu begynder at registrere avlsresultater i sit avlsprogram for at få udskrevet hvalpekort i god tid, skal man være opmærksom på blandt andet at fravælge hvalpe fra fædre, der har for høj en goldprocent blandt de tæver, de har parret. Der bør ikke vælges hvalpe fra hanner, der har mere end 30 % golde blandt de tæver, de har parret. Desuden bør tæver parret en gang og afkom herefter sættes til pelsning. Undtaget er dog de allerstørste kuld. Lysten til at lade sig omparre er arvelig, og disse tæver er mere stabile, hvad angår hvalperesultat. Desuden er de mindre arbejdskrævende, da de fleste accepterer parring første gang, de møder en han. Hvis tæven laver ulykker senere i perioden indtil fravænning, skal man nok opdage det og få hende og eventuel afkom fjernet.

Uanset om tæverne har produceret tilfredsstillende eller ej, og uanset om avlsresultatet er tilfredsstillende, er det vigtigt, at alle avlere får maksimalt ud af de hvalpe, de nu engang har på farmen. Det kan ikke understreges nok, hvor godt mink betaler for god pasning.

Vi anbefaler endnu engang at læse vore tre artikler i april nr. af Dansk Pelsdyravl. De handler om fodring, pasning og avlskriterier i maj og juni.

Læs også i april nummeret:” Nu skal fluerne bekæmpes – inden de bliver et problem for vores naboer og os selv.”  Artiklerne kan desuden printes ud fra Kopenhagen Furs hjemmeside.

Næste nyhedsmail udkommer tirsdag den 20. maj 2014.

Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning

Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 21

20. maj 2014

Det er nu, vi tæller sammen og ser resultatet af vinterens og forårets anstrengelser.

Uanset om det er gået godt eller mindre godt, skal vi have fokus på dyrene. Hvalpene vokser med rivende hast, en daglig tilvækst på ca. 6 g. En tilvækst, der øges i den kommende tid. Væksten i denne tid har stor betydning for den endelige størrelse.

Tævernes mælkemængde øges i takt med antal hvalpe og når en maksimal mængde på omkring 2 dl. pr. dag i uge 3. I uge 4 øges mængden kun lidt, til gengæld bliver mælken mere energirig. Vi skal give tæven de bedste betingelser, så hvalpene har mest mulig mælk at dele, uanset om de er 6 eller 10 hvalpe i et kuld. 

En systematisk overvågning af hvalpene er endnu mere påkrævet i den kommende periode. De første tegn på fedtede hvalpe er 'sorte negle' og diarré, derpå blanke klistrerede hvalpe. Kontakt dyrlægen, så den rette behandling kan komme i gang hurtigt.

Fodring
Tilstrækkelig væske og foder er nøglepunkter for diegivende tæver og hvalpenes tilvækst. I de næste uger belastes tæven maksimalt, og man skal have fokus på den enkelte tæve. Hun skal være rolig. En urolig og tynd tæve, der ligger med et stort kuld, skal have mere foder, end de gængse foderkurver viser. Foderkurverne er kun vejledende!

Fodring på redekasselåget
Det næste kritiske punkt er, hvornår vi skal begynde at fodre på redekassen og dermed "åbne op til reden". Tildeles lidt foder til højre for redekassehullet, er der ingen grund til at fodre nede på reden, før hvalpene er ca. 32 dage gamle. Hvalpene kan begynde at nippe til foderet ved ca. 3½ uge, men udnytter det først, når hvalpe kan optage næringen gennem tarmen. Og det sker omkring de 4 uger.

Management
Vindsluse og hvalpenet
Når vi begynder at fodre på redekasselåget, fjerner vi noget af hvalpenes halmdyne. Er der udsigt til kolde dage, skal man være varsom med at åbne op for reden. Det er en fordel kun at fjerne en del af halmen fra redekasselåget, således stadig en del af reden er lukket, de første 4-7 dage.

Følg vejrudsigten og tjek temperaturen i hallen. Nogle haller vil blive meget varme i de kommende dage, -så vurder, om der skal åbnes for ekstra ventilation. Fjern eller drej vindsluserne hos de tidligt fødte, så hvalpene kan komme ud og få luft.

Andre aktuelle spørgsmål er, hvornår vindsluse og hvalpenet kan fjernes. Det korte svar er hertil: "Ikke på én gang". Afhængigt af hvor vindblæst farmen ligger, kan vindslusen drejes eller fjernes, når hvalpene er 26-28 dage, og hvad angår hvalpenet, er der stor variation. Nogle foretrækker at fjerne det umiddelbart efter, slusen er væk, mens andre venter til hvalpene er mindst 35 dage.

Næste nyhedsmail udkommer tirsdag den 27. maj 2014.

Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning

Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 22

27. maj 2014

Så er vi kommet til det tidspunkt, hvor mange hvalpe ser knap så godt ud, som de tidligere har gjort. Det er lidt som om, at skindet er lidt for stort i øjeblikket, og pelsen ser derfor lidt "bølget" ud. Men det er altså helt almindeligt, og det sker på nuværende tidspunkt, hvor mange hvalpe går fra mælk hos tæven, over til at æde foder. Om bare en uge lille uge mere ser de igen rigtig godt ud.

Fodring
Flere hvalpe er nu 30-32 dage, og derved fodres der nede på redekassen. Men husk dog på, at der også stadig er mange hvalpe, der kun er knap 4 uger, og det er stadig for tidligt at fodre dem nede. Der er ikke grund til at fodre dem nede, når hvalpe først kan optage næringen fra foderet omkring de 4 uger. Det er vores fornemmelse, at vi laver problemer for os selv, hvis vi glemmer de sene fødte kuld. Husk at fodre dem efter samme princip som de tidlig fødte kuld, altså ikke for kraftigt, før de selv optager foder. Når hvalpene først æder selv, kan de ikke få for meget foder. Nogle klarer det ved flere gange daglig fodring, andre bruger individuel fodring evt. med flere gange daglig udfodring. Eksempelvis en mindre klat udfodres om formiddagen og en større klat om aftenen. Denne fodringsmetode er især meget brugt, hvis det er varmt, og man kan derved få mere væske i foderet.

Management
Uanset hvor godt året tegner sig, er der hvalpe, der trænger til mere omsorg. Mange kuld klarer sig rigtig godt, men der kan være kuld hvor 1-2 hvalpe ikke får væske nok, og i disse kuld kan man enten sætte hvalpevand op, eller man kan samle utrivelige hvalpe i en hvalpevarmekasse, som billedet viser. (fotograf: Mikael Mouritzen)

Hvalpevarmekassen skal placeres et sted, man ofte går forbi, så der let kan holdes øje med hvalpene. God hygiejne er nøgleordet - Skift vand, foder og strøelse hyppigt!

Urinsten
Hvis der tidligere har været problemer med dannelse af urinsten, eller hvis der er mistanke om, at det vil ske, kan man måle pH (surhedsgrad) i nogle hvalpes urin. Det gøres relativt nemt ved at få hvalpene til at lade vandet på nogle strimler papir (pH sticks). Derefter kan man aflæse pH på en farveskala. Målingerne foretages typisk, når hvalpene er ca. 6 uger gamle. Hvis pH i hvalpenes urin generelt ligger højt, vil der være øget risiko for dannelse af urinsten. Vejledning i hvordan man helt nøjagtigt gør, kan fås ved henvendelse til Bente Lyngs (tlf. 4186 1321, [email protected]) eller Lone Geertsen (tlf. 7213 2817, [email protected]).

Næste nyhedsmail udkommer tirsdag den 3. juni 2014.

Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning

Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 23

3. juni 2014

Grundlovsdag nærmer sig, og næste tørn skal planlægges: Fravænning og udvælgelse af avlsdyr. Selvom det har været en diegivningsperiode med fedtede hvalpe, yverbetændelser, lopper eller mange mistede hvalpe, er der stadig meget at gøre.

Fravænning
Fravænningen kommer igen i år til at strække sig over en lang periode. Der kan være lang tid mellem det førstefødte kuld og det sidstfødte kuld på farmen. Husk, at tæven ikke må tages fra hvalpene, før kuldet er otte uger. Omvendt skal du huske, at du har pligt til at fjerne hende, hvis der opstår velfærdsmæssige problemer. Husk, at skrive det på kortet, hvis tæven er fjernet fra kuldet før de otte uger.

Den første udvælgelse af avlsdyr
Næste års udvælgelse af avlsdyr starter nu ud fra frugtbarhed og moderegenskaber.

Anbefalinger til udvælgelseskrav for frugtbarhed, hvis typen har et hvalpegennemsnit på 5,5:

• 1. års tæver kommer til fortsat avl, hvis de har fået 7 hvalpe.
• 2. års tæver kommer til fortsat avl, hvis de har fået 8 hvalpe.
• Hvis en tæve kun har villet lade sig parre én gang, så skal hun have fået minimum 9 hvalpe, for at hun skal fortsætte i avlsgruppe.

Anbefalinger til udvælgelseskrav for moderegenskaber:

• Hvis vi ser bort fra dagene lige efter fødsel, må tæven miste maks. 1 hvalp i maj.
• Ved 6 ugers alderen vurderes det, om hvalpene er lange og trivelige.
• Ved fravænning kontrolleres tævens dievorter: Er de alle intakte, og hvor mange har tæven (jo flere jo bedre).

Anvendes et avlsprogram, f.eks. FurFarm, bør der indtastes en død hvalp hos tæver, der har mistet hele kuldet, eller at der er hørt hvalpe, uden at de er set. Derved opfattes tæven ikke som gold, hvorved det undgås at påvirke hannens og farmens goldprocent.

Fodring
Uanset hvor mange gange der fodres om dagen på nuværende tidspunkt, bør der stort set ligge foder på tråden hele tiden. Tiden med tom tråd bør ikke overstige tre timer. Man kan dog med fordel fodre mere end én gang på de varme dage, så foderet ikke bliver kedeligt eller dårligt på tråden.

Brug den tid, det kræves, for at få så meget vand rørt i foderet som muligt, hvis der er mixer på fodermaskinen. Det kan betale sig!

En lettere ArbejdsPladsVurdering
Nu har DU mulighed for at påvirke, hvordan udarbejdelse af din virksomheds APV kan forbedres og forenkles. Arbejdstilsynet vil i løbet af i år forenkle tjeklisterne til de små virksomheder, og derfor har de brug for erfaringer med det arbejde, det kræves for at lave en APV i en lille virksomhed. De vil ligeledes gerne modtage gode ideer og forslag. Så er det noget, du mener, du kan bidrage med, så skriv en mail til projektleder Pierre Reinhardt på [email protected] eller kontakt Maria Blæsbjerg-Obitsø på [email protected].

Den næste nyhedsmail udkommer tirsdag den 10. juni 2014.

Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning

Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 24

11. juni 2014

Fravænning
Tæven må ikke tages fra hvalpene, før kuldet er otte uger. Dog er der en undtagelse, hvis en tidligere fravænning skyldes hensynet til dyrenes velfærd og trivsel. Netop nu kan der være mere uro hos hvalpene end normalt, og så drejer det sig om hurtigst muligt at få delt kuldene. Husk, at skrive det på kortet med et tegn, tal eller bogstav, hvis tæven er fjernet fra kuldet før de otte uger og noter f.eks. i Farmmappen, hvad koden referer til, så man viser, at der er styr på lovgivningen.

Udvælgelse af avlsdyr
Netop her midt i juni er det et godt tidspunkt at udvælge efter moderegenskaber. De fleste hvalpe er nu 6 – 7 uger. Kuldene vurderes med hensyn til ensartethed, længde og fylde. Gode hvalpe vejer mere i hånden end forventet. Vær opmærksom på, at hvalpe i kuld med overvejende tæver kan snyde, da de ser lidt mere spidssnudede ud. Et større fravalg nu reducerer arbejdet med vejningen og kvalitetssorteringen senere hen, og selvom vi får en merpris for de gode kvaliteter, betales der i gennemsnit 3 – 5 gange mere for et trin op i størrelse end et i pelskvalitet.

Pas på avlstæverne i varmen
I år har vi atter en varmeperiode i første halvdel af juni, hvilket kan have medført, at især de bedste tæver har været på overarbejde, da mange af hvalpene først nu lærer at drikke selv. Pas derfor på tæverne. Hænger de, kan en behandling være påkrævet, - drøft dette med din dyrlæge. Om nødvendigt skal tæverne fjernes fra hvalpene. Husk at også dette skal noteres.

I forbindelse med flytning af tæven, bør det tjekkes at hendes pattespidser er intakte, hvilket er kravet, hvis hun skal fortsætte i avl. Efter kort tid kan det ikke lade sig gøre længere, da dækhårene skjuler tangenterne.

Overblik over farmens udvikling på skindsiden og avlsresultatet
Avlsresultatet er nu kendt, og med det store skindsalg tegner der sig et billede af årets skindindtægt, hvilket gør, at mange nu er ved at skaffe sig et økonomisk overblik over dette produktionsår. Der er hjælp at hente hertil i Farmcockpittet.  Vælg fanebladet skind og derefter Statistikker/solgt, hvorefter der er en række valgmuligheder til venstre. "Sæsonoversigt" viser skindsalget samt gennemsnitspris, hanner og tæver, pr. auktion samt total indtil nu. Klikkes på f.eks. hanner, ses en oversigt over de enkelte farvetyper.

Vælg fanebladet "Avl" og derefter Hitlisten samt de farvetyper, der har interesse. Klikkes på eget navn øverst, kommer man til næste side, hvor der er flere valgmuligheder for at se farvetypens udvikling de seneste år. Vælg f.eks. fanebladet "pris og avl", hvorefter udvikling i prisindeks og eventuel avlsresultat, hvis den har været indtastet pr. farvetype, kan ses. Prisindeks viser juniauktionen og 8 auktioner tilbage, for skind ligesom farmens egne, renset for de auktionsudsving, der måtte være. Fanebladet "værdital" viser f.eks. udviklingen i størrelse og kvalitet, mens fanebladet "tillægsoplysninger" viser tilsvarende for f.eks. chip og Velvet 1 og 2.

Den næste nyhedsmail udkommer tirsdag den 17. juni 2014.

Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning

Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 25

17. juni 2014

I forbindelse med fravænning skal tævernes præstationer og hvalpenes udvikling vurderes. Det er nu, at den første udvælgelse af næste års avlsdyr sker. Ved udvælgelsen skal der naturligvis tages hensyn til dette års avlsresultat i de forskellige typer på farmen. I aprilnummeret 2014 af Dansk Pelsdyravl er der i artiklen ”Mod et højt avlsresultat i 2015” et skema med udvælgelseskriterier.

Kuldindeks
Anvendes FurFarm eller Morsø avlssystem, skal der også tages hensyn til kuldindeks. Ved at gøre dette er det ikke kun det enkelte dyr, der bliver vurderet, men alle de hunlige dyr i den pågældende familie. Så ved at fravælge dyr med lave kuldindeks, får man kun dyr fra reproduktionsmæssigt gode familier i avl.

Loppebekæmpelse
Inden længe bliver der flyttet meget rundt på dyrene på farmen, og haller, der har stået tomme meget længe, bliver taget i brug. Eftersom en del farme har haft store problemer med lopper i år, er det vigtigt, at der laves en intensiv loppebekæmpelse/forebyggelse i de haller, der har stået tomme.

Ligeledes skal man være sikker på, at vandingssystemet virker i disse haller, så tjek lige drikkeniplerne.

Syredoseringsanlæg
Med hensyn til vandet er der flere og flere avlere, der køber et syredoseringsanlæg, så de kan sænke pH i vandet. Det er en ganske udmærket idé, men det forudsætter, at anlægget virker. Vi har i den seneste tid været i kontakt med avlere, hvor anlægget pludselig har doseret syre i uhæmmede mængder. Dette har resulteret i, at dyrene har fået vand med meget lavt pH. Ønsker man et syredoseringsanlæg, skal man sikre sig mod dette ved at installere en eller anden form for alarm, der melder fejl, og stopper syretilsætningen, hvis anlægget går i stykker.

Hvalpevejning
Vejledning til hvalpevejning findes på FarmCockpittet under Avl og vejledninger.

Husk, at juni er den måned, hvor hvalpene relativt vokser mest, så de må ikke mangle foder. Det, de mangler i størrelse ved 6 - 8 ugers alderen, vil de ikke indhente.

Minkpasserkurser
Bemærk at der er ledige pladser i Kolding på minkpasserkurserne den 1. juli (dansk) og den 2. juli (engelsk).

Næste nyhedsmail udkommer tirsdag den 24. juni 2014.

Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning

Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 26

25. juni 2014

Vi er midt i auktionen, og uanset hvor priserne lander, må vi ikke miste fokus på vores dyr.

Indtil videre har vejret været mere med os, også i overgangen fra diegivning til, hvor hvalpene selv æder fast foder. Nogle steder taler man om at have mistet tæver pga. diegivningssyge, men også at tæverne begynder at aftage i mælkeproduktionen tidligere, end vi ønsker det. Det er væsentligt fortsat at have fokus på den enkelte mink og vurdere, hvilket behov den har.

Fodring og pasning
Frisk, lind foder, tilsat vand, kan hvalpene stadig ikke få for meget af. Det er vigtigt, at hvalpene får rigelig med foder nu og frem. En tomgangstid på ca. 2-3 timer her i juni og start juli er at foretrække, som eventuelt kan øges til 3-4 timer i sidste del af juli og starten af august.

Ved fravænning kontrolleres
Første trin i avlsudvælgelsen er foretaget, men det er vigtigt at kontrollere, at tæve og hvalpe også lever op til at være lange, sunde og trivelige. Hvis tæven er valgt til næste års avlspulje, bør hun kontrolleres senest ved fravænning. Vend hende om og se, om yveret og patterne er i orden, og om hun har haft problemer bagtil. Ødelagte patter gendannes ikke, hvilket medfører, at der vil være færre patter til deling næste år. Har tæven været behandlet, så fravælges hun, og i det omfang det er muligt, fravælges hendes hvalpe også. Yverbetændelse er arvelig. Vær opmærksom på, at selvom tæven ikke har været behandlet for yverbetændelse, kan hun have haft det. Tæven skal have et blødt yvervæv ved fravænning, - tæver med hårde mælkekirtler fravælges.

Opdeling af kuld
Når tæven tages fra kuldet, må hun ikke indhuses i nærheden af hvalpene, det vil sige, hun må ikke blive sat i det tomme bur ved siden af sit eget kuld. Skal tæven have en hanhvalp med sig frem til pelsning, skal det være hendes egen hanhvalp. Det er set, at tæver med en hvalp i starten kan flytte rundt med den og derved øge risikoen for sår på halsen. Mange har god erfaring med at lade en tæve få to hanhvalpe og en tævehvalp med sig, når kuldet skal opdeles. Ved den endelige fravænning tages et han- tævehvalpepar fra kuldet. Sår kan opstå utroligt hurtigt, men det er vigtigt at få fjernet tæver fra kuld med sår, også hvis hvalpene er yngre end 8 uger. Det skal blot noteres på kortene, at hvalpene er fravænnet pga. bid og sår.

Udsætning i grupper
Skal hvalpene udsættes i grupper, skal de sættes på plads først. Hvalpenes alder har væsentlig betydning for hvor lang tid, det tager, før rangordenen er sat i gruppen. Desuden er der bedre erfaring med lyse typer i grupper frem for mørke typer. Har man mulighed for at placere foderet, så der er flere foderpladser, reducerer det antal kontroverser om foderet. Husk at mink i grupper skal have et ekstra dagligt opsyn.

Hylder OG rør pr 1. juli
Husk, at pr. 1. juli skal der være både hylder og rør i burene som burberigelse, og der skal altid være adgang til halm.

Avlsresultatet 2015
Samles hvalpene fra den mindst accepterede kuldstørrelse eller kuldindeks på farmen, giver det mulighed for først at kvalitetssortere i de mest frugtbare familier. Er der ikke dyr nok, kan der efterfølgende sorteres blandt de største tævehvalpe i minimumskuldet f.eks. kuldstørrelse 5 eller 6, afhængig af farvetypen. Er målet et højere avlsresultat på sigt, bør der tages så få avlshanner i avl som muligt fra med lav kuldindeks eller mindst accepterede kuldstørrelse. Få tophanner fra mindre kuld med lavt kuldindeks kan blive bedstefædre til mere end tusinde børnebørn og derved sætte sig på farvetypen, hvis den slår godt igennem.

Næste nyhedsmail udkommer tirsdag den 29. juli 2014.

Med ønsket om en rigtig dejlig sommer, med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning

------------------------------------------------------

------------------------------------------------------

Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 31

29. juli 2014

Avlsresultatet i år når nok ikke det rekordhøje resultat fra sidste år. Dette skyldes en lidt højere goldprocent og for mange hvalpe, der mistedes umiddelbart efter fødsel. På trods af dette må det forventes, at vi kommer ud med et hvalperesultat, der på landsplan må betragtes som acceptabelt.

Som noget nyt i år har vi haft avlere, der har haft problemer med de diegivende tæver. Det er efterhånden mange år siden, vi har haft problemer med diegivningsyge hos tæverne, og vi har endnu ikke fundet en forklaring på, hvorfor problemet pludselig er opstået i år.

Selv om det ikke har været en problemfri sæson indtil nu, kan vi med glæde konstatere, at vejetallene ved hvalpenes 42 dages alder, og vejetallene midt i juli indikerer, at minkhvalpene i år er noget større end sidste år. Dette gode udgangspunkt skal udnyttes, således at der i år opnås en endnu bedre skindproduktion. Dyrene har stadig et stort vækstpotentiale, så det gælder om, at de får alt det foder, som de kan optage.

Hvis det meget varme og tørre vejr, vi har i øjeblikket fortsætter, anbefales det, at dyrene tildeles det meste af foderet så sent på dagen som muligt, da foderoptagelsen i dagtimerne vil være begrænset. Samtidig betyder det meget varme og tørre vejr, at avlerne skal være endnu mere opmærksomme på, at dyrene hele tiden har adgang til friskt og godt vand.

Er der på farmen mange mørke mink (black og mahogany), skal man også være opmærksom på, at disse ikke tåler at falde i søvn i direkte sol. Dette er typisk et problem i haller, hvor der er vestvendte sider, og hvor eftermiddagssolen kommer langt ind i burene, men det kan også være et problem i lukkede haller, hvor der er mange lysplader i taget.

De hvalpe, vi har i burene i øjeblikket, ser ud til at have potentialet til at blive til noget af det bedste, vi har set i mange år. Da markedet i øjeblikket giver en væsentlig merpris for store og gode skind, skal dette potentiale udnyttes.

De danske pelsdyravlere ønskes hermed en fortsat rigtig god sommer og en god sæson.

Den næste nyhedsmail udkommer tirsdag den 19. august 2014.

Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning

-----------------------------------------------------

-----------------------------------------------------

Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 34

19. august 2014

Dyrene har stadig et stort vækstpotentiale, hvilket det gælder om at udnytte, dog uden at hvalpene tildeles så meget foder, at de går i stå, og risikoen for fedtlever og dødsfald derved øges. En del praktiserer fra nu af en lidt mindre fodertildeling i weekenden, hvorved hvalpenes ædelyst ser ud til at bibeholdes resten af den kommende uge.

Den lange varmeperiode er nu et overstået kapitel, og de netop offentliggjorte vejehold via fodercentralernes hjemmesider indikerer, at produktionen som helhed ser ud til at være kommet nogenlunde igennem varmen. Der er tidligere set dårligere tilvækst end forventet i forbindelse med en varmebølge, og enkelte avlere kan også i år have oplevet dette. Er hvalpenes vægt ikke som forventet, tilrådes det at veje en lidt større gruppe for at teste, om det blot skyldes en tilfældighed. Vi oplever avlere, der kontakter os, når de første auktioner er overstået og beklager sig over skindstørrelsen. Har man ikke styr på hvalpenes vægt, kan det være vanskeligt at afklare, om den utilfredsstillende størrelse skyldes manglende vægt pga. f.eks. en varmeperiode eller f.eks. for dårlig pelsning. Da flere og flere fravælger helt eller delvist at pelse selv, er vægtkontrollen derfor endnu vigtigere end tidligere.

Den foreløbige Hitliste, Trafiklys og Produktionsårsstatistik ses nu i Farmcockpittet
Hitlisten, Trafiklyset og Produktionsårsstatistikken bygger på skindsalget til og med juni auktionen. Efter September auktionen vil der komme mindre korrektioner afhængig af andelen af skind, der endnu ikke er solgt. For de fleste avlere vil opgørelserne dog være retningsgivende.  Skindene er atter blevet større og mere korthårede.  Modsat forrige år havde vi generelt et godt minkår på tværs af fodercentraler. De, der fik en kunstigt bedre statistik forrige år, vil måske opleve et ligeledes kunstigt fald i år. Ligeledes vil farme med meget store mink og/eller meget høj velvetprocent måske opleve et fald i værdital for størrelse/kvalitet som følge af et relativt lavere niveau i forhold til landsgennemsnittet. Produktionsårsstatistikken kan afklare, om farmen har oplevet en fremgang indenfor farvetypen.

Kurser
Kopenhagen Rådgivning udbyder følgende kurser i efteråret. Gå på Farmcockpittet for tilmelding eller ring til Lone Geertsen på tel. 72 13 28 17.

Transportkursus
Efterårets transportkursus den 11. september i Skejby er åben for tilmelding.

Temakurser
Ledige pladser på følgende temakurser:
Den 16. september på UCH, Holstebro: Avlsplanlægning
Den 18. september på Kolding Herreds Landboforening, Kolding: Avl og genetik
Den 23. september på LandboNord, Brønderslev: Avlsplanlægning
Den 7. oktober på Holmsland Idræts-og Kulturcenter, Ringkøbing: Avlsplanlægning og pelsning
Den 8. oktober på Dalum Landbrugsskole, Odense S.: Avlsplanlægning og pelsning
Den 20. oktober på Kjærgaard Landbrugsskole, Bramming: Avlsplanlægning og pelsning
Den 21. oktober på Agri College, Aalborg Ø.: Avlsplanlægning og pelsning

Alle kursusdage er fra kl. 8.00 – 17.00 og bliver godskrevet som MINK efteruddannelse og er gældende 3 år frem.

Engelsk MINK efteruddannelse
Den 25. september på Holmsland Idræts- og kulturcenter, Ringkøbing - engelsk

Minkpasserkurser
Den 30. oktober på Agri College, Aalborg Ø. - dansk
Den 31. oktober på UCH Holstebro, Holstebro - dansk
Den 3. november på UCH Holstebro, Holstebro - engelsk
Den 4. november på Agri College, Aalborg Ø. - engelsk

Næste nyhedsmail udkommer tirsdag den 9. september 2014.

Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning

-------------------------------------------------------------

--------------------------------------------------------------

Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 37

11. september 2014

Fodring
Nu bliver minkene snart ikke længere, så fodringsstrategien skal ændres: Dyrene skal stadig have en tilvækst, og der skal stadig være ro på farmen, men den kraftige fodring er ikke længere nødvendig. For at undgå at dyrene fodres i stå, så begynd så småt at lette foden lidt fra pedalen.

Avlsdyrudvælgelse
Det er også nu, der skal nørdes med skindstatistikkerne. Find farmens stærke (gule og grønne felter) og svage sider (orange og røde felter) på Trafiklyset, og gå i dybden vha. Produktionsårsstatistikkerne. På den måde kan man få et overblik over, om der skal nye dyr på farmen, og den foreløbige Hitliste kan studeres. Få eventuelle avlsdyr bestilt nu.

Fluebekæmpelse
Hvis vejrudsigten holder, så får vi igen lidt sommerfornemmelser med varmt vejr. Sørg for, at de fluer, der bliver klækket i disse dage, også bliver bekæmpet med det samme! Både for jeres egen og omgivelsernes skyld. De fluer, der klækkes, vil kunne nå at lægge æg til overvintring, og SÅ kommer I til at være et skridt bagud, når de første varme dage kommer i maj igen. Så få bugt med æg, larver og fluer nu.

Temadagen på Foulum – vær opdateret på den nyeste pelsdyrforskning 
Tredje tirsdag i september er fast mødedag for avlere, forskere, konsulenter og dyrlæger med interesse for pelsdyrforskning. Her afholdes nemlig Temadag på Aarhus Universitet, Foulum, hvor forskere fra universiteterne og Kopenhagen Fur mødes i Foulum for at fortælle om den nyeste forskning indenfor pelsdyrerhvervet. I 2014 er der Temadag pelsdyr tirsdag den 16. september 2014. Tilmelding er mulig via dette link: https://auws.au.dk/Temadag_mink_2014.

Næste nyhedsmail udkommer tirsdag den 23. september 2014.

Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning 

Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 39

23. september 2014

Efterårsjævndøgnet (i år den 23. september) er signalet til minken om at påbegynde næste års reproduktionsperiode. Så nu begynder hormonerne at rumstere hos især hannerne. Det betyder, at vi skal være særligt opmærksomme på, om der kommer uro blandt dyrene. Ekstra beskæftigelse i form af halmbriketter eller andet materiale kan reducere unødig uro blandt dyrene. Husk det er nyhedens interesse, der giver ekstra beskæftigelse, så giv lidt "nyt" ad gangen.

Avlsarbejde
Potentielle avlsdyr er valgt ud fra reproduktionsresultatet, nu kommer næste valg ud fra kropsvægt og senere pelsegenskaber. Flere vejer hvalpe nu, hvor kropslængden er færdigudviklet. Denne vægt anvendes som kriterium i avlsarbejdet. Husk, - har hvalpen gået i et stort kuld, bør man lægge ekstra gram til kropsvægten (ca. 15g pr. ekstra hvalp) for at få minkens reelle størrelse. Kuldstørrelsen har negativ indflydelse på kropsstørrelsen helt indtil pelsning. Altså vejer en han 3200 g og er født i et kuld på 10, så er hans reelle vægt ca. 150 g højere, altså 3350 gr.

Tag en snak med din rådgiver og vurder, hvad der skal prioriteres, og hvad der skal evt. helt skiftes ud. Er man utilfreds med to af egenskaberne; frugtbarhed, kvalitet, velvet-procent og størrelse, anbefales det at indkøbe både avlstæver og avlshanner. Et for lille indkøb hjælper som dråber i havet. Indkøbes derimod ca. 25% nye hanner og 10% nye tæver igennem flere år, vil det kunne ses på farmens niveau.

Fodring
Fodringen fra 1. oktober og frem til pelsning skal praktiseres på en måde, så dyrene bibeholder deres appetit og dermed har positiv tilvækst hver dag. Fodringen i denne periode er en balancegang. Fodres der for hårdt, fodres minkene i stå, og fodres der for svagt risikerer man, at dyrene bliver urolige. Se dyrenes reaktion, når de fodres. Er de meget sultne, sættes fodermængden en lille smule op. Undgå helst store foderudsving.

Fodres der én gang dagligt kombineret med fordeling af foder, skal der ved fordeling af foderet ligge så meget foder, at alle de dyr, der har spist alt foderet, kan få en lille klat foder (typisk en klat på hvert 4.-6. bur). Ved fordeling af foder fjernes alt foder fra de dyr, der ikke har spist hele rationen fra dagen før.

Huldstyring gennem vinteren
I år prøver vi at samle besøgene for at nå så mange avlere som muligt. Så er man interesseret i at få sparring med huldstyringen gennem vinteren, så kontakt Lone Gertsen og giv besked om, hvornår du gerne vil have første besøg. Lone koordinerer tilmeldingerne. Lone Geertsen, tel.: 7213 2817 /  [email protected]

Næste nyhedsmail udkommer tirsdag den 7. oktober 2014.

Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning

Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 41

7. oktober 2014

Fodring og Pasning
Længdevæksten sluttede i slutningen af september, og nu lægges fedt på sidebenene. Med henblik på at sikre sig en god sundhedstilstand samtidigt med at hvalpenes størrelsespotentiale udnyttes, tilstræbes en moderat, afbalanceret fodring. Det bør tilstræbes, at der fodres så tilpas moderat, at hvalpene kommer sig lige til pelsning, samtidigt med at der er ro i hallerne om aftenen. Under overskriften: ”Den gode begyndelse må ikke ødelægges – fodring indtil avlsdyrene er udvalgt”, Dansk Pelsdyravl, september 2014 side 44, ses en udførlig anbefaling vedrørende fodring til og med pelsning.

For tiden kommer hannerne sig blot 10-12 gram om dagen, mens tæverne er helt nede på 4-5 gram dagligt.

Avlsarbejde - husk farve og renhed
Lige nu planlægges og måske vejes hvalpene med henblik på udvælgelse af 2015 avlsbestanden. Det er vigtigt, at man ser på sine produktionsstatistikker og fortløbende, helst årligt indkøber nye avlsdyr som supplement til eget tillæg.  Se også, hvordan man kan få overblik over egen eller andres produktion via ”Hitlisten 2014” side 50-53 i september nummeret af Dansk Pelsdyravl.

Farvemutanterne har haft opkøbernes interesse i de senere år, og disse farvetyper udgør nu ca. 40 procent af vores bestand. Hvorvidt det også vil forholde sig sådan i fremtiden, er svært at spå om. Men hvis man ønsker at udvide sin bestand af en given type, kan det være, at der findes muligheder på din egen farm. For eksempel er Pearl en Palomino-Silver. Man kan altså bruge den til at lave både Palomino og Silverblue. Palomino parret med Pearl giver 100 % Palomino hvalpe, der alle er bærere af Silverblue. Og Silverblue parret med Pearl giver 100 % Silverblue hvalpe, der er bærere af Palomino. Indkøb af f.eks. Palomino, Silver eller Pearl Crossmink, typisk hanner, der parres med de nævnte farvetyper giver ca. halvdelen eller 100 procent Cross, afhængig om det er en heterozygot eller homozygot, der er den ene af forældrene. Se også artiklen: ”Kvalitetsgruppens opskrift på hurtig genvej til hvide mink.” side 49 i september nummeret af Dansk Pelsdyravl.

Hvis der er spørgsmål om disse – og andre muligheder, er man altid velkommen til at ringe til en af konsulenterne og få en lidt mere udførlig beskrivelse af det eller diskutere det med en kollega, der arbejder med disse Cross. Bemærk, at der også findes Cross typer på Hitlisten i Farmcockpittet.

Det er almindeligt kendt, at frugtbarhed og størrelse samt kvalitet herunder hårlængde er vigtige økonomiske egenskaber, men farve renhed i mutationerne har de færreste avlers bevågenhed, hvilket er en stor fejl. I artiklen. ”Forbedring af avlsbestanden 2015” siderne 40-43 i september nummeret af Dansk Pelsdyravl fokuseres netop blandt andet på farve og renhedsgradens betydning. Da de faktiske og relative værdier af de forskellige skindegenskaber desværre ikke blev gengivet som tiltænkt, vises de igen herunder:

Tabeller - klik på dette link 

Prisanalyserne bygger på totalsalget hos Kopenhagen Fur indenfor de viste salgssæsoner. Vi har valgt at vise værdien af hårlængde samt gennemsnitsværdien af skindkvalitet i forhold til skindstørrelse, farve og renhed pr. trin. f.eks. fra kvalitet Burgundy til Platinum eller størrelse 30 til 40.  De mørkest skraverede felter viser, hvor disse egenskaber har en væsentlig økonomisk betydning. Se også artiklen, hvor emnet uddybes. 

Næste nyhedsmail udkommer tirsdag den 21. oktober 2014.

Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning

Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 43

21. oktober 2014

Travlheden kommer snigende: Vejning af mink, klargøring til sortering, eftersyn af pelsningsmaskiner osv. , alt imens døgnet får færre lyse timer, og vejret bliver koldere og mørkere = Det er snart pelstid!

Fodring
Selvom der skal holdes flere bolde i luften nu, er fodringen stadig vigtig. Der skal være fokus på ca. 4-5 timer uden foder på tråden (givet, at der er to mink i buret), så minkene ikke fodres i stå her i slutspurten. Brug minken som en guide: Alle mink skal være ude i buret og interesseret i foderklatten, når der køres forbi med fodermaskinen. Vi skal have den sidste tilvækst med, og det får vi kun, hvis vi får noget foder igennem minkene. Dette gælder også ved farvetyperne mahogany og black, selvom deres sortering og avlsdyrsudvælgelse først starter om flere uger.

Management
Huldstyring kan være roden til alt ondt, hvis den ikke er udført korrekt. Hav derfor også fokus på den, så snart avlsdyrene er udvalgt.

Undervurdér ikke betydningen af halm, også selvom der er andre ting, der stjæler fokus, – minkene skal have adgang til rigelige mængder af halm.

Fluer og lopper
Det er snart sidste chance for at få fjernet de voksne lopper og fluer, inden de lægger (flere) æg til overvintring. Giv det en sidste skalle med kalk på jorden og bekæmpelsesmidler der, hvor der ses lopper og fluer, – det værste, der kan ske ved dét, er, at der i 2015 udklækker færre lopper og fluer på netop din farm.

Sortering af mink
Vi kunne nemt fortælle vidt og bredt om alle de ting, der skal være fokus på i sorteringen. Vi håber i stedet, at hver farm har haft fokus på at se, hvilke forbedringer der skal til ifølge Trafiklyset, blevet opdateret på sorteringskursus og vil have fokus på de dyr, der udvælges nu, da deres avlsmateriale vil præge farmen de næste år.

Pelsning
Er pelseriet ikke klargjort, er det ved at være tid til det: Både maskiner og redskaber skal fungere, oplæring og evt. uddannelse af medarbejdere skal være på plads, og arbejdsmiljøet skal være i orden.

Vejledning fra SKAT vedr. udenlandske medarbejdere
SKAT har lavet en vejledning for at gøre det så nemt som muligt, hvis du tidligere har haft udenlandske medarbejdere og gerne vil ansætte udenlandsk arbejdskraft igen. Læs vejledningen via dette link til FarmCockpittet: https://farmcockpit.kopenhagenfur.com/nyheder/nyheder/2014/oktober/hjaelp-fra-skat-til-dig-og-dine-saesonarbejdere/

Næste nyhedsmail udkommer tirsdag den 4. november 2014.

Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning

Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 45

4. november 2014

Pelsning og management
Nu er pelsningssæsonen startet, og inden længe starter aflivningen af de dyr, der ikke ønskes i den videre avl. Der er mange, der pga. prisrelationerne, er begyndt at interessere sig mere for de lyse typer. Det betyder også, at der nu er mange måder at krydse dyr på og derved lave andre farvetyper. De mest almindelige kryds og afkom ses i skemaet. (Det har ikke nogen betydning, hvilken type der er han, og hvilken type der er tæve.)

Han eller   tæve                x	Han eller   tæve	Afkom
Pearl	Palomino	Palomino
Pearl	Silver	Silver
Hvid	Pearl	Brun
Hvid	Silver	brun
Hvid, Pearl, Silver, Palomino	Brun	Brun

 

Krydsning med Cross kan som overvejende huskeregel tænkes som, at krydset (Cross) er minkens type nedenunder.

Mange spørger også lige nu om, i hvilken rækkefølge man skal pelse typerne. Det korte svar er, at dette er individuelt, og man skal starte, når dyrene er klar til det. Men som udgangspunkt kan man med fordel starte fra den lyse ende (med undtagelse af hvid) eksempelvis, Pearl, Silver, Brun, Hvid, Mahogany.

Huldstyring starter nu
Det er en god idé, at man går hallen igennem, efter man er færdig med aflivningen. I de bure, hvor der går to dyr sammen, bliver hannen og tæven delt, så der kun går ét dyr i hvert bur, og der fodres dyrene nu som avlsdyr. På den måde lettes arbejdet med at fodre, og man kan komme i gang med at huldstyre dyrene. Det er vigtigt at komme i gang med at huldstyre så tidligt som muligt, så overgangen til avlsfoder foregår skånsomt. Det er en god tanke at have i baghovedet, at vi inden jul gerne vil have avlsdyrene i huld 3.

Kvalitetssikring i pelseriet
Vi vil kraftigt anbefale, at man printer egenkontrol listen ud fra Kopenhagen Furs hjemmeside for at følge op på systematiske fejl i pelseriet på følgende link: Pelsningsrapport. Derudover vil vi i løbet af pelsningssæsonen lægge nye observationer/tips og idéer  til "Råd om pelsning" på Kopenhagen Furs hjemmeside på: Råd om pelsning.

Derudover modtager vi i Rådgivningen gerne tips og idéer fra dig, som kan være med til at forbedre pelsningen hos dine kolleger i erhvervet.

Pelsningen er en travl periode, men mange pelsningsfejl kan forebygges ved at have fokus på, om maskinerne i pelseriet er indstillet korrekt.

Ved at reducere antallet af pelsningsfejl vil der kunne tjenes flere penge. Se pelsningsvejledningen på nettet, hvor vi i fire billedserier har beskrevet procedurer omkring pelsning. Man kan tjene rigtigt mange penge ved at gøre tingene korrekt.

For at se pelsningsvejledningen skal man være logget på FarmCockpittet . Billedserierne findes da under: bibliotek – vejledninger - pelsning.

Arbejdsmiljøet i pelseriet
Husk også at have fokus på arbejdsmiljøet i pelseriet. Der må for eksempel ikke fejes i et pelseri, selvom man synes, at det er den nemmeste måde at fjerne det brugte savsmuld. I stedet skal dette støvsuges op for at minimere støvgenerne.

Vær ligeledes opmærksom på den støj, som for eksempel luftknive og nogle skraberuller kan generere. Reglerne er klare for støj: Støjer en maskine mere end 85 decibel (dB), SKAL vedkommende, der arbejder med maskinen (og andre, der arbejder i samme rum), anvende høreværn. Det er ikke nok, at der stilles høreværn til rådighed, – disse SKAL anvendes! Larmer en maskine mere end 80 dB, skal man som arbejdsgiver stille høreværn til rådighed, men medarbejderen må selv afgøre, om vedkommende vil bruge disse.

Da ikke alle ligger ind med en støjmåler, og den målte støj, der står i brugermanualen, måske ikke er retvisende mere (hvis man for eksempel anvender andre skraberuller), kan man bruge en tommelfingerregel: Kan to mennesker stå med ca. en meters afstand og tale med hinanden uden at hæve stemmen nævneværdigt, overholdes niveauet for støj.

Unge under 18 år må ikke aflive mink. Derudover skal aflivning foregå under opsyn af en person som har kompetencebevis i aflivning, dvs. der skal være en person tilstede, som har dette kompetencebevis, når der aflives.

Næste nyhedsmail udkommer tirsdag den 18. november 2014.

Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning

 

Link til Dansk Pelsdyravl, oktober 2014: http://ipaper.ipapercms.dk/KopenhagenFur/DanskPelsdyravlOktober2014/

Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 47

18. november 2014

November-vejr
November måned viser sig igen i år fra sin mindst samarbejdsvillige side. Den er varm, fugtig og klam – et klima, der giver anledning til store udfordringer i forbindelse med pelsning af mink.

Afkøling af kroppe
Vi har gjort meget ud af at forklare vigtigheden af en ordentlig afkøling af minkkroppene umiddelbart efter aflivning. På trods af dette har vi igen i år set minkskind, der er grønne på bugen, hvilket er et tydeligt tegn på en for dårlig afkøling.

Det er en udfordring at afkøle tilstrækkeligt, da vejret som nævnt ikke er med os, og da der bliver stadig flere kilo mink at afkøle, selv om der aflives samme antal. Det er derfor vigtigt, at man sørger for at have hyldeareal nok til, at kroppene kan ligge adskilt, og at hylderne har en afstand, så der også er plads fra kroppen og op til næste hylde. Afkølingen kan fremskyndes, hvis der sørges for luftcirkulation i det rum, hvor afkølingen foretages (en kølecontainer er naturligvis nummer 1). Hvis man ved hvilke dyr, der skal aflives i morgen, er det en god idé kun at give dem 70 % foder, så man er ret sikker på, at de er fodertomme, når de aflives, – dette reducerer risikoen for gæring af mave- tarmindhold.

For dem, der pelser selv og pelser dyrene varme, skal man være opmærksom på, at varmeskader også kan komme i varme skind, der ligger eller hænger for tæt.

Renhedsgraden
Der bliver flere og flere mink i de typer, hvor renhedsgraden spiller en stor rolle for prisen. Mange mink i disse typer aflives i disse dage, og på pelserierne ser vi mange lyse mink, der bærer præg af det nuværende klima. Nogle af disse mindre rene mink kan være endt i aflivningskassen. Sørg for, at jeres aflivningskasse er så ren og tør som overhovedet muligt, – det er også en ekstra udfordring med det nuværende klima. Ligeledes mener vi, at det er en klar fordel for renhedsgraden i skindene, at de bliver tromlet umiddelbart efter aflivning. 

Ligeledes er det et must, at alle dyr bliver kontrolleret umiddelbart efter aflivning, således at meget beskidte skind kan blive vasket. Der er meget stor prisforskel på, om et skind lander i Chip eller Værdibundt2 (VB2) , og det kan være forskellen på  vask og ingen vask. Man kan sjældent vaske en skade væk, men man kan ofte reducere den væsentligt.

På trods af alle udfordringer håber vi, at alle får en rigtig god og succesfuld pelsningssæson. 

Næste nyhedsmail udkommer tirsdag den 2. december 2014.

Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning

Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 49

2. december 2014

Pelsning
Uanset om der pelses hjemme eller ude, så husk at se resultatet af årets produktion og få et indtryk af styrker og svagheder. En nem og hurtig måde at få et overblik på er at gennemgå et repræsentativt antal skind pr. farvetype. De bedste smides til højre og de dårligste til venstre. Når de to stakke med gode og dårlige skind er tilpas store, gennemgås de efterfølgende. De dårlige grupperes efter dårligdom, pelsningsfejl, for flade, for åbne, for tykke og grovhårede osv.  Pelsningsfejl er en sag for sig, medens pelsegenskaber, såsom fylde, dækhårstype og hårlængde, alle har et arveligt element og kan derfor ændres ved salg og indkøb af avlsdyr. Skriv ned, hvis noget skal ændres til næste år.

Læg en plan over, hvornår hannerne skal finsorteres. Det anbefales at finsortere hannerne for at få rettet op på de fejlsorteringer, som alle laver. Finsorteres nu, kan de dårligste pelses, sker det først i januar eller februar, bør de dårligste hanner placeres i reservegruppen eller f.eks. kun anvendes i første parringsrunde.

Management
Dyrene er godt i gang med at forberede næste års reproduktionssæson. Mærk, om hannerne har testiklerne på plads allerede her i december. Hanner med kun én testikel må ikke bruges i avl, heller ikke hvis den er kommet ned i januar. Der vil altid være tvivl, om sæden er god nok. For at være på den sikre side har de fleste taget ekstra hanner, ca. 10%, fra til avl.

Fodring – Huldstyring
Huldstyring handler om at få dyrene i den rigtige/naturlige kondition, så de kan reproducere sig bedst muligt. Netop nu skal ungdyrene af med hvalpefedtet og glem ikke avlstæver, der har gået med en hanhvalp, da disse ofte er i et godt huld. Når man har fundets dyrenes niveau, kan man så småt begynde at fodre efter det ønskede huld.  

Vi vil meget gerne have såvel hanner som tæver i huld 3 inden jul. Huld 3 er et dyr med slank hals, rund ryg og pæreformet bagpart samt indfalden stribe mellem bagbenene. Ved at hannerne når dette huld inden jul, sikrer man, at testiklerne på dette tidspunkt kommer fri af kropsfedtet, hvilket giver en bedre sædproduktion.

Alle skal gradvist komme i kondition til næste avlssæson. Hvis ikke det er gjort, så er det på høje tid at placere avlsdyr enkeltvist og gerne efter størrelse. Så bliver huldstyringen lettere gennem vinteren.  Når minken sidder alene, aftager dens foderoptagelse normalt automatisk.

Følg vejrudsigten dagligt, så lave temperaturer ikke kommer som en overraskelse. 

Se anbefalingen af huldniveau ved at logge ind på farmcockpittet, vælg avl – Vejledninger-vejledning vedr. huld, fodring og pasning fra pelsning til fødsel eller klik her: https://farmcockpit.kopenhagenfur.com/media/73579/huldstyring_2014.pdf

Opstart Avlsprogram
Vil du bruge avlsprogram, er det godt at starte om vinteren, inden der er behov for avlskort. Kontakt Kopenhagen Furs Hotline, tlf.:  43261200, hvis du vil starte med Furfarm Web. Så hjælper de dig i gang. FurFarm finder du i dit FarmCockpit. Det er gratis at bruge, bortset for køb af avls- og hvalpekort samt eventuel leje eller køb af håndterminal til opsamling af farmdata.  Du er også velkommen til at kontakte os, hvis der måtte være spørgsmål. Avlsprogrammet hjælper med at bevare overblikket over farmen, udvælgelse af avlsdyr samt som kontrol på udført arbejde på farmen.

Næste nyhedsmail udkommer tirsdag den 16. december 2014.

Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning

Nyhedsmail fra Kopenhagen Rådgivning uge 51

16. december 2014

Så er pelsningen overstået for langt de fleste, og årets produktion skal gennemgås. Både for at finde potentielle udstillingsskind, men også for at finde produktionens stærke og svage sider, som beskrevet i sidste nyhedsmail.

Finsortering af hanner
Samtidig vil vi også gerne endnu engang slå et slag for, at hannerne finsorteres. Vi ved fra forskellige undersøgelser, at der ved en sortering af levende dyr og skind på en 5 skala, er det kun ca. 35 -40 %, der får den samme bedømmelse. Omkring 80 % rammer indenfor +/- en karakter, hvilket betyder, at op mod 20 % rammes der forkert med mere end 2 karakterer. Sagt med andre ord, kan man sige, at vi har skudt helt fejl i 20 % af dyrene. Halvdelen af dem er pelset nu, men de sidste ca. 10 % går ude på farmen, og er sandsynligvis ikke egnet som avlsdyr - Det er dem vi skal finde!

Fodring – Huldstyring
Hvis ikke det er gjort, så er det på høje tid at placere avlsdyr enkeltvist og gerne efter størrelse. Huldstyringen bør være startet systematisk nu ved både ungdyr og avlstæver, der har gået med en hanhvalp. Når man har fundets dyrenes niveau, kan man så småt begynde at fodre efter det ønskede huld. Alle skal gradvist komme i kondition til næste avlssæson. Så bliver huldstyringen lettere gennem vinteren.  Når minken sidder alene, aftager dens foderoptagelse normalt automatisk.

Se anbefalingen af huldniveau ved at logge ind på Farmcockpittet, eller klik her.

For at gennemføre en tilfredsstillende huldstyring gennem vinteren er det en nødvendighed, at alle dyrene ses og huldvurderes 1 til 2 gange om ugen, således at fodertildelingen kan sættes op eller ned alt efter behov.  Husk altid at tage højde for vejrlig. Kulde og blæst øger foderforbruget. Det betyder også, at der kan være stor forskel på foderbehovet for at holde samme huld - ude og inde.  Vi vil gerne have hanner i huld 3 inden jul. Huld 3 er et dyr med slank hals, rund ryg og pæreformet bagpart samt indfalden stribe mellem bagbenene. Ved at hannerne når denne kropsform inden jul, sikrer man, at testiklerne på dette tidspunkt kommer fri af kropsfedtet, hvilket giver en bedre sædproduktion. Hannerne skal have huld 3 inden jul og skal ned til huld 2 i begyndelsen af januar måned.
Tæverne skal gerne være i huld 3-2 i sidste halvdel af januar. Huld 2 er et dyr, der har en slank hals, let rundet ryg og en smal bagpart med lidt synlige hofter. Bemærk, at vi ikke på noget tidspunkt ønsker magre dyr, men udelukkende dyr i et for årstiden naturligt huld. Et ønskværdigt huld-2 dyr er rolig og har stadig en vis fedme til at beskytte sig med ved pludselig fald i temperatur og øget blæst.

Det anbefales at lave vejehold f.eks. 12 middelstørrelse dyr i begge køn i mindst to farvetyper, der erfaringsmæssigt taber sig med forskellig hastighed. Vejeholdenes værdi er at sikre, at det, øjet ser, er i overensstemmelse med dyrenes vægtudvikling. Brug dette vejeskema for vinteren 2014/15, klik her.

De fleste fodercentraler begynder i december måned at levere foder 3 gange om ugen, og i nogle tilfælde kun 2 gange om ugen. Her skal avlerne være særligt opmærksomme på vejrudsigten. Det nytter ikke at stå med slanke dyr og få foder til 3 dage samtidig med, at der varsles hård frost og blæst, uden at der er bestilt ekstra foder.

Kurser
Husk kurser i januar og februar i transport (der er lovgivning over 50 km) samt avl og genetik (optimér udbyttet af avlsdyrene på din farm, gælder også som lovpligtig efteruddannelse). Tilmeld dig på Farmcockpittet eller ring til Lone Geertsen på tlf.  7213 2817.

Tjek på Farmen
Vi har nu modtaget ”Tjek på farmen” skemaer fra ca. 1000 farme. Det er aftalt med dyrlægerne, at de kan lave de sidste skemaer i forbindelse med vinterbesøget, men du må gerne minde din dyrlæge om det, hvis der ikke er lavet et skema for din farm.

Vi ønsker jer alle en rigtig glædelig jul samt et rigtig godt nytår. Vi er tilbage tirsdag den 6. januar 2015 med den næste nyhedsmail.

Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning

----------------------------------------------------------------

-------------------------------------------------------------------