Slut med at finde det store, klodsede ringbind frem, når du skal registrere medicinforbruget på farmen. Den nye medicinjournal kan være i lommen, så du altid har den ved hånden, når det er nødvendigt.
Du kan bestille den nye gratis medicinjournal ved at skrive en mail til [email protected] eller ringe til Birgitte N. Laursen på 4326 1017. 

Vi er nu godt i gang med de kolde og fugtige måneder, og det er dermed også influenza sæson. I den forbindelse er det værd at huske på, at DTU Veterinærinstituttet de seneste år har påvist adskillige influenzaudbrud på danske minkgårde.

2018 er desværre ingen undtagelse, hvad det angår.

Influenza adskiller sig fra de klassiske sygdomme på minkgårde. Sygdommen kan smitte fra mink til mennesker og fra mennesker til mink. Derfor hermed en opfordring til at lade dig selv og dine medarbejdere vaccinere for influenza, så alle – også dyrene – er bedre beskyttet. Det er endnu ikke for sent! Vaccinationen kan få stor betydning på minkgården, hvor influenza typisk koster på både dødeligheden og antibiotikaforbruget pga. sekundære infektioner.

Som følge af forhøjet dødelighed hen over sommeren på flere danske farme blev et forskningsprojekt igangsat med fokus på at afdække årsagssammenhænge. Nedenfor er foreløbige resultater og status på projektet fra Københavns Universitet. Når der kommer flere resultater, vil de blive offentliggjort løbende på FarmCockpit.

I vækstperioden 2017 har Københavns Universitet undersøgt mink fra en række farme, der har oplevet usædvanlige sygdomsproblemer og øget dødelighed, især i perioden omkring og efter fravænning. På disse farme er set øget forekomst af utrivelige minkhvalpe. Umiddelbart kan de syge mink minde om såkaldte rørmink, men i modsætning til rørmink har de nedsat eller ophørt ædelyst, hvor rørmink ofte har en usædvanlig god appetit. Der er ikke påvist nyreskader, som ved de såkaldte ”nyremink”, der forekom i 2016. Hos de undersøgte hvalpe sås reduceret tilvækst, og syge hvalpe vejer ofte langt mindre end jævnaldrende raske hvalpe.

Det er også beskrevet, at der hos nogen af hvalpene (men ikke alle) sås blodig diarré. Ved obduktion er påvist forstørret milt og forstørrede lymfeknuder. Hos nogle mink sås blødende tarmbetændelse. Der er foreløbig udført undersøgelse for en række alvorlige smitsomme sygdomme (hvalpesyge, parvo, plasmacytose, salmonella) med negativt resultat. Generelle bakteriologiske undersøgelser har ligeledes ikke afdækket årsagen til sygdom hos minkhvalpene. Obduktionsfund, samt histologiske (i mikroskop) undersøgelser af væv fra døde mink tyder på, at der kan være tale om en smitsom virus sygdom, som vi ikke tidligere har set på danske minkfarme. I hvert fald ikke i dette omfang.

Der er indsamlet materiale fra en række farme og igangsat yderligere virologiske og bakteriologiske undersøgelser med henblik på at afdække årsagen, herunder såkaldte massesekventerings-undersøgelser med henblik på at afdække eventuelle ukendte virus.

Figur 1. A. Dødfundet kronisk utrivelig hanmink. B. to aflivede kronisk utrivelige hanmink (til venstre) og en rask jævnaldrende hanmink (til højre). C. ved åbning af bughulen ses forstørret lys milt (pilen) hos de syge dyr.

Dansk Pelsdyravlerforening anbefaler, at alle ræve- og minkfarme i Danmark sommervaccineres mod hvalpesyge i 2015. Hvis du vælger ikke at følge anbefalingen, vil din selvrisiko blive forhøjet fra 2 til 10 % af både avlsdyrene og hvalpene jf. § 7 i katastrofehjælpsordningen. Avlsdyr, der ikke tidligere er vaccineret, skal vaccineres samtidig med hvalpene.

Baggrunden for anbefalingen er, at der igen i 2014 er fundet hvalpesyge i en væsentlig del af de vilde ræve og grævlinge, der er indsendt til undersøgelse hos DTU. De pågældende dyr er indsendt fra Østjylland, Djursland og Himmerland. Fundene viser, at der stadig er et smittepres fra den vilde fauna.

Af bekendtgørelse om hvalpesyge hos pelsdyr fremgår, at avlere, som i forbindelse med et pelsdyrhold driver fodercentral eller pelsningscentral på ejendommen, skal sørge for, at dyrene sommervaccineres hvert år. Ræve på disse farme skal vaccineres i perioden fra 16. august til 31. august, mens mink skal vaccineres i perioden fra 16. juli til 31. juli. For disse farme gælder ydermere, at der kun må indsættes vaccinerede pelsdyr, og at vaccinationen skal være foretaget inden for det seneste år, dog mindst 14 dage før indsættelsen. Hvis lovkravene ikke efterleves har man ikke adgang til at få katastrofehjælp.

Vaccinationstidspunktet afhænger af, om tæverne tidligere er vaccineret mod hvalpesyge eller ej samt af vaccinetype. Se tabellen nedenfor.

Generelt anbefales, at man drøfter vaccinationsstrategien for de enkelte farme med sin praktiserende dyrlæge.

Godkendte vacciner mod hvalpesyge og tilhørende vaccinationsprogram:

Vaccinenavn	Sygdom	Alder, hvalpe fra uvaccineret tæve	Alder, hvalpe fra vaccineret tæve
DISTEMINK   VET	Hvalpesyge	6-8	13
ENDIVAC   VET	Hvalpesyge/Virus   enteritis	4-6	8-9
FEBRIVAC   DE VET	Hvalpesyge/Virus   enteritis	8-10	10-12
FEBRIVAC   HV VET	Hvalpesyge	10	10 Ved   vaccination før 10 ugers alder vaccineres to gange med 4-6 ugers interval.

Tiden for vaccination nærmer sig. Derfor er det oplagt at minde om, hvordan man er stillet i forhold til katastrofehjælp, hvis man løber ind i en hvalpesygeinfektion.

Katastrofehjælpsordningen har tre niveauer af selvrisici ifm. hvalpesyge:

1. 2 % ved korrekt hvalpesygevaccination

2. 10 % ved manglende eller ukorrekt vaccination

3. Op til 100 %, hvis DP henstiller til hvalpesygevaccination i et givent område, og dette ikke er efterlevet.

Til orientering bliver der i denne sæson 2016/17 ikke lavet henstillinger fra Dansk Pelsdyravlerforening, så pkt. 3. ikke er i spil i denne sæson.

Bliver der i forbindelse med pelsdyrholdet drevet pelsningscentral, skal alle mink være vaccineret i perioden fra den 16. juli til den 31. juli. 

Hvalpesygesituationen 2015:

Der var i alt 3 hvalpesygetilfælde; 2 tilfælde i Hjørring og 1 tilfælde i Viborg området.

Derudover er der fundet ganske få tilfælde af hvalpesyge i den vilde fauna. Ifølge DTU VET er der i juni 2015 fundet hvalpesyge i en grævling fra Randers området. I december 2015 er der fundet et tilfælde i en ræv fra Holstebro-området, og senest er der fundet hvalpesygevirus i marts 2016 i en kaskelothval. Så alt i alt må smittetrykket forventes at være lavt i år.

Gode råd om korrekt vaccination:

Vaccination er en ’forsikring’ af sine dyr. For at få maksimal udbytte af denne investering, kan man med fordel læse og følge nedenstående råd:

• Kontroller, at det er den rigtige vaccine du står med i hånden.

• Tjek den korrekte dosis på indlægssedlen.

• Fuld effekt kan kun forventes ved korrekt dosis.

• Bland ikke vacciner.

• Opbevar vaccine på køl indtil brug. Vaccinerne tåler ikke frost, så pas på ikke at skubbe dem ud mod bagvæggen i køleskabet.

• Vaccinen skal have stuetemperatur inden sammenblanding.

• Efter blanding skal vaccinerne bruges indenfor 1-2 timer afhængig af vaccinen, kontroller dette på indlægssedlen.

• Følg dyrlægens anvisning mht. vaccinationstidspunkt.

• Vask hænder, og håndter vaccinen hygiejnisk.

• Omryst vaccinen før brug.

• Sprøjten skal være ren, og bør kun anvendes til den samme slags vaccine.

• Skift kanyle efter hver 3. kuld (eller oftere).

• Vaccinér ikke syge dyr, hvor deres almenbefindende påvirket, dvs. mink der er sløve/apatiske, mangelfuld ædelyst, ændret adfærd. Mink med mindre sår kan godt vaccineres.

• Vaccinen skal indsprøjtes under huden i lysken. Undgå at stikke kanylen i musklen.

• Træk ikke kanylen ud, før hele vaccinen er sprøjtet ind under huden på minken.

I 2019 har vi oplevet udbredte udfordringer med diarre og utrivelighed efter udsætning. Der er diagnosticeret historisk mange tilfælde af mink enteritis virus (MEV) infektioner (se billedet forneden).

Opdateret kort per 28. oktober.

Kort fortalt:

De sidste to år har under 50 % af minkene i Danmark været vaccineret mod MEV, dette efterlader populationen af mink i landet dårligt beskyttet og risikoen for udbrud af sygdommen stor. Da MEV er en parvovirus, er der nogle karakteristika ved virusfamilien, der giver store udfordringer. Parvovirus er nemlig kendt for at være særdeles hårdfør og svær at bekæmpe, når først den har smittet farmen.

I familie med plasmacytose:

En anden velkendt virus i parvovirus-familien er plasmacytose. MEV er heldigvis ikke helt så problematisk som plasmacytose, men virusfamilien er kendt for at være temmelig hårdfør uden for dyrene, og dermed besværlig at komme af med igen, når man først har fået den inden for dørene. Det betyder, at det smittetryk, der er oparbejdet ved de udbrud der er set i år, sammenholdt med den utrolig lave vaccinationsprocent, potentielt kan blive særdeles problematisk.

Hårdfør virus og strategien:

Et af problemerne vil være at få farmene rengjort for den virus, der er udskilt og derfor findes i miljøet. Derudover vil man kunne rende ind i problemer, når man ikke har vaccineret dyrene. Desværre vil man også kunne få problemer, selvom man har en god vaccinationsstrategi. Dette fordi der er en tidsperiode når hvalpene stadig er så unge at nogle af dem vil være dækket af antistoffer fra moderen, og denne beskyttelse begynder og klinge af og hvalpene derfor bliver modtagelige for infektionen. Dette sker nemlig ikke samtidig for alle dyrene på farmen, og man vil derfor have nogle hvalpe, der ikke kan vaccineres, fordi de stadig har såkaldte maternelle antistoffer, men også nogle dyr der er i risiko for infektion, fordi deres maternelle antistoffer allerede er væk.

Dermed er det helt essentielt at få bragt smittetrykket af virus i besætningen ned, således at hvalpene ikke bliver inficeret, inden man kan nå at vaccinere dem. Der er dog ikke noget, der indikerer, at vaccinen ikke virker, og der er derfor mulighed for aktivt at gøre noget. En mulighed er allerede i efteråret og vinteren, at vaccinere avlsdyrene og dermed få nedbragt den mængde af virus der udskilles allerede, så den ikke ligger i miljøet og venter på hvalpene. Har man haft problemer med diarre blandt minkene på gården, kan man med fordel sætte ind med grundig rengøring og desinfektion. Endnu en udfordring ved den store forekomst af MEV i 2019 er, at denne virus kan smitte gårdens hunde og katte (og tilbage til minkene igen). Det er derfor meget vigtigt, at hunde og katte der færdes i og omkring minkgården er vaccineret regelmæssigt.

Der er ikke tvivl om, at der har været store problemer med MEV, og der er enighed om at problemet synes at have været forværret af et muligt fodersvigt, som det formentlig er set i Limfjordsområdet. Det er ikke muligt at fastslå, om det er virusinfektionen eller foderkvaliteten der har været den første udløsende faktor i forbindelse med problemerne i sommeren 2019, men der er ingen tvivl om at begge dele samtidig har været for stor en byrde for dyrene, uanset hvor robuste de har været.

Fremtiden og opgaven:

Dette betyder, at der ligger en stor opgave frem mod næste år med at få nedbragt virusmængden i miljøet, dernæst at få lagt en god vaccinationsstrategi. Skal vi ud og vaccinere nu? Svaret er ja, det er bedre med vaccination selv nu frem for symptombehandling. Derudover kommer vi ind i en periode, hvor det vil være særligt vigtigt at få nedbragt virusmængden i farmen via god hygiejne og gode vaner.

Klik på kortet for at åbne det i højere opløsning eller hvis du vil printe det ud (Kortet er opdateret per d. 28. okt)

Vi er nu godt i gang med de kolde og fugtige måneder, og det er dermed også influenza sæson. I den forbindelse er det værd at huske på, at DTU Veterinærinstituttet de seneste år har påvist adskillige influenzaudbrud på danske minkgårde.

2018 er desværre ingen undtagelse, hvad det angår.

Influenza adskiller sig fra de klassiske sygdomme på minkgårde. Sygdommen kan smitte fra mink til mennesker og fra mennesker til mink. Derfor hermed en opfordring til at lade dig selv og dine medarbejdere vaccinere for influenza, så alle – også dyrene – er bedre beskyttet. Det er endnu ikke for sent! Vaccinationen kan få stor betydning på minkgården, hvor influenza typisk koster på både dødeligheden og antibiotikaforbruget pga. sekundære infektioner.

 

Der er i 2018 ikke blevet vaccineret så mange mink som tidligere år. Det viser statistik fra 2011 frem til august i 2018 i et brev, som Kopenhagen Fur Rådgivning har udsendt til de danske dyrlæger.

I kan læse brevet i dets fulde længde herunder.

 

 

På grund af den lave vaccinationsrate, er der grund til at være ekstra opmærksom på følgende symptomer på farmen, der kan skyldes hvalpesyge:

Symptomer

• Øjenflåd,-betændelse
• Næseflåd
• Hudbetændelse
• Hævede poter
• Skorpedannelse på poter, snude, omkring øjne
• Krampeanfald
• Adfærdsforandringer
• Lysfølsomhed

I nogle tilfælde ses kun mink med kramper, så det er ikke altid, at alle symptomer er at se på gården. I de tilfælde, hvor der kun ses kramper, øget lysfølsomhed eller adfærdsforandringer er der større risiko for at få mistanke til hvalpesyge senere, end der hvor symptomerne er mere klassiske med hævede poter og skorper på poter og omkring snuden. I de førstnævnte tilfælde risikerer man, at hvalpesygen først opdages efter, at virus har bredt sig til store dele af gården.

Får man mistanke om hvalpesyge, skal man straks kontakte sin dyrlæge.

Billeder: Mette Kragh Jensen

Hvalpesyge i den vilde fauna:

Naturstyrelsen sender dyr ind til DTU fra den vilde fauna. I disse indsendelser er der i 2018 til d.d. fundet en mårhund med hvalpesyge, den er fra Silkeborg området, samt 1 ræv fra Vinderup, der blev fundet i april måned.
I 2017 blev der fundet hvalpesyge i 6 dyr fra den vilde fauna. Disse dyr var indsendt fra Skive, Vemb, Vinderup, Struer/Lemvig, Them og Varde.

 

Hvalpesyge på farme:

2016: 0 farme med hvalpesyge
2017: 1 farm i Sønderjylland
2018: 1 farm ved Ulfborg postnr. 6990. Diagnosticeret i september måned.

 

Udsendt D. 17.09.18 af rådgivende veterinær Mette Kragh Jensen. Print brevet her.

Beslutningen om vaccination eller ej bør drøftes med din dyrlæge.

Herunder er listet nogle punkter, som man bør tage med i betragtning, når man skal fastlægge minkgårdens vaccinationsstrategi.

 

1. Minkgårdens størrelse
2. Gårdens beliggenhed
3. Belægningsgrad
4. Vaccinationshistorik på gården
5. Den aktuelle smittebeskyttelse
6. Smittepresset fra andre farme – f.eks. indkøb / salg af avlsdyr
7. Smittepresset fra den vilde fauna

 

Ad 1. Minkgårdens størrelse
Her bør man tænke over at jo flere mink, der er på gården, jo større risiko er der for introduktion af virus

 

Ad 2. Gårdens beliggenhed
Beliggenheden i forhold til andre gårde; jo tætter man ligger på andre minkgårde, jo større er risiko for smitte mellem gårdene. Den geografiske beliggenhed bør også tages med i beslutningen om vaccinationsstrategi ud fra den viden, vi har om, hvor der er fundet hvalpesyge i den vilde fauna, se senere.

 

Ad 3. Belægningsgrad
Her bør man se på, hvordan minkene er indhuset. Sidder minkene i to-rækkede åbne haller eller sidder de i lukkede haller, hvor rækkerne står tættere. Sidder minkene i bure til hhv. 2, 3 eller 4 dyr. Alle disse forhold vil have betydning for smittepresset på gården. Jo højere belægning, jo større smittepres hvis virus introduceres.

 

Ad 4. Vaccinationshistorik på gården
Det er naturligt at se på, hvad man tidligere har gjort; er alle avlsdyr vintervaccinerede eller udelukkende sommervaccineret? Antistoffer fra vaccinerede hunner kommer via modermælken over i hvalpene, og beskytter dem til de er ca. 8 uger gamle.

 

Ad. 5 Den aktuelle smittebeskyttelse
Minkgårdens smittebeskyttelse har indflydelse på risiko for introduktion af hvalpesyge til gården. Man bør her være realistisk og gennemgå følgende:

Er der opsat et velfungerende elhegn på toppen af yderhegnet, der forhindrer dyr fra den vilde fauna at komme ind på gården?

Hvordan er ind- og udgangsprocedure for hhv. ejer, driftleder, medarbejder og besøgende mht. skift af fodtøj, håndvask m.m.

Er hunden med på gården? En jagthund kan medføre større smitterisiko.

 

Ad 6. Smittepresset fra andre farme
Der har til orientering kun været 1 hvalpesygetilfælde i 2017, det var i Sønderjylland. I 2016 var der ingen minkgårde, der havde hvalpesyge.

 

Ad 7. Smittepresset fra den vilde fauna
Naturstyrelsen sender dyr ind til DTU fra den vilde fauna. I disse indsendelser er der i år til d.d. fundet en mårhund med hvalpesyge, den er fra Silkeborg området.

I 2017 blev der fundet hvalpesyge i 6 dyr fra den vilde fauna. Disse dyr var indsendt fra Skive, Vemb, Vinderup, Struer/Lemvig, Them og Varde.

 

Det virus, der forårsager virusenteritis, formodes at være konstant til stede på mange minkgårde. Der er i 2017 kun diagnosticeret 2 tilfælde i henholdsvis Sjælland og Østjylland.

 

Katastrofehjælpsordningen:

Hvordan er man stillet, hvis man får hvalpesyge på minkgården

Katastrofehjælpsordningen har tre niveauer af selvrisici ifm. hvalpesyge:

 

1. Selvrisiko for dødsfald er på 2 % af avlsdyrbestanden og 2 % af hvalpebestanden såfremt minkene er vaccineret forebyggende, dog senest inden 15. august.

 

1. Er minkene ikke forebyggende vaccineret mod hvalpesyge senest d. 15. august, udgør selvrisikoen for dødsfald 10 % af hhv. avlsdyr- og hvalpebestanden

 

1. Selvrisikoen for dødsfald er 100 %, hvis DP henstiller til hvalpesygevaccination i et givent område og dette ikke er efterlevet. Der er ingen henstillinger i år.

 

Undladelse af vaccination, hvad skal man så være opmærksom på

 

Hvalpesyge:

Typiske symptomer på hvalpesyge er skorper omkring snuden og på poterne. Hævede poter. Øjenflåd. Nedsat ædelyst. Af og til ses også tilfælde med kramper.

 

Virusenteritis:

Denne sygdom er karakteriseret ved ’rejer’ i afføringen, som er afstødt tarmvæg. Vaccinerer man ikke, skal man have denne sygdom i tankerne ved diarré blandt hvalpene i perioden juli – oktober.

 

Billeder af hvalpesyge:

 

 

 

 

Billeder af Virusenteritis:

 

Som følge af forhøjet dødelighed hen over sommeren på flere danske farme blev et forskningsprojekt igangsat med fokus på at afdække årsagssammenhænge. Nedenfor er foreløbige resultater og status på projektet fra Københavns Universitet. Når der kommer flere resultater, vil de blive offentliggjort løbende på FarmCockpit.

I vækstperioden 2017 har Københavns Universitet undersøgt mink fra en række farme, der har oplevet usædvanlige sygdomsproblemer og øget dødelighed, især i perioden omkring og efter fravænning. På disse farme er set øget forekomst af utrivelige minkhvalpe. Umiddelbart kan de syge mink minde om såkaldte rørmink, men i modsætning til rørmink har de nedsat eller ophørt ædelyst, hvor rørmink ofte har en usædvanlig god appetit. Der er ikke påvist nyreskader, som ved de såkaldte ”nyremink”, der forekom i 2016. Hos de undersøgte hvalpe sås reduceret tilvækst, og syge hvalpe vejer ofte langt mindre end jævnaldrende raske hvalpe.

Det er også beskrevet, at der hos nogen af hvalpene (men ikke alle) sås blodig diarré. Ved obduktion er påvist forstørret milt og forstørrede lymfeknuder. Hos nogle mink sås blødende tarmbetændelse. Der er foreløbig udført undersøgelse for en række alvorlige smitsomme sygdomme (hvalpesyge, parvo, plasmacytose, salmonella) med negativt resultat. Generelle bakteriologiske undersøgelser har ligeledes ikke afdækket årsagen til sygdom hos minkhvalpene. Obduktionsfund, samt histologiske (i mikroskop) undersøgelser af væv fra døde mink tyder på, at der kan være tale om en smitsom virus sygdom, som vi ikke tidligere har set på danske minkfarme. I hvert fald ikke i dette omfang.

Der er indsamlet materiale fra en række farme og igangsat yderligere virologiske og bakteriologiske undersøgelser med henblik på at afdække årsagen, herunder såkaldte massesekventerings-undersøgelser med henblik på at afdække eventuelle ukendte virus.

Figur 1. A. Dødfundet kronisk utrivelig hanmink. B. to aflivede kronisk utrivelige hanmink (til venstre) og en rask jævnaldrende hanmink (til højre). C. ved åbning af bughulen ses forstørret lys milt (pilen) hos de syge dyr.

Man har på DTU-Veterinærinstituttet diagnosticeret virusenteritis på 3 farme;1 farm på Sjælland og 2 i Jylland.

Juli-august er de typiske måneder for tilfælde af virusenteritis. Symptomer på virusenteritis er diarré med blød, vandig, grålig gødning. I nogle tilfælde ses de karakteristiske ’rejer’ i afføringen, som består af afstødte tarmbelægninger.

Diarréen fører til dehydrering, hvor dyrene ’tørrer ud’ og bliver matte i øjnene, - de mister ofte ædelysten og taber sig hurtigt.

Det bedste middel mod virusenteritis er forebyggende vaccination. 

Vaccination mod hvalpesyge
Tiden for vaccination nærmer sig. Derfor er det oplagt at minde om, hvordan man er stillet i forhold til katastrofehjælp, hvis man løber ind i en hvalpesygeinfektion.

Katastrofehjælpsordningen har tre niveauer af selvrisici ifm. hvalpesyge:

1. 2 % ved korrekt hvalpesygevaccination
2. 10 % ved manglende eller ukorrekt vaccination
3. Op til 100 %, hvis DP henstiller til hvalpesygevaccination i et givent område og dette ikke er efterlevet.

Hvalpesygesituationen 2016/17
Ingen registrerede tilfælde af hvalpesyge på minkfarme. 

Gode råd om korrekt vaccination
Vaccination er en ’forsikring’ af sine dyr. For at få maksimal udbytte af denne investering, kan man med fordel læse og følge nedenstående råd: 

• Kontroller, at det er den rigtige vaccine, du står med i hånden
• Tjek den korrekte dosis på indlægssedlen
• Fuld effekt kan kun forventes ved korrekt dosis
• Bland ikke vacciner
• Opbevar vaccine på køl indtil brug. Vaccinerne tåler ikke frost, så pas på ikke at skubbe dem ud mod bagvæggen i køleskabet
• Vaccinen skal have stuetemperatur inden sammenblanding
• Efter blanding skal vaccinerne bruges indenfor 1-2 timer afhængig af vaccinen, kontroller dette på indlægssedlen
• Følg dyrlægens anvisning mht. vaccinationstidspunkt
• Vask hænder og håndter vaccinen hygiejnisk
• Omryst vaccinen før brug
• Sprøjten skal være ren og bør kun anvendes til den samme slags vaccine
• Skift kanyle efter hver 3. kuld (eller oftere)
• Vacciner ikke syge dyr, hvor deres almenbefindende er påvirket, dvs. mink der er sløve/apatiske, mangelfuld ædelyst, ændret adfærd. Mink med mindre sår kan godt vaccineres.
• Vaccinen skal indsprøjtes under huden i lysken. Undgå at stikke kanylen i musklen
• Træk ikke kanylen ud, før hele vaccinen er sprøjtet ind under huden på minken
• Vær omhyggelig med smittebeskyttelsen, når der hyres firma ind til at stå for vaccinationen

Med venlig hilsen
Kopenhagen Rådgivning

Tiden for vaccination nærmer sig. Derfor er det oplagt at minde om, hvordan man er stillet i forhold til katastrofehjælp, hvis man løber ind i en hvalpesygeinfektion.

Katastrofehjælpsordningen har tre niveauer af selvrisici ifm. hvalpesyge:

1. 2 % ved korrekt hvalpesygevaccination

2. 10 % ved manglende eller ukorrekt vaccination

3. Op til 100 %, hvis DP henstiller til hvalpesygevaccination i et givent område, og dette ikke er efterlevet.

Til orientering bliver der i denne sæson 2016/17 ikke lavet henstillinger fra Dansk Pelsdyravlerforening, så pkt. 3. ikke er i spil i denne sæson.

Bliver der i forbindelse med pelsdyrholdet drevet pelsningscentral, skal alle mink være vaccineret i perioden fra den 16. juli til den 31. juli. 

Hvalpesygesituationen 2015:

Der var i alt 3 hvalpesygetilfælde; 2 tilfælde i Hjørring og 1 tilfælde i Viborg området.

Derudover er der fundet ganske få tilfælde af hvalpesyge i den vilde fauna. Ifølge DTU VET er der i juni 2015 fundet hvalpesyge i en grævling fra Randers området. I december 2015 er der fundet et tilfælde i en ræv fra Holstebro-området, og senest er der fundet hvalpesygevirus i marts 2016 i en kaskelothval. Så alt i alt må smittetrykket forventes at være lavt i år.

Gode råd om korrekt vaccination:

Vaccination er en ’forsikring’ af sine dyr. For at få maksimal udbytte af denne investering, kan man med fordel læse og følge nedenstående råd:

• Kontroller, at det er den rigtige vaccine du står med i hånden.

• Tjek den korrekte dosis på indlægssedlen.

• Fuld effekt kan kun forventes ved korrekt dosis.

• Bland ikke vacciner.

• Opbevar vaccine på køl indtil brug. Vaccinerne tåler ikke frost, så pas på ikke at skubbe dem ud mod bagvæggen i køleskabet.

• Vaccinen skal have stuetemperatur inden sammenblanding.

• Efter blanding skal vaccinerne bruges indenfor 1-2 timer afhængig af vaccinen, kontroller dette på indlægssedlen.

• Følg dyrlægens anvisning mht. vaccinationstidspunkt.

• Vask hænder, og håndter vaccinen hygiejnisk.

• Omryst vaccinen før brug.

• Sprøjten skal være ren, og bør kun anvendes til den samme slags vaccine.

• Skift kanyle efter hver 3. kuld (eller oftere).

• Vaccinér ikke syge dyr, hvor deres almenbefindende påvirket, dvs. mink der er sløve/apatiske, mangelfuld ædelyst, ændret adfærd. Mink med mindre sår kan godt vaccineres.

• Vaccinen skal indsprøjtes under huden i lysken. Undgå at stikke kanylen i musklen.

• Træk ikke kanylen ud, før hele vaccinen er sprøjtet ind under huden på minken.

Her kan du løbende finde de seneste opdateringer omkring plasmacytosesituationen i dansk pelsdyravl.

 

Hold dig opdateret på disse links:

Plamacytosestatus

Farme med reagenter

Svar på blodprøver kan tage op til 5 arbejdsdage.

 

Seneste nyheder:

30. september: Test 600 afslører igen reagenter

Prøverne fra Test 600 kommer ind som planlagt. Lige nu har 286 avlere indsendt 161.000 prøver, hvilket svarer til 27,5 % af både prøver og farme. Heraf er der givet svar til 168 farme.

Håbet har været, at der ikke skulle være reagenter blandt de prøver, som bliver indsendt, men som tidligere orienteret har Test 600 haft sin berettigelse.

Igen i dag er der påvist reagenter i nye farme, en beliggende ved Hjerm, ikke langt fra Struer. Farmen er registreret om mistænkt pelsdyrhold, og derfor etableres der ikke kontrolzone. En farm ved Staby vest for Holstebro med 5 reagenter, omkring denne farm etableres en kontrolzone, hvilket medfører, at 7 farme er kommet i denne kontrolzone.

I kanten af den oprindelige kontrolzone nord for Holstebro, kom yderligere 5 farme ind i en kontrolzonen, da yderligere en farm fik konstateret 4 reagenter. I det område er der således i dag fundet 3 farme med reagenter.

For de avlere som kommer i kontrolzone giver det udfordringer med pelsningen, ifald man ikke selv pelser. Information om netop pelsning vil komme senere.

I en farm øst for Thisted er der i dag konstateret reagenter hvorved der er etableret en kontrolzone, hvilket har medført at 2 andre farme er berørt.

I bekæmpelseszonen bliver der fortsat indsendt prøver, og her er kun 1 farm ved Dronninglund konstateret med reagenter i denne uge. Farmen er en saneringsfarm fra sidste år.

Testen som er planlagt af avlsdyr i perioden frem til medio oktober, har Diagnostik modtaget ca. 60 % af prøverne hvoraf ca. 340.000 er undersøgt = 55 %.

25. september: Test 600 har sin berettigelse - 2 nye farme med reagenter

Desværre må Kopenhagen Diagnostik konstatere, at Test 600 var berettiget og i øvrigt virker efter hensigten. Der er nu konstateret to nye farme med reagenter i området omkring Holstebro.

I Ulfborg blev der på en farm med 750 avlstæver fundet 1 reagent ved kontrol af Test 600, ved efterfølgende test er der ikke fundet yderligere reagenter i farmen. Farmen er registreret som mistænkt pelsdyrhold, hvorfor der ikke er etableret en kontrolzone omkring farmen. Der vil efterfølgende blive udtaget flere prøver i farmen.

I en anden farm på 1000 avlstæver beliggende ved Sørvad syd for Holstebro er der også konstateret 1 reagent ved en Test 600, her blev der ved yderligere undersøgelse konstateret i alt 7 reagenter, hvorfor farmen nu er registreret som smittet pelsdyrhold, og der er etableret en kontrolzone, hvor 18 farme bliver berørt.

Samlet er der i Jylland planlagt en Test 600 for ca. 1050 farme, og indtil dato har Diagnostik modtaget 110.000 prøver fra 200 farme.

Rundt i Vendsyssel (bekæmpelseszonen) er der indtil dato fundet 14 farme med reagenter. I Brovst-området er der konstateret reagenter i 2 farme - den ene er en nystartet farm, og den anden er en farm, som har været uden reagenter i de sidste 15 år.

Området omkring Brønderslev er også berørt af plasmacytose i 3 farme, og andre er beliggende i områderne fra Hjørring og over til Frederikshavn. Der henvises til listen med reagentfarme.

12. september: Efterårets plasmacytosetest er så småt kommet i gang

Som det er alle bekendt har vi måtte udsætte indkaldelse af prøver udtaget på de nye testkort (Elisatesten) til uge 39. Prøver udtaget på de grønne testkort bliver i første omgang kun udtaget på farme, som er beliggende uden for Nordjyllands Pelsdyravlerforening. Indfasningen for resten af landet vil foregå langsomt over vinteren 2015-2016.

Indtil dato har vi derfor kun modtaget prøver, som kan analyseres i det gamle testsystem (CIEP-testen).

I bekæmpelseszonen har vi modtaget prøver fra 52 farme, i alt 94.700 prøver. Heraf har vi påvist reagenter i 4 farme. I alt skal der udtages prøver af alle avlsdyr på over 300 farme i bekæmpelseszonen, hvilket først forventes afsluttet medio oktober.

Status i Midtjylland

Som tidligere orienteret blev 3 farme straks aflivet i juni.

Farmen ved Højslev blev rengjort umiddelbart efter aflivning, og der blev i starten af juli genindsat goldtæver i farmen. Der blev lavet aftale om, at farmen igen blive saneret til pelstid, hvorefter der efter endnu en godkendt rengøring vil blive indsat ny besætning ultimo februar 2016.

I farmen ved Sdr. Felding blev rengøring startet kort efter, at dyrene var aflivet, vask pågår stadig i farmen, og forventes at blive afsluttet i starten af oktober. I forbindelse med rengøring af farmen er det samtidig besluttet at foretage en renovering af farmen. Det forventes, at der vil blive indsat dyr i farmen ultimo februar 2016.

Farmen i Holstebro er endnu ikke rengjort. Umiddelbart efter aflivning blev farmen tømt for halm etc. og efterfølgende blev der udlagt vådkalk i hele farmen. Farmen vil først blive rengjort fra slutningen af september, og det forventes, at rengøring vil være afsluttet senest starten af november.

Den sidste farm, som er smittet med plasmacytose ved Holstebro, hvor der fra DTU blev påvist virus i en mink, er ikke saneret. Ved efterfølgende test af alle dyr i farmen er der ikke påvist yderligere reagenter i farmen, men kontrolzonen om farmen vil alligevel tidligst kunne ophæves efteråret 2016.

For alle farme, som er beliggende i en kontrolzone, vil der være krav til godkendelse om transport af dyr til pelsning og godkendelse for valg af pelseri ifald pelsning ikke bliver foretaget i eget regi på farmen.

19. juni: Farmen ved Sønder Felding bliver nedpelset

Avler har i går besluttet at nedpelse farmen. Aflivning af dyrene vil blive iværksat mandag den 22. juni, og forventes afsluttet senest med ugens udgang. Rengøring af farmen vil blive iværksat umiddelbart efter.

Manglende blodprøver

Ved gennemgang af vores kartotek fremgår det, at der stadig er avlere, som ikke har udtaget blodprøver af goldtæver, og tæver med mistede kuld. Vi må på det kraftigste opfordre til, at prøverne bliver udtaget og indsendt, da manglende indsendelse vil medføre indberetning til fødevarestyrelsen, hvor farmen vil blive pålagt totaltest.

17. juni: Straks-sanering og ny plasmacytose-ramt farm.

Aflivning af minkene på farmene beliggende ved henholdsvis Holstebro og Skive er afsluttet.

For farmen beliggende ved Holstebro er det besluttet, ikke at indsætte dyr før slut februar 2016. Det betyder, at rengøring af farmen ikke vil blive igangsat før senere på efteråret. Farmen beliggende ved Skive vil blive rengjort umiddelbart, og der vil blive indsat goldtæver. Farmen vil igen ved pelstid blive saneret, før der sættes dyr ind i slutningen af februar måned 2016.

Ved test af goldtæver i en farm beliggende ved Sønder Felding er der konstateret 55 % reagenter. Fundet af reagenter i farmen medfører, at der omkring farmen etableres en kontrolzone på 5 km.

 

12. juni: Status vedr. plasmacytose

 Der er dags dato lavet aftale med to plamsmacytose-smittede farme ved henholdsvis Holstebro og Skive om straks-sanering.

Aflivning af dyrene på de to farme iværksættes straks.

 

4. juni: Opdatering fra Diagnostik

Diagnostik mangler stadig blodprøver fra goldtæver og tæver med mistede kuld fra ca.30 % af farmene på landsplan.

Ved indsendelse af de nye grønne testkort, skal vi gøre opmærksom på, at de skal være tørre inden indsendelse. Er prøverne våde ved modtagelse, vil de blive lagt til side til tørring, hvilket vil medføre en længere svartid på prøverne.

Lad kortene tørre inden indsendelse, evt. med en lille luft blæser uden varme. Når kortene lægges til tørre, så skal I sikre, at kortene ikke kan blive forurenet med f.eks. fugleklatter (i så fald vil de ramte prøver være uanvendelige).

Ved indsendelse af kortene må de ikke pakkes ind i plastic, sølvpapir eller andet materiale, som medfører, at de ikke kan ånde, men kun bundtes med den medsendte elastik, inden kortene returneres.

Farmen beliggende syd for Holstebro, hvor der i forrige uge blev konstateret en reagent, er efterfølgende totaltestet uden fund af reagenter.

29. maj: Opfølgning på seneste udvikling

Midtjylland

Alle i kontrolzonerne har indsendt goldtævetest. Der er i goldtævetesten i Holstebro-området fundet reagenter på to farme.

Den ene farm er den første farm, der blev straks-saneret ved Holstebro sidste år, og som har stået tom indtil februar. Der er ved test af goldtæver og yderlige test i alt fundet 14 reagenter spredt rundt på farmen.

Den anden farm med en enkelt reagent, er beliggende umiddelbart uden for kontrolzonen. Der er foretaget yderligere test i denne farm, hvor det forventes, at svaret vil foreligge først i næste uge.

Udover disse to farme med reagenter, er der en farm, hvor der ved indsendelse af dyr til DTU Vet er fundet virus i et enkelt dyr. Denne farm er registreret som smittet pelsdyrhold og har medført dannelse af en ny kontrolzone i området. Ved yderligere test i denne farm er der ikke fundet flere reagenter.

Der blev d. 27. maj afholdt møde i Plexus til orientering af avlerne fra området. Der er udarbejdet et referat fra mødet, der er sent til avlerne i kontrolzonerne og til Midtjyllands bestyrelse, er man interesseret i mere info fra mødet, kan man kontakte Jørgen Østergård, Mette Kragh Jensen eller et medlem fra MP.

Nordjylland

I bekæmpelseszonen har 236 ud af 315 indsendt goldtævetesten. Alle indsendte på nær 4 er færdiganalyseret. Der er kun fundet reagenter (13 stk.) i én af farmene. Pågældende farm er én af de farme, der fortsatte trods fund af reagenter i februar.  

22. maj: Status d. 22. maj

Midtjylland:

På baggrund af de goldtævetest, der til dato er undersøgt i Holstebro-området, er der fundet hhv.  1 og 3 reagenter på to farme. Begge farme skal foretage en totaltest.

Den ene af de to farme lavede sidste sommer en strakssanering. På denne farm er man i gang med at tage yderligere blodprøver, der vil blive testet i næste uge.

Farmen med 1 reagent har ikke tidligere haft reagenter og er hermed registreret som mistænkt pelsdyrhold.

Denne farm ligger lige udenfor kontrolzonen. Fra denne farm er der undersøgt blodprøver fra nabodyr til reagenten uden fund af antistoffer mod plasmacytose i disse.

På farmen vil der over pinsen blive taget yderligere blodprøver, der ligeledes vil blive testet i næste uge.

Nordjylland:

På en af de farme, der er kørt videre trods fund af reagenter i februar, er der i goldtævetest fundet yderligere 13 reagenter. Alle reagenter er aflivet.

21. maj: Farm med 1 reagent udenfor kontrolzonen

Farm i Holstebro-område udenfor kontrolzonen har fået konstateret 1 reagent. Farmen er registreret som mistænkt pelsdyrhold. Der tages yderligere prøver på farmen.


13. maj: Diagnostik er begyndt at modtage blodprøver

De første prøver udtaget af goldtæver og tæver med mistede kuld er modtaget, og svar er givet uden fund af reagenter.

For hele landet er der modtaget ca.35.000 prøver fra 129 farme. I kontrolzonerne ved Holstebro er der modtaget prøver fra 15 farme, hvoraf der er givet svar på 4 farme, og i bekæmpelseszonen er der modtaget prøver fra 33 farme, hvor af 18 har fået svar.

Som tidligere orienteret bliver der udtaget prøver både til den nye Elisa-test og den gamle Ciep-test. Dette afhængig af hvor i landet farmen er placeret. Vær opmærksom på at svartiden vil være mindst 2 – 3 arbejdsdage på Elisa-testen.

Som opfølgning på situationen i Holstebro-området er der fremsendt mødeindkaldelse til avlere i området. For berørte avlere; se fremsendte mail.

I bekæmpelseszonen er der krav om totaltest af alle avlsdyr i april for de avlere, som er registreret med reagenter. Ud af de 12 farme, som skulle lave en totaltest af alle avlsdyr, har 3 undladt at teste, hvilket har medført indberetning til fødevarestyrelsen.

De 12 farme, der er fortsat trods fund af reagenter, har haft et normalt forløb gennem parrings-, drægtigheds- og fødselsperioden. Så indtil videre er der ingen kliniske symptomer om plasmacytose på disse farme.

30. april: Farm på Idomvej ved Holstebro

Diagnostik har i dag modtaget ca. 504 blodprøver fra farmen på Idomvej ved Holstebro, disse er testet uden fund af reagenter. Farmen er i gang med at blive testet af samtlige avlsdyr og vil være færdig testet start uge 19.

 

29. april: Nyt smittet pelsdyrhold ved Holstebro

Der er dags dato bekræftet fund af en reagent i en farm på Idomvej ved Holstebro.

Reagenten er fundet ved PCR test udført på DTU Veterinærinstituttet.

Der er fra farmen indsendt tre dyr til undersøgelse pga. øget dødelighed, og yderligere fandtes potesår på et af de tre indsendte dyr. Pga. organforandringer bl.a. i leveren blev dyrene undersøgt for plasmacytose.

Avler er kontaktet af den praktiserende dyrlæge, og der er i samarbejde med Kopenhagen Diagnostik iværksat øjeblikkelig yderligere test i farmen.

Den pågældende farm er gennem de sidste 12 mdr. testet efter programmet i området uden fund af reagenter. Ved indsendelse af 48 blodprøver d. 24. april, var der ingen fund af reagenter.

Da virus er påvist via PCR betyder dette i forhold til plasmacytose bekendtgørelsen, at farmen registreres som et smittet pelsdyrhold.

Den kommende test i Holstebro området er planlagt, så resultaterne foreligger den 15. – 20. maj.

19. marts: Midtjylland

Status for de to farme i Holstebro der fik konstateret reagenter slut i sæsonen, er nået langt mht. rengøringen. Den ene farm er færdig med rengøringen af hallerne, men mangler nogle enkelte ting omkring farmen og i pelseriet. Den anden farm er godt i gang med rengøringen og forventes færdig inden for den næste uge.

Opfordring:
Har man en farm i overvågningszonen og skal sælge dyr til sanering, opfordres der til, at der testet hanner efter endt parring i sælgerfarmen. Det er ikke en lovbefalet test, men vil være en god sikring, idet februar-testen jo har vist, at der ikke er helt ro på plasmacytosen i Holstebro-området, derfor bør man udvise ekstra omhu og deraf denne opfordring. Som bekendt må blodprøver i forbindelse med flytteattester være op til 3 måneder gamle, og er der farme, der ikke har testet siden januar og skal flytte dyr i april, vil det være yderst relevant at foretage en hantest for at få en opdateret viden omkring status på sælgerfarmen inden flytning af dyr. For materiale til dette kontaktes laboratoriet.

HUSK: Hanner anvendt til parring ikke må omsættes i perioden 10.marts – 15.april og skal testes på ny efter den 15.april.

5. marts: Status i Jylland

Midtjylland: Vi har nu modtaget prøver fra alle farme, og alt er testet igennem. Resultatet af februar-testen i Holstebroområdet er, at der er fundet 1 farm med 2 reagenter, resten er testet uden fund af reagenter. Farmen med 2 reagenter har aflivet alle minkene, der er afleveret til pelseriet. Mandag starter rengøringen af farmen op. Derudover forløber rengøringen af farmen, med fund af reagenter i januar, planmæssigt. Næste test i kontrolzonerne og på sanerede farme bliver goldtævetesten. Der vil blive afholdt orienteringsmøde medio april for avlere i kontrolzonerne, mere info herom senere.

Nordjylland: Der er siden jul fundet reagenter i 20 farme i Vendsyssel. 9 af disse farme har saneret og sætter parrede tæver ind. 11 fortsætter trods fund af reagenter på farmen; 6 af disse farme har 1-3 reagenter, og 5 farme har over 3 reagenter.

Derudover har vi 3 farme, der har haft reagenter i november, men som efterfølgende har lavet test på farmen, hvor der ikke er fundet flere reagenter; disse 3 farme fortsætter ligeledes uden at sanere.

Næste test i Vendsyssel bliver hantest på de farme, der har fortsat med reagenter, samt på de tre farme, der havde fund af reagenter i december.

20. februar: Status på test i kontrolzonerne i Midtjylland og bekæmpelseszonen i Vendsyssel

Indtil dags dato er der modtaget prøver fra ca. 80 % af de 36 farme, som er beliggende inden for kontrolzonen ved Holstebro. Godt 40 % af avlerne har fået svar på blodprøverne. I ingen af de undersøgte blodprøver er der konstateret reagenter.

Alle smittede farme beliggende i kontrolzonen er nedpelset, og kun én mangler at afslutte rengøring. For de to mistænkte farme beliggende uden for kontrolzonen er den ene farm rengjort og godkendt. Den anden farm ved Aulum har generhvervet status som A-farm ved netop afsluttet totaltest.  

I den ekstraordinære overvågningszone ved Holstebro har alle udtaget blodprøver, og når de sidste prøver er modtaget, vil de blive undersøgt hurtigst muligt.  

I bekæmpelseszonen er der indtil dato modtaget prøver fra 92 % af farmene. Ca. 70 % af avlerne har fået svar på blodprøverne. Af de 11 farme, som indtil dato har fået konstateret reagenter ved februar testen, har fire avlere valgt at nedpelse besætningen.

Laboratoriet har stadig mange blodprøver på lager, og modtager stadig mange. For at afhjælpe den lange svartid må vi stadig opfordre de avlere, som endnu ikke har udtaget blodprøver, at rekvirere de nye testkort.

19. februar: Flytning af saneringsdyr

Diagnostik har fået flere henvendelser om tidspunktet for flytning af dyr til farme, som har saneret for plasmacytose. For de avlere, som har indgået en saneringsaftale, fremgår det af kontrakten, at dyrene tidligst må flyttes fra d. 21. februar 2015. Det fremgår også af aftalen, at minkene, som må indsættes, skal være af typerne Brown/Glow, Pastel, Pearl, Hvide eller Palomino.

Skulle der være tvivl eller spørgsmål kan der rettes henvendelse til Kopenhagen Diagnostik.

16. februar: Få kortere svartid ved akut indfasning af ny testmetode

På grund af kontrolzonen i Holstebro vil antallet af blodprøver frem mod parring overstige kapaciteten i Diagnostik. Vi har derfor besluttet, helt ekstraordinært, at indfase den nye test (ELISA) for de avlere i bekæmpelseszonen og kontrolzonen, hvor det giver mening med kort varsel at overgå til den nye test. Dvs. at avlere, som stadig mangler at udtage blodprøver, bedes kontakte Diagnostik så hurtigt som muligt for at få tilsendt ”de grønne testkort”. Dette for at sikre så lav en svartid som muligt. De avlere som ved denne lejlighed overgår til ny test vil forblive på den nye test fremover.

23. januar: Opdatering af blodprøve-status

Holstebro overvågningszone er ved at være ved vejs ende med totaltesten. Der mangler blodprøver fra 10 farme. 18 farme ligger i kø for at blive testet, det forventes at der er svar på disse, senest tirsdag den 27. januar.

22. januar: Blodprøver i Holstebro området

Kopenhagen Diagnostik mangler blodprøver fra 19 farme i overvågningszonen, og ca. 40 farme ligger i kø for at blive testet. Blodprøver modtaget til og med onsdag 21. januar kan forvente svar senest mandag den 26. januar.

20. januar: Status

Reagenterne på den senest smittede farm, og de andre mink siddende i de to haller, hvor reagenterne var placeret, blev i fredags aflivet. Hele farmen vil blive pelset ned. Pelsningen vil foregå hjemme på farmen. Ca. d. 29. januar vil rengøringen af farmen igangsættes og forventes tilendebragt 14 dage senere. Der vil blive kørt med to vaskehold på farmen. Planen er at indsætte parrede tæver på denne farm, men samtidig at afslutte rengøringen, inden der indsættes dyr på nabofarmen, der også er saneret. 

16. januar: Blodprøver i Holstebro-området

Der er til dato testet 117 farme ud af de 214 planlagte, 47 farme ligger i kø for få testet modtagne blodprøver. Vi mangler at modtage blodprøver fra 50 farme. Vi regner med at alle blodprøver modtaget fredag den 16. januar, vil være færdig testet senest onsdag middag.

15. januar: Nyt tilfælde af plasmacytose er konstateret på farm i Holstebro

På en farm beliggende inden for kontrolzonen ved Holstebro er der ved test af avlsdyr påvist 11 reagenter.

Med fundet af de 11 reagenter bliver farmen registreret som smittet pelsdyrhold, og der etableres derfor en kontrolzone om farmen. Da farmen allerede er beliggende i en kontrolzone, vil der kun være tale om en udvidelse af en allerede eksisterende kontrolzone.

Udvidelsen medfører, at yderligere farme kommer ind i kontrolzonen og dermed skal opfylde de påbud, som kræves af farme beliggende i en kontrolzone.

Farmen ligger geografisk meget tæt placeret på en farm, hvor der for kort tid siden er saneret for plasmacytose. For alle avlere, som skal udtage blodprøver i kontrolzonerne ved Holstebro, skal vi opfordre til at indsende de planlagte blodprøver i overensstemmelse med det planlagte tidspunkt.

14. januar: Foreløbig status på blodprøver

I Holstebro overvågningszone er der modtaget blodprøver fra 117 farme ud af de 214 planlagte. Vi har til dato testet blodprøver fra de 68 farme.

7. januar: Blodprøver

Alle blodprøver, som er modtaget før jul og nytår, er nu testede. Vi er godt i gang med blodprøver modtaget den 6. januar 2015.

6. januar: Blodprøver og vaccination

I januar og februar måned er der mange, der skal have taget blodprøve af deres dyr. Der er samtidig mange, der skal have vaccineret dyrene mod hvalpesyge.

Det anbefales at tage blodprøverne, inden man vaccinerer eller som min. beregner 2-3 uger imellem vaccination og blodprøvetagning.

23. december: Svartid på blodprøver

Antallet af modtagne blodprøver i ugen op til jul betyder, at en del af prøverne først vil blive testet enten mellem jul og nytår eller i starten af det nye år.

Mellem jul og nytår vil der blive testet på prøver modtaget d. 16. og 17. december 2014. Prøver modtaget efter denne dato vil først blive undersøgt fra d. 5. januar 2015.

Diagnostik ønsker alle en god jul.

22. december: Farm i Aulum har foretaget totaltest

Farmen i Aulum som fik konstateret 1 reagent i midten af november, har efterfølgende foretaget test af samtlige dyr på farmen uden fund af reagenter. Farmen totaltester igen i februar.

17. december: Seneste reagentfarm ved Holstebro er nedpelset

I farmen beliggende ved Holstebro, hvor der blev konstateret 4 reagenter ved totaltest torsdag d. 11. december, har avler besluttet at sanere farmen.

Hele besætningen er aflivet, og dyrene er blevet afhentet til pelsning af et pelseri, som er godkendt til at pelse mink fra farme med reagenter.

Farmen vil blive tømt og gjort klar til rengøring hurtigst muligt. Det forventes, at rengøring vil blive udført med afslutning senest ultimo januar 2015.

Avler er i øjeblikket ved at sikre nye avlsdyr til kommende sæson.

12. december: Udvidet plasmacytosetest i perioden januar 2015 omkring Holstebro samt indkaldelse til orienteringsmøde

Plasmacytose-situationen blandt farmene beliggende i området ved Holstebro er fortsat betænkelig.

På baggrund af den hidtidige udvikling frygtes det, at der på nuværende tidspunkt stadig findes farme med uopklarede reagenter. Hvorvidt det er tilfældet skal hurtigst muligt be- eller afkræftes.

På baggrund af den bekymrende udvikling i spredningen af plasmacytose i området omkring Holstebro, indebærer det, at du skal indsende prøver af alle dyr, i et defineret område (se vedlagte kort forneden) som ikke er testet i forbindelse med han-testen. Dette gælder også salgsdyr.

Planlægningsbrevet for indsendelse af totaltesten vil blive fremsendt en af de førstkommende dage. Testmateriale til den planlagte totaltest vil blive fremsendt hurtigst muligt - testen skal udføres i den anførte testuge. Den samlede testperiode er planlagt til hele januar-måned. Formålet er at få klarhed over plasmacytose situationen i dit område inden den nye avlssæson.

For de farme, som er beliggende i kontrolzonen, vil kravet til totaltesten først være i februar-måned, hvilket er omfattet af bekendtgørelsen om plasmacytose hos pelsdyr.

Det er en ekstraordinær indsats, som vurderes at være nødvendig for at opnå den bedst mulige sikkerhed for den enkelte farm inden den kommende avlssæson. Udeladelse af denne test vil medføre, at farmen ikke længere vil være omfattet af katastrofehjælpsordningen for plasmacytoselungebetændelse.

På baggrund af den alvorlige situation indbydes alle midtjyske medlemmer derfor til orienteringsmøde torsdag d. 18. december 2014 kl. 19.00

PLEXUS

Idomlundvej 23a

7500 Holstebro

Til mødet vil Mette Krag Jensen og Jørgen Østergaard orientere om efterårets forløb, og den umiddelbare forestående testperiode. Er der spørgsmål til ovenstående kan Mette Kragh Jensen kontaktes på tlf. 4186 1312 eller Jørgen Østergaard på tlf.4326 1003.

På vegne af Midtjylland Pelsdyravlerforening

 

11. december: Nyt tilfælde af plasmacytose er konstateret på farm

I en farm beliggende inden for kontrolzonen ved Holstebro er der ved test af avlsdyr påvist 4 reagenter.

Med fundet af de 4 reagenter bliver farmen registreret som smittet pelsdyrhold, og der etableres derfor en kontrolzone på 5 km om farmen. Da farmen allerede er beliggende i en kontrolzone, vil der kun være tale om en udvidelse af en allerede eksisterende kontrolzone.

Udvidelsen medfører, at yderligere 6 farme kommer ind i kontrolzonen og dermed skal opfylde de påbud, som kræves af farme beliggende i en kontrolzone.

Med fund af endnu en farm med reagenter ved Holstebro kan der kun opfordres til, at alle avlere optimerer egne procedurer, hvad angår smittebeskyttelse.

For alle avlere, som skal udtage blodprøver i kontrolzonerne ved Holstebro, skal vi opfordre til at indsende de planlagte blodprøver så hurtigt som muligt.

 

21. november: John Papsø opfordrer: Tag han-testen nu og meld dig ind i Saneringsforsikringen

Formand i Midtjyllands Pelsdyravlerforening John Papsø mener, at den usikre situation i regionen kalder på, at flere medlemmer straks går i gang med at han-teste, samt overvejer medlemskab i Saneringsforsikringen.

Der er i indeværende sæson konstateret plasmacytose på seks farme i Midtjylland, og ifølge John Papsø er stemningen blandt avlerne i regionen præget af usikkerhed. Han opfordrer alle avlere i regionen til at komme i gang med at han-teste. Han-testen foretages i perioden 15. november – 15. januar.

-Tag han-testen nu. Der er kort behandlingstid hos laboratoriet, og det ville tage meget af trykket på den enkelte avler, hvis han valgte at han-teste nu, for så at få svaret hurtigst muligt. Derved opnår vi større sikkerhed og mindre pres på både den enkelte avler og det samlede lokalsamfund, siger John Papsø.

- Ydermere vil jeg, i forhold til saneringsforsikringen, godt genopfriske, at man, såfremt man ikke selv har meldt sig ud, stadig er gyldigt medlem. Den kører altså automatisk videre. Alle der på et givent tidspunkt har fået tilsagn om, at de er med, er stadig med. Men jeg vil godt opfordre flere til at melde sig til, da vi i fremtiden kan komme til at mangle dyr, siger John Papsø. 

Ønsker man at være medlem i forsikringsordningen, skal man kontakte Gert Jeppesen på telefon;  22267000 eller mail: [email protected]

18. november: Endnu en farm med plasmacytose

I en farm beliggende ved Aulum, 20 km syd øst for de andre reagentfarme ved Holstebro, er der konstateret en mink positiv ved undersøgelse på DTU. 

Med fundet af den ene reagent bliver farmen registreret som mistænkt pelsdyrhold, og der bliver derfor ikke etableret en kontrolzone.

Farmen er beliggende uden for den oprindelige 15 km overvågningszone, hvorfor der ikke automatisk var fremsendt materiale til pelsningstest. Dog har avler udtaget en delvis pelsningstest, hvor der ikke blev påvist reagenter. Avler har igangsat udtagning af blodprøver.

 

13. November: Et dyr er testet positivt

I forbindelse med salg af dyr er der blevet testet 3.300 dyr på en farm beliggende mellem Mejrup og Skave. Et dyr er fundet positiv for plasmacytose. Farmen vil blive nedpelset.

4. November: Opdatering på plasmacytose situationen

Der er p.t konstateret plasmacytose på 4 farme ved Holstebro. De to af farmene blev saneret i sommers.

Indenfor de sidste 10 dage er der fundet plasmacytose på yderligere 2 farme. Begge farme saneres til pelstid.

Der er oprettet 5 kilometers kontrolzoner omkring de smittede farme. Derudover er der oprettet en overvågningszone på 15 km. radius omkring de smittede farme, hvor samtlige avlere opfordres til at foretage en pelsningstest på 700 blodprøver for at få et overblik over, hvorvidt der er andre farme med reagenter i området.

Alle, som endnu ikke har indsendt prøver, er i gang med at udtage prøver. Samlet er der i kontrolzonerne ved Holstebro 35 farme med et samlet antal på 82.000 tæver

På Djursland er der i en farm konstateret plasmacytose i 1 mink. Avler har efterfølgende besluttet at nedpelse farmen.

På Nykøbing Mors og Thy er der konstateret plasmacytose i 3 farme. I de to farme har antallet af reagenter medført, at der er etableret kontrolzoner. Den sidste farm på Mors er pt. registreret som et mistænkt pelsdyrhold.

I bekæmpelseszonen i Vendsyssel er undersøgelsen af ungdyr, som skal indsættes i avl i fuld gang, hvilket har medført, at der er fundet yderligere farme med plasmacytose. Samlet er der i Vendsyssel "bekæmpelseszonen" indtil dato konstateret 34 farme med reagenter.

Diagnostik har d.d. udsendt saneringstilbud til 60 farme. Heraf er de 42 farme med reagenter og de resterende 18 farme er beliggende inden for 1 km. eller et nærmere defineret område.

31. oktober: Endnu en farm er konstateret smittet ved Holstebro

Der er fundet endnu farm med plasmacytose ved Holstebro. Den mistænkte farm er nu konstateret smittet, og derved udvides kontrolzonen i området som markeret på kortet nedenfor. Der er nu tale om to smittede farme indenfor den seneste måned. Det gælder fire på sæsonen.

 

30. oktober: John Papsø til midtjyske minkavlere: Vi skal have styr på plasmacytosen

Den seneste udvikling i Midtjylland, hvor plasmacytose er blevet opdaget hos en endnu en avler, får nu John Papsø til at opfordre alle minkavlere i Midtjylland om at få foretaget en Pelsningstest inden 15. november.
Læs mere her...

28. oktober: Holstebroavler foretager Pelsningstest

Efter en avler på Holstebroegnen har fået konstateret plasmacytose henstilles der nu til, at avlere på denne egn skal få foretaget Pelsningstest

Læs mere her...

Der skal i disse uger gennemføres en stikprøve, Test 600, på jyske farme udenfor bekæmpelseszonen. Det har givet anledning til undren over, hvorfor alle farme, uanset størrelse, skal udtage 600 prøver tilfældigt på farmen.

Se Jesper Clausen, Kopenhagen Fur, forklare baggrunden for antallet af prøver i videoen.

Se filmen her.

Dansk Pelsdyravlerforening anbefaler, at alle ræve- og minkfarme i Danmark sommervaccineres mod hvalpesyge i 2015. Hvis du vælger ikke at følge anbefalingen, vil din selvrisiko blive forhøjet fra 2 til 10 % af både avlsdyrene og hvalpene jf. § 7 i katastrofehjælpsordningen. Avlsdyr, der ikke tidligere er vaccineret, skal vaccineres samtidig med hvalpene.

Baggrunden for anbefalingen er, at der igen i 2014 er fundet hvalpesyge i en væsentlig del af de vilde ræve og grævlinge, der er indsendt til undersøgelse hos DTU. De pågældende dyr er indsendt fra Østjylland, Djursland og Himmerland. Fundene viser, at der stadig er et smittepres fra den vilde fauna.

Af bekendtgørelse om hvalpesyge hos pelsdyr fremgår, at avlere, som i forbindelse med et pelsdyrhold driver fodercentral eller pelsningscentral på ejendommen, skal sørge for, at dyrene sommervaccineres hvert år. Ræve på disse farme skal vaccineres i perioden fra 16. august til 31. august, mens mink skal vaccineres i perioden fra 16. juli til 31. juli. For disse farme gælder ydermere, at der kun må indsættes vaccinerede pelsdyr, og at vaccinationen skal være foretaget inden for det seneste år, dog mindst 14 dage før indsættelsen. Hvis lovkravene ikke efterleves har man ikke adgang til at få katastrofehjælp.

Vaccinationstidspunktet afhænger af, om tæverne tidligere er vaccineret mod hvalpesyge eller ej samt af vaccinetype. Se tabellen nedenfor.

Generelt anbefales, at man drøfter vaccinationsstrategien for de enkelte farme med sin praktiserende dyrlæge.

Godkendte vacciner mod hvalpesyge og tilhørende vaccinationsprogram:

Vaccinenavn	Sygdom	Alder, hvalpe fra uvaccineret tæve	Alder, hvalpe fra vaccineret tæve
DISTEMINK   VET	Hvalpesyge	6-8	13
ENDIVAC   VET	Hvalpesyge/Virus   enteritis	4-6	8-9
FEBRIVAC   DE VET	Hvalpesyge/Virus   enteritis	8-10	10-12
FEBRIVAC   HV VET	Hvalpesyge	10	10 Ved   vaccination før 10 ugers alder vaccineres to gange med 4-6 ugers interval.